Frederikssund Kommunes logo

Skole, klub og SFOs møde den 07. februar 2024

Mødelokale F1 kl. 14.00

Referat

Fold alle punkter

10Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Kirsten Weiland (N)

11Beslutning om ny økonomitildelingsmodel for folkeskolerne i Frederikssund Kommune

Resume

Skole, klub og SFO besluttede på møde 1. november 2023 at sende et forslag til en revideret økonomitildelingsmodel for de almene folkeskoler i høring i skolebestyrelserne, MED-udvalgene og hos de faglige organisationer. Der er indkommet ti høringssvar. Skole, klub og SFO skal på baggrund af høringssvarene beslutte hvorvidt den nye økonomitildelingsmodel skal anbefales til Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Beslutte ny økonomitildelingsmodel for de almene folkeskoler som den fremgår af nærværende sag.

Historik

Beslutning fra Skole, klub og SFO, 10. januar 2024, pkt. 9:

Drøftet, i det udvalget med en ny tildelingsmodel ønsker at give større økonomiske frihedsgrader til skolerne. Sagen genoptages på næste møde, idet udvalget forud for endelig godkendelse af ny model ønsker at få belyst flere mulige scenarier for fordeling af midler til faglig løft af undervisningen: Herunder efter nuværende tildelingsmodel, efter fordeling med forskellig vægtning mellem socioøkonomi og elevtal, samt rent efter elevtal hhv. efter antal klasser. Endvidere vedlægges til næste møde bilag om socioøkonomi og dennes betydning for skolens løfteevne.

Beslutning

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For stemte: Anna Poulsen (F), Kenneth Jensen (A) og Kirsten Weiland (N).

Imod stemte: Jørgen Bech (V) og Charlotte Drue (SocialLiberale) med den begrundelse, at de valgte socioøkonomiske kriterier ikke begrunder en så stor omfordeling skolerne imellem.

Indstillingen anbefales.

Et enigt udvalg ønsker frem mod ressourcefordeling til skoleåret 2025/26 at arbejde videre med skolernes økonomitildelingsmodel, inklusiv de samlede midler på skoleområdet til specialundervisning med videre.

Et enigt udvalg bad administrationen udarbejde en sag til et kommende møde om mulighederne for at tilvejebringe øget fleksibilitet til Fjordlandsskolens ressourceanvendelse allerede fra skoleåret 2024/25.

Sagsfremstilling

Fortsat sagsfremstilling til møde 7. februar 2024

Skole, klub og SFO behandlede på møde 10. januar en sag vedrørende ny økonomitildelingsmodel til folkeskolerne. Udvalget ønskede forud for beslutning yderligere oplysninger, herunder at få belyst flere mulige scenarier for fordeling af midler til øvrige undervisningsaktiviteter: efter nuværende tildelingsmodel, fordeling med forskellig vægtning mellem socioøkonomi og elevtal, samt rent efter elevtal hhv. efter antal klasser. Endvidere ønskede udvalget uddybende oplysninger om socioøkonomi og dennes betydning for skolens løfteevne.

Der vedlægges derfor til nærværende sag to bilag. Bilag 7 indeholder en tabeller der viser flere forskellige mulige scenarier for fordeling af midler til puljen 'midler til øvrige undervisningsaktiviteter'. Bilag 8 indeholder uddybende oplysninger om socioøkonomi.

De supplerende beregninger giver ikke anledning til, at administrationen finder det relevant at ændre indstillingen om, at puljen til øvrige undervisningsopgaver, fordeles med en vægtning på 85% elevtal og 15% socioøkonomi. Denne fordeling sikrer muligheden for at understøtte skoler med højt socioøkonomisk indeks, samtidig med at omfordelingen ikke bliver så indgribende, at de øvrige skolers vilkår forringes markant.

Fordeles puljen efter 85 % elevtal og 15 % socioøkonomi vil de 50,1 mio. kr. der er indeholdt i puljen til øvrige undervisningsaktiviteter fordele sig mellem skolerne, som vist nedenfor.

FjordlandsskolenJægerspris SkoleSlangerup SkoleTrekløverskolenÅdalens Skole
Beløb8.383.8555.782.81711.286.42511.928.72712.743.000

Sagsfremstilling fra møde 10. januar 2024

Som en del af det politisk besluttede ’Program for stærkere læringsfællesskaber’ har administrationen givet den eksisterende økonomitildelingsmodel på skoleområdet et eftersyn. I den forbindelse har administrationen også undersøgt og analyseret mulighederne for på én og samme gang at øge skolernes frihedsgrader og samtidigt at kunne understøtte skolernes arbejde med at styrke læringsfællesskaberne for alle elever gennem en ændret økonomitildelingsmodel. Skole, klub og SFO har på møderne 6. september 2023 og 1. november 2023 drøftet perspektiverne for en ændret tildelingsmodel. Sagen fra november er vedlagt som bilag 2.

Økonomitildelingsmodel som ramme for skolernes økonomi

Valget af tildelingsmodel er af væsentlig betydning som rammesættende vilkår for, hvordan skolernes økonomi er sammensat, samt hvordan de enkelte skoler og det kommunale skolevæsen kan realisere folkeskolens formål, herunder arbejde med inklusion og stærke læringsfællesskaber. Derfor er det også afgørende at sikre, at kommunens tildelingsmodel understøtter dette og skolernes muligheder for at sikre eleverne relevant hjælp tæt på den almene undervisning og fællesskabet i den lokale folkeskole.

Økonomitildelingsmodellen i dag

De fem almene folkeskoler tildeles på nuværende tidspunkt primært ressourcer ud fra det antal klasser skolen har. Herudover tildeles skolerne en ekstraressource som indeholder faste puljer til bestemte formål, eksempelvis vejledere, trivselsindsatser m.v.

Budgettet til specialundervisning er i dag placeret centralt og er som udgangspunkt en fast ramme fra år til år, og bevilges til elever efter visitation i det centrale visitationsudvalg. I forbindelse med budgettet for indeværende skoleår blev der udlagt 12,5 mio. kr. til skolerne ved en omfordeling fra det centrale specialundervisningsbudget. Dette blev gjort for at give skolerne flere lokale handlemuligheder i forhold til at skabe stærkere læringsfællesskaber i elevernes egen skole og eksisterende fællesskaber ved at tilrettelægge undervisning og indsatser for børn med behov for en særlig indsats i kortere eller længere tid.

En yderligere beskrivelse af den nuværende økonomitildelingsmodel findes i sagens bilag 1.

Væsentlige ændringer i forslag om ny økonomitildelingsmodel

Den nye økonomitildelingsmodel giver større økonomiske frihedsgrader til skolerne, jævnfør beskrivelse i bilag 1. Der vil således blive udlagt flere midler til lokal disponering på den enkelte skole således at skolernes lokale frihed øges. Skoleledelserne får dermed, i samarbejde med medarbejdere og skolebestyrelser, større økonomisk råderum lokalt til at skabe deltagelsesmuligheder for eleverne. Når flere midler lægges ud til skolerne til lokal disponering og ikke er bundet i på forhånd besluttede aktiviteter eller funktioner understøttes muligheden for, at den enkelte skole lokalt kan lave de løsninger, der er bedst for netop denne skoles elever.

