
Seniorer og Forebyggelses møde den 06. maj 2026
De Tre Ege, Parkvej 2, 3630 Jægerspris kl. 15.00
38Godkendelse af dagsorden
39Budgetopfølgning pr. 31.03.2026
Resume
I nærværende sag fremlægges en prognose for det forventede forbrug under Seniorer og Forebyggelse i 2026 sammenholdt med det korrigerede budget samt forslag til tillægsbevillinger. Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede udgifter på 1,35 mio. kr. i 2026, som alene kan henføres til genåbningen af seks plejeboligpladser på Pedershave.
På anlægssiden forventes et merforbrug, svarende til at bruttoanlægsudgifterne øges med 0,38 mio. kr. i 2026.
Endvidere forelægges en opfølgning på budgetaftale 2026-2029.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Seniorer og Forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:
- Der gives en tillægsbevilling i 2026 på 1,32 mio. kr. til serviceudgifter vedrørende genåbning af seks plejeboligpladser på Pedershave.
- Der gives en tillægsbevilling i 2026 på 0,03 mio. kr. vedrørende istandsættelse af boligerne (uden for servicerammen).
- Der gives en tillægsbevilling fra 2027 og frem på 4,27 mio. kr. årligt til serviceudgifter vedrørende genåbning af seks plejeboligpladser på Pedershave.
- Der gives en tillægsbevilling svarende til et merforbrug på 0,38 mio. kr. i 2026 på bruttoanlægsudgifterne, som finansieres af kassetræk på 0,25 mio. kr. i 2026, samt fremrykning af bruttoanlægsudgifter på 0,13 mio. kr. fra 2027 til 2026.
- Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026 i øvrigt tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Ældreområdet – Seniorer og Forebyggelse
Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede udgifter på 1,35 mio. kr. i 2026, som alene kan henføres til genåbningen af seks plejeboligpladser på Pedershave. Helårsudgiften på 4,27 mio. kr. fra 2027 og frem indarbejdes som teknisk korrektion i forbindelse med arbejdet med budget 2027-2030.
Serviceudgifter
Seniorer og Forebyggelse godkendte på mødet den 8. april 2026 genåbning af seks plejeboligpladser på Pedershave med henblik på at overholde plejeboliggarantien. Det fremgik af sagen, at de bevillingsmæssige konsekvenser skulle forelægges til politisk behandling i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026, hvilket sker i nærværende sag.
Genåbningen medfører følgende bevillingsmæssige konsekvenser:
I 2026:
Genåbningen medfører merudgifter på 1,32 mio. kr. vedrørende løn og personale i perioden fra 1. september – 31. december 2026.
Fra 2027 og frem:
Genåbningen medfører serviceudgifter på 3,97 mio. kr. årligt vedrørende løn og personale.
Herudover medfører genåbningen en afledt merudgift på ca. 0,30 mio. kr. årligt vedrørende afregning til friplejehjemmet Attendo.
Ældreboliger
Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede udgifter på 0,03 mio. kr. til istandsættelse af de seks boliger. Der er tale om en engangsudgift i 2026.
Resultatet af budgetopfølgningen er udspecificeret i vedlagte bilag 1: Budgetopfølgning 31-03-2026 – SF.
Anlæg
Budgetopfølgningen for anlægsprojekterne under Seniorer og Forebyggelse giver anledning til at bruttoanlægsudgifterne øges med 0,38 mio. kr. i 2026.
Merudgiften på bruttoanlægsudgifterne dækker over følgende:
- Merforbrug på 0,25 mio. kr. vedrørende Stykedaghjem, som kassefinansieres i 2026.
- Merforbrug på 0,13 mio. kr. vedrørende Rehabilitering, som finansieres ved fremrykning af bruttoanlægsudgifter på 0,13 mio. kr. fra 2027 til 2026
Af vedlagte bilag 2 udspecificeres de enkelte anlæg under Seniorer og Forebyggelse nærmere.
Opfølgning på budgetaftale 2026-2029
I forbindelse med budgetopfølgningen er der foretaget en opfølgning på budgetaftale 2026-2029, der viser, at 7 ud af 10 budgetinitiativer er implementeret, 1 er delvist implementeret, og 2 endnu ikke er implementeret. De 3 initiativer, der er henholdsvis delvist implementeret og endnu ikke implementeret, er:
Delvist implementerede:
004. Styrkelse af de rehabiliterende indsatser i helhedsplejen fra 2026. En ny model for rehabiliteringsforløb samt IT-systemet DigiRehab er implementeret i marts 2026.
Endnu ikke implementerede:
- E-team (driftsudvidelse). Politisk vedtaget fra 2027 og implementeres derfor først i 2027.
- Demenshotline (driftsudvidelse). Politisk vedtaget fra 2027 og implementeres derfor først i 2027.
I vedlagte bilag 3. Opfølgning på budgetaftale 2026-2029 - OÆ udspecificeres opfølgningen nærmere.
Inddragelse
Sagen er sendt til kommentering i Seniorrådet.
Økonomi
Drift
Økonomi bemærker, at godkendelse af genåbning af seks plejeboligpladser på Pedershave, som håndteres i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026, giver anledning til tillægsbevillinger på i alt 1,35 mio. kr. i 2026, heraf 1,32 mio. kr. vedrørende serviceudgifter og 0,03 mio. kr. uden for servicerammen.
Fra 2027 og frem giver beslutningen anledning til tillægsbevillinger på 4,27 mio. kr. årligt vedrørende serviceudgifter.
