Frederikssund Kommunes logo

Omsorg og ældres møde den 01. juni 2023

Byrådssalen kl. 15.00

Referat
Fold alle punkter

51Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.

52Beslutning om at flytte dele af Forebyggelse og Træning til Frederikssund Hospital i 2024

Resume

I budgetaftale 2022-25 er det aftalt at undersøge mulighederne for at samle Rehabiliteringsafdelingen på Frederikssund Hospital med dele af kommunens genoptræning. Sagen præsenterer et beslutningsoplæg for en eventuel samling i 2024.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

  1. Beslutte at oversende forslaget om at flytte dele af sundhedstilbuddet Forebyggelse og Træning til Frederikssund Hospital fra 2024 til budgetforhandlingerne for 2024-2027.

Beslutning

Punktet blev bragt til afstemning.

For stemte: Susanne B. Jørgensen (A), Morten Skovgaard (V), Poul Erik Skov Christensen (A), Jesper Wittenburg (A), Maibritt Møller Nielsen (D), Inge Messerschmidt (O)

Imod stemte: Ole Frimann Hansen (F)

Ole Frimann ønsker følgende mindretalsudtalelse: Jeg ønsker at vente med en evt. flytning til lokalerne på Frederikssund Hospital til alle dele af Forebyggelse og Træning kan flytte.

Et flertal af udvalget beslutter at oversende forslaget om at flytte dele af sundhedstilbuddet Forebyggelse og Træning til Frederikssund Hospital fra 2024 til budgetforhandlingerne for 2024-2027.

Indstillingen tiltrådt.

Sagsfremstilling

I budgetaftale 2022-25 er det aftalt at undersøge mulighederne for at samle Rehabiliteringsafdelingen på Frederikssund Hospital med dele af kommunens genoptræning. Formålet er at optimere kørslen for borgere og skabe større sammenhæng i rehabiliterende indsatser og overgange for borgerne. Potentialerne ved en samling blev præsenteret på mødet i Omsorg og ældre den 11. august 2022 (nr. 70). På mødet godkendte udvalget, at der udarbejdes et beslutningsoplæg vedr. flytning af genoptræningen til Frederikssund Hospital. Beslutningsoplægget præsenteres i denne sag.

Frederikssund Kommune har hidtil truffet beslutning om at flytte (dele af) kommunens øvrige fire sundhedstilbud til Frederikssund Hospital. Det drejer sig om Sundhedsplejen, Rehabiliteringsafdelingen, Døgnplejens sygeplejeklinikker og dele af Tandplejen. Med forslaget om at flytte dele af Forebyggelse og Træning til hospitalet er alle kommunens fem sundhedstilbud repræsenteret på Frederikssund Hospital – og der er således allerede taget store skridt i retning af et sundhedshus på Frederikssund Hospital.

Nordsjælland Hospital og Frederikssund Kommune har aftalt at igangsætte et fælles projekt for at udvikle sundhedshuset på hospitalet, herunder faglige tværsektorielle samarbejdsprojekter. En placering af genoptræningsområdet i sundhedshuset er en central anbefaling i Sundhedsstyrelsens ramme til nærhospitaler, der blev udgivet i oktober 2022.

Genoptræningen varetages af sundhedstilbuddet Forebyggelse og Træning, som både tilbyder genoptræning til borgerne efter sundhedsloven og serviceloven samt alle kommunens forebyggende tilbud, herunder fx sundhedssamtaler, rygestop og forløbsprogrammer aftalt i sundhedsaftalen. Tilbuddet er delt på Solgården i Slangerup og på Nordhøj i Skibby. Forebyggelse og Trænings i alt 36 medarbejdere betjener årligt 2.500 borgere.

Region Hovedstaden har hen over vinteren 2022/23 undersøgt mulighederne for at frigive lokaler til Frederikssund Kommunes genoptræning og midlertidige pladser allerede fra 2024. Regionen har oplyst, at de fraflytter velegnede lokaler i 2023, hvorfor genoptræningen vil kunne flytte ind primo 2024.

Lokalerne kan rumme ca. halvdelen af Forebyggelse og Trænings areal. Det foreslås derfor, at tilbuddene på Solgården flytter på Hospitalet, mens der fortsat tilbydes genoptræning på Nordhøj i Skibby. En eventuel flytning af den resterende del af Forebyggelse og Træning vil indgå i beslutningsoplægget til et samlet sundhedshus, når det ny Nordsjællands Hospital forventes at stå klar i 2027.

Potentialer ved at samle Rehabiliteringsafdelingen og dele af Forebyggelse og Genoptræning på Frederikssund Hospital allerede fra 2024

Når en borger udskrives fra hospitalet, foretager den udskrivende afdeling en vurdering af, hvilken opfølgning borgeren har behov for efter udskrivelsen. Hvis der er behov for genoptræning, bliver der sendt en genoptræningsplan (GOP) til bopælskommunen. I Frederikssund Kommune er det Forebyggelse og Træning, der modtager GOP fra hospitalet og står for at tilbyde borgerne den henviste genoptræning, når de er udskrevet til eget hjem.

Hvis borgeren ikke udskrives til eget hjem, men tilbydes et midlertidigt ophold på Rehabiliteringsafdelingen, opstartes den henviste genoptræning her. Det gælder for borgere, der har behov for omsorg, pleje og genoptræning i et omfang, hvor Visitationen vurderer, at det uhensigtsmæssigt eller vanskeligt at levere den nødvendige hjælp i borgerens eget hjem på grund af boligens indretning. Efter opholdet på Rehabiliteringsafdelingen fortsætter borgerne typisk deres genoptræningsforløb i tilbud hos Forebyggelse og Træning.

Der ses en tendens til en stigning i kompleksiteten blandt de borgere, der udskrives fra hospitalet. Samtidig ses en større differentiering i borgernes behov. Det betyder, at der er brug for en bred vifte af kompetencer indenfor genoptræningsområdet – både på Rehabiliteringsafdelingen og i Forebyggelse og Træning.

Derfor er vurderingen, at en samling på Frederikssund Hospital vil øge muligheden for at bringe de rette kompetencer ind i alle forløb og samtidig øge muligheden for specialisering blandt medarbejderne. Der vil opstå nye muligheder for tværfaglige konferencer og sparring, ligesom Rehabiliteringsafdelingen nemmere vil kunne trække på specialiserede terapeuter under Træning og Forebyggelse.

Konkret er der en forventning om, at overgangen til eget hjem forbedres, hvis forberedelsen af udskrivelsen og planlægningen af den fortsatte genoptræning i eget hjem sker i fællesskab mellem Rehabiliteringsafdelingen og Forebyggelse og Træning. Samtidig gør en fælles lokalisering, at borgere indlagt på Rehabiliteringsafdelingen kan starte på det hold, de skal gå på efter udskrivelsen, allerede under opholdet. Det vil give en mere glidende overgang for borgerne mellem opholdet på Rehabiliteringsafdelingen og det efterfølgende genoptræningstilbud. Potentialerne er uddybet i vedhæftede notat.

Nye kvalitetsstandarder forventes at presse den nuværende kapacitet i Forebyggelse og Træning

Regeringen har bebudet, at de i løbet af 2023 vil skærpe kommunernes krav til forebyggelsesopgaver. Herunder fx forløbsprogrammer i form af kvalitetsstandarder på forebyggelsesområdet, hvor der samarbejdes tæt med hospitalets indsatser. Det betyder også, at det forventes, at Frederikssund Kommune skal udvide kapaciteten til fx de fælles forløbsprogrammer for borgere med kroniske sygdomme

En placering af dele af forebyggelsestilbuddet på Frederikssund Hospital vil styrke potentialerne for samarbejde mellem Nordsjællands Hospital og Frederikssund Kommune omkring de fælles borgere.

Forslag om at flytte tilbuddet på Solgården til Frederikssund Hospital

Det foreslås, at Forebyggelse og Træning fraflytter deres lokaler på Solgården, mens de bliver i deres lokaler på Nordhøj. Der vil dog ikke være tale om en en-til-en-flytning af tilbuddene. Der vil være tilbud, der flytter fra Nordhøj i Skibby til Frederikssund Hospital og tilbud, der flytter fra Solgården i Slangerup til Nordhøj i Skibby.