Det er væsentligt at bemærke, at det faktum at disse midler ikke er på forhånd øremærket til et bestemt formål, ikke betyder at der reduceres i midlerne. Eksempelvis får skolerne med den nye tildelingsmodel udlagt normering til vejledere på niveau med den tidligere model, men uden at disse er bundet til et bestemt antal timer. Det betyder at skolerne kan fastholde det kendte vejlederniveau i fagene, men at skolen også kan vælge at prioritere en særlig vejlederindsats med flere timer end en anden – alt afhængt af de lokale forhold og behov. Administrationen gør opmærksom på, at der med budget 2024 er foretaget en samlet reduktion i de midler der tildeles til vejledere fra skoleåret 2024/25. Denne beslutning er uafhængig af forslaget om ny økonomitildelingsmodel og betyder alene en reduktion i samlede det beløb der med den nye tildelingsmodel gives til skolernes disponering.

Herudover er der i forslag til fremtidig økonomitildelingsmodel som noget nyt indregnet et socioøkonomisk hensyn, således at 4% af skolernes samlede økonomi, og 15 % af de midler der tildeles til andet end deciderede undervisningstimer, tildeles til skolerne på baggrund af skolernes socioøkonomiske profil. Mange undersøgelser har vist, at en væsentlig forklaring på hvordan en skole præsterer knytter sig til skolens socioøkonomiske profil. Den socioøkonomiske profil er de sociale og økonomiske kår, som eleverne kommer fra. Især forældrenes uddannelsesmæssige baggrund har vist sig at have en markant sammenhæng med de opnåede karakterer, men andre faktorer som herkomst, forældrenes økonomiske forhold og familietype har også indflydelse. Omfordelingen har til formål at mindske den ulighed, som eleverne socioøkonomiske sammensætning i dag kan skabe mellem skolerne.

Forslaget til den fremtidige økonomitildelingsmodel er fortsat en klassebaseret tildelingsmodel. Det understøtter driften af kommunens små skoler og gør det muligt økonomisk at kunne opretholde skoler med relativt få elever i klasserne.

Midler til lejrskole er fastholdt som hidtil og særskilt øremærket til formålet.

Forslaget til ny økonomitildelingsmodel medfører betydelige frihedsgrader til folkeskolerne i Frederikssund Kommune, forstået sådan, at skolerne får en større andel af deres samlede budget til lokal disponering. Dermed vil skolerne i højere grad end i dag kunne prioritere og omfordele midler således at de bedst understøtter de aktiviteter, indsatser og udviklingsområder som skolen vurderer vigtige for skolens elever. Kommunens fem folkeskoler er allerede i dag forskellige, og vil med den nye økonomitildelingsmodel fortsat være forskellige. Der vil kunne opleves en forskel på, hvordan skolerne vælger at anvende deres midler.

Såfremt den nye model besluttes af Byrådet, vil den gælde fra skoleåret 2024/25. Den vil således blive implementeret i forbindelse med ressourceudmeldingen i marts 2024. Skole, klub og SFO vil i marts måned i lighed med tidligere års praksis få forelagt en selvstændig sag om ressourceudmeldingen.

Tendenser i indkomne høringssvar

I forbindelse med høringen er der afgivet i alt ti høringssvar. Disse er vedlagt som bilag 4. Som bilag 3 er vedlagt det høringsbrev der blev sendt ud til skolebestyrelser, MED-udvalg og faglige organisationer i forbindelse med høringen. I bilag 5 er lavet en opsamling som indeholder de væsentlige pointer i høringssvarene, som kræver forklaring, uddybning eller på anden vis bemærkninger fra administrationen.

Alle skolebestyrelser og MED-udvalg har afgivet høringssvar. Der er ikke indkommet høringssvar fra de faglige organisationer.

Tendenser i høringssvarene fra skolebestyrelserne:

Skolebestyrelsernes høringssvar er overvejende positive, og der er en generel enighed i, at økonomitildelingen fortsat skal finde sted ud fra en klassebaseret model.

Skolebestyrelserne er generelt særligt positive over for, at der sker en øget udlæggelse af midler til lokal disponering på skolerne og dermed gives øgede frihedsgrader til skolernes lokale prioritering. Dog peger Fjordlandsskolens skolebestyrelse på en opmærksomhed omkring risikoen for et uens skolevæsen med forskelligt serviceniveau fra skole til skole. Slangerup Skoles bestyrelse beskriver, at de finder udlægning af midler til inkluderende indsatser at Center for Børn og Skole og Skole, klub og SFO fralægger sig ansvaret for, at alle børn får det korrekte skoletilbud.

Skolebestyrelserne anerkender over en bred kam behovet for et socioøkonomisk hensyn i tildelingen og finder dette rimeligt. Dog med en opmærksomhed på, hvad der medregnes heri. Trekløverskolens bestyrelse i særdeleshed finder det positivt og vigtigt, at der med den nye tildelingsmodel fordeles midler ud fra socioøkonomiske parametre, men ser gerne at fordelingsnøglen på sigt øges, således at en større andel tildeles ud fra en socioøkonomisk vægtning. Fjordlandsskolen og Jægerspris Skoles bestyrelser er omvendt bekymrede for, at omfordelingen betyder færre midler til netop deres skoler. Fjordlandsskolens og Jægerspris Skoles bestyrelser peger på, at der bør tildeles midler til de skoler, der oplever særlige udfordringer, i stedet for at omfordelingen alene tager udgangspunkt i socioøkonomi. Slangerup Skoles bestyrelse peger på, at der også bør tages hensyn til skolens andel af højt begavede elever, der kræver en særlig indsats, mens Ådalens Skoles bestyrelse bifalder den ekstra frihed til disponering af midler der indeholdes i den nye økonomitildelingsmodel.

Tendenser i høringssvarene fra MED-udvalg:

Der er ikke generelle tendenser i de lokale MED-udvalgs høringssvar. Høringssvarene adresserer i stedet de forhold, der lokalt for den enkelte skole er væsentlige.

Jægerspris Skoles MED-udvalg gør opmærksom på, at skolen ved den socioøkonomiske omfordeling mister økonomi svarende til et årsværk og derfor står i en vanskeligere position ift. at arbejde med stærke læringsfællesskaber og faglig udvikling. Jægerspris Skoles MED-udvalg ønsker desuden, at der afsættes særskilte midler til, at fagvejledere kan prioriteres.

Trekløverskolens MED-udvalg påskønner en tildelingsmodel, der tager socioøkonomisk hensyn, men ønsker fremadrettet en større vægtning af socioøkonomiske kriterier.

MED-udvalget på Fjordlandsskolen anbefaler, jævnfør bilag 5, at der indtænkes andre kriterier ift. omfordelingen af midler – eksempelvis antallet af elever med en sag i Center for Familie og Rådgivning (myndighed og PPR), antal børne- og ungerådgivere tilknyttet skolen el.lign. MED-udvalget oplever ikke, at de indtænkte kriterier alene giver et retvisende billede af den socioøkonomiske status på skolen. Fjordlandsskolens MED-udvalg anbefaler også, at der tilføres ekstra midler til området, således at de skoler, som pga. den socioøkonomiske omfordeling mister ressourcer, kompenseres herfor.

