Omsorg og ældres møde den 15. maj 2025

Resume

I nærværende sag gives en prognose for det forventede forbrug under Omsorg og ældre i 2025 sammenholdt med korrigeret budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger. Endvidere forelægges en opfølgning på budgetaftale 2025-2028.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der gives en tillægsbevilling på 7,55 mio.kr. svarende til det forventede merforbrug på serviceudgifterne på ældreområdet i 2025.
2. Der gives en tillægsbevilling på 1,0 mio.kr. svarende til den forventede mindreindtægt vedrørende den centrale refusionsordning på særligt dyre enkeltsager på ældreområdet.
3. Der gives tillægsbevilling svarende til et mindreforbrug på 2,8 mio. kr. i 2025 på bruttoanlægsudgifterne, som overføres til 2026.
4. Budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Ældreområdet

Budgetopfølgningen giver samlet set anledning til et forventet merforbrug på 8,55 mio. kr. Dette merforbrug fordeler sig på to områder: serviceudgifterne på 7,55 mio.kr. og en mindreindtægt på den centrale refusionsordning på 1,0 mio.kr.

Merforbruget under serviceudgifter vedrører primært følgende områder:

• Merforbrug på driften i den kommunale døgnpleje (hjemmeplejen) på 4,5 mio. kr., som primært skyldes høje udgifter til vikarer og til timer om aftenen.
• Merforbrug på 0,5 mio. kr. til private leverandører, som følge af merforbruget på den kommunale døgnpleje, da timepriserne til private leverandører beregnes ud fra udgifterne til den kommunale døgnpleje.
• Merforbrug på 0,55 mio. kr. som følge af en takstreduktion i døgntaksten for rehabilitering. Takstreduktionen skyldes, at der i tidligere år er opkrævet for meget, som følge af tilbagebetaling fra regionen.
• Merforbrug på 7,5 mio. kr. på omsorgscentrene, som skyldes at der er ansat flere medarbejdere på omsorgscentrene, end det nuværende budget kan bære, hvilket medfører en ubalance mellem bemanding og budget.
• Mindreforbrug på 5,5 mio. kr. vedrørende Attendo Lærkevej. Det skyldes, at færre borgere fra Frederikssund Kommune end forventet flytter ind på friplejecentret Attendo Lærkevej.

På trods af, at der ved nærværende budgetopfølgning indstilles en tillægsbevilling svarede til 7,55 mio.kr. står området forsat overfor en budgetudfordring i 2025. En udfordring, der søges håndteret inden for eksisterende rammer gennem en række initiativer:

• Fortsat fokus på at nedbringe vikarforbruget og lønudgifterne i 2025 i døgnplejen. Dette gør sig især gældende i aftendistriktet.
• Der arbejdes videre med at reducere udgifterne til vikardækning på omsorgscentrene. Som led i strategien om øget brug af interne frem for eksterne vikarer er der åbnet mulighed for, at centrene kan dele interne vikarer via en ny funktion i planlægningssystemet. Dette skal sikre en mere fleksibel og omkostningseffektiv anvendelse af personaleressourcer.
• Økonomiopfølgningen viser fortsat at der er ansat flere medarbejdere på omsorgscentrene, end det nuværende budget kan bære, hvilket medfører en ubalance mellem bemanding og budget. For at styrke den lokale budgetstyring opdeles lønbudgettet nu på afdelingsniveau. Det skal skabe større gennemsigtighed og ansvar hos afdelingslederne i forhold til lønudgifter og vikarforbrug.

Udviklingen på ældreområdet, herunder omsorgscentrene, følges tæt frem mod budgetopfølgningen pr. 30. juni 2025.

Den centrale refusionsordning

De forventede indtægter under den centrale refusionsordning nedjusteres med 1,0 mio. kr. Der har i 2024 været færre dyre enkeltsager på ældreområdet og dermed mindre statsrefusion.

I vedlagte bilag 1. budgetopfølgning 31-03-2025 - OÆ udspecificeres resultatet af budgetopfølgningen.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet mindreforbrug i 2025 på 2,8 mio. kr. for bruttoanlægsudgifterne under Omsorg og ældre, som overføres til 2026.

Mindreforbruget vedrører følgende anlæg:

• Mindreforbrug på 0,9 mio. kr. vedrørende Borgerrettet indgang Frederikssund Hospital
• Mindreforbrug på 0,6 mio. kr. vedrørende Flytning af forebyggelse og træning til Frederikssund Hospital
• Mindreforbrug på 1,1 mio. kr. vedrørende Rehabilitering
• Mindreforbrug på 0,3 mio. kr. vedrørende Samling af pladser på Frederikssund Hospital

I bilag 2 udspecificeres de enkelte anlæg under Omsorg og ældre nærmere.

Opfølgning på budgetaftale 2025-2028

I forbindelse med budgetopfølgningen er der foretaget en opfølgning på budgetaftale 2025-2028, der viser at 5 ud af 10 budgetinitiativer er implementeret, 3 er delvist implementeret og 2 er endnu ikke implementeret. De 5 initiativer, der er hhv. delvist implementeret og endnu ikke implementeret er:

Delvist implementerede:

B009. Ungearbejdere. Aftaler er indgået og igangsættes i foråret 2025.

B011. Selvtræning på Nordhøj. Låse er udskiftet, men der er udfordringer med brandsikring. Åbner foråret 2025.

005. Styrket indsats af rehabiliteringsforløb i eget hjem. Rehabiliteringsterapeut er ansat, men anvendes til støvsuger vurdering. Tænkes ind i helhedsplejen.

Endnu ikke implementerede:

B010. Straksudlevering. Er endnu ikke implementeret, fordi flytningen til hospitalet er sat på pause, men der findes en anden lokation i foråret 2025.

010. Effektiviseringer ved øget brug af automatisering og robotisering samt styrket arbejdstilrettelæggelse og vagtplanlægning på omsorgscentrene. Besparelsen er udmøntet, men indsatsen er ikke påbegyndt.

I vedlagte bilag 3. Opfølgning på budgetaftale 2025-2028 - OÆ udspecificeres opfølgningen nærmere.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og rådet for handicap, psykiatri og udsathed. Der udover har der været inddragelse af MEDudvalg i forbindelse med implementeringsprocesserne.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Seniorrådet har ingen bemærkninger til den foreslåede tilførsel af 13,05

mio.kr. i budget vedrørende serviceudgifter, og en reduktion af budget vedrørende Attendo på 5,5

mio.kr.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet har ingen kommentarer til sagen.

Økonomi

Drift

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet merforbrug på 8,55 mio.kr., fordelt med et merforbrug på serviceudgifterne på 7,55 mio.kr. samt en mindre indtægt på den centrale refusionsordning på 1,0 mio kr.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til et mindreforbrug for bruttoanlægsudgifterne på 2,8 mio. kr. i 2025, som overføres til 2026.

