Klima, natur og energis møde den 11. juni 2025

Resume

Frederikssund Kommune har ansøgt om tilladelse til kystbeskyttelse af Frederikssund Midtby. Administrationen har behandlet ansøgningsmaterialet og projektet er nu klar til, at udvalget kan træffe beslutning om, hvorvidt der skal gives tilladelse.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Der gives tilladelse til kystbeskyttelse af Frederikssund Midtby

Sagsfremstilling

Projektet har til formål at beskytte området inden for det gamle ’digelag Bløden’ mod oversvømmelser i forbindelse med stormflod. Projektet ansøges og udføres af Frederikssund Kommune, som har forpligtigelsen til at beskytte digelagets arealer mod havvand.

Tilladelse efter Kystbeskyttelsesloven

Projektet sikrer midtbyen til sikringskote +2,1m DVR90. Topkoten på alle dele af anlægget udføres i kote +2,5m DVR90, inkl. bølgetillæg. Anlægget er dermed dimensioneret til, at et senere projekt ved Marbæk Lystbådehavn kan hæve sikringsniveauet for midtbyen til sikringskote +2,4m DVR90.

Anlægget består af en højvandsmur ved Frederikssund havneplads, samt ned langs kajen og Amsterdamhusene. Muren får 3 skots til gennemkørsel. Der vil desuden blive foretaget terræn- og vejhævninger ved parkeringspladsen ved Toldboden, Stenværksvej og på en strækning af grusstien langs Sillebro Å.

Et udkast til afgørelse om tilladelse til kystbeskyttelse er vedlagt som bilag 1. For fuld projektbeskrivelse, se projektbilag P1.

Hovedbegrundelser for tilladelsen

Området ligger lavt i terræn og blev under stormen Bodil i 2013 hårdt ramt af oversvømmelser og bliver i dag i forbindelse med stormfloder beskyttet af beredskabsløsninger. Området er udpeget i Frederikssund Kommunes Klimatilpasningsplan 2023 til at have høj risiko i forbindelse med oversvømmelser.

Projektet er udformet som et helhedsprojekt med det formål at beskytte et større område, hvilket er teknisk og økonomisk optimalt.

Natur- og miljøvurderinger

Dele af projektet er tæt på Natura 2000 området Roskilde Fjord. Projektet vil dog ikke berøre naturtyper på udpegningsgrundlaget og vurderes til ikke at have væsentlig påvirkning af hverken naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget.

Projektet er blevet miljøscreenet. I afgørelsen er der lagt særlig vægt på, at overfladevand fortsat håndteres fra befæstede flader, at der vil blive udarbejdet en jordhåndteringsplan i samarbejde med kommunens miljøafdeling til håndtering af forurenet jord og at bygherre har en plan for overvågning og afværgelse af vibrationspåvirkninger ved nedvibrering af spuns.

I udkastet til tilladelsen (bilag 1) er inkluderet afgørelser om, at projektet hverken er omfattet af krav om miljø- eller habitatkonsekvensvurdering. For de fulde natur- og miljøvurderinger, se projektbilag P2-P3.

Tidsplan

Hvis afgørelsen ikke påklages, forventer administrationen, at anlægsfasen kan påbegyndes primo 2026.

Sagens baggrund

• Klima, natur og energi fik i marts 2023 præsenteret et idéoplæg for projektet, som siden er blevet tilpasset. Eksempelvis havde muren på havnepladsen en snoet udformning, hvor den i dag udgør en halvcirkel.
• I marts 2024 besluttede Klima, natur og energi beskyttelseshøjde og linjeføring for projektet. Herefter overgik projektet til fremadrettet at blive behandlet i Plan og teknik, da projektet herfra omhandlede selve anlægsprojektet og de fysiske rum.
• Plan og teknik godkendte det færdige projektforslag i juni 2024. Herefter er der blevet udarbejdet et myndighedsprojekt, der afspejler det besluttede projektforslag.

Bilagsoverblik

• Bilag 1 - Udkast til Tilladelse til kystbeskyttelse i Frederikssund Midtby. Et udkast til den tilladelse, som udvalget skal beslutte hvorvidt det vil godkende.
• Projektbilag P1 – Projektbeskrivelse ”Frederikssund møder vandet”
• Projektbilag P2 – Miljøscreening
• Projektbilag P3 – Natura 2000-væsentlighedsvurdering
• Projekttegning 1100 – Toldboden og havnepladsen
• Projekttegning 1101 – Amsterdamhusene og Stenværksvej
• Projekttegning 1110 – Sti langs Sillebro Å

Inddragelse

Projektet har været i offentlig høring. I denne er der ikke indkommet høringssvar, som har givet anledning til ændringer i projektet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Udkast Tilladelse til Kystbeskyttelse af Frederikssund Midtby
• Projektbilag P1 - Projektbeskrivelse "Frederikssund Møder Vandet"
• Projektbilag P2 - Miljøscreening
• Projektbilag P3 - Natura 2000-væsentlighedsvurdering
• Projekttegning 1100 - Toldboden og havnepladsen
• Projekttegning 1101 - Amsterdamhusene og Stenværksvej
• Projekttegning 1110 - Sti langs Sillebro Å

Resume

Frederikssund Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til udvidelse og forhøjelse af eksisterende dige under Vænget digelag. Administrationen har behandlet ansøgningsmaterialet og projektet er nu klar til, at udvalget kan beslutte, hvorvidt der skal gives tilladelse til projektet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Der gives tilladelse til udvidelse og forhøjelse af dige ved Vænget

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til udvidelse og forhøjelse af eksisterende dige under Vænget digelag.

Projektet har til formål at beskytte digelagets område mod oversvømmelser i forbindelse med stormflod. Projektet ansøges og udføres af digelaget.