Slangerup Skoles MED-udvalg giver udtryk for et ønske om, at konsekvenserne af den ændrede tildelingsmodel følges nøje.

Ådalens Skoles MED-udvalg anser det som værende positivt, at modellen er mere administrativ enkel, herunder at den tidligere ekstra ressource ændres og at der skabes en højere grad af lokalt råderum for skolerne.

Opsamling

Administrationen har gennemgået alle høringssvar.

På baggrund af høringssvarene har særlig forslaget om at tildele økonomi på baggrund af antal familiesager været overvejet. Administrationen anerkender, at der kan være særlige udfordringer på en skole, som ikke nødvendigvis afspejles i den socioøkonomiske profil. Det er dog administrationens vurdering, at modellen kompenserer for dette med den beskrevne tildeling baseret på både på klassetal, elevtal og socioøkonomi, og at der dermed opnås en balance mellem de fem skolers forskellige profiler.

Desuden har administrationen overvejet en overgangsordning, som skolebestyrelserne på Fjordlandsskolens og Jægerspris Skole foreslår. Administrationen anerkender at de skoler der med ny økonomitildelingsmodel afgiver midler til skoler med en tungere socioøkonomisk profil, vil skulle reducere deres udgifter og at dette kan være vanskeligt. Det er dog administrationens samlede vurdering, at den beskrevne omfordeling mellem skolerne er på et niveau i forhold til den enkelte skoles samlede budget, der kan håndteres på en hensigtsmæssig måde.

Der vil i de kommende år i regi af Program for stærkere læringsfællesskaber være løbende drøftelser mellem administrationen og skolerne om de økonomiske rammer, herunder den mest hensigtsmæssige anvendelse af midlerne sådan at disse i højere grad understøtter stærke, inkluderende almenmiljøer på skolerne.

Det foreslås at Skole, klub og SFO gør status på implementeringen af ny økonomitildelingsmodel sammen med skolebestyrelserne, skolernes ledelser og administrationen efter første skoleår, dvs. i efteråret 2025. Ved den lejlighed kan andelen af familiesager som kriterie overvejes.

Administrationen anbefaler, at den beskrevne model vedtages uden ændringer og evalueres efter første år.

Inddragelse

Skolederne har været inddraget løbende i arbejdet med beskrivelse af forslag til ny økonomitildelingsmodel. Skolebestyrelser, MED-udvalg på skolerne og de faglige organisationer er inddraget ved høring.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser. De bevillingsmæssige konsekvenser af ressourcetildelingen for skoleår 24/25 til almen skolerne præsenteres for Skole, klub og SFO i marts i forbindelse med beslutningen om tildeling af ressourcer til skolerne.

Bilag

12Beslutning om klassedannelse 2024/2025

Resume

I forbindelse med Byrådets vedtagelse af en klassebaseret økonomitildelingsmodel på møde 19. december 2018 besluttede Byrådet desuden, at fagudvalget for skoleområdet årligt skal træffe beslutning om klassedannelsen i folkeskolerne forud for tildeling af budget til skolernes kommende skoleår. Med denne sag skal Skole, klub og SFO derfor godkende klassedannelsen på kommunens folkeskoler for skoleåret 2024/2025.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

  1. Beslutte scenarie 3 for oprettelse af kommende børnehaveklasser
  2. Beslutte administrationens forslag til klassedannelse for 1.-9. klasse som den fremgår i sagen og i bilag 4

Beslutning

Jørgen Bech (V) stillede alternativt forslag om scenarie 3 for klassedannelsen på Ådalen skole og Trekløverskolen, og en større frihed med scenarie 2 for klassedannelsen på øvrige tre skoler, således at flere elever kan få deres ønske opfyldt.

For stemte: Jørgen Bech (V) og Charlotte Drue (Socialliberale).

Imod stemte: Anna Poulsen (F), Kenneth Jensen (A) og Kirsten Weiland (N).

Forslag bortfaldet.

Herefter blev administrationens indstillingspunkt 1 bragt til afstemning.

For stemte: Anna Poulsen (F), Kenneth Jensen (A) og Kirsten Weiland (N).

Imod stemte: Jørgen Bech (V) og Charlotte Drue (Socialliberale).

Administrationens indstilling godkendt.

Indstillingspunkt 2: Godkendt, dog med den ændring at der oprettes tre 8. klasser på Fjordlandsskolen.

Sagsfremstilling

Serviceniveauet på folkeskoleområdet er et kommunalpolitisk ansvar. For at sikre at Byrådet til en hver tid har det fulde overblik over serviceniveauet på området, blev en ny styringsmodel besluttet af Byrådet på møde 19. december. Hermed skal Byrådet, delegeret til fagudvalget, én gang om året tage stilling til - og tilpasse økonomitildelingen til folkeskolerne gennem klassedannelsen, i takt med faldende/stigende elevtal. Skole, klub og SFO skal derfor, forud for skoleårets planlægning, fastlægge antallet af klasser på de enkelte klassetrin på alle kommunens folkeskoler.

Rammer for klassedannelse for børnehaveklasse

Den lokale planlægning i forbindelse med kommende børnehaveklasser sker i februar og marts af hensyn til opstart af mini-SFO 1. maj. Det er derfor nødvendigt, at Skole, klub og SFO træffer beslutning om, hvor mange børnehaveklasser der skal oprettes, med udgangspunkt i de kendte distriktsbørn og forældreønsker til de enkelte skoledistrikter. Forslaget til fordeling af antal børnehaveklasser baserer sig på den digitale skoleindskrivning, der blev afsluttet i januar.

Reglerne for fordeling af de indskrevne børn i kommunens folkeskoler fremgår af bilag 3 til Styrelsesvedtægt for Frederikksund Kommunes Skolevæsen (vedtaget på Byrådets møde 29. maj 2019). Her fremgår det, at: "Alle børn har efter folkeskoleloven krav på at blive optaget på distriktsskolen. Barnets bopælsadresse bestemmer, hvilket skoledistrikt barnet hører til, og altså hvilken skolebarnet vil blive tilbudt en plads på. Elever til børnehaveklasse optages som udgangspunkt på skolen i det distrikt, hvor de har bopæl. Der tilstræbes herefter en hensigtsmæssig placering på skolens matrikler i forhold til elevernes bopæl. Børn kan efter reglerne om frit skolevalg jf. folkeskolelovens § 36, stk. 3 optages på andre skoler i kommunen. Der optages normalvis ikke børn fra andre distrikter, hvis elevtallet er 24 elever eller derover i den aktuelle klasse, dog kan Center for Børn og Skole i helt særlige tilfælde dispensere herfor.”

På Byrådets møde 1. februar 2023 blev det besluttet at administrere efter nyt nationalt klasseloft, hvor der ikke må indskrives flere end 26 elever i børnehaveklasse til og med 2. klasse. Som følge heraf besluttede Byrådet også at tilpasse det lokale klasseloft for, hvornår en skole kan afvise elever udefra distriktet tilsvarende, således at dette nu er 23 elever på alle andre skoler end på Ådalens Skole. På Byrådets møde 26. oktober 2022 blev klasseloftet for hvornår Ådalens Skole kan afvise elever udenfor eget distrikt fastsat til 22 elever pr. klasse for at imødekomme skolens kapacitetsudfordringer.