Bilag

• Budgetopfølgning 31-03-2025 OÆ
• Bilag 2 Anlæg - budgetopfølgning 31-3-2025 OÆ
• Opfølgning på Budgetaftale 2025-2028 - OÆ

Resume

Orientering om tendenser og udviklinger - Ledelsesinformation på ældreområdet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Ældreområdet har igennem en årrække været økonomisk udfordret. Det skyldes primært, at antallet af borgere med komplekse problemstillinger stiger, at kommunerne varetager flere og flere sundhedsopgaver og at strukturelle udfordringer på arbejdsmarkedet udfordrer ældreområdets lønbudgetter.

Derfor har administrationen i de sidste par år suppleret budgetopfølgningerne i Omsorg og ældre med ledelsesinformation vedr. tendenser og udviklinger på ældreområdet, der relaterer sig til budgetopfølgningen. Med denne sag forelægges ledelsesinformation, der knytter sig til 1. budgetopfølgning 2025. Notatet har alene fokus på områder med budgetudfordringer i 2025, nemlig udfordringer med at overholde budgetterne i Døgnplejen og på omsorgscentrene. Formålet er at give udvalget en bedre indsigt i årsagerne til budgetudfordringerne.

Udvalget har tidligere fået en bredere orientering om generel ledelsesinformation, men set i lyset af kommunens frisættelsesdagsorden har administrationen valgt at fokusere ledelsesinformationen i nærværende sag. Der henvises derudover til anden sag på dagsordenen vedr. plejeboligkapaciteten i kommunen.

I forbindelse med budgetopfølgningen indgår en status over gennemførelse af budgetaftalen 2025-28. Nogle initiativer implementeres direkte, mens andre initiativer forudsætter større implementeringsprocesser i organisation, før besparelserne kan nås. Det gælder implementering af øjendrypningsbriller, kompressionsstrømper og bedre udnyttelse af sygeplejeklinikker. Der vedlægges derfor tre faktaark om implementeringen heraf som viser:

• Succes med at få borgere til at anvende øjendrypningsbriller
• Hver 3. borger i kompressionsbehandling er nu i døgnbehandling
• Flere borgere anvender sygeplejeklinikker

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Seniorrådet er opmærksomt på problematikkerne i notatet, og må konstatere at selv om målingsperioden i nogle tilfælde er meget kort, forefalder den generelle tendens at indikere på at det er en overvejende positiv udvikling.

Seniorrådet forventer en vedvarende opfølgning i forhold til de refererede tiltag og at Seniorrådet fremdeles fortsat kommer at blive holdt ajour.

Da det forefalder som om den ældste gruppe medborgere, efter prognosen, ser ud til at fylde uforholdsvis burde det måske også være en god idé at nærmere undersøge mulighederne for forebyggende tiltag.

For god ordens skyld skal understreges at Seniorrådet ser meget positivt på de beskrevne allerede igangsatte projekter.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet tager orienteringen til efterretning med den bemærkning, at det er positivt at indførelsen af øjendrypningsbriller medvirker til at gøre flere borgere selvhjulpne .

Ift kompressionsstrømper og døgnbehandling (hvor 31 % flere borgere indtil nu sover med strømperne på) foreslår vi, at der ud over de faglige vurderinger også laves en evaluering blandt de borgere, som er overgået til døgnbehandling.

Det er vigtigt at være obs på at borgerne, der tilbydes døgnbehandling, ikke har andre helbredsmæssige komplikationer.

Økonomi

Orientering om tendenser og udviklinger - Ledelsesinformation på ældreområdet har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Udfordringer og tendenser på ældreområdet_1kvt2025
• Succes med at få borgere til at anvende øjendrypningsbrille
• Hver 3. borger i kompressionsbehandling er nu i døgnbehandling
• Flere borgere anvender sygeplejeklinikkerne

Resume

Omsorg og ældre skal indstille til Økonomiudvalget og Byrådet, at det fælleskommunale §60-selskab MAD til hver DAG gennemfører nødvendige investeringer i de fysiske rammer, herunder arbejdsmiljøforbedringer og ejendomskøb. Udgiften finansieres af selskabet gennem låneoptagelse, hvilket indebærer krav om kommunal deponering og garanti. Ejerfordelingen foreslås samtidig justeret til 25 pct. for hver af de fire kommuner fra 1. januar 2026, idet Albertslund Kommune udtræder af selskabet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. MAD til hver DAG foretager akutte investeringer i forbedringer af arbejdsmiljøet indenfor en ramme på 7 mio. kr.
2. MAD til hver DAG køber ejendommene Lokesvej 12 og 14 af Hillerød Kommune indenfor en ramme på 14 mio. kr.
3. MAD til hver DAG gennemfører punkt 1 og 2 i 2025.
4. MAD til hver DAG optager lån på 21 mio. kr. til finansiering af punkt 1 og 2 i 2025.
5. Kommunerne deponerer svarende til sin ejerandel af lånet ultimo 2025. Efter Albertslund Kommunes udtrædelse udgør dette en udgift på 5,25 mio. kr., som frigives med 0,21 mio. kr. årligt over 25 år fra 2026. Disse tillægsbevillinger finansieres af kassebeholdningen.
6. Kommunerne stiller en garanti svarende til sin ejerandel af lånet ultimo 2025. Efter Albertslund Kommunes udtrædelse udgør denne garanti 5,25 mio. kr. for hver kommune, som nedskrives i takt med, at lånet afdrages.
7. Frederikssund Kommunes merudgift på 0,2 mio. kr. årligt til køb af mad som følge af takststigninger fra 2026 indarbejdes i budgetoplæg for 2026-2029.
8. Borgmestrene i de fire kommuner nedsætter en arbejdsgruppe primo 2026, som skal afdække det langsigtede behov for investeringer i MAD til hver DAG.
9. Ejerfordelingen mellem de fire ejerkommuner udgør 25 pct. fra 1. januar 2026, hvor Albertslund Kommune udtræder. Dermed fastholdes en ligelig fordeling.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for det fælles §60-selskab MAD til hver DAG rettede i 2023 henvendelse til Hillerød Kommune, som ejer bygningerne, om en mulig udbygning. Hillerød Kommune besluttede i oktober 2023, at en eventuel udbygning skulle løftes i fællesskab af ejerkommunerne.

På denne baggrund drøftede borgmestrene i ejerkommunerne (Albertslund, Allerød, Frederikssund, Halsnæs og Hillerød) i foråret 2024 problemstillingen og nedsatte en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen fik til opgave at afklare handlemulighederne for at kunne håndtere kapacitetsudfordringerne i forhold til køkkenets driftsmuligheder, herunder tydeligere aftaler vedrørende udbud og efterspørgsel, og en tydeligere prognose for kostbehovet set i lyset af bl.a. ældrelov, friplejehjem og Sundhedsstrukturkommission. Hillerød Kommune har været ansvarlig for processen omkring arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppen har i marts 2025 færdiggjort et oplæg (bilag 1) med et beslutningsgrundlag for ejerkommunerne, som lægger op til at træffe langsigtede og holdbare beslutninger om de fysiske rammer for det fælles selskab MAD til hver DAG.