Anlæg
Samlet set giver budgetopfølgningen anledning til at bruttoanlægsudgifterne øges med 0,38 mio. kr. i 2026, som finansieres af kassetræk på 0,25 mio. kr. i 2026, samt fremrykning af bruttoanlægsudgifter på 0,13 mio. kr. fra 2027 til 2026.
Bilag
40Beslutning om at imødekomme behovet for flere plejeboliger
Resume
Seniorer og Forebyggelse forelægges en analyse af behovet for plejeboliger frem til 2036. Med afsæt i analysen anbefales det at udvide antallet af plejeboliger og investere i massiv støtte til borgere, der er tæt på at søge om en plejebolig, for at udsætte eller mindske behovet for plejeboliger.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Seniorer og Forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:
- Analysen af behovet for plejeboliger 2026-2036 tages til efterretning.
- Godkende at der udarbejdes en tids- og investeringsplan for udbygning af plejeboligerne og investering i indsatser, der udsætter borgernes behov for plejeboliger, i forbindelse med budgetprocessen for 2027-2030.
Sagsfremstilling
I de kommende ti år stiger antallet af ældre borgere over 67 år i Frederikssund Kommune med 24 %. Stigningen er størst i de ældste aldersgrupper, hvor antallet af borgere over 85 år forventes at stige med 90 %. Dermed vokser antallet af borgere, der har behov for hjælp, også markant. Det betyder, at Frederikssund Kommune skal levere langt mere støtte i ældreplejen end i dag. Det gælder både i den tidlige forebyggelse og rehabilitering, i helhedsplejen i eget hjem og i plejeboliger.
Der er udarbejdet en analyse af behovet for plejeboliger i perioden 2026-2036, som er vedlagt i bilag 1. Analysen viser, at hvis samme andel af de ældre har behov for en plejebolig om ti år som i dag, vil kommunen i 2036 have behov for knap 180 flere plejeboliger end i dag.
Kommunens tidligere fremskrivninger af plejeboligbehovet viste, at færre og færre ældre over tid vil få behov for en plejebolig. Dette har også været tilfældet i perioden 2015-2025, hvor borgerne i stigende grad fik hjælp i egen bolig i stedet for at flytte i en plejebolig. Det vurderes, at denne udvikling vil fortsætte, men ikke i samme takt som hidtil. Det skyldes, at de fleste borgere, som i dag flytter i en plejebolig, visiteres på grund af udfordringer knyttet til demens eller andre kognitive udfordringer. Borgere med svær demens er i mange tilfælde vanskelige at hjælpe i eget hjem, fordi de har behov for tilsyn og støtte døgnet rundt.
Idet Frederikssund Kommune har en markant lavere plejeboligandel end kommunerne i Sundhedsklynge Nord og landsgennemsnittet, oplever et stigende pres på ventelisten og i 2025 overskred plejeboliggarantien, vurderes det, at kommunen i de kommende år bør udvide antallet af plejeboliger.
Det konkrete behov for plejeboliger afhænger af støtten til borgere i eget hjem. Jo bedre Frederikssund Kommune er til at støtte borgere i eget hjem, jo mindre behov for plejeboliger. Investeres der omvendt ikke i yderligere støtte til borgere i eget hjem, stiger behovet for flere plejeboliger. Det gælder særligt borgere med demens.
Med afsæt i analysen anbefaler administrationen, at:
- Etablere to nye plejeboligafdelinger, svarende til 48 pladser. Det anbefales, at pladserne placeres i tilknytning til et eksisterende plejecenter i eller nær Frederikssund.
- Investere i massiv støtte til borgere med demens, der er tæt på at søge om en plejebolig. Der peges på fire initiativer, der bør implementeres fra 2027. Initiativerne er angivet i prioriteret rækkefølge:
a) Udvide tilbuddet om rådgivning, vejledning og forløbskoordination til demensramte borgere med hjælp i hjemmet og til deres pårørende. Det anbefales at ansætte to demenskoordinatorer i Døgnplejen. Derved sikres disse borgere og deres pårørende samme rådgivning og vejledning, som borgere uden hjælp i hjemmet, hvor indsatsen varetages af to demenskonsulenter. Udgiften er 1,3 mio. kr. om året.
b) Udvide Daghjemmenes kapacitet ved som minimum at holde aftenåbent tre gange om ugen med plads til 12 borgere. De fleste borgere er kun i daghjem 1-2 dage om ugen. Mange pårørende efterlyser mere aflastning. Udgiften er 1,1 mio. kr. om året.
c) Udvide de forebyggende tilbud til borgere med demens. Træningstilbuddet og Hjerneklubben integreres og udvides med 25 pladser, så der er plads til 75 borgere om ugen. Dette vil udskyde behovet for daghjem og aflaster de pårørende. Udvidelsen koster 0,4 mio. kr. om året.
d) Etablere et nyt daghjem med plads til flere borgere. Med Budget 2022 blev der afsat penge til at sikre bedre fysiske rammer for kommunens daghjem, herunder til en forundersøgelse af mulige placeringer. Investeringen er afsat i 2030 og årene frem med 12,6 mio. kr. til anlæg. Det anbefales, at midlerne fremrykkes, så forundersøgelsen gennemføres i 2027 med henblik på at udvide med flere daghjemspladser i 2028.
- Udarbejde en detaljeret tids- og investeringsplan, som forelægges i forbindelse med budgetprocessen, til at imødekomme stigningen i plejeboligbehovet i de kommende år. Der forelægges også en midlertidig løsning, for at imødekomme behovet for plejeboliger indtil nye plejeboliger kan tages i brug.