Såfremt det af kapacitetsmæssige årsager ikke er muligt at optage alle børn, som ønsker at blive indskrevet på en anden skole end distriktsskolen, optages eleverne i henhold til Styrelsesvedtægten for skoleområdet i følgende rækkefølge:

  1. Først optages børn med søskende på den ønskede skole
  2. Dernæst optages børn, som bor nærmest på den ønskede skole
  3. Dernæst foregår optagelse efter lodtrækning

Børn fra andre kommuner optages efter samme retningslinjer. Børn som bor i Frederikssund Kommune optages dog altid først.

Særlige opmærksomhedspunkter for klassedannelse for kommende børnehaveklasser

Der er vedlagt tre bilag der relaterer sig til oprettelsen af børnehaveklasser for kommende skoleår.

Bilagene indeholder opgørelse over antal distriktsbørn og hvordan de fordeler sig i forhold til deres skoleønsker. I bilagene fremgår administrationens forslag til klassedannelse for kommende børnehaveklasser. Bilagene viser tre mulige scenarier for klassedannelse, hvor forhold som klasseloft, søskendehensyn og frit skolevalg på forskellig vis vægtes. Disse uddybes desuden nedenfor.

Generelt skal der i forhold til klassedannelse tages hensyn til de tre væsentlige forhold som er nævnt ovenfor; frit skolevalg, søskendehensyn og nationalt og kommunalt vedtaget klasseloft. Disse forhold fremgår af styrelsesvedtægten for skoleområdet. Herudover skal der, fordi Frederikssund Kommune har en klassebaseret økonomitildelingsmodel tages højde for omkostninger ved oprettelse af klasser.

Administrationen bemærker særligt i forhold til de tre mulige scenarier for klassedannelse mellem Ådalens Skole og Trekløverskolen, at der skal tages højde for to tidligere politiske anvisninger. Den første er, at Skole, klub og SFO samt Byrådet i forbindelse med håndteringen af kapacitetsudfordringer på Ådalens Skole, har besluttet et klasseloft for elever udenfor skolens distrikt på 22 elever. Indskrives elever fra andre distrikter end Ådalens Skole ud over 22 elever, vil det være i modstrid med den beslutning og den overordnede intention om at mindske antallet af elever og klasser på Ådalens Skole.

Et andet hensyn er, at Byrådet i forbindelse med ændringen af skoledistriktsgrænsen mellem Ådalens Skole og Trekløverskolen har tilkendegivet et politisk ønske om at ændre elevfordelingen mellem de to skoler. Optages eleverne fra Trekløverskolens skoledistrikt på Ådalens Skole, er det i modstrid med denne beslutning. I modsætning hertil har Byrådet, i forbindelse med beslutningen om ændrede skoledistriktsgrænser, tilkendegivet et ønske om, at der i meget vid udstrækning tages hensyn til søskende.

Disse delvist modstridende politiske hensyn skal tages i betragtning når der besluttes klassedannelse for kommende børnehaveklasser, hvorfor scenarierne for så vidt angår Ådalens Skole og Trekløverskolen er særligt uddybet nedenfor.

Administrationen gør desuden opmærksom på, at de fremlagte scenarier alle søger at oprette færrest mulige klasser ud fra de objektive kriterier der er vedtaget i Frederikssund Kommunes styrelsesvedtægt. I scenarierne vises måder hvorpå der kan prioriteres mellem disse kriterier, og hvordan klassedannelsen påvirkes. Der er dog også mulighed for, at man politisk prioriterer bestemmelserne i folkeskoleloven om frit skolevalg, hvorved alle elever optages på den skole de har ønsket, og der samtidig oprettes klassestørrelser der ikke overskrider kommunens fastsatte klasseloft. Det vil betyde, at der samlet set skal oprettes to klasser mere for kommende børnehaveklasser.

Scenarier for klassedannelse for børnehaveklasser

I det følgende gennemgås tre scenarier:

  1. Alle udenfor distriktet afvises, hvis det medfører flere elever end 23. Her er det altså det kommunale klasseloft der vægtes, og der gives ikke søskendehensyn og frit skolevalg.
  2. Alle optages. Her er det søskendehensyn og frit skolevalg der vægtes, men der tages ikke hensyn til hverken det nationale eller kommunale klasseloft.
  3. Kun søskende optages udenfor distriktet, andre afvises. Her er det søskendehensynet der vægtes. Der tages ikke hensyn til frit skolevalg og nogle skoler kommer over klasseloftet.

Bilag 1 indeholder scenarie 1, hvor udgangspunktet er at alle som har søgt en anden skole end distriktsskole afvises, hvis søgningen udefra distriktet vil medføre, at den modtagende skole får en klassekvotient på over 23 elever. Der oprettes således ikke ekstra klasser på de pågældende skoler for at indskrive elever uden for distriktet. I dette scenarie får styrelsesvedtægtens bestemmelse om klasseloft forrang i forhold til hensyn til søskende og frit skolevalg. Det har betydning for alle skoler, undtagen Trekløverskolen og Fjordlandsskolen, da de må afvise elever.

Det største antal afviste elever er på Ådalens Skole. Scenariet betyder, at der oprettes tre børnehaveklasser på Ådalens Skole og fire børnehaveklasser på Trekløverskolen. I scenariet afvises alle elever uden for Ådalens Skoles skoledistrikt, der har søgt optag på Ådalens Skole. Dermed imødekommes Byrådets tidligere beslutninger om at reducere antallet af klasser på Ådalens Skole af hensyn til kapaciteten. Dog imødekommes ikke Byrådets intention om at søge at leve op til søskendehensyn, ligesom folkeskolelovens regler om frit skolevalg ikke kan imødekommes. Klassekvotienterne bliver henholdsvis 24,7 på Ådalens Skole og 21,8 på Trekløverskolen.

Bilag 2 indeholder scenarie 2, hvor udgangspunktet er, at alle ønsker imødekommes uanset hvilken klassekvotient, som skolerne får. Det nationale klasseloft i indskolingen er 26 elever, og i Frederikssund Kommune er der vedtaget et loft på 23 elever, hvor skoler kan afvise optag udenfor distrikt. Disse to forhold vægtes ikke i dette scenarie.

For Ådalens Skole og Trekløverskolen betyder det, at der oprettes fire børnehaveklasser på Ådalens Skole og tre børnehaveklasser på Trekløverskolen. Her optages alle, som har søgt Ådalens Skole, også børn uden for skolens distrikt. Dette scenarie er ikke i overensstemmelse med intentionen om at reducere antallet af klasser på Ådalens Skole af hensyn til kapaciteten. Herudover betyder scenariet, at der bliver høje klassekvotienter på Ådalens Skole, hvilket medfører en risiko for, at Ådalens Skole senere må klassedele og dermed oprette endnu en klasse grundet tilflytning til skolens distrikt, herunder særligt tilflytningen til Vinge. Klassekvotienterne bliver henholdsvis 25,5 på Ådalens Skole og 23,3 på Trekløverskolen.

For Jægerspris Skole betyder scenariet, at klassekvotienten bliver på 26 elever i to klasser og Slangerup Skole får 24,7 i gennemsnitlig klassekvotient.