Borgmestrene i ejerkommunerne har den 26. marts 2025 drøftet oplægget, og nærværende sagsfremstilling er udarbejdet på baggrund af arbejdsgruppens oplæg og borgmestrenes drøftelser.

Arbejdsgruppens konklusioner og anbefalinger

Det er arbejdsgruppens vurdering, at der både på det helt korte og på længere sigt er udfordringer med de fysiske rammer for MAD til hver DAG.

På kort sigt anbefales det, at der foretages en række investeringer i de fysiske rammer, som kan forbedre arbejdsmiljøforholdene, så lovgivningen overholdes og produktionen opretholdes. Investeringen anslås skønsmæssigt at koste 5-7 mio. kr.

Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at der fremadrettet er et fælles ejerskab af de bygninger, som udgør MAD til hver DAG, og dermed rammerne for både de kort- og langsigtede investeringer. Derfor anbefales det, udover den kortsigtede investering, at MAD til hver DAG køber ejendommen Lokesvej 12 af Hillerød Kommune. Fællesskabet overtager ved købet det fulde ansvar for det løbende vedligehold af bygning og grund, samt ansvaret for renovering, ombygning og andre beslutninger om bygningen og udenomsarealerne. Den endelige pris for købet skal aftales, men de indhentede vurderinger for ejendommen ligger i niveauet 13-13,5 mio. kr.

Det anbefales samtidig, at MAD til hver DAG køber nabogrunden, Lokesvej 14, og får foretaget en sammatrikulering, hvilket vil øge den samlede udvidelsesmulighed, da den nuværende byggeprocent er tæt på de 40 pct., som er bestemt i lokalplanen for området. Det vil øge mulighederne for ud- og ombygning i den langsigtede plan. Den endelige pris skal aftales, men den aktuelle offentlige vurdering ligger på 0,345 mio. kr.

Den samlede udgift vedrørende anbefalingen om investeringer i arbejdsmiljø og køb af Lokesvej 12 og 14 forventes skønsmæssigt at kunne afholdes indenfor en ramme på 21 mio. kr.

Da udgifterne til madproduktionen er takstfinansieret, anbefales det at vælge en finansieringsmodel for både kort- og langsigtede løsninger samt købet af bygning og grunde, hvor det er MAD til hver DAG – og ikke kommunerne – der optager et lån til at finansiere udgifterne. Med en sådan model vil udgifterne (i form af renter og afdrag) løbende blive indregnet i prisen på kostenhederne over lånets løbetid, og dermed blive fordelt mellem kommunerne efter andelen af kostenheder, som de enkelte kommuner aftager (og ikke ejerandel).

Det vil dog være efter ejerfordelingen, at ejerkommunerne skal deponere og garantere for det lån, som MAD til hver DAG optager. Deponeringen vil blive frigivet med ligelige dele over 25 år eller ekstraordinært frigivet, hvis de enkelte kommuner har ledig låneramme. Ejerkommunerne vil således være likviditetsmæssigt påvirket af investeringerne, indtil deponeringerne er frigivet. Garantien vil løbende blive nedskrevet indtil lånet er afviklet.

Det er alene ejerkommunerne, der i fællesskab kan træffe beslutningerne om både kort- og langsigtede løsninger herunder køb af bygning og grunde, som kræver optagelse af lån, eftersom det er kommunerne, der via deponering, garantistillelse eller takstbetalinger bærer de økonomiske konsekvenser. Det fremgår af interessentskabsaftale for MAD til hver DAG.

Langsigtede løsninger

På lidt længere sigt vil det være nødvendigt at modernisere og effektivisere produktionsfaciliteterne for både at skabe den tilstrækkelige langsigtede kapacitet, muliggøre mere hensigtsmæssige og effektive arbejdsgange, få etableret permanente løsninger til erstatning af de nuværende midlertidige løsninger og sikre, at arbejdsmiljøforholdene også på lang sigt er tilfredsstillende.

Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der i 2026 arbejdes videre med at undersøge behovet for øget produktionskapacitet, afdækning af interessen for indtrædelse i selskabet fra andre kommuner samt yderligere konkretisering af bygningstekniske og økonomiske løsninger herunder de langsigtede muligheder for effektiviseringer af produktionen ved forskellige løsninger. Dette arbejde bør starte op primo 2026, når de kortsigtede investeringer er gennemført, og det er muligt at danne sig et overblik over de ændringer, som dette har medført.

Ejerfordeling

Når Albertslund Kommune udtræder af selskabet pr. 31. december 2025, anbefaler arbejdsgruppen, at selskabet forsætter med en ligelig fordeling af ejerskabet. En ligelig fordeling er enkel at administrere og forstå, hvilket bidrager til stabilitet og forudsigelighed i selskabets løbende drift, og det betyder samtidig, at der ikke løbende skal ske tilpasninger i deponeringer og garantistillelse. Hvis der sker ændringer i ejerkredsen og/eller beslutninger om større fælles investeringer, kan en ændring af ejerfordelingen genovervejes.

Inddragelse

Arbejdsgruppens oplæg har den 8. april 2025 været forelagt bestyrelsen for MAD til hver DAG, som har sendt et høringssvar (bilag 2). Der vil i den kommende proces blive taget hensyn til bemærkningerne i bestyrelsens høringssvar.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Seniorrådet mener det er afgørende at kapacitetsproblemer forebygges og prioriteres således at tilbuddet kan sikres også for fremtiden.

Herudover har Seniorrådet ikke umiddelbart nogle bemærkninger til orienteringen.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Såfremt kommunen fortsat ønsker at være en del af det fælleskommunale køkken MAD til hver DAG, som tilbyder mad til plejecentre og visiterede borgere, så støtter Rådet op om, at de fysiske rammer for MAD til hver DAG forbedres, således at det bliver muligt at overholde arbejdsmiljølovgivningen og samtidig opretholde produktionen.

Rådet har ingen kommentarer til de enkelte forslag til finansiering.

Økonomi

MAD til hver DAG afholder udgifterne indenfor en ramme på 21 mio. kr. til køb af Lokesvej 12 og 14 og de kortsigtede investeringer i 2025. MAD til hver DAG skal finansiere investeringerne ved at etablere en byggekredit i KommuneKredit, som ultimo 2025 konverteres til et 25-årigt lån i KommuneKredit. Afdrag og renter indgår i taksterne fra 2026, og indebærer for Frederikssund Kommune en årlig merudgift på 0,2 mio. kr.

Kommunerne deponerer ultimo 2025 et beløb svarende til deres ejerandel af lånet. Deponering frigives med 1/25 over 25 år, eller kan frigives ekstraordinært, hvis kommunen har ledig låneramme.

Kommunerne stiller en garanti svarende til deres ejerandel af lånet ultimo 2025. Garantien vil blive nedskrevet i takt med, at MAD til hver DAG afdrager på lånet.

Arbejdsgruppen vil søge ministeriet om dispensation til, at det alene er de fire fortsættende ejerkommuner, der skal deles om deponeringen og garantistillelsen ultimo 2025, så de hver bærer 25 pct. af deponeringer og garantien. Det vil betyde, at Albertslund hverken skal deponere eller stille garanti, og at der ikke skal laves efterfølgende reguleringer.

