Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
6. februar 2020

Ny sti mellem St. Rørbæk og Vinge besluttet

Onsdag den 5. februar besluttede Teknisk Udvalg linjeføringen for den nye sti, der skal sikre en forbindelse mellem St. Rørbæk og Vinge Station samt supercykelstien.

Byggeriet af Fællesmagasinet i Vinge vil afbryde det nuværende stiforløb mellem St. Rørbæk og Vinge Station. Derfor vil der inden længe blive etableret en ny sti i området, så der fortsat sikres nem adgang til fra St. Rørbæk og Snostrup til Vinge Station og det øvrige stinet.

På Teknisk Udvalgs møde den 5. februar besluttede udvalget så, hvordan den kommende nye sti skal forløbe. Fra St. Rørbæk vil de første knap 500 meter af den nuværende sti være uforandret. Lige syd for Fællesmagasinet vil den nye sti dreje højre om magasinbygningen, inden den nord for magasinet forbinder til supercykelstien tæt ved den kommende cykelparkering ved Vinge Station.

Når de planmæssige forhold er i orden, vil selve etableringen kunne ske inden for en måned. Det forventes derfor at stien kan stå klar i første halvdel af 2020.