I fordelingen af tilbuddene skeles til, hvor der kan opnås de største synergier med 1) en samling med Rehabiliteringsafdelingen og 2) en samling med de regionale tilbud på Frederikssund Hospital. Det betyder, at neurologien, dele af almen/geriatri (træning målrettet ældre borgere, der ikke er fokuseret på en bestemt kropsdel), samt cancer og forløbsprogrammerne vil flytte til hospitalet.

Det betyder, at der skal lejes ca. 800 m2 på hospitalet, svarende til arealet på Solgården. De af regionen anviste lokaler er placeret i det tidligere neurorehabiliteringsafsnit ved siden af det areal Rehabiliteringsafdelingen flytter ned i efter sommerferien. På grund af lokalernes indretning med træningssale og et træningskøkken vil det kræve ganske lidt ombygning. Desuden giver det mulighed for at dele træningslokaler og -faciliteter, personalerum mv. med Rehabiliteringsafdelingen.

Lejeudgiften estimeres til 0,84 mio. kr. årligt, heraf 0,72 mio.kr. til husleje og 0,12 mio. kr. til vand, varme og el. Hertil kommer rengøring på 0,34 mio. kr. Lejeudgifterne her svarer til de udgifter, som kommunen allerede har for de nuværende tilbud på hospitalet, der har åbent i dagtiden.

Ved flytning af genoptræningen fra Solgården frigives ca. 800 kvm. til andet formål. Omsorg og ældre forelægges på et kommende møde en sag om brugen af de frigivne arealer på Solgården.

I konsulentfirmaet A2s analyse af potentialer for et sundhedshus estimeres det, at kørselsbudgettet kan reduceres med 5-10 procent ved en flytning af genoptræningen til Frederikssund Hospital. Det vurderes derfor, at der kan spares 0,1 mio. kr. på kørsel om året ved flytningen fra Solgården til hospitalet.

Administrationen vurderer, at der kan spares 0,1 mio. kr. om året på forbrug, rengøring mv. ved en flytning fra lokalerne på Solgården. Kommunen har fortsat udgifter til forbrug mv., da der for eksempel ikke kan slukkes for varmen. Det forklarer, at besparelsen ikke er større.

Det betyder, at der forventes en årlig merudgift i forhold til budgettet på i alt ca. 1 mio. kr. fra 2024 (inklusive kørselsbesparelse samt sparet forbrug, rengøring mv. på Solgården).

Hertil estimeres omkostninger vedr. flytning og istandsættelse svarende til 575.000 kr. i 2024.

Tabel 1: Oversigt over årlige udgifter og besparelser ved en flytning af dele af genoptræningen til Frederikssund Hospital

Udgifter

Husleje og forbrug0,72 mio. kr.
Vand, varme og el0,12 mio. kr.
Rengøring0,34 mio. kr.

Besparelser

Kørsel0,1 mio. kr.
Forbrug og rengøring på Solgården0,1 mio. kr.

Samlede årlige merudgifter0,98 mio. kr.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og Handicaprådet. Øvrig inddragelse er ikke vurderet relevant. Medarbejderne på de respektive arbejdspladser vil blive involveret i en eventuel samling.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet er enig i målsætningen bag forslaget om at flytte dele af sundhedstilbuddet Forebyggelse og Træning til Frederikssund Hospital fra 2024 for at skabe større sammenhæng i de rehabiliterende indsatser og forbedre overgangen til eget hjem i samarbejde med Rehabiliteringsafdelingen. Samtidig er der perspektiv i at få

alle kommunens fem sundhedstilbud repræsenteret på Frederikssund Hospital. Handicaprådet synes også, det er positivt, at en samling på Frederikssund Hospital vil øge muligheden for specialisering blandt medarbejderne. Handicaprådet bakker derfor op om forslaget.

Seniorrådets høringssvar:

I budgetaftale 2022-25 er det aftalt at undersøge mulighederne for at samle Rehabiliteringsafdelingen på Frederikssund Hospital med dele af kommunens genoptræning. Administrationen indstiller til udvalget, at forslaget om at flytte dele af sundhedstilbuddet Forebyggelse og Træning til Frederikssund Hospital fra 2024 overflyttes til budgetforhandlingerne 2024-2027. Seniorrådet bakker op om indstillingen.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at dette forslag har årlige merudgifter på ca. 1 mio. kr. Herudover vil der være engangsudgifter på 0,575. mio. kr. Det indstilles, at forslaget indgår i budgetprocessen for 2024-2027.

Bilag

53Beslutning om frigivelse af midler til udvidelse af daghjemmene

Resume

De nuværende fysiske rammer på Frederikssund Kommunes daghjem på Østergården i Frederikssund vurderes at være utilstrækkelige i forhold til at sikre et optimalt tilbud til kommunens borgere. Der er på kommunens anlægsbudget afsat midler til afdækning og etablering af daghjemmene i en ny placering. I denne sag foreslår administrationen, at en mindre andel af de afsatte midler anvendes til en udvidelse af daghjemmene og opgradering af toiletfaciliteterne i den nuværende placering på Østergården. Det vurderes, at den foreslåede udvidelse vil betyde en væsentlig forbedring af de fysiske rammer på en omkostningseffektiv måde og samtidig fremtidssikre daghjemmene for de kommende år.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet, at:

  1. Godkende den foreslåede udvidelse af daghjemmene på Østergården.
  2. Frigive 300.000 kroner til den foreslåede udvidelse af daghjemmene på Østergården.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2: Anbefales.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommunens daghjem er et visiteret dagtilbud til hjemmeboende borgere. Tilbuddet er placeret på Østergården i Frederikssund og består af et somatisk daghjem og et demensdaghjem med plads til henholdsvis 18 og 24 daglige brugere.

I budget 2022 blev der afsat 300 t. kr. mio. kr. til at afdække mulighederne for ny placering og udvidelse af daghjemmene. I budget 2023 er der afsat 1.030 t. kr. til forundersøgelser til etablering af daghjemmene i 2023 samt 5.458 t. kr. hvert år i henholdsvis 2024 og 2025 til etablering af daghjemmene. På nuværende tidspunkt er placeringen af et nyt daghjem uafklaret og ovenstående midler har ikke været anvendt.

Årsagen til ønsket om at finde en nye placering af daghjemmene udspringer af, at de nuværende fysiske rammer på Østergården er utilstrækkelige. Daghjemmene er kapacitetsmæssigt udfordret som følge af, at der kun er indrettet ét hygiejnerum med loftslift og vaskeleje. En betydelig andel af borgerne i somatisk daghjem har brug for disse faciliter ved toiletbesøg. Derudover har demensdaghjemmene brug for mere plads og toiletter for at skabe trygge og rammer for borgerne. Endelig foregår træningen i dag i det tidligere caféområde på Østergården, som deles med de øvrige funktioner på matriklen, hvilket ikke er optimalt for borgerne.

I forbindelse med fraflytning af sygeplejeklinikken og Klub Stjerneskud er der opstået nye muligheder for at udvide daghjemmenes areal. Således er Klub Stjerneskuds tidligere areal allerede taget i anvendelse som nyt træningsrum.

Administrationen foreslår på denne baggrund en udvidelse af daghjemmene på Østergården, som består af følgende elementer:

  • Indretning af nyt hygiejnerum med loftslift og vaskeleje i tilknytning til somatisk daghjem. Hygiejnerummet indrettes i det nuværende grovkøkken til træningskøkkenet. Grovkøkkenet er ikke i anvendelse i dag.
  • Installering af loftslift i toilet i kælderafsnit i tilknytning til nyt træningslokale. Hermed slipper man som borger for at skulle op til stueetagen for at gå på toilettet, når man er til træning.
  • Udvidelse af demensdaghjem i fraflyttet sygeplejeklinik med toilet og indretning af sanserum. Toilet i sygeplejeklinikken kan anvendes af demensdaghjemmet, mens det nuværende klinikrum kan anvendes som sanserum. Udvidelsen omfatter genetablering af adgang mellem daghjemmene og sygeplejeklinikken samt indretning af klinikrummet.
  • Nedtagning af køkken i demensdaghjem for at skabe mere plads til aktiviteter. Køkkenet anvendes ikke i dag. Nedrivning vil således give mere rum til borgerne inden for de eksisterende rammer og bedre mulighed for opdelte aktiviteter.