Hvis ministeriet ikke giver dispensation hertil, skal alle fem ejer kommuner deles om deponering og garantistillelse den 31. december 2025 med 20 pct. hver. Dagen efter - den 1. januar 2026 - skal de fire tilbageværende kommuner dog øge deres deponeringer og garantistillelser til 25 pct., mens Albertslund Kommune kan frigive deponeringen og nedskrive garantien fuldt ud.

Der søges følgende tillægsbevillinger:

• ·Udgift til deponering på 5,25 mio. kr. ultimo 2025, som frigives med 0,21 mio. kr. over 25 år fra 2026.
• ·Merudgift til takststigninger på 0,2 mio. kr. årligt fra 2026.

Bilag

• Bilag 1. Notat om udvikling af de fysiske rammer for fremtidens MAD til hver DAG ver. 26.03.2025
• Bilag 2. Høringssvar fra bestyrelsen i Mad til hver DAG

Resume

Byrådet har anmodet administrationen om at udarbejde forslag til budgetinitiativer, som kan indgå i det videre arbejde med budget 2026 – 2029. Endvidere er det besluttet, at fagudvalgene på deres møder i maj og juni præsenteres for en status på de temaer, der indgår i arbejdet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Foreløbige temaer, der arbejdes med i budgetprocessen 2026-2029, tages til efterretning.
2. Drøfte evt. forslag til yderligere temaer i arbejdet med budgetprocessen for 2026-2029.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede 26. februar 2025 tids- og procesplan for arbejdet med budget 2026 – 2029, som blandt andet indebærer, at:

• Administrationen udarbejder forslag til budgetinitiativer, således at der hvert år tilvejebringes midler i budgetarbejdet til finansiering af den demografiske vækst samt andre udefrakommende ændringer, herunder nye politiske tiltag, jf. den økonomiske politik for 2022 -2025.
• I forhold til arbejdet med budgetinitiativerne vil effektiviseringer og reduktioner på serviceudgifterne være helt centrale. Der vil dog også være behov for at undersøge andre udgiftsposter – herunder bruttoanlægsudgifter, overførsler mv.
• En orientering om hvilke temaer, der arbejdes med i administrationen, vil indgå i fagudvalgenes drøftelser på møderne i maj og juni måned. Ligeledes vil de konkrete budgetinitiativer fremgå af budgetmappen inden sommerferien.

Status på arbejdet med budgetinitiativer

Til brug for ovennævnte er en status på samtlige temaer for de respektive udvalg vedlagt som arbejdspapir, i den politiske budgetmappe (fagudvalg maj måned).

Bilaget vil efter den politiske behandling blive opdateret, hvorefter de konkrete beskrivelser vil blive udarbejdet, så de kan indgå i budgetmappen til Byrådets temamøde II om budget 2026-2029 den 25. juni.

Fortsat politisk proces

Der afholdes tre temamøder om budget 2026-2029 for det samlede Byråd henholdsvis 30. april, 25. juni samt 27. august.

• I fortsættelse af Byrådets første temamøde om budget 2026-2029 den 30. april afholdes de indledende politiske drøftelser i maj og juni måned.
• Økonomiudvalget behandler budgetforslag 2026-2029 den 27. august til Byrådets efterfølgende første behandling den 3. september.
• De politiske forhandlinger om budget 2026-2029 vil foregå den 19 - 23. september.
• Partiernes eventuelle ændringsforslag til budgettets 2. behandling skal fremsendes senest torsdag 25. september kl. 8.00.

Herudover foretager Økonomiudvalget 2. behandling af budgettet for så vidt angår eventuelle tekniske ændringsforslag 2. oktober. Byrådet 2. behandler - og vedtager - budgettet onsdag 9. oktober.

Inddragelse

Borgerinddragelse og inddragelse af MED-organisationen, råd og nævn m.m. i budgetprocessen:

1. Digital borgerinvolvering

På hjemmesiden vi.skaber.frederikssund.dk kan alle komme med deres input, som bliver videregivet til politikerne. Siden opdeles i følgende emner:

• Erhverv, kultur, unge og fritid
• Ældre og sundhed
• Byplanlægning, natur og den grønne omstilling
• Børn og undervisning

Der er åbent for ideer og forslag foreløbigt frem til den 28. august 2025.

2. Fagudvalgenes dialog med brugerbestyrelser, råd og nævn

En række af fagudvalgene har løbende dialog med bestyrelser, råd og nævn indenfor deres ansvarsområde - typisk i form af halvårlige eller årlige møder. De enkelte fagudvalg vil vurdere, hvordan de vil kunne invitere bestyrelser, råd og nævn med ind i en dialog om mulige temaer i budgetarbejdet, herunder omstillingsbidrag samt tiltag, der kan styrke kvalitet og bæredygtighed indenfor området.

3. Fysisk og/eller digital borgerdialog

Onsdag den 11. juni inviterer Frederikssund Kommune til borgerdialog om Budget 2026. På mødet kan man høre, hvordan et budget bliver til, og hvad det er for nogle rammer og vilkår, som Byrådet har, når der skal lægges budget for 2026 og overslagsårene. Man kan deltage digitalt eller fysisk til mødet.

4. Høringsprocessen

Den 11. september vil der blive afholdt endnu et borgermøde. Borgerne kan gå i dialog med Byrådets medlemmer om budget 2026-2029 samt udviklingstiltag og initiativer indenfor det enkelte område. Borgermødet har til formål at give mulighed for en drøftelse af det budgetforslag, der er sendt i høring. Ved siden af de skitserede initiativer sendes budgetforslaget i høring i perioden fra den 29. august - 15. september, hvor alle interesserede kan afgive høringssvar. Høringssvarene bliver som udgangspunkt offentliggjort på kommunens hjemmeside, ligesom de bliver gjort tilgængelige for Byrådets medlemmer. Ydermere kommunikeres der løbende omkring budgetarbejdet via nyheder og kommunens hjemmeside, f.eks. i forbindelse med høringsperiodens start, vedr. afholdelse af borgermødet m.m.

Hoved MED-udvalget kvalificerer de enkelte budgetinitiativer inden Byrådets temadrøftelse III (27. august). Budgetforslaget planlægges drøftet på møde mellem Hoved MED-udvalget og Økonomiudvalget i høringsperioden, som er planlagt i perioden 29. august - 15. september.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Vedrørende arbejdet med administrationens forslag til budgetinitiativer tager seniorrådet orienteringen til efterretning.

Vi noterer os fokus på flere ældre i fremtiden. Herunder effektiviseringer og reduktion i serviceudgifter, der må blive plads til ved at sundhedsopgaver flyttes fra kommune til ny Region Øst.