- Følge efterspørgslen efter plejeboliger tæt i de kommende år med henblik på at afklare, om der er behov for yderligere nye plejeboliger.
Inddragelse
Sagen er sendt til kommentering i Seniorrådet. Da det foreslås, at sagens anbefalinger indgår i den kommende proces for Budget 2027-2030, vil høring ske i forbindelse med budgetprocessen.
Økonomi
Sagen er en orienteringssag uden aktuelle bevillingsmæssige konsekvenser.
Økonomi bemærker, at de beskrevne behov og anbefalinger kan medføre både anlægs- og driftsmæssige konsekvenser i de kommende år, som vil indgå i de kommende budgetprocesser.
Bilag
41Beslutning om godkendelse af Seniorrådets vedtægter
Resume
Byrådet godkendte på deres møde i marts måned Seniorrådets reviderede vedtægter. I forlængelse af dialogmøde mellem Seniorrådet og Seniorer og Forebyggelse om samarbejdet i indeværende udvalgsperiode
blev det besluttet at revidere de nye vedtægter med henblik på at præcisere forskellen på høringssvar og rådets mulighed for at kommentere på de politiske dagsordener.
Udvalget forelægges i nærværende sag Seniorrådets vedtægter med forvaltningens foreslåede præciseringer med henblik på godkendelse.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Seniorer og Forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:
- Godkende Seniorrådets vedtægter med forvaltningens foreslåede justeringer.
Sagsfremstilling
Byrådet godkendte i marts måned Seniorrådets reviderede vedtægter. Efterfølgende dialog mellem Seniorrådet og Seniorer og Forebyggelse har imidlertid tydeliggjort behovet for at præcisere blandt andet forskellen mellem egentlige høringssvar og rådets mulighed for at kommentere på de politiske dagsordener. Seniorrådet har peget på, at denne sondring ikke har været tilstrækkeligt klar, og at det har skabt usikkerhed om, hvordan rådet bedst kan gøre sin indflydelse gældende i den politiske proces.
Forvaltningen har i forlængelse heraf justeret i Seniorrådets vedtægter så forskellen på kommentering af de politiske dagsordener og egentlige høringssvar præciseres i vedtægterne. Det er samtidig indskrevet i vedtægterne, at sager, der sendes i høring i Seniorrådet, skal have en relevant høringsfrist typisk mellem én og tre uger afhængigt af sagens omfang og kompleksitet. Administrationen har desuden indsat en formulering i vedtægterne om involvering af Seniorrådet i forberedelsen til det næste seniorrådsvalg.
Inddragelse
Sagen er sendt til kommentering i Seniorrådet. Forvaltningen har været i dialog med formanden for Seniorrådet om vedtægtsudkastet og de foreslåede justeringer.
Økonomi
Godkendelse af Seniorrådets vedtægter har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Bilag
42Drøftelse af budget 2027 - 2030
Resume
Byrådet har anmodet Administrationen om at udarbejde forslag til budgetinitiativer, som kan indgå i det videre arbejde med budget 2027 – 2030. Endvidere er det besluttet, at fagudvalgene på deres møder i maj og juni præsenteres for en status på de temaer, der indgår i arbejdet.
Indstilling
Administrationen indstiller til Seniorer og Forebyggelse, at:
- Foreløbige temaer, der arbejdes med i budgetprocessen 2027-2030, tages til efterretning.
- Drøfte evt. forslag til yderligere temaer i arbejdet med budgetprocessen for 2027-2030.
Sagsfremstilling
Byrådet besluttede 25. februar 2026 tids- og procesplan for arbejdet med budget 2027 – 2030, som blandt andet indebærer, at:
- Administrationen udarbejder forslag til budgetinitiativer, således at der hvert år tilvejebringes midler i budgetarbejdet til finansiering af den demografiske vækst samt andre udefrakommende ændringer, herunder nye politiske tiltag, jf. den økonomiske politik for 2026 -2029.
- I forhold til arbejdet med budgetinitiativerne vil effektiviseringer og reduktioner på serviceudgifterne være helt centrale. Der vil dog også være behov for at undersøge andre udgiftsposter – herunder bruttoanlægsudgifter, overførsler mv.
- En orientering om hvilke temaer, der arbejdes med i administrationen, vil indgå i fagudvalgenes drøftelser på møderne i maj og juni måned. Ligeledes vil de konkrete budgetinitiativer fremgå af budgetmappen inden sommerferien.
Status på arbejdet med budgetinitiativer
Til brug for ovennævnte er en status på samtlige temaer for de respektive udvalg vedlagt som arbejdspapir, i den politiske budgetmappe (fagudvalg maj måned).
Bilaget vil efter den politiske behandling blive opdateret, hvorefter de konkrete beskrivelser vil blive udarbejdet, så de kan indgå i budgetmappen til Byrådets temamøde II om budget 2027-2030 den 24. juni.
Strategiske projekter
Som led i en videreudvikling af budgetprocessen er det besluttet at der også udarbejdes en række strategiske projekter, som skal frigøre ressourcer til politisk prioritering på længere sigt.