Udgiften til ovenstående er ca. 600 t. kr., jf. vedlagte budget, som kan finansieres af de 300 t. kr. afsat i budget 2022 samt ved frigivelse af 300 t. kr. af de afsatte midler til forundersøgelse i 2023.

Det er administrationens vurdering, at den foreslåede udvidelse vil betyde en væsentlig forbedring af de fysiske rammer på en omkostningseffektiv måde og samtidig fremtidssikre daghjemmene for de kommende år.

Nyt navn til daghjemmene

Blandt brugere og pårørende på daghjemmene er der udtrykt ønske om, at daghjemmene skifter navn, da det nuværende navn kan virke ekskluderende og kan bidrage til en negativ forståelse af tilbuddet. Administrationen vil derfor igangsætte en proces med inddragelse af borgere og pårørende, som skal udmunde i at daghjemmene får et nyt navn. Forslag til nyt navn vil blive forelagt Omsorg og ældre til godkendelse.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og Handicaprådet.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet er enig i den foreslåede udvidelse af daghjemmene, som vil betyde en forbedring af de fysiske rammer og fremtidssikre daghjemmene for de kommende år.

Seniorrådets høringssvar:

Udvalget skal tage stilling til frigivelse af midler til udvidelse af daghjemmene. Der er i budget 2023 afsat 1.030 t. kr. samt 5.458 t. kr. i 2024 og 2025 til forundersøgelse af etablering af daghjem. Administrationen foreslår at bruge kr. 300.000 til udvidelse af daghjemmene på Østergården i de fraflyttede lokaler fra sygeplejeklinikken og Klub Stjerneskud. Seniorrådet ser indstillingen som en stor forbedring af forholdene på daghjemmene- og anbefaler indstillingen overfor udvalget.

Økonomi

Der er i budget 2023 afsat 1,330 mio.kr. til styrkelse af daghjem. I nærværende sag søges 0,300 mio.kr. af de budgetterede midler frigivet i 2023.

Bilag

54Beslutning om prioritering af velfærdsteknologiske indsatser for første halvår af 2023

Resume

Med denne sag skal udvalget beslutte, hvorvidt man overfor Økonomiudvalg og Byråd vil anbefale, at der fra den velfærdsteknologiske pulje afsættes midler til de projekter, der er ansøgt om indenfor udvalgets område.

Sagen behandles sideløbende i Børn, familie og forebyggelse, Social og sundhed, Omsorg og ældre, hvor udvalgene tager stilling til ansøgte projekter indenfor eget område. Sagen fremstilles samlet for både Social og sundhed og Omsorg og ældre, da de velfærdsteknologiske hjælpemidler skal implementeres inden for Omsorg og ældres område, men effekten af implementeringen af visse indsatser forventes også at kunne ses inden for Social og sundheds område. Efter møderne i de respektive fagudvalg vil beslutningerne blive samlet i en fælles oversigt. Oversigten fremstilles for Økonomi og Byråd med henblik på en endelig beslutning omkring prioritering af samtlige indkomne ansøgninger samt frigivelse af midlerne hertil.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at:

  1. Projekterne Monitor til måling af vitale parametre (a), App - trivsel hos medarbejderne (b), Af- og påklædningsstol med el (c), Toiletbadestol med el-hejs og - kip (d), Hjælpemotorer til fælles kørestol (e) tildeles i alt 1.449.379 kr. fra den velfærdsteknologiske pulje og at midlerne frigives fra puljen.
  2. Midler til sengebund, der automatisk tipper/vender borger (f) i alt 270.000 kr. ikke tildeles midler fra den velfærdsteknologiske pulje.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2: Anbefales.

Sagsfremstilling

Fagudvalgene skal, som følge af Byrådets beslutning på møde 30. marts 2022 (sag nummer 59), træffe beslutning om, hvilke konkrete velfærdsteknologiske indsatser, indenfor udvalgets område, der skal anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd.

Der er i alt ca. 2.098.000 kr. til rådighed i 2023 i den velfærdsteknologiske pulje. I første ansøgningsrunde, ud af to i 2023, er der er modtaget ansøgninger for et samlet beløb på 1.749.379 kr. til den velfærdsteknologiske pulje.

Det er ikke umiddelbart programstyregruppens forventning at der kommer mange eller store ansøgninger til den anden ansøgningsrunde i 2023. I vedhæftet bilag beskrives af de indkomne ansøgninger mere detaljeret, herunder formålet med teknologien, det ansøgte beløb, området som teknologien skal implementeres i samt programstyregruppens prioritering og begrundelse.

Programstyregruppen for velfærdsteknologi har i denne ansøgningsrunde lagt vægt på, at den velfærdsteknologiske pulje skal anvendes til indkøb af teknologier, hvoraf flere er afprøvet med stor effekt. Puljen bidrager til en opskalering og yderligere implementering med forventning om udbredelse af gevinsterne. Derudover er enkelte teknologier udvalgt på baggrund af et ønske om afprøvning via pilotprojekt, da der ligeledes er en forventning fra afdelingerne om en stor effekt.

Indenfor Omsorg og ældre og Social og sundhed har Programstyregruppen for velfærdsteknologi modtaget 1 projektansøgning.

a) Apparat til måling af vitale parametre.

Målinger af vitale parametre skal medvirke til at øge patientsikkerheden, forebygge utilsigtede hændelser samt forebygge genindlæggelser, i alt 464.800 kr.

Indenfor Omsorg og ældre har Programstyregruppen for velfærdsteknologi modtaget 5 projektansøgninger.

b) App – trivsel hos medarbejderne

Appen skal medvirke til at skabe et overblik over medarbejdernes trivsel, således at lederne kan reagere og håndtere mistrivsel rettidigt, i alt 41.500 kr.

c) Af-/påklædningsstol med el

Af-/påklædningsstol skal give medarbejderne mulighed for at udføre personlig pleje med færre forflytninger, når de skal hjælpe beboerne, i alt 359.200 kr.

d) Toilet/badestole med el-hejs og -kip

Toiletbadestol med el hejs og kip skal aflaste medarbejdernes fysiske arbejdsmiljø, når borgerne skal hjælpes omkring toiletbesøg, i alt 263.879 kr.

e) Fælles kørestol med hjælpemotor

En hjælpemotor muliggør, at særligt vægttunge borger kan komme på tur i kørestol udenfor med en anden person, i alt 50.000 kr.

f) Soft Tilt sengebunde

Sengebunden medvirker til forebyggelse af borgers tryksår på kroppen i liggende stilling, i alt 270.000 kr.

Der er yderligere 1 ansøgning/velfærdsteknologisk projekt inden for Børn, familie og forebyggelse.

g) Velfærdsteknologi og arbejdsmiljø i Børnehuse.

Formålet er således afprøvning af målrettede velfærdsteknologiske prøvehandlinger i to børnehuse, som skal medvirke til mindre sygefravær gennem et bedre fysisk arbejdsmiljø, i alt 300.000 kr.

Formål og ramme for prioritering

Midlerne til velfærdsteknologiske indsatser er prioriteret til:

  1. afprøvning af nye velfærdsteknologier til enkelt afprøvninger (prøvehandlinger og valg af ”rette model”)
  2. indkøb i forbindelse med en opskalering af en velafprøvet teknologi (overgangen til implementeringsprojekt, hvor der indkøbes flere af den udvalgte teknologi til implementering)

Teknologierne skal medvirke til at følgende formål opnås:

  • Bedre oplevet kvalitet for borgere med behov for understøttelse til at kunne udfolde sig personligt og leve et selvstændigt, frit og værdigt liv i trygge rammer.
  • Bedre arbejdsmiljø og -glæde blandt medarbejderne. Velfærdsteknologi spiller en vigtig rolle i at gøre arbejdslivet mere skånsomt og attraktivt.
  • Bedre udnyttelse af de kommunale/offentlige ressourcer.

Dokumentet ”Ramme for ansøgning om midler til velfærdsteknologiske indsatser” uddyber rammen for prioriteringer af velfærdsteknologiske indsatser i Frederikssund Kommune. Dokumentet er bilagt.