Vi ser frem til indsigt i kommende budgetmappe, dialog med fagudvalget samt mulighed for at afgive høringssvar i perioden 29. august til 15. september.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet ser sig ikke i stand til at kommentere status på de enkelte temaer, da vi ikke har adgang til den politiske budgetmappe, men vi vil gerne foreslå et yderligere tema, som vi tidligere har fremsat forslag om nemlig:

Forslag om etablering af Akutophold for psykisk syge

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed har tidligere (se høringssvar til Social og Sundhed 10.8.2023, sag 74) gjort opmærksom på, at der bør være ligestilling mellem fysisk og psykisk syge i forhold til de kommunale tilbud – helt i overensstemmelse med FN’s Handicapkonvention. Dette bør derfor også gælde for adgangen til kommunale akutophold, som i dag alene gælder borgere med somatiske sygdomme.

Muligheden for at få akut hjælp, når det brænder på, bør være en hjørnesten i behandlingen og støtten til mennesker med psykisk sygdom. Men mange syge og pårørende oplever, at det er svært at få akut hjælp, og at psykiatrien først slår dørene op, når sygdommen er blevet meget alvorlig.

Symptomerne hos mange med psykisk sygdom varierer meget og bliver ofte forværret om natten, hvor det er sværere at få hjælp. Derfor er det helt utilstrækkeligt,

at man som i dag henvises til enten egen læge eller til sagsbehandler/Rådgivningshuset/Ungekontakten, idet sidstnævnte steder ikke har den nødvendige faglighed eller kompetencer til at håndtere psykisk sygdom.

Mange kommuner har oprettet steder, hvor syge og pårørende kan henvende sig og få hjælp og støtte, når sygdommen pludselig trænger sig på, og de bliver overvældet af angst, magtesløshed, tristhed eller andre symptomer.

Frederikssund kommune bør have et døgnbemandet akutilbud, hvor mennesker med psykisk sygdom og pårørende uden visitation kan få hjælp, støtte og vejledning. Tilbuddet skal være et fysisk sted, hvor syge og pårørende i trygge og rolige omgivelser uden visitation og foregående aftale kan tale med og få hjælp af erfarne social- og sundhedsmedarbejdere, og hvor de kan slappe af og evt. sove, indtil de er klar til at tage hjem.

Rådet er klar over, at forslaget vil betyde etablering af et nye kommunalt tilbud – et tilbud, som vil kræve en anden faglighed og kompetence, end der er i det nuværende tilbud for somatisk syge. Et sådant nyt døgnbemandet tilbud vil med fordel kunne etableres i forbindelse med kommunens eksisterende institutioner (f.eks. Klintegården), hvor den nødvendige faglighed og kompetence er til stede i medarbejdergruppen.

Derudover foreslår vi i forlængelse af drøftelsen om boligcafé for unge, at der tages initiativ til at oprette en række billige boliger i kommunen, som hjemløse har mulighed for at søge.

Økonomi

Der udarbejdes et katalog indeholdende budgetinitiativer med henblik på at sikre et tilstrækkeligt grundlag for omprioriteringer og fortsat konsolidering af kommunens økonomi.

Kataloget vil indgå i de videre politiske drøftelser frem imod Byrådets budgetvedtagelse den 9. oktober.

Resume

Udvalget blev den 6. februar 2025 og ved temamødet den 3. april 2025 orienteret om arbejdet med at implementere den nye lovgivning på ældreområdet som led i Ældrereformen. Med denne sag orienteres udvalget om status på indførsel af helhedspleje i Frederikssund Kommune forud for, at udvalget i juni 2025 skal godkende servicebeskrivelse, aftaler med private leverandører, samt endelig model, herunder takster og implementeringsplan.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre:

1. At orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Med den nye ældrelov skal Frederikssund Kommune fra 1. juli 2025 tilbyde helhedspleje i form af få rummelige plejeforløb til ældre borgere, som har behov for hjælp i hjemmet. Formålet er at tilvejebringe rammerne for en ældrepleje, der med udgangspunkt i den enkelte ældres aktuelle livssituation og behov understøtter en alderdom, som er præget af mest mulig livsglæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær. Helhedspleje bygger på tre værdier:

1) Den ældres selvbestemmelse.

2) Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse.

3) Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.

Med helhedspleje tilrettelægges plejen og støtten til ældre borgere ud fra en samlet vurdering af borgerens fysiske, psykiske og sociale behov. Derfor bliver tværfaglighed, borgerinddragelse, sammenhæng, forebyggelse og rehabilitering helt centrale parametre, hvis vi skal lykkes med helhedspleje. Målet er, at alle ældre borgere oplever mere medbestemmelse, større genkendelighed, kontinuitet og mere sammenhæng i støtte. For at sikre at dette sker leveres helhedsplejen af én leverandør, som er ansvarlig for at levere al den støtte, som borgeren som udgangspunkt har behov for.

Fremover vil alle borgere i folkepensionsalderen fra 67 år modtage helhedspleje, samt borgere under 67 år hvis behov for pleje og omsorg svarer til behovet hos borgere over folkepensionsalderen. Målgruppen herfor vurderes individuelt, men skønnes at være borgere over 59 år eller borgere med en fremadskridende kronisk lidelse. Yngre borgere vil fortsat blive visiteret til støtte og hjælp efter serviceloven.

Implementering af helhedspleje sker gradvist og efter en konkret, individuel vurdering i perioden fra den 1. juli 2025 til den 1. juli 2027. Det forventes dog at borgerne først efter sommerferien vil begynde at modtage helhedspleje af hensyn til en hensigsmæssig opstart af det nye system. Den gradvise implementering betyder, at Døgnplejen og de private leverandører i de kommende to år både leverer helhedspleje efter den nye ældrelov og hjemmepleje efter serviceloven til borgere, der endnu ikke er visiteret til helhedspleje.

Nedenfor gengives de centrale elementer af helhedsplejen, men en uddybende beskrivelse af modellen for helhedspleje findes i bilag 1.

Fra ydelser og minutter til få rummelige plejeforløb

Helhedspleje visiteres i få rummelige plejeforløb, som omfatter personlig pleje, praktisk hjælp, forebyggelse og rehabilitering, samt genoptræning og vedligeholdende træning. Alle plejeforløb har et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte.

Det er forudsat i ældreloven, at kommunerne definerer få plejeforløb, fx 3-5, og at de indeholder alle ovenstående indsatser. Med afsæt heri foreslås det, at borgere i Frederikssund Kommune fremover visiteres til et ud af tre plejeforløb ud fra en vurdering af borgerens funktionsevne, dvs. i hvilken grad borgen selv kan deltage i indsatserne. De tre plejeforløb omfatter alle indsatser, således at borgeren som udgangspunkt ikke skal revisiteres, hvis borgeren får et nyt behov, som fx genoptræning eller tøjvask. Revisiteringen sker alene, når borgerens funktionsevne falder eller stiger markant og borgerens støttebehov følgelig også ændres markant. Ved at vælge relativt få og dermed mere rummelige plejeforløb sikrer også en større fleksibilitet i den løbende tilpasning af støtten, men stiller samtidig større krav til Døgnplejen og de private leverandører i den samlede styring af ressourcerne.