De strategiske projekter skal styrke det flerårige sigte i budgetprocessen og kan f.eks. indeholde
strukturændringer, budgetanalyser eller omorganiseringer indenfor et område. De strategiske projekter kan også være investeringer på længere sigt, som kan frigøre ressourcer til politisk prioritering. I modsætning til
budgetinitiativerne som denne sag giver en status på, vil de økonomiske konsekvenser af de strategiske projekter først blive konkretiseret senere afhængig af politiske retning, der bliver fastlagt for projekterne af Byrådet. Men beslutningen om igangsætning af de strategiske projekter sker som led i budgetvedtagelsen. Samlet set vil en kombination af mulighedskatalogerne med de strategiske projekter give et større politisk handlerum til at skabe økonomisk råderum for omprioriteringer på længere sigt i budgetlægningen.
Fortsat politisk proces
Der afholdes tre temamøder om budget 2027-2030 for det samlede Byråd henholdsvis 29. april, 24. juni samt 24. august.
- Økonomiudvalget behandler budgetforslag 2027-2030 den 26. august til Byrådets efterfølgende første behandling den 2. september.
- De politiske forhandlinger om budget 2027-2030 vil foregå den 18. - 22. september.
- Partiernes eventuelle ændringsforslag til budgettets 2. behandling skal fremsendes senest torsdag 24. september kl. 8.00.
Herudover foretager Økonomiudvalget 2. behandling af budgettet for så vidt angår eventuelle tekniske ændringsforslag 1. oktober. Byrådet 2. behandler - og vedtager - budgettet onsdag 7. oktober.
Inddragelse
Borgerinddragelse og inddragelse af MED-organisationen, råd og nævn m.m. i budgetprocessen:
1. Fagudvalgenes dialog med brugerbestyrelser, råd og nævn
En række af fagudvalgene har løbende dialog med bestyrelser, råd og nævn indenfor deres respektive ansvarsområder - typisk i form af halvårlige eller årlige møder. De enkelte fagudvalg vurderer, hvordan de vil kunne invitere bestyrelser, råd og nævn med ind i en dialog om mulige temaer i budgetarbejdet, herunder omstillingsbidrag samt tiltag, der kan styrke kvalitet og bæredygtighed indenfor området.
2. Høringsprocessen
Den offentlige høring vil foregå i perioden fredag den 28. august - mandag den 14. september. I den forbindelse gøres 1. behandlingsforslaget og samtlige budgetinitiativer tilgængelige på kommunens hjemmeside. De indkomne høringssvar bliver løbende offentliggjort på kommunens hjemmeside.
Hoved MED-udvalget kvalificerer de enkelte budgetinitiativer inden Byrådets temadrøftelse III den 24. august. Budgetforslaget planlægges drøftet på møde mellem Hoved MED-udvalget og Økonomiudvalget i høringsperioden 28. august - 14. september. Hoved MED-udvalget deltager som tidligere i budgettemamøder med Byrådet.
3. Budgetsamtaler – møde med borgerne
Der inviteres til budgetsamtaler med politikerne på fire lokationer i kommunen i juni måned. Herudover fastholdes et borgermøde i Valhal efter sommerferien i budgethøringsperioden.
Økonomi
Der udarbejdes et katalog indeholdende budgetinitiativer med henblik på at sikre et tilstrækkeligt grundlag for omprioriteringer og fortsat konsolidering af kommunens økonomi.
Kataloget vil indgå i de videre politiske drøftelser frem imod Byrådets budgetvedtagelse den 7. oktober.
43Orientering om tendenser og udvikling på ældreområdet
Resume
I denne sag orienteres udvalget for Seniorer og Forebyggelse om udvalgt ledelsesinformation for 1. kvartal 2026 som knytter sig til 1. budgetopfølgning 2016, jf. sag nr. 39.
Indstilling
Administrationen indstiller til Seniorer og Forebyggelse, at:
- Orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Ældreområdet har igennem en årrække været økonomisk udfordret. Det skyldes primært, at antallet af borgere stiger, at Frederikssund Kommune i lighed med andre kommuner varetager flere og flere sundhedsopgaver og at strukturelle udfordringer på arbejdsmarkedet udfordrer ældreområdets lønbudgetter. Derfor har administrationen i de sidste par år suppleret budgetopfølgningerne med relevant data vedr. tendenser og udviklinger på ældreområdet, der relaterer sig til 1. budgetopfølgning.
Jf. sag nr. 39 vedr. 1. budgetopfølgning 2026 (se anden sag på dagsordenen) giver budgetopfølgningen ikke anledning til at ændre det forventede forbrug. Det skyldes, at ældreområdets økonomi samlet forventes at være i balance. Dog er omsorgscentrenes og daghjemmets økonomi presset og følges derfor tæt i de kommende måneder.
Seniorer og Forebyggelse vil fremover få lignende sager i forbindelse med de kvartalsvise budgetopfølgninger.
I denne sag forelægges status på to forhold:
- Implementering af helhedspleje (bilag 1)
- Udvikling i udgifter til eksterne vikarer (bilag 2)
Derudover gives der i forbindelse med budgetopfølgningen en status på implementering af budgetaftalen for 2026-29:
- Brug af faciliteter til selvtræning (bilag 3)
Der henvises desuden til sag nr. 44 for opfølgning på prisstigninger i cafeen på Lundebjerggård. Idet tilbuddet om rehabiliteringsforløb først er igangsat i marts, følges der først op herpå i september 2026.
Inddragelse
Sagen er sendt til kommentering i Seniorrådet forud for udvalgsmødet.