Opfølgning på velfærdsteknologiske indsatser

Når en velfærdsteknologi er afprøvet og evt. implementeret evalueres velfærdsteknologien. Det undersøges, om der er et match mellem organisationen, teknologi, borger og økonomi. I evalueringen tages også stilling til et fremtidigt brug af velfærdsteknologien. Såfremt det besluttes at teknologien skal udbredes yderligere inden for området og/eller andre områder, udarbejdes en særskilt plan for finansiering og implementering.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet går ud fra, at programstyregruppen sikrer, at de indkomne ansøgninger lever op til målsætningens 3 formål og overlader det i øvrigt til programstyregruppen at udvælge de rigtige løsninger.

Seniorrådets høringssvar:

Omsorg og ældre skal prioritere den velfærdsteknologiske indsatser for første halvår af 2023.

Der forelægges 6 forslag til velfærdsteknologi indenfor en budgetramme på alt ca. 2 mio. kr. for 2023.

a. Apparat til måling af vitale parametre (kr.464.800)App - trivsel hos medarbejderne (kr. 41.500)

  1. Af-/påklædningsstol med el (kr. 59.200)
  2. Toilet/badestol med el-hejs og -kip (kr. 263.879)
  3. Fælleskørestol med hjælpemotor (kr.50.000)
  4. Soft Tilt sengebunde (kr.270.000 for 9 stk.)

De første 5 foreslås iværksat indenfor denne ramme, mens det sidste foreslås "afholdes indenfor områdets eksisterende ramme". Seniorrådet finder, at pkt. b) App - trivsel hos medarbejdere bør kunne afholdes af ramme for personaleomkostninger. Seniorrådet finder desuden, at punkt f) Soft Tilt sengebunde bør kunne afholdes indenfor den aktuelle ramme for velfærdsteknologi, idet en henvisning til "områdets eksisterende ramme" vil kunne betyde en nedprioritering af denne fra Seniorrådets synspunkt væsentlige velfærdsteknologiske indsats.

Økonomi

Center for Økonomi vurderer at sagen ikke får bevillingsmæssige konsekvenser, da den samlede ansøgning til velfærdsteknologier ligger inden for det budget, der er til rådighed i velfærdspuljen.

Bilag

55Godkendelse af proces for udarbejdelse af Kvalitetsstandarder 2024

Resume

I denne sag forelægges udvalget et forslag til procesplan for udarbejdelse af Frederikssund Kommunes kvalitetsstandarder 2024 på udvalgets område til godkendelse. Sagen behandles sideløbende i Social og sundhed.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

  1. Godkende procesplan for udarbejdelse af kvalitetsstandarder 2024 på udvalgets område.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har udarbejdet kvalitetsstandarder for en række bestemmelser i serviceloven og sundhedsloven inden for udvalget ressortområde. Kvalitetsstandarderne godkendes i Byrådet efter indstilling fra udvalget og er gældende for et år ad gangen. De gældende kvalitetsstandarder for 2023 blev godkendt i Byrådet den 29. marts 2023 (sag 47).

Kvalitetsstandarderne indeholder information til borgerne om den støtte, de kan forvente at få fra kommunen. Samtidig er en kvalitetsstandard et arbejdsredskab for kommunens medarbejdere, når der skal visiteres til eller leveres indsatser. Kvalitetsstandarderne har som udgangspunkt tre målgrupper og formål:

  • Som information og forventningsafstemning i forhold til de indsatser og det serviceniveau, man som borger kan forvente.
  • Som politisk styringsværktøj for kommunalpolitikerne.
  • Som værktøj i forhold til afgørelser og udførelse af støtte for medarbejderne.

Kvalitetsstandarderne skal sikre, at det er tydeligt for både borgerne og for kommunens medarbejdere, hvilket serviceniveau politikerne inden for lovgivningens rammer har vedtaget i Frederikssund Kommune. Kvalitetsstandarderne bygger på forskellig lovgivning, men særligt serviceloven ligger til grund for mange af kvalitetsstandarderne. Konkret beskriver kvalitetsstandarderne hvilke betingelser, der skal være opfyldt for at blive visiteret til en indsats i Frederikssund Kommune, ligesom de beskriver, hvad indsatsen indeholder, og hvad formålet med den er.

Kvalitetsstandarderne omfatter de mest anvendte former for støtte. Kvalitetsstandarderne afspejler samtidig, hvilke ydelser og indsatser de politiske udvalg over en årrække har fundet mest relevante at fastsætte et tydeligt serviceniveau for. Samtidig med, at serviceniveauet skal være så tydeligt som muligt, lægges også vægt på, at enhver persons liv er forskelligt, og enhver afgørelse fra kommunens side skal derfor samtidig være konkret og individuel i forhold til borgerens behov og den enkeltes mål og muligheder.

Kvalitetsstandarder inden for Omsorg og ældres område

I Frederikssund Kommune er der udarbejdet følgende kvalitetsstandarder inden for Omsorg og ældres område:

  • Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligændringer og velfærdsteknologi
  • Kommunikationshjælpemidler
  • Nødkald
  • Individuel handicapkørsel
  • Støtte til køb af bil
  • Genoptræning (efter sundhedsloven)
  • Træning (efter serviceloven)
  • Sygepleje
  • Bevilling af sygeplejeartikler, palliativ fysioterapi og ernæringspræparater
  • Omsorgstandpleje
  • Rehabiliteringsforløb
  • Personlig støtte (personlig pleje)
  • Anden praktisk støtte
  • Rengøring
  • Aflastende rengøring til dig, som passer en borger med nedsat fysisk funktionsniveau
  • Tøjvask
  • Indkøbsordning samt støtte til indkøb
  • Madservice
  • Tilberedning/anretning af mad
  • Visiteret forebyggende aktivitetstilbud på kommunens omsorgscentre
  • Somatisk daghjem
  • Demensdaghjem
  • Aflastningsophold
  • Akutophold
  • Rehabiliteringsophold
  • Handicapvenlige boliger
  • Plejebolig
  • Indsatser i plejebolig.

Forslag til procesplan

Administrationen foreslår, at der til 2024 foretages en administrativ revision af kvalitetsstandarderne i henhold til gældende lovgivning og Ankestyrelsens praksis. Herunder synliggøre i alle kvalitetsstandarder, om der er frit valg af leverandør eller ej.

Administrationen foreslår følgende proces for udarbejdelse af kvalitetsstandarder 2024:

  • 1. juni 2023: Udvalget behandler procesplan samt eventuelle forslag til kvalitetsstandarder for 2024.
  • Juni-september 2023: Administrativ gennemgang af kvalitetstandarderne og udarbejdelse af forslag til reviderede standarder for 2024.
  • 10. august 2023: Status på arbejdet med revision af kvalitetsstandarderne for 2024 forlægges til orientering for udvalget. Udvalget har mulighed for mundtligt at komme med ønsker til større ændringer/tilføjelser til kvalitetsstandarderne, for 2024, eksempelvis en ny kvalitetsstandard
  • 28. september 2023: Førstebehandling af udkast til kvalitetsstandarder for 2024. Dette er sidste mulighed for at give mundtlige kommentarer til revision af kvalitetsstandarderne inden udkastet sendes i høring.
  • Oktober-november 2023: Udkast til kvalitetsstandarder 2024 i høring i Handicapråd, Seniorråd og bruger-/pårørenderåd.
  • December 2023: Andenbehandling af udkast til kvalitetsstandarder 2024.
  • December 2023: Godkendelse af kvalitetsstandarder 2024 i Økonomiudvalg og Byråd.

Inddragelse

Udkast til kvalitetsstandarder vil blive sendt i høring i oktober-november 2023 i Handicapråd, Seniorråd og bruger-/pårørenderåd.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet.