I Frederikssund Kommune modtager færre ældre borgere støtte end i flertallet af andre kommuner. Omvendt modtager ældre borgere i Frederikssund Kommune relativt flere timer sammenlignet med borgere i andre kommuner. Det kan skyldes, at vi ikke lykkes særlig godt med at rehabilitere borgerne. Det foreslås derfor at tilbyde alle nye borgere og borgere udskrevet fra hospitalet med behov for mere hjælp et opstartsforløb i form af et rehabiliteringsforløb med virkning fra 1. januar 2026. Rehabilitering indgår som et væsentligt mål i alle plejeforløb, men i rehabiliteringsforløbene vil der ske en intensiv indsats for at gøre borgerne mere selvhjulpne og mindske borgerens behov for støtte markant. Idet rehabiliteringsforløbene forudsætter en omlægning af ressourceforbruget, en stærkere faglig rehabiliterende tilgang og en styrkelse af terapeutfagligheden indføres rehabiliteringsforløbene først fra 1. januar 2026. Omsorg og ældre vil få en model herfor i efteråret 2025.

Regeringen planlægger at fremsætte et lovforslag om, at sygeplejen indgår i helhedsplejen i efteråret 2025. Allerede i dag modtager borgerne sygepleje i forbindelse med hjemmeplejen i form af helhedspleje og denne praksis vil fortsætte fremover. Den delegerede sygepleje holdes dog ude af plejeforløbene indtil lovgrundlaget herfor er kendt.

Mange borgere modtager i dag sygepleje og genoptræning uden at modtage hjemmepleje. Det samme gælder enkelte borgere, der modtager indkøb. Det vil derfor være muligt fortsat at modtage disse indsatser uden for helhedsplejen, således at ingen borgere stilles ringere end i dag.

Den nuværende afregningsmodel, den såkaldte BUM-model, erstattes af en ny afregningsmodel, der bygger på forløbstakster. Helhedspleje finansieres indenfor rammerne af den nuværende økonomi.

Frit valg af leverandør af helhedspleje

Som led i ældreloven udvides det frie valg til også at omfatte rehabilitering og genoptræning. Fremover skal borgerne vælge én leverandør, der leverer alle indsatser i de enkelte plejeforløb.

Frederikssund Kommune har i dag valgt godkendelsesmodellen. I alt leverer to private leverandører personlig pleje, praktisk hjælp og udvalgte delegerede sygeplejeydelser, nemlig Estrids Pleje og Ajourcare. Derudover leverer SIKA praktisk hjælp. Administrationen er i dialog med de nuværende private leverandører om levering af helhedspleje fra den 1. juli 2025, herunder indgåelse af tillægsaftaler til de nuværende aftaler herom. Omsorg og ældre vil få forelagt en sag herom i juni 2025.

Kan de private leverandører ikke levere helhedspleje, kan de indgå aftale med Døgnplejen eller andre private leverandører om at være underleverandører.

Bedre dialog med borgerne i borgernær visitation

Visitation og Hjælpemidler er fortsat borgerens indgang til hele ældreplejen – og dermed også til helhedspleje. I fremtiden vil visitationen visitere alle nye borgere og borgere med væsentlige ændringer i deres behov til et plejeforløb. Visitering til et plejeforløb forudsætter også fremover en konkret, individuel vurdering, typisk ved et besøg hos borgerne og en skriftlig afgørelse. Visitation og Hjælpemidler vil forsat deltag i borgerkonferencer både sammen med Døgnplejen og de private leverandører for at følge op på indsatsen hos borgerne og dennes mål og for at rådgive og vejlede medarbejderne om tilpasning af hjælpen.

Vurderingen af borgernes behov og tilpasning af støtten indenfor plejeforløbene sker i tæt dialog med borgerne og deres pårørende og deres hjælpere fra Døgnplejen og de private leverandører. Det kan både være en daglig tilpasning at støtten til borgernes behov lige netop i dag, men også behov for nye indsatser inden for forløbets rammer, det kan fx være genoptræning i en periode eller mere/mindre pleje.

Helhedspleje i Døgnplejen

Borgere i Frederikssund Kommune, der modtager hjemmepleje fra Døgnplejen, modtager allerede i dag i høj grad helhedspleje. Døgnplejen har i de sidste ti år haft en samlet organisering, hvor sygeplejen og hjemmeplejen arbejder tæt sammen omkring den enkelte borgere. Samtidig har Døgnplejen i de sidste tre år implementeret selvstyrende teams og i dag arbejder Døgnplejens medarbejdere i 22 små faste tværfaglige teams omkring en mindre gruppe borgere og med ca. otte medarbejdere i fremmøde hver dag. Det har allerede i dag skabt en større kontinuitet og sammenhæng i støtten til borgerne. Med indførelse af helhedspleje skal Døgnplejen inddrage borgernes ønsker i højere grad end det er tilfældet i dag, ligesom de skal skærpe rehabiliteringsindsatsen. Der forventes igangsat kompetenceudvikling for alle medarbejdere i Døgnplejen for at styrke deres kompetencer netop her. For at sikre at Døgnplejen lever op til intentionerne i Helhedsplejen retænkes borgernes forløb gennem nye arbejdsgange, samarbejdsstrukturer, borgerrejser mv.

Genoptræningen er i dag ikke en del af hjemmeplejen. Borgerne vil fremover modtage genoptræning enten via støtte fra den hjælper der normalt kommer i hjemmet eller ved at blive henvist til et hold i Forebyggelse og Træning. Forebyggelse og Træning vil således i relevante tilfælde være underleverandør til helhedsplejen i Døgnplejen.

Tøjvask og indkøb indgår i helhedsplejen – og borgere, der fremover modtager helhedspleje fra Døgnplejen, vil fortsat modtage støtte til tøjvask af Trasbo A/S og indkøb af Intervare og Egebjerg Købmandsgård.

Inddragelse

Den ny model for helhedspleje er udarbejdet i projekt- og arbejdsgrupper med deltagelse af medarbejdere fra center for Sundhed, Forebyggelse og Ældre og Økonomi. Derudover er der afholdt workshop med leder- og medarbejderrepræsentanter fra Døgnplejen og Visitation og Hjælpemidler, ligesom helhedspleje er drøftet i de relevante Lokale MED-udvalg. Endelig har der været afholdt indtil videre to møder med de private leverandører i Frederikssund Kommune.

Høringssvar fra Seniorrådet:

I denne sag orienteres udvalget om status på indførsel af helhedspleje i Frederikssund kommune.

Implementering af helhedsplejen vil ske gradvist og efter en konkret individuel vurdering i perioden 1.7.25-1.7.27.

Administrationen foreslår, at borgerne fremover visiteres til et ud af tre plejeforløb ud fra en vurdering af borgerens funktionsevne.

Seniorrådet har ingen bemærkninger til sagen og tager orienteringen til efterretning.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet tager orienteringen til efterretning med den bemærkning, at vi ser frem til den nærmere beskrivelse af plejeforløbene og deres implementering i praksis. Det er endvidere meget positivt, at den nye model for helhedspleje er udarbejdet med inddragelse af alle relevante aktører – herunder såvel medarbejdere som ledelse.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet helhedspleje implementeres inden for den eksisterende økonomiske ramme.