Økonomi
Orientering om udviklinger og tendenser har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Bilag
44Orientering om salg i caféen på Lundebjerggård
Resume
Priserne i caféen på det brugerstyrede aktivitetscenter Lundebjerggård i Frederikssund steg pr. 1. januar 2026 som følge af Frederikssund Kommunes budgetaftale 2026-29. Det tidligere udvalg Omsorg og ældre besluttede i december 2025 at følge salget i caféen tæt i 2026. I denne sag orienteres Seniorer og Forebyggelse om status på caféens salg i perioden januar-marts 2026.
Indstilling
Administrationen indstiller til Seniorer og Forebyggelse, at:
- Tage orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Priserne i caféen på det brugerstyrede aktivitetscenter Lundebjerggård i Frederikssund blev hævet pr. 1. januar 2026 som følge af Frederikssund Kommunes budgetaftale 2026-29. Det skete med henblik på at opnå en forventet merindtægt på caféens salg på 350.000 kr. årligt for at nedbringe kommunens udgifter til caféens drift.
Omsorg og ældre godkendte prisstigningerne på udvalgsmøde den 17. december 2025 (sag nr. 106). Udvalget prioriterede i den forbindelse en lavere prisstigning på måltider i caféen og en lidt større prisstigning på bl.a. kaffe, kage, øl og vin. Udvalget udtrykte bekymring for, om højere priser ville afholde caféens brugere fra at købe mad i caféen og besluttede derfor at følge salget i caféen tæt i 2026.
Der har som forventet været en nedgang i antallet af solgte varer i caféen i perioden januar-marts 2026 sammenlignet med samme periode i 2025. Nedgangen gælder for de fleste af caféens varer, herunder hovedret, biret samt kaffe solgt i kander og kop. For enkelte varer – ostemadder og krus med kaffe – er der derimod registreret en stigning i salget i 2026 sammenlignet med 2025 (se bilag 1a).
Caféens samlede omsætning i januar-marts 2026 er som følge af de nye priser steget med knap 40.000 kr. (13 procent) sammenlignet med den samlede omsætning i samme periode sidste år (se bilag 1b). Caféen har tabt omsætning på hovedretter, mens der har været stigende omsætning på bl.a. kaffe, kage og smørrebrød.
Omsætningen steg mere i marts (15 procent) end i januar og februar (henholdsvis 12 og 11 procent) 2026 (se bilag 1b). Dette kan indikere, at der i årets første måneder har været en tilvænningsperiode til de nye priser med et lavere salg, hvorefter salget er øget.
Hvis omsætningen fortsætter på samme niveau som i første kvartal, realiseres cirka halvdelen af den forventede merindtægt på 350.000 kr. i 2026. Fortsætter tendensen med stigende omsætning resten af året, realiseres en større del af den forventede merindtægt. Udvalget orienteres om salget i caféen i andet kvartal i september 2026 i forbindelse med budgetopfølgningen, herunder om tendensen til øget salg fortsætter i april og de følgende måneder.
Prisreguleringen på Lundebjerggård har aktualiseret et behov for at kigge på prisreguleringer på forplejning på andre kommunale lokationer under Center for Sundhed, Forebyggelse og Ældre. Der udarbejdes en analyse heraf, som forelægges i forbindelse med budgetopfølgningen i september.
Inddragelse
Sagen er sendt til kommentering i Seniorrådet forud for udvalgsmødet.
Økonomi
Orientering om salg i caféen på Lundebjerggård har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Økonomi bemærker at såfremt den forventede merindtægt på 350.000 kr. ikke realiseres, forventes merforbruget afholdt inden for egen rammen.
Bilag
45Orientering om sundhedsprofil 2025
Resume
Region Hovedstaden gennemfører hvert fjerde år den regionale sundhedsprofilundersøgelse ”Hvordan har du det?” om danskerne sundhed og trivsel. Resultaterne fra den nyeste sundhedsprofil 2025 viser, at der er et stort potentiale for forebyggelse i Frederikssund Kommune, da kommunen har en høj andel af borgere, som har kroniske sygdomme, bevæger sig for lidt, har svær overvægt, et dårligt helbred mv. I denne sag orienteres Seniorer og Forebyggelse og Social og Sundhed parallelt om resultaterne fra undersøgelsen.
Indstilling
Administrationen indstiller til Seniorer og Forebyggelse, at:
- Tage orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Region Hovedstaden offentliggjorde i marts resultater fra sundhedsprofilundersøgelsen ”Hvordan har du det?” 2025, som er en af de største undersøgelser om sundhed, trivsel og sygdom blandt borgere over 16 år i Danmark. Undersøgelsen er et vigtigt redskab for Frederikssund Kommune til at fokusere og udvikle forebyggelsen dér, hvor behovet er størst. I det følgende præsenteres udvalgte resultater fra undersøgelsen.
Frederikssund Kommune har generelt en høj andel af borgere med uhensigtsmæssig sundhedsadfærd og kroniske sygdomme sammenlignet med henholdsvis Region Hovedstaden og kommunerne i Sundhedsråd Nordsjælland. Kommunen har således en større andel af borgere med mindre godt eller dårligt helbred, flere der er generet af smerter og flere, der bevæger sig for lidt sammenlignet med regionen som helhed. Der er også flere i kommunen, som har svært ved at læse og forstå sundhedsinformation og kommunikere med sundhedsprofessionelle (bilag 1a).
Frederikssund Kommune har samtidig en højere andel af borgere med kroniske sygdomme sammenlignet med gennemsnittet i regionen. Det gælder for alle kroniske sygdomme, bort set fra allergi (bilag 1b). Kommunen har især en høj andel af borgere med kroniske smerter (42 procent; 34 procent i regionen) og slidgigt (31 procent; 21 procent i regionen).