Handicaprådets høringssvar:

Det fremgår af forslaget til procesplan, at denne skal behandles på udvalgets møde 1.6, hvor der ligeledes skal behandles eventuelle forslag til kvalitetsstandarder for 2024. Handicaprådet bakker op om procesplanen, og har derudover følgende forslag til kvalitetsstandard for 2024:

Akutophold for psykisk syge

Handicaprådet har tidligere (Omsorg og Ældre 2.2. 2023 sag 13) gjort opmærksom på, at der er behov for at oprette et nyt kommunalt tilbud, så også borgere med psykiske sygdomme kan komme på kommunalt akutophold og derved blive ligestillet med borgere med somatiske sygdomme. Muligheden for at få akut hjælp, når det brænder på, bør være en hjørnesten i behandlingen og støtten til mennesker med psykisk sygdom. Men mange syge og pårørende oplever, at det er svært at få akut hjælp, og at psykiatrien først slår dørene op, når sygdommen er blevet meget alvorlig. Symptomerne hos mange med psykisk sygdom varierer meget og bliver ofte forværret om natten, hvor det er sværere at få hjælp. Derfor er det helt utilstrækkeligt, at man kan henvende sig enten til egen læge eller til sagsbehandler/Rådgivningshuset/Ungekontakten, idet sidstnævnte steder ikke har den nødvendige faglighed eller kompetencer til at håndtere psykisk sygdom. Mange kommuner har oprettet steder, hvor syge og pårørende kan henvende sig og få hjælp og støtte, når sygdommen pludselig trænger sig på, og de bliver overvældet af angst, magtesløshed, tristhed eller andre symptomer. Frederikssund kommune bør have et døgnbemandet akutilbud, hvor mennesker med psykisk sygdom og pårørende uden visitation kan få hjælp, støtte og vejledning. Tilbuddet skal være et fysisk sted, hvor syge og pårørende i trygge og rolige omgivelser uden visitation og foregående aftale kan tale med og få hjælp af erfarne social- og sundhedsmedarbejdere, og hvor de kan slappe af og evt. sove, indtil de er klar til at tage hjem. Tilbuddet vil med fordel kunne etableres i forbindelse med kommunens eksisterende institutioner (f.eks. Klintegården), hvor den nødvendige faglighed og kompetence er til stede i medarbejdergruppen.

Seniorrådets høringssvar:

Udvalget skal tage stilling til procesplan for den årlige revision af kvalitetsstandarderne.

Der er stadig nogle hængepartier i forhold til Seniorrådets Høringssvar (februar 2023) om indholdet af kvalitetsstandarder for 2023, hvorfor vi ser meget frem til det nye udkast af kvalitetsstandarder til oktober-november.

Selve procesplanen for udarbejdelsen til disse tager Seniorrådet til efterretning.

Økonomi

Center for Økonomi vurderer, at sagen vedrørende udarbejdelse af kvalitetsstandarder 2024 ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

56Drøftelse af indholdet på KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum

Resume

Den 11.-12. maj 2023 afviklede KL Social- og Sundhedspolitisk Forum i Aalborg. Medlemmer fra Omsorg og ældre samt Social og sundhed deltog på konferencen sammen med repræsentanter fra administrationen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

  1. Drøfte indhold og læring fra KL’s Social og Sundhedspolitiske Forum 2023 med henblik på, om der er pointer og erfaringer, som skal indgå i udvalgets videre arbejde.

Beslutning

Drøftet. Udvalget ønsker en sag i regi af strategien om et sundt, aktivt og værdigt ældreliv med inddragelse af erfaringer fra de kommuner der har arbejdet med frisættelse på ældreområdet.

Sagsfremstilling

KL afholder årligt Social- og Sundhedspolitik Forum med det formål at facilitere politiske drøftelser, faglige oplæg og debatter om de aktuelle temaer på social-, ældre og sundhedsområdet.

Titlen på årets konference var ”Vi tager ansvar for vores velfærd”. Konferencen havde fokus på de ”vilde problemer”, som samfundet og ikke mindst kommunerne står overfor. Herunder det pres som kommunerne oplever med flere ældre og borgere på socialområdet med behov for hjælp og støtte, samtidig med at det er svært at rekruttere medarbejdere og økonomien er presset.

Programmet for konferencen er vedlagt.

Oplæggene og de politiske debatter handlede i høj grad om, hvordan samfundet i fællesskab skal løse disse udfordringer på tværs af sektorer. Fx ift. prioriteringer af, hvilke opgaver kommunerne skal løse i fremtiden og dialogen mellem kommuner og Folketing om dette. Desuden var frisættelse af kommunernes drift et tilbagevendende tema, herunder hvordan og på hvilke måder kommunerne kan frisættes.

Der var en række mere konkrete oplæg og temamøder, der havde fokus på løsninger og perspektiver for nogle af de konkrete opgaver, som kommunerne står overfor, herunder:

  • Udfordringer og løsninger ift. børn og unge som mistrivsel.
  • Afrapportering fra regeringens robusthedskommission, der ser på, hvordan sundheds- og ældreområdet kan løfte rekrutteringsudfordringerne.
  • Afrapportering fra ekspertudvalget på socialområdet ift. kommunernes opgaver og styringsmuligheder på området.

Slides fra oplæg og temamøder kan findes på KL’s hjemmeside: Social og Sundhedspolitisk Forum (kl.dk).

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Handicaprådets høringssvar.

Handicaprådet ser sig ikke i stand til at kommentere på sagen, da vi ikke deltog i konferencen.

Seniorrådets høringssvar:

Udvalget skal drøfte indholdet på KL´s Social- og Sundhedspolitiske Forum.

Seniorrådet har med stor interesse gennemlæst programmet for konferencen og noteret sig, at mange af de helt store og relevante problemer i ældreplejen blev diskuteret. Bortset fra Etisk Råds formand, der ville tale om den forsvundne omsorg og sundhedsministeren, der på regeringens vegne mener at frisættelse af kommunerne er vejen frem, så indeholdt programmet ikke nogen problemløsninger. Seniorrådets medlemmer vil derfor være taknemmelige, hvis vi kunne blive delagtiggjort i referaterne af de forskellige indlæg.

Økonomi

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

57Orientering om medicinhåndtering og dosispakket medicin

Resume

I de sidste måneder er der fra centralt hold sat fokus på organisering af medicinindsatsen i kommunerne. Især fordi der er kommet fornyet fokus på at udbrede dosispakket medicin. Med sagen gives en orientering om Frederikssund Kommunes arbejde med medicinhåndtering.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

  1. Tage orienteringen om medicinhåndtering og dosispakket medicin til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning. Udvalget ønsker at initiativet påbegyndes hurtigst muligt.

Sagsfremstilling

KL, Danske Regioner og PLO har sat fornyet fokus på at få flere borgere til at gøre brug af dosispakket medicin. Det sker især fordi dosispakket medicin er mere patientsikkert, da der sker markant færre medicineringsfejl, hvis borgernes medicin dispenseres af en maskine fremfor manuel dispensering af en medarbejder. Desuden kan maskinelt dosispakket medicin frigive medarbejderressourcer på ældreområdet i Døgnplejen og på omsorgscentre, som ellers vil blive brugt på manuelt at dispensere borgerens medicin.

Senest har konsulentfirmaet Mussmann udarbejdet en rapport, som vurderer, at der kan frigøres op til 600 årsværk på landsplan, hvis 50 pct. af borgerne i målgruppen overgår til dosispakket medicin. Det svarer til 40.000 borgere på landsplan. Rapporten er vedlagt.

Frederikssund Kommune har de seneste år lavet forsøg med ordningen, men det har ikke opnået bred udbredelse. Der er i dag enkelte borgere som får hjælp og støtte af Døgnplejen på ordningen.

For borgerne betyder ordningen, at de får et mere patientsikkert produkt og at de kommunale medarbejdere ikke kommer i hjemmet, for at opmåle medicinen. Desuden giver ordningen borgerne en medfinansiering, som udgør ca. 1 kr. om dagen for borgerne. Dette skal dog ses i forhold til, at borgerne i forvejen selv finansierer de pilleæsker, som medarbejderne doserer medicinen i. Disse koster ca. 300 kr. for borgerne.

Forudsætningen for at der kan ske en omlægning til dosispakket medicin er, at der lokalt aftales og understøttes klare rammer og aftaler mellem særligt almen praksis, apoteker og kommune. Til at sikre dette, er der fra centralt hold lavet en række værktøjer og beskrivelser, som kan understøtte processen i de enkelte kommuner. Det er aftalt mellem de lokale praktiserende læger, apoteket i Frederikssund og kommunen, at parterne i efteråret 2023 i fællesskab vil drøfte, hvordan en udbredelse af dosispakket medicin blandt borgerne i Frederikssund Kommune kan understøttes.