Bilag

• Udkast til model for helhedspleje i Frederikssund kommune_webtilgængelig.pdf

Resume

Omsorg og ældre forelægges en fremskrivning af behovet for plejeboliger frem til 2035. Fremskrivningen viser, at selvom antallet af ældre stiger i de kommende år, forventes der ikke en stigning i behovet for plejeboliger. I stedet er der behov for at styrke de forebyggende og rehabiliterende indsatser samt støttemuligheder for borgere i eget hjem med henblik på at udskyde borgernes plejeboligbehov.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Fremskrivningen af behovet for plejeboliger 2025-2035 tages til efterretning, herunder et oplæg vedr. behovet for forebyggende og rehabiliterende indsatser og støttemuligheder til borgere i eget hjem med henblik på at udskyde borgernes plejeboligbehov.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommunes befolkningsprognose 2025 viser en stigning i antallet af ældre over 67 år på 24 % i perioden 2025-2035. Der ventes særligt en kraftig stigning i antallet af borgere over 85 år, og som følge heraf forventes også en betydelig stigning i antallet af borgere med en demenssygdom.

Erfaringsmæssigt følger behovet for plejeboliger imidlertid ikke udviklingen i antallet af ældre borgere én til én. I de seneste år har en faldende andel af de ældre således haft behov for en plejebolig. En forklaring er, at nogle borgere lever sundt og derfor bevarer en god helbredstilstand og et godt funktionsniveau trods stigende levealder. I forlængelse heraf har de først behov for hjælp senere i livet, end det tidligere var tilfældet. Dette beskrives ofte som sund aldring.

Når færre borgere i de forløbne år har haft behov for en plejebolig, skyldes det også, at kommunen har haft fokus på bedre pleje, omsorg og støtte, samt sygepleje i eget hjem samt en rehabiliterende indsats, eksempelvis genoptræning efter sygdom, ligesom den teknologiske udvikling har understøttet mulighederne for hjælp i hjemmet.

Administrationen har foretaget en fremskrivning af plejeboligbehovet, der tager udgangspunkt i en forventning om, at en faldende andel af de ældre får behov for en plejebolig fremover. Fremskrivningen viser, at behovet for plejeboliger i Frederikssund Kommune vil være uændret i årene 2025 - 2035, og at der derfor ikke er behov for at bygge flere plejeboliger i perioden. Fremskrivningen af behovet for plejeboliger findes i bilag 1.

For at fremskrivningen holder, kræver det imidlertid, at langt flere borgere fremover kan hjælpes i eget hjem. Således er det nødvendigt, at kommunen investerer i en fortsat udvikling af forebyggende og rehabiliterende indsatser og støttemuligheder til borgere i eget hjem, herunder særligt til borgere med kognitive udfordringer og deres pårørende.

Fordele ved investering i forebyggende og rehabiliterende tilbud og støttemuligheder til borgere i eget hjem:

1. Størstedelen af ældre borgere foretrækker at blive i deres eget hjem så længe som muligt. Dette ønske understøtter behovet for at investere i tilbud til borgere i eget hjem, der kan forbedre livskvaliteten og selvstændigheden for ældre borgere.
2. Medarbejderne i Døgnplejen er dygtige til at fremme borgernes selvhjulpenhed i egen bolig. Medarbejderne lykkes således langt hen ad vejen med at støtte borgerne i at klare dagligdagens udfordringer, hvilket reducerer behovet for mere intensive plejetilbud.
3. Investering i forebyggende og rehabiliterende tilbud er omkostningseffektivt. Ved at investere i udvidelse af tilbudsviften til borgere i eget hjem, reduceres de betydelige omkostninger, der er ved at etablere og drifte nye plejeboliger.
4. Det er desuden arbejdskraftbesparende at investere i tilbud til borgere i eget hjem frem for at drive flere plejeboliger. Dette er særligt vigtigt i lyset af de udfordringer, vi står overfor med at rekruttere tilstrækkeligt med personale til ældreplejen i fremtiden.

I forlængelse af ovenstående anbefaler administrationen, at der udarbejdes et oplæg, som afdækker muligheder for at investere i løsninger, der kan støtte borgere i at blive i egen hjem. Det kan fx være:

• Velfærdsteknologiske løsninger, der kan gøre det trygt at være i eget hjem.
• Flere daghjemspladser, der imødekommer behovet hos en voksende gruppe ældre med demenssygdomme.
• Fleksible tilbud til aflastning af pårørende til særligt borgere med demens, som varetager en stor omsorgsopgave.
• Flere forebyggende, rehabiliterende og aktiverende tilbud, der fastholder borgerens sundhed og funktionsevne.
• Tilbud om ”plejehjem i eget hjem” til borgere, som ønsker at blive i eget hjem, og hvor hjemmet er egnet til plejen. Enkelte kommuner har arbejdet med konceptet, herunder teknologi, som sikrer en tryghed for borgere og pårørende.

Tilbud til borgere med demenssygdomme og muligheden for at styrke indsatsen over for målgruppen vil blive belyst i forbindelse med, at der i foråret 2025 udarbejdes en handleplan for støtte til borgere med demens.

Fremskrivningen af behovet for plejeboliger er behæftet med usikkerhed. Derfor anbefaler administrationen, at udviklingen i behovet for plejeboliger følges årligt, så der kan reageres i tide, hvis behovet skulle ændre sig.

Hvis behovet for plejeboliger mod forventning skulle stige, er der på kort sigt mulighed for at genåbne de 13 midlertidigt lukkede plejeboliger på henholdsvis Tolleruphøj og Pedershave, ligesom kommunen kan undersøge muligheden for at anvende en større del af kapaciteten på friplejehjemmet Attendo Lærkevej.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Seniorrådet hilser analysen af behovet for plejeboliger 2025-2035 velkommen.

Det betyder dog ikke, at Rådet er enigt i samtlige konklusioner og hovedkonklusionen.

Generelt finder Rådet analysen for optimistisk, når det gælder effekten af de foreslåede tiltag, der kræver 100% succes, for at undgå behovet for en udvidelse af antallet af plejeboliger.

Seniorrådet ser naturligvis, som udgangspunkt gerne at dette kunne lykkes.

En simpel fremskrivning af plejeboligbehovet ud fra det nuværende behov for plejeboliger (figur 2), viser at behovet vil være øget med ca. 200 pladser i 2035, hvilket ville være nok til at

fylde 2-3 nye plejecentre, især da mange vil være borgere med demens.

Samtidig viser tabel 5, at Frederikssund har det næstlaveste antal plejeboliger til +80-årige i Sundhedsklynge Nord.

Administrationen nævner meget fornuftigt, at fremskrivningen er behæftet med usikkerhed, men Seniorrådet mener dog det er et godt styringsinstrument.

At alle 200 pladser kan rummes i de foreslåede alternativer, virker dog som en umulig opgave af flere årsager: Længst muligt i eget hjem, er et fint alternativ hvis borgeren ønsker det, men der savnes mindre, ældreegnede og

handicapvenlige boliger, så den plejekrævende ikke evt. skal blive boende i et større parcelhus. Der beskrives udokumenteret en

arbejdskraftbesparelse, når plejen foregår i eget hjem?