Der er også en højere andel i kommunen, som har to eller flere kroniske sygdomme samtidig (14 procent) sammenlignet med regionen (11 procent) (bilag 2). Kommunen ligger desuden højt, når der sammenlignes med andre kommuner med lignende niveau af uddannelse, erhvervstilknytning og indkomst, fx Gribskov og Helsingør.
Sammenlignet med kommunerne i Sundhedsråd Nordsjælland har Frederikssund Kommune bl.a. den højeste andel af borgere 65+ år med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og hjertesygdom, ligesom kommunen har en meget høj andel blandt de 65+-årige med uhensigtsmæssig kost, svær overvægt og daglig rygning, som har stor betydning for udvikling af sygdom.
Frederikssund Kommune har haft en negativ udvikling siden sundhedsprofilen i 2017, når der ses på borgere med mindre godt eller dårligt helbred, at være begrænset i sit daglige arbejde på grund af smerter og ikke have energi i hverdagen. Den negative udvikling er større i Frederikssund Kommune end i de fleste andre kommuner i regionen. Derudover har der været en lille negativ udvikling i kommunen siden sundhedsprofilen i 2021 for de fleste kroniske sygdomme og for bl.a. stress og søvnproblemer (bilag 2 og 3). Omvendt ses en positiv udvikling i kommunen for daglig rygning siden 2017 svarende til udviklingen i andre kommuner.
Ulighed i sundhed
Sundhedsprofilen 2025 viser tydeligt, at ulighed i sundhed fortsat er en grundlæggende udfordring både nationalt og regionalt. Borgere med kortere uddannelse, lavere indkomst og svagere erhvervstilknytning har markant dårligere sundhed end borgere med stærkere sociale ressourcer. Det viser sig ved bl.a. dårligere helbred, flere kroniske sygdomme, mere stress og psykisk mistrivsel. Det viser sig også ved mere rygning, fysisk inaktivitet, søvnproblemer og uhensigtsmæssig kost. Se eksempel i bilag 1c.
Der er også forskelle i sundhed med hensyn til alder og køn. Som forventet er der flere med kroniske sygdomme blandt de 65+-årige i kommunen sammenlignet med de 16-34-årige og de 35-64-årige, mens en stor andel af de 35-26-årige (26 procent) har svær overvægt sammenlignet med de yngre og ældre. Hos de 16-34-årige er der især en stor andel med stress, ensomhed, uhensigtsmæssige kostvaner og for lidt bevægelse.
Niveauet af kroniske sygdomme og sundhedsadfærd blandt de 65+-årige i kommunen er højere end i regionen for svær overvægt, uhensigtsmæssig kost og daglig rygning (bilag 2 og 3) – og det samme gælder, når der sammenlignes med Sundhedsråd Nordsjælland.
De 16-34-årige og de 35-64-årige i kommunen adskiller sig – sammenlignet med regionen – ved en højere andel med kroniske sygdomme som rygsygdom, angst og depression samt en højere andel med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, stress, ensomhed og lav fysisk aktivitet i fritiden (bilag 2 og 3).
Kvinder er generelt hårdere ramt end mænd på både stress, søvnproblemer og mental trivsel, mens alkoholforbruget og uhensigtsmæssige kostvaner er størst hos mænd.
Uligheden udfordrer borgernes trivsel og livskvalitet, da dårligt helbred gør det sværere at være aktiv i hverdagen, deltage i fællesskaber, foreningsliv og sociale relationer. Samtidig presser uligheden kommunens økonomi, da borgere med dårligere helbred oftere har brug for hjemmepleje, bostøtte, misbrugsbehandling, socialrådgivning og andre kommunale tilbud.
Der er derfor et stort potentiale for forebyggelse ved at målrette indsatser og tilbud de områder, hvor kommunen ligger højt, fx kronisk sygdom, og samtidig nå de borgere, der har størst behov.
Læs mere om undersøgelsen, herunder svarprocent, i bilag 1d. Sundhedsprofilresultaterne vil blive præsenteret til et kommende arrangement for politikere og en bredere kreds, som er ved at blive planlagt.
Inddragelse
Sagen er sendt til kommentering i Seniorrådet forud for udvalgsmødet.
Økonomi
Orientering om sundhedsprofil 2025 har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Bilag
46Orientering om tilsyn på ældreområdet
Resume
Kommunens omsorgscentre, Døgnpleje og midlertidige pladser er omfattet af to nationale tilsyn, som tilsammen skal sikre kvaliteten og patientsikkerheden for borgerne. Nedenfor orienteres om henholdsvis det nye ældretilsyn og det sundhedsfaglige tilsyn, herunder vurderingskoncepter og tilsynenes resultater siden starten af 2025.
Indstilling
Administrationen indstiller til Seniorer og Forebyggelse, at:
- Tage orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Kommunens omsorgscentre, Døgnpleje og midlertidige pladser er omfattet af to nationale tilsyn, som tilsammen skal sikre kvaliteten og patientsikkerheden for borgerne. Nedenfor orienteres om henholdsvis det nye ældretilsyn og det sundhedsfaglige tilsyn, herunder vurderingskoncepter og tilsynenes resultater siden starten af 2025.