En øget brug af dosispakket medicin blandt borgerne vil supplere den indsats og det fokus, der i forvejen er for medicinhåndtering blandt medarbejderne på tværs af social-, sundheds- og ældreområdet. Det er et område i kvalitetsarbejdet, der er stort og vedholdende fokus på. Fx har Døgnplejen i den nationale patientsikkerhedsuge fokus på medicinhåndtering

Rammen for håndtering af medicin i kommunen er en sundhedsfaglig instruks, der beskriver processer, arbejdsgange og de forskellige medarbejdergruppers kompetencer i indsatsen.

Der undervises løbende i medicinhåndtering – herunder blandt nye medarbejder i kommunen, der introduceres til indhold og rammer i instruksen.

I vinteren 2023/24 har Frederikssund Apotek gennemført et undervisningsforløb for 150 medarbejdere, hvor de over to dage gav medarbejdere en indførsel og genopfriskning ift. rammer og opmærksomheder ved medicinhåndtering. Målgruppen var især de medarbejdere, som ikke i deres uddannelse er oplært i medicinhåndtering, men som har fået delegeret opgaven.

Til at understøtte medicinindsatsen er der ansat farmakonomer. Pt. er der ansat to i Døgnplejen (en af stillingerne er ubesat), en på henholdsvis Nordhøj og Rehabiliteringsafdelingen. Farmakonomerne rådgiver medarbejder og ledelse, fx i forhold til borgere med en kompleks medicinsammensætning og understøtter generelt kvalitetsarbejdet i forhold til medicinhåndtering. Desuden står farmakonomerne for dosisdispensering af medicinen for borgere, hvis medicinering er særligt kompleks og/eller involverer præparater, som kan være en særlig risiko for borgerne. Desuden indgår de i den løbende dialog med almen praksis og apoteker.

Inddragelse

Det kommunale lægeudvalg (KLU) har flere gange drøftet mulighederne for at anvende dosispakket medicin i Frederikssund Kommune.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning med den bemærkning, at dosispakket medicin ser ud til at kunne styrke sikkerheden omkring medicinhåndtering og undrer sig derfor over, at ordningen ikke har fundet bredere udbredelse i Frederikssund. Handicaprådet opfordrer til, at dosispakning igangsættes så hurtigt som muligt.

Seniorrådets høringssvar:

Seniorrådet har med stor interesse læst orienteringen om medicinhåndtering og dosispakket medicin - Seniorrådet finder det meget hensigtsmæssigt fornuftigt at dispensere medicin via en maskine frem for manuel dispensering.

Samtidig er det positivt, at det kan frigøre op til 6oo årsværk, hvilket vil betyde mere pleje af vores ældre medborgere. Forudsætningen for, at der kan ske em omlægning til dosispakket medicin er, at der lokalt aftales og understøttes klare rammer og aftaler mellem almen praksis, apoteker og kommune. Center for Økonomi vurderer, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser, derfor mener Seniorrådet, at man hurtigst muligt indfører medicinhåndtering af dosispakket medicin, hvor det er muligt. Seniorrådet er dog stadig bekymret ved dosispakkeløsningen, hvis det bliver dyrere for den enkelte borger. Med disse bemærkninger tager Seniorrådet orienteringen om medicinhåndtering og dosispakket medicin til efterretning.

Økonomi

Center for Økonomi vurderer, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

58Orientering om arbejdet med at styrke arbejdstilrettelæggelse og fjerne unødvendige processer

Resume

På udvalgsmødet 4. maj 2023 blev der spurgt til, hvordan medarbejderne i højere grad kan involveres i at fjerne unødvendige processer og aktiviteter i hverdagen. I sagen orienteres der om, hvordan der på tværs af ældreområdet arbejdes med at involvere medarbejderne i arbejdstilrettelæggelsen samt erfaringerne for at finde og fjerne unødvendige processer.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

  1. Tage orienteringen arbejdet med at styrke arbejdstilrettelæggelse og fjerne unødvendige processer på ældreområdet til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Et af de temaer, som har været i fokus på ældreområdet de seneste år, er afbureaukratisering og fokus på at fjerne unødvendige regler og processer. Det er et emne, som skiftende regeringer har bragt op, og som såvel KL som de enkelte kommuner har sat fokus på.

I regeringsgrundlaget for den nuværende regering indgår det, at regeringen vil arbejde for frisættelse, der afskaffer unødig regulering og kontrol og styrker samarbejdet mellem det offentlige, civilsamfundet og det private erhvervsliv. Ambitionen er at fastlægge få, centrale opgaver og mål for institutionerne på velfærdsområderne og undersøge, hvordan disse kan kobles til institutionernes økonomi. Til gengæld afskaffes al unødig statslig og kommunal regulering, ligesom der gennemføres en sanering og begrænsning i antallet af statslige og lokale tilsyn og kontrolopgaver.

Den tidligere regering havde ambitioner, der gik i samme retning. Derfor indførtes forsøg med frikommuner indenfor skoleområdet, dagtilbudsområdet og ældreområdet. På ældreområdet fik Viborg, Langeland og Middelfart kommuner frihed indenfor serviceloven men ikke sundhedsloven. De tre kommuner har generelt haft fokus på, at inddrage medarbejderne i afklaringer og forslag – og ikke mindst at skabe rum for frisættelse og prioriteringer lokalt. Det har resulteret i ca. 200 konkret projekter og prøvehandlinger.

Kommunerne og KL rejser også løbende et fokus på området. Senest har seks af de største byer (6-bysamarbejdet) lanceret 21 konkrete eksempler på, hvor kommunerne ser statslig lovgivning skabe unødigt bureaukrati, der enten bør forenkles eller helt afskaffes for at skabe mere rum og ressourcer til den nære omsorg i sundheds- og ældreplejen. Fokus i forslagene er på områder, hvor statslig regulering forhindrer fleksibilitet og en bedre tilrettelæggelse af indsatsen til gavn for borgerne. Forslaget fra 6-byerne er vedlagt.

Eksempler på involvering af medarbejdere i forenklingsprocesser mv. i Frederikssund Kommune

En del af alle disse forslag er et fokus på, at medarbejderne i høj grad skal være med til at anvise de unødvendige regler, organiseringer og lovgivninger. I Frederikssund kommer dette fokus fx til udtryk i MED-systemet, hvor der i forlængelse af strategien ”Sammen om Frederikssund” er sat fokus på arbejdsfællesskaber, hvor medarbejdere og ledelse i fællesskab har ambitioner for samarbejde og udvikling. Herunder hvordan samarbejdet skal ske i praksis.

Desuden er der på ældreområdet igangsat en række initiativer, der involverer medarbejderne i at udvikle og forenkle arbejdsprocesser i hverdagen.

I forbindelse med gennemførelse af Døgnplejens udviklingsplan i de seneste år er medarbejderne løbende blevet inddraget i arbejdet med at styrke fagligheden og effektivisere arbejdsgange. Implementeringen af udviklingsplanen har gentagne gange involveret medarbejderne - både gennem drøftelser i Lokal Med-udvalget og i konkrete udviklingsarbejder og workshops. Igennem dette arbejde har medarbejderne budt godt ind med mulige potentialer og udfordringer i forbindelse med deres daglige arbejde, som i sidste ende har understøttet gennemførelsen af den samlede plan.

Særligt har indførelsen af selvstyrende teams i hele Døgnplejen inden udgangen af 2023 sat fokus på at inddrage medarbejderne i den daglige planlægning af vagter og ruter, samt udvikle teamenes arbejde med borgerne, herunder styrke tværfagligheden. Implementering af selvstyrende teams betyder at tidligere tiders måder at arbejde på tages op til revision, og at de eksisterende regler, arbejdsgange og rutiner udfordres for at styrke samarbejdet omkring borgerne.