Indførelse af velfærdsteknologiske løsninger er også et fint alternativ, men vi taler altså om svagelige borgere.

Flere dagshjemspladser, der imødekommer behovet hos en voksende gruppe ældre med demenssygdomme. For at udnytte dette kræves transport, der især på landet kan være over længere strækninger.

Fleksible tilbud til aflastning af pårørende til særligt borgere med demens, som varetager en stor omsorgsopgave. Seniorrådet finder det forkert at medregne pårørende i lejeopgaverne.

Flere forebyggende, rehabiliterende og aktiverende tilbud, der fastholder borgerens sundhed og funktionsevne også kaldet ”sund

aldring”. I afsnit 5, beskrives ”sund aldring” som forlængelse af borgernes sunde livsfase, så de først senere i livet får behov for

hjælp. ”Sund aldring” har nu fundet sted en del år og det vakuum det gav, er nu ved at blive udlignet.

Det nævnes, at opførelse af nye plejecentre, vil være en stor investering for Kommunen. Her skal det nævnes at private plejecentre, kan være et alternativ hertil.

Ligeledes skal Kommunen være opmærksom på, at selve etableringen af plejecentre tager flere år, fra den endelige beslutning er foretaget.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet har noteret sig, at fremskrivningen viser, at på trods af at der bliver flere ældre, er behovet for plejeboliger

faldende, men at der til gengæld er behov for en omlægning af indsatsen i retning af et større fokus på forebyggende og rehabiliterende indsatser og støttemuligheder i eget hjem, da langt flere borgere fremover kan hjælpes i eget hjem. Rådet ser frem til

et oplæg om muligheder for at investere i løsninger, der kan støtte borgere i at blive i egen hjem.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser på nuværende tidspunkt. Eventuelle økonomiske konsekvenser af den videre analyse vil skulle behandles særskilt.

Bilag

• Bilag 1. Analyse af behovet for plejeboliger 2025-2035

Resume

Unge i sabbatår – en ressource for ældreplejen i Frederikssund Kommune

Inge Messerschmidt anmoder hermed om en sag på Omsorg og ældre udvalget vedr. unge i sabbatår i ældreplejen.

Mange unge vælger at tage et sabbatår efter endt ungdomsuddannelse for at finde deres vej i livet. Dette år kan være en værdifuld periode, hvor de opnår erfaringer og modnes, hvilket kan bidrage til et mere velovervejet valg af fremtidig uddannelse og karriere.

Indstilling

Inge Messerschmidt (O) indstiller til Omsorg og ældre:

1. At drøfte en ordning med sabbatister på vores plejehjem
2. At sætte en proces i gang mht ansættelse af sabbatister, så det kan være på plads hurtigst muligt

Sagsfremstilling

I Frederikssund Kommune har vi med succes introduceret "inspirationsansættelser", hvor unge mellem 14 og 17 år får fritidsjobs på kommunens omsorgscentre. Disse stillinger indebærer opgaver som at dække bord, gå ture med beboere og deltage i sociale aktiviteter. Formålet er at give de unge et positivt indblik i ældreplejen og inspirere dem til at overveje en karriere inden for social- og sundhedsfagene.

Jeg opfordrer derfor Frederikssund Kommune til at gå skridtet videre og lade sig inspirere af Køge Kommune, der har etableret en ordning, hvor unge i deres sabbatår kan arbejde inden for ældreplejen.

Køge Kommune slog en stilling op på et givent plejehjem og modtog hele 123 ansøgninger.

På Kosmopol kunne vi tidligere på året se et indslag fra Køge og opleve den succes, det er.

Ved at engagere unge i ældreplejen kan vi skabe en win-win-situation, hvor de unge får indsigt i omsorgssektoren og måske finder deres fremtidige karrierevej, mens de ældre får glæde af de unges energi og selskab.

Dette vil ikke alene give de unge værdifuld erhvervserfaring og en meningsfuld hverdag, men også styrke relationen mellem generationerne og tilføre ekstra ressourcer til vores ældre medborgere

Ydermere vil vi kunne spare nogle penge på den dyre vikarkonto.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Seniorrådet har med interesse fulgt unge menneskers fritidsjobs på et af kommunens omsorgscenter. Vi fornemmer at det har været en stor succes, både for omsorgscentrets beboere, og for de unge. Vi kan derfor kun opfordre Omsorg og Ældre udvalget til at arbejde videre med en sabbatist ordning.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet ser positivt på forslag, der kan medvirke til at reducere manglen på arbejdskraft på kommunens omsorgscentre. Vi går dog ud fra, at disse unge i givet fald ansættes på overenskomstmæssige vilkår efter aftale med de faglige organisationer, så der ikke er tale om fortrængning af arbejdskraft.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle økonomiske konsekvenser ved en ordning med sabbatister vil skulle behandles særskilt.

Sagsfremstilling

Meddelelser:

• Dagsorden for dialogmøde med Seniorrådet den 15.maj 2025 udsendes mandag den 12.maj 2025.
• Ældreministeriet vil – parallelt med implementeringen af helhedspleje i ældrereformen – styrke indsatsen mod fejl- og underernæring i ældreplejen. Baggrunden er, at mange ældre er i risiko for eller lider af fejl- eller underernæring, og det kan have alvorlige konsekvenser for deres sundhedstilstand og livskvalitet. Ældreministeriet præsenterer i pjecen ”Styrket måltidskultur i fremtidens ældrepleje” fire indsatser, som skal skabe nye og bedre rammer og styrkede kompetencer på området: 1) Smagspaneler på landets plejehjem, 2) Tidligere opsporing af sårbare ældre, 3) Bedre rammer for fællesskabet og 4) Værdifuld viden ved hånden. Pjecen er vedlagt som bilag.
• Sagsliste og årshjul for Omsorg og ældre 2025 er vedlagt som bilag.
• Omsorg og ældre blev den 6. februar 2025 (sag nr. 10) orienteret om implementering af forebyggende selvtræning i Skibby jf. budgetaftale 2025-28. Det nye tilbud åbner for borgerne den 26. maj 2025, hvor nye låse og tilpassede brand- og flugtforhold er færdige. Forebyggelse og Træning vil visitere borgere til selvtræning på baggrund af en vurdering af, om selvtræning er relevant for borgeren, og at borgeren ikke selv vil kunne opsøge et andet træningstilbud, fx et fitnesscenter. Visiterede borgere får udleveret en personlig nøglebrik, som giver adgang til træningslokalerne kl. 16-21 på hverdage og kl. 8-21 i weekenden i fire måneder. Der er i alt 50 nøglebrikker til uddeling.
• Status på ny proces for implementering af selvkørende støvsugere/gulvvaskere

Bilag

• Pjece 'Styrket måltidskultur i fremtidens ældrepleje' - Ældreministeriet
• Sagsliste og årshjul - Omsorg og ældre - maj 2025.docx

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.