Bilag 3 indeholder scenarie 3, hvor alle børn med søskende optages, men hvor øvrige børn udenfor distrikt afvises. Dermed efterkommes bestemmelsen om søskendehensyn i styrelsesvedtægten, men ikke folkeskolelovens regler om frit skolevalg. I dette scenarie bliver klasseloftet for nogle skoler højere end 23.

I dette scenarie oprettes fire klasser både på Ådalens Skole og Trekløverskolen. Her optages alle med søskende på Ådalens Skole, mens de børn udenfor distriktet der har ønsket optag på Ådalens Skole, men ikke har søskende, afvises og indskrives på deres distriktsskole. Dette scenarie søger at balancere de politiske beslutninger, der er truffet i forbindelse med håndteringen af kapacitetsudfordringerne, idet klassekvotienten på Ådalens Skole holdes omkring de 22 elever, samtidig med, at der tages hensyn til søskende. Idet Ådalens Skole afgiver en stor 9. årgang til sommer, udgør oprettelsen af fire børnehaveklasser i stedet for tre, ikke en særlig udfordring for bygningskapaciteten på Ådalens Skole. Idet der oprettes en ekstra klasse i dette scenarie, fire klasser på Ådalens Skole og fire klasser på Trekløverskolen, er scenariet dyrere end de to andre. Det vil samlet set give ekstraudgifter til én klasse svarende til 1 mio. kroner. Klassekvotienterne bliver i dette scenarie lavere, henholdsvis 22,3 på Ådalens Skole og 21,3 på Trekløverskolen.

Gennemgang af oprettelse af børnehaveklasser på de fem skoler i skoleåret 2024/2025

I det følgende redegøres kort for søgningen til børnehaveklasse til hver af kommunens folkeskoler og muligheden for oprettelse af klasser som følge heraf.

Fjordlandsskolen

47 børn har søgt om skolegang i børnehaveklasse på Fjordlandsskolen. Heraf to børn fra andre skoledistrikter. Herudover er der ét barn i distriktet, som endnu ikke har givet svar.

Hvis skolen var beliggende på en matrikel, ville elevsøgningen betyde, at der skulle oprettes to børnehaveklasser, men da styrelsesvedtægten for skoleområdet i Frederikssund Kommune tilskriver, at der er børnehaveklasse på alle skolens matrikler vil det være nødvendigt at oprette tre klasser med en gennemsnitlig klassekvotient på 15,7 elever.

Alle elever der har søgt skolen optages.

De tre scenarier der beskrives i bilagene bevirker ikke, at Fjordlandsskolen skal afvise elever.

Jægerspris Skole

52 børn har søgt om skolegang i børnehaveklasse på Jægerspris Skole. Heraf tre børn fra andre skoledistrikter. De tre børn fra andet distrikt kan afvises grundet Frederikssund Kommunes vedtagne klasseloft på 23 elever fsva. elever fra andre distrikter.

I scenarie 1 optages 51 børn i to klasser svarende til en klassekvotient på 25,5 børn. Her afvises de tre elever fra andre distrikter der har søgt skolen, men idet to elever har søgt optag på andre skoler, men afvises optag der, ender det samlede elevtal på Jægerspris Skole på 51 elever - 49 der har søgt og to der ikke har søgt optag.

I scenarie 2 optages 52 børn i to klasser svarende til en klassekvotient på 26 børn. Alle, som har søgt skolen optages. Et barn mere vil betyde oprettelse af ekstra klasse.

I scenarie 3 optages 50 børn i to klasser svarende til en klassekvotient på 25 børn. Ud af de 50 elever, optages ét barn fra andet skoledistrikt idet denne har søskende på Jægerspris Skole, mens to elever der har søgt optag fra Trekløverskolens distrikt henvises tilbage til Trekløverskolen.

Ådalens Skole

102 børn har søgt om skolegang på Ådalens Skole, hvoraf 74 børn bor i skoledistriktet. 29 børn fra andre skoledistrikter har søgt om optagelse på skolen, hvoraf 15 af dem har søskende på skolen. Herudover er der ét barn i distriktet, som endnu ikke har givet svar.

I scenarie 1 optages de 74 distriktbørn i tre klasser svarende til en klassekvotient på 24,7 børn. Kun distriktselever optages, hvorfor 29 børn, herunder 15 børn med søskende på skolen, afvises optag.

I scenarie 2 optages samtlige 102 børn i fire klasser svarende til en klassekvotient på 25,5 børn. Alle, som har søgt skolen optages, men der oprettes klasser med klassekvotienter der er højere end den der er politisk besluttet ift. elever udenfor distriktet.

I scenarie 3 optages 89 børn i fire klasser svarende til en klassekvotient på 22,3 børn. Alle der ikke bor i distriktet, men har søskende på skolen optages. 13 børn uden søskende afvises tilbage til Trekløverskolen og 2 børn uden søskende afvises tilbage til Slangerup Skole.

Administrationen gør opmærksom på, at scenarierne for Ådalens Skole og Trekløverskolen hænger sammen, og der skal således vælges ét (det samme) scenarie for de to skoler.

Trekløverskolen

69 børn har søgt om skolegang på Trekløverskolen, hvoraf 66 børn bor i skoledistriktet. Tre børn bor ikke i distriktet, men har alle tre søskende på skolen. Herudover er der ét barn i distriktet, som endnu ikke er har givet svar.

I scenarie 1 optages 99 børn i fire klasser svarende til en klassekvotient på 24,8 børn. De 99 børn består af 67 børn fra skolens eget distrikt, der har søgt optag, samt 31 børn fra distriktet der har søgt optag på andre skoler, men bliver afvist der og dermed tilbagevist til Trekløverskolen. To børn som har søgt Trekløverskolen afvises og henvises til deres distriktsskole, idet klassekvotienten overstiger 23.

I scenarie 2 optages 70 børn i tre klasser svarende til en klassekvotient på 23,3 børn. Alle, som har søgt skolen optages.

I scenarie 3 optages 85 børn i fire klasser svarende til en klassekvotient på 21,3 børn. De 85 elever består af 69 børn der har søgt optag på skolen og 13 børn som har søgt optag på anden skole, og som i dette scenarie henvises tilbage til Trekløverskolen.

Administrationen gør opmærksom på, at scenarierne for Ådalens Skole og Trekløverskolen hænger sammen, og der skal således vælges ét (det samme) scenarie for de to skoler.

Slangerup Skole

73 børn har søgt om skolegang på Slangerup Skole. Tre børn bor ikke i distriktet, hvoraf et barn har søskende på skolen. Herudover er der ét barn i distriktet, som endnu ikke har givet svar. De tre børn fra andet distrikt kan afvises grundet klasseloft på 23 fsva. optag af elever fra andre distrikter.

I scenarie 1 optages 71 børn i tre klasser svarende til en klassekvotient på 23,6 børn. Tre børn bliver afvist fra andre distrikter og tilbagevises til hhv. Trekløverskolen og egen kommune.

I scenarie 2 optages 74 børn i tre klasser svarende til en klassekvotient på 24,7 børn. Ud af de 74 børn er de 73 børn dem der har søgt optag på skolen, mens ét barn er et barn der har søgt optag på anden skole, men er tilbagevist. Alle, som har søgt skolen optages.