Derfor er er i alle ni delområder nedsat medarbejderdrevne forbedringsteam, der har til formål løbende:

  • At drive udvikling og etablering af faste, selvstyrende og tværfaglige teams ude i den enkelte gruppe gennem systematisk løbende forbedringsarbejde
  • At understøtte implementering af fælles beslutninger på tværs af Døgnplejen med betydning for teamorganisering
  • At være ”forandringsagenter” i teams og bidrage til at beslutninger og tiltag bliver omsat til konkret handling og adfærd i dagligdagen.

Midtvejsstatus for projektet peger netop på, at forbedringsteamene, som metode i at understøtte medarbejderne involvering i nytænkning og gennemførelse af ideer, understøtter en effektiv bottom-up-drevet forandring og forankring af nye tiltag og forenklinger. Derfor har ledelsen i Døgnplejen også aftalt, at når projektet slutter ved årsskiftet, skal der fortsat arbejdes med forbedringsteams i Døgnplejen for at fastholde det gode arbejde med at udfordre og erstatte arbejdsgange, rutiner mv. og skærpe fokus på borgernes behov.

Omsorgscentrene har siden sommeren 2022 været igennem et forløb om udvikling af arbejdsfællesskaberne blandt medarbejderne på centrene. Fokus har været, hvad der spænder ben for arbejdsfællesskaberne, og hvordan ledelse og medarbejdere omvendt kan arbejde med at styrke arbejdsfællesskaberne. Et velfungerende arbejdsfællesskab giver trivsel, men det giver også et grundlag for, at medarbejderne i det daglige kan samarbejde om at tilrettelægge det daglige arbejde bedst muligt og finde løsninger på de problemer, der opstår.

Udviklingsforløbet er gennemført af en ekstern konsulent, som har interviewet medarbejdere, medlemmer af MED-udvalgene og ledelse samt deltaget i vagter på omsorgscentrene. Gennem dette har konsulententen afdækket oplevelser, fortællinger og kultur på de enkelte omsorgscentre. Dette giver viden om, hvad der skal til for at udvikle arbejdsfællesskaberne.

Analysen peger på, at medarbejderne på omsorgscentrene er drevet af et stort engagement og stærke værdier om at gøre det godt for borgerne. Arbejdsfællesskaberne kan være udfordret af uløste konflikter mellem kolleger, regler og normer på den enkelte arbejdsplads, af svære samarbejder med pårørende, af uhensigtsmæssige uskrevne regler eller af, at en medarbejdergruppe kan opleve at mangle handlemuligheder i forhold til beboere med særlige behov.

Analysen peger på, hvordan ledelse og MED-udvalg kan tage fat i de enkelte udfordringer og dermed udvikle arbejdsfællesskaberne. Ved at involvere medarbejderne i at skabe bedre arbejdsfællesskaber kan man bruge alle de kræfter, der er på området, til at udvikle omsorgscentrene.

På baggrund af udviklingsforløbet deltog MED-udvalg og ledere fra alle omsorgscentrene den 3. maj 2023 i en temadag. Her drøftedes, hvordan de lokalt vil arbejde med at styrke arbejdsfællesskaberne. Der følges fremadrettet op på, hvordan arbejdet med udviklingen af arbejdsfællesskaberne skrider frem. Den eksterne konsulent og centerchefen besøger MED-udvalgene på omsorgscentrene i det tidlige efterår for at få en status på udviklingen og et billede af, hvordan omsorgscentrene fremadrettet skal understøttes i processen.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar:

Med baggrund i de senere års centrale fokus på afbureaukratisering, har udvalget bedt om en orientering om, hvordan medarbejderne kan involveres i at fjerne unødige processer og aktiviteter i hverdagen. Der er flere eksempler på igangsatte projekter af denne art. Bl.a. har Med-systemet sat fokus på, hvordan medarbejdere og ledelse i fællesskab på arbejdsfællesskaber- og hvordan det kan udvikles i praksis. I Døgnplejen er medarbejderne løbende blevet inddraget i at styrke fagligheden og effektiviserende arbejdsgange.

I forbindelse med Projektet Selvstyrende teams, er der sat fokus på bl.a. vagter og rutepaner og regler arbejdsgange og rutiner udfordres for at styrke samarbejdet omkring borgeren.

Der er nedsat medarbejderdrevne forbedringsteam, der har til formål at være ”forandringsagenter” og bidrage til at konkrete beslutninger og tiltag bliver omsat til handling i hverdagen.

Omsorgscentrene har gennem en ekstern konsulent gennemført et udviklingsforløb for at udvikle arbejdsfællesskaber. Et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for udvikling, og vi ser frem til at det lykkedes at benytte personalet mere effektivt. Seniorrådet tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Center for Økonomi vurderer, at der ingen bevillingsmæssige konsekvenser er.

Bilag

59Orientering om påbud på Attendo Lærkevej

Resume

I marts 2023 har Styrelsen for Patientsikkerhed gennemført tilsyn på Attendo Lærkevej, som den 2. maj blev fulgt op af et påbud til tilbuddet. I sagen orienteres Omsorg og ældre om tilsyn og opfølgning herpå.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

  1. Orientering om tilsyn og påbud på Attendo tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Styrelsen for Patientsikkerhed gennemførte den 16. marts 2023 et tilsyn på Attendo Lærkevej på baggrund af en bekymringshenvendelse. I forbindelse med tilsynet fandt styrelsen fejl og mangler i relation til personalets kompetencer og bemanding, medicinhåndtering, sygeplejefaglige vurderinger, journalføring og hygiejne, som de vurderer giver kritiske problemer for patientsikkerheden (styrelsens hårdeste vurdering). På den baggrund har Styrelsen for Patientsikkerhed i brev af 2. maj 2023 givet Attendo et påbud om:

  1. at sikre forsvarlig behandling og pleje, herunder sikre overlevering af opgaver og en tilstrækkelig bemanding samt udarbejdelse og implementering af en fyldestgørende instruks for ansvars- og kompetenceforhold, fra den 2. maj 2023.
  2. at sikre forsvarlig medicinhåndtering, herunder implementering af instruks herfor, fra den 2. maj 2023.
  3. at sikre, at der er gennemført systematiske sygeplejefaglige vurderinger og opfølgning herpå fra den 2. maj 2023.
  4. at sikre tilstrækkelig journalføring, herunder implementering af instruks herfor, fra den 2. maj 2023.
  5. at sikre forsvarlig hygiejne, herunder sikring af smitteforebyggende tiltag, fra den 2. maj 2023.

Tilsynsrapporten og afgørelse om påbud er vedlagt.

Administrationen har på baggrund af påbuddet taget kontakt til Attendo for at følge op på tilsynets resultater og drøfte samarbejdet. Attendo har i forlængelse heraf oplyst kommunen om, at de har igangsat en større plan for at rette op på patientsikkerheden. Herunder styrkelse af ledelsen, ansættelse af sundhedsfagligt personale og inddragelse af konsulentfirmaet Type2dialig i undervisning i bl.a. medicinhåndtering og journalisering. I processen har de fokus på kultur, kommunikation, samarbejde, faglighed og fælles forståelse og har involveret deres pårørenderåd i processen, ligesom beboere og pårørende er informeret. Frederikssund Kommune understøtter processen, herunder bl.a. medarbejdernes adgang til kommunens instrukser, anvendelse af Cura og Dialognet og håndtering af utilsigtede hændelser.

Til orientering har Styrelsen for Patientsikkerhed tidligere udstedt påbud til Attendo Lærkevej. Påbuddet blev givet 28. januar 2020 på baggrund af et reaktivt tilsyn den 12. november 2019. Påbuddet blev forlænget i marts 2020 og igen i oktober 2020, og blev ophævet august 2021.

På mødet på i udvalget den 1. juni 2023 orienterer administrationen om dialogen med Attendo i forlængelse af tilsynsrapporten og påbuddene, herunder om skærpelse af kommunens opfølgning på sygeplejen Attendo Lærkevej.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar:

I denne sag indstiller administrationen at orienteringen om tilsyn og påbud på Attendo tages til efterretning.

Administrationen vurderer, at inddragelse ikke er nødvendig.