Ældretilsyn
Lov om et nyt ældretilsyn har til formål at sikre kvaliteten af helhedsplejen og trådte i kraft den 1. januar 2025, som led i ældrereformen. Loven indførte et nyt tværkommunalt og læringsorienteret ældretilsyn med fokus på at understøtte læring i tæt samarbejde med de kommunale og private plejetilbud.
Hjørring, Silkeborg og Gentofte kommuner varetager det nye ældretilsyn for alle landets kommuner. Sidstnævnte kommune (ældretilsyn Øst) er ansvarlig for at føre tilsyn med Frederikssund Kommunes plejetilbud.
Ældretilsynets vurderingskoncept tager udgangspunkt i de tre bærende værdier i ældreloven:
- Den ældres selvbestemmelse
- Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse
- Tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.
Værdierne er konkretiseret i en række kvalitetsmarkører, som anvendes til at vurdere kvaliteten i helhedsplejen. Ældretilsynet vurderer alle kvalitetsmarkører i forhold til, om de er ”opfyldt” eller ”ikke opfyldt”. Temaer og kvalitetsmarkører i ældretilsynets vurderingskoncept fremgår af bilag 1.
I vurderingen af kvalitetsmarkørerne anvender ældretilsynet forskellige metoder herunder interview med borgere, pårørende, medarbejdere og ledere samt fysiske tilsynsbesøg, hvor daglig praksis og arbejdsgange observeres, så der opnås indblik i hverdagsrutiner og håndtering af komplekse situationer. Derudover inddrages relevant information om plejetilbuddene på plejeoversigten, herunder oplysninger om sygefravær, medarbejderkontinuitet, faglig tilgang og brugertilfredshed.
Ældretilsynet vurderer den samlede kvalitet i de enkelte plejetilbud ud fra en tredelt skala: "god kvalitet", "bekymrende kvalitet" eller "kritisk kvalitet". Ved vurdering af bekymrende eller kritisk kvalitet kan tilsynet udstede et påbud – og i alvorlige tilfælde et forbud. Ældretilsynets tilsynsrapporter offentliggøres på Plejeoverblikket.dk.
Alle plejetilbud i Frederikssund Kommune, herunder blandt andet friplejehjemmet Attendo Lærkevej, vil med det nye ældretilsyn få et fysisk tilsynsbesøg minimum én gang hvert femte år.
Allerede nu knap et år efter at det nye ældretilsyn blev etableret, er der gennemført tilsyn i Døgnplejen og på omsorgscentrene De Tre Ege og Solgården. Alle tilsyn på nævnte tilbud blev vurderet med ”God kvalitet”. Ældretilsynets besøg i kommunen har været en positiv oplevelse og læringsperspektivet i tilsynene har været meget tydeligt. Tilsynene har således understøttet gode dialoger blandt medarbejdere og ledere i Døgnplejen og på omsorgscentrene om det daglige arbejde med borgerne.
Udover de ordinære tilsyn kan ældretilsynet reagere med et tilsyn, hvis der opstår en konkret bekymring for kvaliteten af helhedsplejen på baggrund af en henvendelse eller en risikovurdering. Med ældreloven er der oprettet en såkaldt ”Ældrelinje”, hvor ældre, pårørende, medarbejdere og andre kan henvende sig, hvis de har mistanke om bekymrende forhold i et plejetilbud. Ældretilsynet opfordrer til, at borgere først henvender sig til den lokale ledelse. Herefter vurderer ældretilsynet, om henvendelserne bør udløse et tilsynsbesøg. Ældretilsynet behandler alle henvendelser, men oplyser ikke om, henvendelsen har givet anledning til at Ældretilsynet kontakter plejetilbuddet/leverandøren. Alle henvendelser til Ældrelinjen er anonyme, medmindre man udtrykkeligt ønsker noget andet.
Tilsynet har siden etableringen gennemført et reaktivt tilsyn i Frederikssund Kommune på Omsorgscentret Pedershave den 10. april 2026 foranlediget af en henvendelse fra pårørende. Resultat er endnu ikke modtaget.
Det tidligere udvalg Omsorg og ældre ønskede i august 2025 at få undersøgt, om kommunen kan anmode ældretilsynet om at anvende uanmeldte tilsyn i Frederikssund Kommune. Ældretilsynet svarede i den forbindelse, at det alene er Ældretilsynet, som træffer beslutning om hvorvidt et tilsyn skal være anmeldt eller uanmeldt. Ældretilsynet vil som udgangspunkt afholde anmeldte tilsyn, da anmeldte tilsyn bidrager til læring hos tilbuddet, som får tilsyn. Ældretilsynet vil som udgangspunkt kun afholde uanmeldte tilsyn ved formodede uregelmæssigheder i en enhed, som kan skjules eller rettes op i perioden op til et anmeldt tilsyn og fortsætte herefter. Eller hvis et anmeldt tilsynsbesøg ikke vil give et retvisende billede af praksis hos den tilbud, som får tilsyn.
Som supplement til det nye ældretilsyn gennemfører Ældreministeriet brugertilfredshedsundersøgelser hvert andet år blandt borgere, som bor på omsorgscenter og borgere som modtager helhedspleje. Der blev gennemført brugertilfredshedsundersøgelser i 2025 (Seniorer og Forebyggelse, sag nr. 6).
I forbindelse med indførelsen af det nye ældretilsyn er der indført samtilsyn på plejecentre for at koordinere tilsynenes resultater og reducere omsorgscentrenes tids- og ressourceforbrug i forbindelse med tilsyn. Samtilsyn betyder, at såfremt flere tilsynsenheder, fx ældretilsynet og arbejdstilsynet, varsler tilsyn hos et plejetilbud inden for samme periode, skal der koordineres et samtilsyn. Således vil omsorgscentrene få besøg af begge tilsynsenheder på samme tid. Samtilsyn koordineres af det nye ældretilsyn.