I scenarie 3 optages 72 børn i tre klasser svarende til en klassekvotient på 24 børn. Ud af de 74 elever, er 2 børn som i dette scenarie tilbagevist til Trekløverskolen, mens ét barn med søskende på Slangerup Skole optages.

Klassedannelse på 1.-9. årgang i skoleåret 2024/2025

Bilag 4 viser en opgørelse af det forventede antal elever og klasser på de øvrige klassetrin fra 1.-9. klassetrin i skoleåret 2024/2025, opdelt på skoler.

Fjordlandsskolen

Administrationen anbefaler, at antallet af klasser på Fjordlandsskolen reduceres med én klasse til kommende skoleår. På kommende 8. årgang vil 53 elever i tre klasser kunne sammenlægges til to klasser med 26,5 elever i hver klasse. Skolen oplyser, at der forventes to elever på 8. årgang fra modtagerklassen, og i det tilfælde vil klassekvotienen være 27,5. Det er skolens faglige og pædagogiske vurdering, at årgangen bør blive i de nuværende klasser resten af deres skoletid. Administrationen foreslår sammenlægning af hensyn til kommunens samlede økonomi.

Når kommende 7. årgang samles på afdeling Skibby, anbefaler administrationen, at de tre nuværende 6. klasser samles i tre nye 7. klasser.

På kommende 9. årgang vil 56 elever i tre klasser kunne sammenlægges til to klasser med 28 elever i hver klasse. Det er dog den faglige og pædagogiske vurdering, at årgangen bør blive i de nuværende klasser resten af deres skoletid. Desuden vil blot en enkelt elev udløse en klasse mere, og da 9. årgang kun har et år kan Administrationen ikke anbefale sammenlægning her.

Skolen vil have 30 klasser i kommende skoleår, inkl. de tre kommende børnehaveklasser.

Jægerspris Skole

Det anbefales, at Jægerspris Skole fortsætter med alle nuværende klasser. Skolen vil derfor have 19 klasser i kommende skoleår, inkl. de to kommende børnehaveklasser.

Ådalens Skole

Ådalens Skole fortsætter med alle nuværende klasser. Antallet af klasser i alt afhænger af, hvilket scenarie der implementeres for kommende 0. årgang.

Trekløverskolen

Når kommende 7. årgang samles på afdeling Marienlyst fra skolens to basisafdelinger, anbefales det, at de tre nuværende 6. klasser samles i tre nye 7. klasser.

Det er alene baseret på elevtallet muligt at sammenlægge kommende 9. årgang fra fire klasser til tre klasser. Det er dog den faglige og pædagogiske vurdering, at årgangen bør blive i de nuværende klasser resten af deres skoletid, og da 9. årgang kun har et år kan administrationen ikke tilråde sammenlægning her. Det anbefales derfor at kommende 9. årgang bliver i de nuværende klasser i det sidste år af deres skoletid.

Antallet af klasser i alt afhænger af, hvilket scenarie der implementeres for kommende 0. årgang.

Slangerup Skole

Når kommende 7. årgang samles på afdeling Kingo, anbefales det, at de fire nuværende 6. klasser samles i tre nye 7. klasser. Slangerup Skole vil derfor have 34 klasser i kommende skoleår, inklusiv de tre kommende børnehaveklasser.

Inddragelse

Skolelederne er inddraget i dialog om klassedannelse.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at de økonomiske konsekvenser af den godkendte klassedannelse præsenteres på mødet i marts, hvorfor nærværende sag ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

13Drøftelse af udbytte af Kommunernes Landsforenings Børn og Unge Topmøde 2024

Resume

1. og 2. februar 2024 afholdte KL sin årlige kommunalpolitiske konference på børne- og ungeområdet, "KLs Børn & Unge Topmøde 2024", i Aalborg Kultur og Kongres Center. Her mødtes kommunalpolitikere, forvaltningsdirektører- og chefer, fagpersoner og andre interesserede på hele 0-18-årsområdet under overskriften "Fællesskaber som fundament". Skole, klub og SFO deltog i topmødet og skal med denne sag drøfte udbyttet heraf.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

  1. Drøfte udbyttet af KLs Børn og Unge Topmøde 2024.

Beslutning

Udsat.

Sagsfremstilling

KL afholder årligt et børne -og ungetopmøde med det formål at facilitere politiske drøftelser, faglige oplæg og debatter om de temaer der præger børne- og ungeområdet på landsplan. Ved dette års topmøde var fokus på, hvordan meningsfulde fællesskaber kan bruges som et værn mod stigende mistrivsel og ensomhed.

Fra Frederikssund Kommune deltog de to relevante fagudvalg; Skole, klub og SFO samt Børn, familier og forebyggelse. Herudover deltog direktør for Opvækst, Uddannelse og Kultur, centerchefen for Børn og Skole samt centerchefen for Familie og Rådgivning. Desuden deltog fællestillidsrepræsentanterne fra BUPL, fra Frederikssund Lærerkreds, DLF og fra FOA.

Med denne sag skal Skole, klub og SFO drøfte udbyttet af dette års topmøde, herunder væsentlige opmærksomhedspunkter i relation til fremtidige indsatser på Skole, klub og SFOs område. Vedlagt denne sag og som inspiration til Skole, klub og SFOs drøftelse er programmet for topmødet.

Inddragelse

Ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger.

Bilag

14Orientering om ny national brugertilfredshedsundersøgelse for folkeskoler og SFOer

Resume

Indenrigs- og sundhedsministeriet gennemfører årligt en brugertilfredshedsundersøgelse på skoleområdet inklusive SFO. Undersøgelsen for 2023 blev 18. december 2023 offentliggjort og både nationale og kommunale resultater blev sendt til kommunerne. Med denne sag orienteres Skole, klub og SFO om undersøgelsen. Resultaterne vil desuden blive drøftet med skoleledelserne og skolebestyrelserne.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Udsat.

Sagsfremstilling

Den nationale brugertilfredshedsundersøgelse på skoleområdet inklusive SFO gennemføres blandt forældre til børn i 0.-9. klasse i folkeskoler, specialskoler og SFO, herunder blandt forældre til børn i SFO.

Gennemførelsen af undersøgelsen skete første gang i 2020 som en del af Aftalen om Ledelse og Kompetencer i den offentlige sektor, og med Aftalen om kommunernes økonomi for 2023 er det besluttet at videreføre arbejdet med undersøgelsen. Undersøgelsen er således en gentagelse af brugertilfredshedsundersøgelsen fra 2020.

Resultaterne af undersøgelsen giver et bredt billede af forældrenes tilfredshed med undervisningen, personalets indsats for barnets trivsel, indsats mod mobning, skolens ledelse og den samlede tilfredshed med skolen eller SFO’en. Der er også medtaget baggrundsspørgsmål om bl.a. klassetrin, skoletype, sprog i hjemmet, og om barnet modtager særlig støtte, som der kan sorteres på, når resultaterne gennemgås.

Undersøgelsens nærmere indhold er opsummeret i kategorier i sagens bilag.