Uagtet dette ønsker Seniorrådet at påpege, at såvel pårørende som ÆldreSagen i længere tid har gjort opmærksom på bekymrende forhold på Attendo, hvilket Styrelsen for Patientsikkerhed nu har bekræftet er korrekt. Attendo får i 5 punkter omhandlende, - medicinhåndtering, - journalisering, -pleje, -hygiejne stærkt kritik af Styrelsen for Patientsikkerhed. Kommunen har benyttet sig af tilsyn fra BDO, som 2 gange stort set ikke har fundet klagepunkter. Dette er bekymrende, og Seniorrådet anbefaler derfor, at kommunen fremadrettet selv overtager tilsynet af Attendo, så lignende uheldige forhold ikke opstår.

Økonomi

Center for Økonomi vurderer, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

60Orientering om status for at flere medarbejdere op i tid

Resume

I sagen orienteres om ældreområdets arbejde med at få flere medarbejdere op i tid.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

  1. Orienteringen om at få flere medarbejdere op i tid tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Ældreområdet står overfor en stigende udfordring i de kommende år. På den ene side bliver der flere og flere ældre, og på den anden side bliver der færre og færre medarbejdere. For at sætte fokus på bl.a. denne udfordring igangsatte Frederikssund Kommune et større udviklingsforløb, de såkaldte sprintforløb, i foråret 2022. En fælles rapport fra dette arbejde fra juni 2022, om hvordan vi fastholder og rekrutterer på SOSU- og sygeplejeområdet, anbefalede bl.a. at styrke arbejdet med at få flere medarbejdere på ældreområdet til at gå op i tid. Rapporten er vedlagt.

Rapporten fastslår bl.a., at 80 procent af medarbejderne på ældreområdet er ansat på deltid. Rapporten formulerede en række prøvehandlinger for at få medarbejdere op i tid. Både Døgnplejen og Omsorgscentrene har som følge af det fokus projektet har skabt og det gode dokumentations- og informationsmateriale, fået flere medarbejdere op i tid. Der arbejdes således kontinuerligt med at få medarbejdere, der ønsker det, op i tid. Blandt andet via daglig længere arbejdstid, flere eller færre weekendvagter eller selvvalgte vagtdage.

Sprintene og den endelige rapport har også sat fokus på udfordringen, perspektiver, årsager og forandringspotentialer, og har dermed understøttet en kulturforandring blandt ledere og medarbejdere i retning af at tænke arbejdstid og vagtplaner på en anden måde. Rapporten på sundheds- og ældreområdet har flere gange været drøftet i diverse lederfora og MED-udvalg på hele ældreområdet, hvor der har været stor opbakning omkring rapportens fokus og hensigt.

Træk fra kommunens personalesystem i foråret 2023 viser, at kun et fåtal er gået op i tid i det seneste år, hvis vi ser på det gennemsnitlige timetal på ældreområdet. Bag disse tal gennem sig både medarbejdere, der er gået op i tid - fx vurderer lederne på omsorgscentrene, at i alt 14 medarbejdere er gået op i tid i det seneste år. Men tallene afspejler også, at andre medarbejdere er gået ned i tid. Rapporten fastslår nemlig også, at 58 procent af medarbejderne på ældreområdet i Frederikssund Kommune er over 50 år. Et af initiativerne til at holde de ældste medarbejdere længere tid på arbejdsmarkedet er netop at tilbyde medarbejderne at gå ned i tid. Hoved MED- udvalget er i gang med at drøfte tiltag i en fremtidig seniorpolitik, som tillige skal understøtte fastholdelse af ældre medarbejdere.

Omsorgscentrene arbejder med forskellige tiltag til rekruttering og fastholdelse samt nedbringelse af sygefravær i regi af STAR projekt samt i egne handleplaner til håndtering af den økonomiske udfordring på centrene. Generelt har budgetoverholdelse og sikring af medarbejdernes trivsel og beboernes velbefindende haft høj prioritet. Desuden har to af omsorgscentrene været igennem ledelsesskift inden for det seneste år, hvilket har medført behov for prioriteringer og fokus i opgavevaretagelsen. Omsorgscentrene har det seneste år arbejdet med mere fleksibel planlægning og, færre weekendvagter for fuldtidsansatte. Omsorgscentrene forventer, at prøvehandlinger kan genoptages i løbet af 2023.

I forbindelse med rapportens udgivelse blev det aftalt, at Døgnplejens gennemførelse af prøvehandlinger afventede igangsættelse af selvstyrende teams primo 2023. Det skyldtes dels, at Døgnplejens fokus og indsatser indtil dette tidspunkt var reserveret til iværksættelse af en ambitiøs udviklingsplan, som skulle sikre stabilitet, kontinuitet og udviklingsparathed i Døgnplejen, samt en årlig effektivisering på knap 6 mio. kr. inden udgangen af 2022. Dels ville selvstyrende teams, med deres fokus på nytænkning af vagt- og arbejdstilrettelæggelse, være en velegnet ramme med en naturlig stor medarbejderinvolvering til at afprøve forskellige modeller for op i tid.

Døgnplejen har i marts og april 2023 udrullet selvstyrende teams i Døgnplejens ni delområder. I den forbindelse har Døgnplejens ledere truffet beslutning om at arbejde videre med implementering af egentlige prøvehandlinger for at få flere medarbejdere op på +30 timer i vagtplan. Fælles for prøvehandlingerne er, at der lægges op til stor fleksibilitet og individualitet i modellerne for at gå op i tid. Døgnplejens ledere har aftalt at igangsætte en modningskampagne blandt medarbejderne for at synliggøre fordelene ved at gå op i tid forud for prøvehandlingens start. Der arbejdes desuden på at tilpasse prøvehandlingen, så den kan fungere bedst muligt i Døgnplejens praksis. For en mere detaljeret beskrivelse se vedlagte afrapporteringsskema. Som følge af det fortsatte økonomiske pres, der er på Døgnplejen, er det en forudsætning at prøvehandlingerne kan gennemføres inden for den eksisterende økonomiske ramme.

Til orientering arbejder en "Robusthedskommission", nedsat af Regeringen, på i sensommeren 2023 at komme med anbefalinger til, hvordan der sikres mere personale og mere tid til kerneopgaven i sundhedsvæsenet. De første udmeldinger fra arbejdet er, at kommissionen ikke ensidigt peger på op i tid som rekrutterings- og fastholdelsesstrategi, men at bl.a. individuel og fleksibel arbejds- og mødetid skal bidrage til et løse fremtidens arbejdskraftudfordringer i sundhedsvæsenet.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar:

Udvalget orienteres i denne sag om arbejdet med at få medarbejderne op i tid. Både Døgnplejen og Omsorgscentrene arbejder med at få personalet op i tid bl.a. via prøvehandlinger og en sprintrapport. Det kan ske ved længere vagter, flere eller færre weekender eller selvvalgte vagtdage, og det er lykkedes at få flere på fuld tid. Der er tale om en kulturforandring både blandt ledere og medarbejdere og i MED-udvalg. 58% af medarbejderne på ældreområdet i kommunen er over 50 år. Et af fastholdelsestilbuddene er, at de må gå ned i tid! Der arbejdes også med en seniorpolitik, der skal sikre at ældre medarbejdere forbliver på arbejdspladsen. Der arbejdes naturligvis også med nedbringelse af sygefravær. Døgnplejen har iværksat selvstyrende teams i marts/april år i 9 delområder og det har givet udfordringer på planlægningen, men der er truffet beslutning om, at arbejde videre med prøvehandlinger: 30 til +30 timer. Døgnplejens ledere har aftalt at igangsætte en modningskampagne blandt medarbejderne, for at synliggøre fordele ved at gå op i tid forud for prøvehandlingens start. Det er også en forudsætning, at det skal kunne gøres indenfor den eksisterende økonomiske ramme, da der er et stort økonomisk pres på Døgnplejen. Seniorrådet ser frem til at flere medarbejdere vil arbejde flere timer.

Seniorrådet tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Center for Økonomi vurderer, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

61Meddelelser

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommende arrangementer indenfor udvalgets område:

Meddelelser:

  • På mødet orienteres om status for godkendelse af private leverandører af hjemmepleje.
  • På mødet orienteres om brug af erindringsaktiviteter.
  • Referat fra KLU-møde 20. april 2023 er vedlagt til orientering
  • Monitorering af udvikling i ventelisterne til plejeboliger er vedlagt som bilag.

Bilag

62Underskrifter

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.