Sundhedsfagligt tilsyn
Det sundhedsfaglige tilsyn på ældreområdet varetages af Styrelsen for Patientsikkerhed og fungerer som et risikobaseret tilsyn, der gennemføres, når der er faglig grund til det. Tilsynet skal sikre, at plejetilbud lever op til sundhedslovens krav, særligt inden for medicinhåndtering, journalføring, hygiejne og den generelle patientsikkerhed. Udvælgelsen af plejetilbud til tilsyn sker ikke efter en fast årlig plan, men på baggrund af en vurdering af, hvor risikoen for patientsikkerhedsproblemer vurderes at være størst. Det betyder, at nogle tilbud kan få tilsyn relativt hyppigt, mens andre kun får besøg, hvis der opstår konkrete bekymringer eller behov for opfølgning
Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke gennemført ordinære tilsyn i Frederikssund Kommune siden begyndelsen af 2025.
Det sundhedsfaglige tilsyn tager udgangspunkt i et nationalt vurderingskoncept, som er udviklet af Styrelsen for Patientsikkerhed. Konceptet bygger på en samlet faglig vurdering af, om kommunens plejetilbud lever op til kravene i sundhedsloven, særligt inden for medicinhåndtering, journalføring, hygiejne og patientsikkerhed. Vurderingen sker på baggrund af observationer, interviews med medarbejdere og ledelse, gennemgang af dokumentation og kontrol af konkrete arbejdsgange. Styrelsen foretager herefter en helhedsvurdering, hvor kvaliteten kategoriseres som enten ”tilfredsstillende”, ”problematisk” eller ”kritisk”. Hvis der konstateres mangler, udstedes der påbud, og styrelsen følger op, indtil forholdene er bragt i orden.
Borgere har også mulighed for at indgive en konkret bekymringshenvendelse om medicinering, sygepleje eller dokumentation til Styrelsen for Patientsikkerhed. Ved kontakt til Styrelsen for Patientsikkerhed kan klager vælge at være anonym. Styrelsen undersøger herefter om mistanken er begrundet eller ej. Hvis mistanken er begrundet, går styrelsen videre med sagen og iværksætter de nødvendige tiltag. Styrelsen for Patientsikkerhed kan udstede påbud til et plejetilbud, hvis styrelsen vurderer, at der i plejetilbuddet er en sundhedsfaglig tilstand, som kan være til fare for borgerne i tilbuddet.
Frederikssund Kommune har haft to reaktive tilsyn af Styrelsen for Patientsikkerhed siden begyndelsen af 2025: ét på omsorgscentret Tolleruphøj den 21. oktober 2025, der blev bedømt med "mindre problemer for patientsikkerheden" samt ét tilsyn på omsorgscentret Pedershave den 3. februar 2026, som blev bedømt med ”mindre problemer for patientsikkerheden”.
Seniorer og Forebyggelse orienteres systematisk under meddelelser på udvalgets dagsorden om varslede og gennemførte sundheds- og ældretilsyn og forelægges også her den endelige tilsynsrapport.
Inddragelse
Sagen er sendt til kommentering i Seniorrådet.
Økonomi
Orientering om tilsyn på ældreområdet har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Bilag
47Meddelelser
Sagsfremstilling
Meddelelser:
- Ældretilsyn Øst har fremsendt den endelige tilsynsrapport for tilsyn med Døgnplejen Øst, som fandt sted 24. februar 2026. Ældretilsynet vurderer, at Døgnplejen Øst fremstod med en god kvalitet i helhedsplejen samt opfyldte 19 ud af 20 kvalitetsmarkører. Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag.
- Visitation og Hjælpemidler igangsætter primo maj en brugertilfredshedsmåling blandt borgere og pårørende, der kontakter visitationen telefonisk. Målingen er en del af Visitation og Hjælpemidlers udviklingsplan 2025–2027 og har til formål at sikre en god kommunikation med borgerne, så de oplever at blive inddraget, anerkendt og lyttet til i mødet med visitatorerne. Målingen har på nuværende tidspunkt ingen slutdato, da der er et ønske om løbende at følge udviklingen i brugertilfredsheden blandt borgere og pårørende.
- Til orientering har Frederikssund Kommune godkendt "Sæsonens Madleverandør" som ny fritvalgsleverandør af madservice. Fra 1. juni 2026 kan borgere i eget hjem, som er visiteret til madservice således vælge "Sæsonens Madleverandør". Borgere som er visiteret til madservice vil i løbet af maj måned modtage et brev med information om den nye madleverandør.
- Med sundhedsreformen flytter Rehabiliteringsafdelingen og lederen for Rehabilitering og de midlertidige pladser til regionen 1. januar 2027. Det efterlader de midlertidige pladser på Afdeling C uden ledelse fra årsskiftet. Centerchefen for Center for Sundhed, Forebyggelse og Ældre har besluttet at fremskynde overdragelsen af personaleledelsen af Afdeling C til centerlederen for Nordhøj og De Tre Ege til 1. juni.
- Sagsliste og årshjul 2026 er vedlagt som bilag.
Bilag
48Underskrifter
Beslutning
-
Sagsfremstilling
Dette punkt erstatter det fysiske underskriftsark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftsarket er underskrevet.