Overordnede tendenser i undersøgelsen

I sagens bilag er vedlagt både den nationale rapport samt rapporten for Frederikssund Kommunes skolevæsen. Her er det muligt at sammenholde eksakte tal for hvert spørgsmål ved hjælp af de tabeller der er produceret til formålet.

Generelt viser undersøgelsen, at landsgennemsnittet for den samlede tilfredshed med folkeskolen på en skala fra 1 til 5 på tværs af skoletype (almen folkeskole, specialskole og specialklasse) er 3,8, mens den i Frederikssund Kommune er 3,6.

I tabellen nedenfor er Frederikssund Kommune sammenholdt med omegnskommunerne, for så vidt angår den samlede tilfredshed med skolen på tværs af skoletype.

KOMMUNERESULTAT
Frederikssund Kommune3,6
Roskilde Kommune3,6
Lejre Kommune3,6
Halsnæs Kommune3,5
Egedal Kommune3,5

Fordelt på 0.-3. klasse på tværs af skoletype er den nationale samlede tilfredshed 4,0, mens den i Frederikssund Kommune er 3,7 og for elever i 4.-9. klasse er tallet nationalt 3,6, mens det i Frederikssund Kommune er 3,5. Nedenfor er Frederikssund Kommune sammenholdt med omegnskommuner.

KOMMUNE0.-3. KLASSE
Lejre Kommune3,8
Roskilde Kommune3,8
Halsnæs Kommune3,8
Egedal Kommune3,7
Frederikssund Kommune3,6
KOMMUNE4.-9. KLASSE
Frederikssund Kommune3,5
Roskilde Kommune3,5
Lejre Kommune3,4
Egedal Kommune3,4
Halsnæs Kommune3,2

Isolerer man til kun at kigge på specialskoler er tilfredsheden 4,0 på landsplan, mens den er 4,3 i Frederikssund Kommune. I tabellen nedenfor er Frederikssund Kommune sammenholdt med omegnskommuner.

KOMMUNERESULTAT
Frederikssund Kommune4,3
Lejre Kommune4,1
Roskilde Kommune3,8
Halsnæs Kommune3,2
Lejre KommuneIkke opgivet

Isoleret for de almene folkeskoler er den generelle tilfredshed 3,8 på landsplan og 3,5 i Frederikssund Kommune. Frederikssund Kommune er sammenlignet med omegnskommuner i tabellen nedenfor.

KOMMUNERESULTAT
Lejre Kommune3,6
Roskilde Kommune3,6
Frederikssund Kommune3,5
Halsnæs Kommune3,5
Egedal Kommune3,5

Den samlede tilfredshed med SFO er på landsplan 4,0 og 3,9 i Frederikssund Kommune.

KOMMUNERESULTAT
Frederikssund Kommune3,9
Lejre Kommune3,9
Halsnæs Kommune3,9
Roskilde Kommune3,8
Egedal Kommune3,8

Isolerer man til elever i SFO på specialskole, er den nationale tilfredshed 4,1, mens den i Frederikssund Kommune er 4,3. For flere omegnskommuner er der ikke opgjort resultat for dette parameter, hvorfor det ikke er meningsfuldt at sammenligne dette parameter med omegnskommunerne.

Samarbejde med skoleledelser og skolebestyrelser om resultaterne

Undersøgelsen skal nationalt ses som et led i kvalitetsudviklingen af den offentlige sektor. I Frederikssund Kommune skal den viden om forældrenes oplevelse af deres børns skole- og SFO-tilbud, som brugertilfredshedsundersøgelsen giver indblik i, sammen med kommunens forældretilfredshedsundersøgelse, understøtte den lokale dialog om skolens og SFOens udvikling, og desuden anvendes når der skal træffes beslutninger af betydning for skolerne og SFOerne.

Brugertilfredshedsundersøgelsen vil blive gennemgået og drøftet på et kommende skoleledermøde med henblik på, sammen med skolelederne at identificere mulige udviklingsområder for skolerne lokalt og i samarbejde med Center for Børn og Skole.

Herudover vil brugertilfredshedsundersøgelsen danne grundlag for næstkommende møde mellem Center for Børn og Skole og skolebestyrelsesformændene. Her vil fokus være på, i samarbejde med skolebestyrelsesforpersonerne at få drøftet og via skolebestyrelsesforpersonerne at få nuanceret og uddybet resultaterne af undersøgelsen og få input til anvendelsen af undersøgelsens resultater lokalt.

Inddragelse

Skoleledelser og skolebestyrelsesformænd inddrages i bearbejdning af undersøgelsens resultater.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

15Orientering om status på naturvejledningsindsatsen

Resume

Byrådet besluttede med budget 2021 at etablere en naturvejledningsindsats for børn og unge i Frederikssund Kommune. Formålet er at sikre, at børn og unge i Frederikssund Kommune støttes i at udvikle en naturfaglig dannelse samt at det lokale naturkendskab styrkes. Med denne sag orienteres Skole, klub og SFO om status på naturvejledningsindsatsen. Børn, familier og forebyggelse har simultant en tilsvarende orienteringssag om naturformidlingsindsatsen på dagtilbudsområdet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Udsat.

Sagsfremstilling

Naturvejledning er en prioriteret indsats i Frederikssund Kommune

Naturoplevelser i barndommen og ungdommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en læringsmæssig dimension. Med en naturvidenskabelig forståelse og evnen til at møde verden undersøgende og udforskende, bliver børn og unge i stand til at tilgå virkelige problemstillinger og forholde sig kritisk og kreativt. Derfor er naturvejledningsindsatsen en prioriteret indsats på børneområdet i Frederikssund Kommune.

I Frederikssund Kommunes naturvejledningsindsats er der ansat to naturvejledere i Center for børn og Skole, én med fokus på skoleområdet og én med fokus på dagtilbudsområdet.

Nedenfor præsenteres udvalget for naturvejledningsindsatsen på skoleområdet, herunder det overordnede fokus for - og erfaringer med initiativer i 2023, det samlede antal afholdte arrangementer i 2023 og deltagelsen i disse. Derudover præsenteres udvalget kort for det overordnede fokus for initiativerne i 2024.

Initiativer i 2023 på skoleområdet

Naturindsatserne på skoleområdet er rettet mod elever fra 0. til 9. klasse og henvender sig til alle folkeskoler i Frederikssund Kommune. I 2023 har der været mange indsatser og aktiviteter på skoleområdet, herunder 52 gennemførte aktiviteter med ca. 3533 deltagere i alt - heraf 3153 børn og 380 lærere eller pædagoger. 29 af aktiviteterne, med 763 børn og 91 lærer/pædagoger, har været mindre events i naturen med konkret introduktion til forløb og sidemandsoplæring. Disse aktiviteter har tydeligt vist sig som nogle af dem med højst tilmelding og interesse for fra det pædagogiske personale på skolerne. Herudover har der også været løbende sparring og besøg på skolerne til at understøtte igangsættelse at naturforløb, deltagelse i personalemøder, facilitering af opstartsindsats frem mod etablering af grønnere skolegårde på kommunens folkeskoler mv. Nedenfor ses nogle af naturvejledningsindsatsens hovedfokusområder i 2023.

Sidemandoplæring og faglig sparring til medarbejdere på skolerne:

Naturvejledningsindsatsen har i 2023 haft fokus på afholdelse af events for eleverne i naturen og introduktion for skolernes pædagogiske personale til konkrete forløb og aktiviteter på udvalgte lokationer nær skolerne. Sidstnævnte med det formål at forankre udeundervisning og naturrelaterede undervisningsaktiviteter i de enkelte skolers lokale naturområder. I denne sammenhæng har naturvejlederen ydet sidemandsoplæring af det pædagogiske personale, for derigennem at opkvalificere deres viden, give dem værktøjer til- og gøre dem bekendt med både didaktiske overvejelser og praktiske forhold, som kan være forbundet med undervisning udendørs.

Naturvejledningsindsatsen har oplevet stor opbakning til - og succes med ovenstående. Tilbagemeldingen fra det pædagogiske personale har været, at det er vigtigt, at naturaktiviteterne er let anvendelige og hurtigt kan omsættes til egen praksis. Naturvejlederen har blandt andet erfaret, at flere lærere der førhen har udtrykt usikkerhed i undervisning af elever i naturfaglige emner, nu giver udtryk for, at de er blevet komfortable med at stå for naturfaglige læringssituationer i naturen eller naturaktiviteter.

Etablering af støttepunkter og udbredelse af kendskab til disse:

Naturvejledningsindsatsen har ligeledes i 2023 fokuseret på etablering af nye støttepunkter og udbredelse af kendskab til eksisterende, som kan understøtte en lettilgængelig og praksisnær udeundervisning for skolerne. Et støttepunkt er et fysisk sted ude i naturen, som har et oplagt undervisnings- og naturdannelsesperspektiv. Naturvejlederen arbejder på at sikre, at der til det fysiske sted, støttepunktet, er relevant undervisningsmateriale og udstyr samt inspiration til undervisningstemaer- og aktiviteter. Flere lærere udtrykker at det er værdifuldt at understøtte læringssituationerne med disse støttepunkter og særligt at det hjælper til få viden og adgang til natur i nærområdet.

Projekt Fjordforsker:

Naturvejledningsindsatsen har i 2023 også arbejdet mod tilblivelsen er projekt Fjordforsker, som skal tilbyde en årlig tur for alle unge på 8. og 9. årgang, og understøtter den fællesfaglige naturfagsprøve med fokus på Roskilde Fjord. Med dette tilbydes et fællesfagligt fokusområde, der tager udgangspunkt i benyttelse og beskyttelse af Roskilde Fjord. Alle klasser, der vælger at arbejde med fokusområdet vil få tilbudt en ekskursionsdag på fjorden med en naturvejleder, hvor der kan undersøges og diskuteres fysiske, kemiske og biologiske forhold på fjorden med inddragelse af geografiske forhold og friluftsliv.

Bliv Skjoldunge:

Naturvejlederindsatsen står ligeledes for koordinering og torvhold af kommunens samarbejde Bliv Skjoldunge. Et projekt hvor der gennem Nationalpark Skjoldungernes Land tilbydes ture i og omkring nationalparken to gange årligt for børn på tredje til syvende klassetrin. Ved tilbagemelding udtrykker 94 procent at turene har været gode eller rigtig gode og 79 procent får inspiration til selv at tage på tur. Hertil giver 97 procent udtryk for at Bliv Skjoldunge konceptet er godt eller rigtig godt. (Se bilag 1 – Bliv Skjoldunge, evaluering).

I forbindelse med det løbende samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes Land har naturvejlederindsatsen ligeledes bidraget til ideudvikling og afprøvning af aktiviteter ved udarbejdelsen af folderen ’Leg og læringshæfte i Skjoldungernes land’. Denne folder er et aktivitetshæfte til dagtilbud og børnehaveklasser, som skal bidrage til inspiration til at arbejde med temaerne natur, udeliv og science samt kommunikation og sprog.

Tæt og blivende kontakt/samarbejde:

På skoleområdet har naturvejledningsindsatsen særligt haft fokus på opbyggelsen af en tæt kontakt og et blivende samarbejde med det pædagogiske personale på skolerne, gennem deltagelse og oplæg ved skolemøder, faglige kurser mv. Dette oplever naturvejlederne er essentielt, da samarbejdet og deltagelsesniveauet har vist sig afhængig af, at det pædagogiske personale stoler på værdien i prioriteringen af, at deres elevgruppe eller de selv anvender naturvejledningsindsatsen tilbud.

Derudover har den løbende kontakt vist sig vigtig i udviklingen af naturindsatsen, da skolerne udtrykker forskellige behov. I tråd med dette opleves det vigtigt, at naturvejledningsindsatsens tilbud er fleksible og kan målrettes efter den enkelte skoles behov.

Lærernes tilbagemelding er, at naturvejlederindsatsens tilbud har en stor værdi og indeholder gode og relevante aktiviteter. Særligt i forbindelse med at opkvalificere lærernes praktiske viden og gøre dem bekendt med både didaktiske overvejelser og praktiske metoder. Nogle lærere giver dog udtryk for, at det kan opleves udfordrende at få tilbuddene indarbejdet i en travl skolehverdag. Overordnet er tilbagemeldingen, at der foretrækkes tilbud hvor naturvejlederne kommer ud som facilitatoren og tovholder, særligt grundet naturvejledernes brede naturfaglige viden og evne. Dertil udtrykkes det, at det kan opleves udfordrende for lærerne selv at skulle ’overtage’ denne rolle og være tryg i det, hvorfor indsatsen fortsat har fokus på styrkelse af sidemandsoplæringen og opkvalificering.

Initiativer i 2024 på skoleområdet

Det kommende år vil naturvejledningsindsatsens fokus, i samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes Land, være at styrke samarbejde med naturfagskoordinatorerne på kommunens skoler. Dette for at bidrage til vedligeholdelse og styrkelse af den tætte kontakt til det pædagogiske personale og dermed sikre kendskab til naturvejledningsindsatsens tilbud og et samarbejde rettet mod skolernes behov.

For at imødekommende det brede behov, vil naturvejledningsindsatsen fortsat tilbyde en bred og fleksibel portefølje af aktiviteter, både konkrete forløb og aktiviteter med lærer-/elevgrupper i naturen samt kurser for det pædagogiske personale med fokus på kompetenceudvikling og -opbygning.

I et vidensdelingsperspektiv vil naturvejledningsindsatsen oprette en lukket Facebook gruppe, hvor medarbejdere på skolerne kan dele gode ideer og erfaringer, samt få information om de mange tilbud der kommer fra andre udbyder af aktivitet/materiale f.eks. Krible-krable. Derudover vil naturvejlederindsatsen komme på Frederikssund Kommunes hjemmeside og intranet.

Inddragelse

Indsatserne tilrettelægges i tæt samarbejde med skoler, Nationalparken Skjoldungernes land og andre relevante samarbejdspartnere.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

16Meddelelser

Beslutning

  • Status på læreruddannelsen i Hillerød

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

  • Kommende arrangementer
  • Sager på vej 2024
  • Status på 'Erhvervspraktikportal'
  • Status på læreruddannelsen i Hillerød
  • Frederikssund Kommunes folkeskoler deltager i et forskningsprojekt vedrørende bedre overgange til ungdomsuddannelse

Bilag

17Underskrifter

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.