Tilladelse efter Kystbeskyttelsesloven

Diget ansøges forhøjet fra de nuværende +2,25 m DVR90 til +2,5 m DVR90. Da diget samtidig er meget stejlt, ansøges der om at udvide digets bundbredde på landværts side på delstrækninger med 4-5m.

Samtidig forlænges diget ind mod land, for at forhindre at vand kan løbe rundt om diget ved højvande.

For at forhindre erosion af bagsiden af diget flyttes en eksisterende grøft og et skarpt sving udjævnes.

Se Bilag 1 - Udkast til tilladelse, for nærmere beskrivelse af projektet.

Hovedbegrundelser for tilladelsen

Digelaget oplever, at det eksisterende dige ikke længere er tilstrækkelig højt til at beskytte i tilfælde af stormflodshændelser, hvorfor det tidligere har været nødvendigt at forhøje diget med sandsække, for at holde vandet ude. Diget har desuden tidligere haft gennembrud, da den stejle hældning ikke kan modstå længerevarende højvandshændelser. Det vurderes derfor, at der er et behov for forhøjelse og udvidelse af det eksisterende dige.

Natur- og miljøvurderinger

Dele af projektet er tæt på Natura 2000 området Roskilde Fjord. Projektet vil dog ikke berøre naturtyper på udpegningsgrundlaget og vurderes til ikke at have væsentlig påvirkning af hverken naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget.

Projektet er blevet miljøscreenet. I afgørelsen er der lagt særlig vægt på, at projektet er en udvidelse af et eksisterende dige, samt at udvidelsen foregår ind mod landbrugsjorden, så det nærliggende Natura 2000-område ikke påvirkes.

I udkastet til tilladelsen (bilag 1) er der dermed inkluderet afgørelser om, at projektet hverken er omfattet af krav om miljø- eller habitatkonsekvensvurdering.

Inkluderet lovgivning

I afgørelsen efter kystbeskyttelsesloven er der inkluderet afgørelser om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, dispensation fra Fredning af Jægerspris Nordskov, dispensation fra Fredskov, og tilladelse efter Vandløbsloven.

Afgørelsesudkastet indeholder desuden afgørelse om ikke-miljøvurderingspligt og afgørelse om at projektet ikke skal habitatkonsekvensvurderes for påvirkninger på Natura 2000-området.

Det er derudover blevet vurderet, at projektet kræver landzonetilladelse samt miljøgodkendelse til tilkørsel af jord. Disse kan blive behandlet i administrationen efter, at tilladelsen efter kystbeskyttelsesloven er givet.

Inddragelse

Projektet har været i 4 ugers offentlig høring. På baggrund af høringssvar, er der blevet inkluderet dispensation fra Fredning af Jægerspris Nordskov i tilladelsen. Der er desuden sket mindre præciseringer af projektområdet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Udkast til afgørelse Tilladelse til udvidelse og forhøjelse af dige ved Vænget
• Oversigtskort

Resume

Frederikssund Kommune har et mål om at gøre alle busser fossilfri senest i 2030 som led i Klimaplan 2045. De sidste fire Moviabuslinjer forventes overgå til eldrift i 2026, mens kommune busordningens tre dieselbusser kan udskiftes ved kontraktudløb i 2027. Administrationen anbefaler elbusser fra 2027 trods højere omkostninger end diesel. Endelige beslutninger skal træffes senest oktober 2025. Klima, natur og energi skal med denne sag godkende administrationens anbefaling for omstillingen og proces herfor.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at:

1. Godkende administrationens anbefaling for omstilling fra diesel til fossilfri drift af kommunebussen
2. Godkende administrationens forslag til videre proces for udbudsprocessen

Sagsfremstilling

Overgang til fossilfri kommunebusser

I Klimaplan 2045 er det fastsat, at alle busser i Frederikssund Kommune skal være fossilfri senest ved udgangen af 2030. Hovedparten af de gule busser kører allerede på el, og de sidste fire linjer forventes at overgå til eldrift, når den nuværende kontrakt udløber i slutningen af 2026.

Derudover har kommunen tre dieselbusser, som varetager skolekørsel, men som også kan benyttes af øvrige borgere. Disse busser er udbudt via Movia under en såkaldt kommune buskontrakt, som udløber i 2027. Med denne sag skal Klima, natur og energi tage stilling til administrationens forslag til en proces for, hvordan disse busser skal overgå til eldrift.

Økonomi og kontraktudløb

Den nuværende kontrakt for kommunebusserne har en årlig udgift på ca. 2,3 mio. kr., hvilket er lidt lavere end tilsvarende kontrakter hos Movia. Ved et nyt udbud med samme kørselsomfang og fossilt brændstof forventes prisen at stige til omkring 2,6 mio. kr. årligt, baseret på Movias gennemsnitspriser. Movia anbefaler, at de tre kommunebusser indgår i et større, samlet udbud – især ved overgang til eldrift. Flere elbuskontrakter i området udløber i december 2032, og en samordning vil kunne give økonomiske fordele for Frederikssund Kommune.

Anbefaling og tidsplan

Movia foreslår et midlertidigt 5-årigt udbud fra 2027. For at minimere omkostningerne vurderer Movia, at det vil være billigst at fortsætte med dieselbusser i denne periode. Dette strider dog imod kommunens målsætning om fossilfri busdrift senest i 2030. Administrationen anbefaler derfor, at kørslen udbydes med krav om elbusser allerede fra 2027. Overgangen til eldrift kræver investering i emissionsfri busser og ladeinfrastruktur, hvilket har en forventet etableringstid på ca. 2 år. Derfor skal Frederikssund Kommune meddele Movia sin beslutning senest i forbindelse med trafikbestillingen i oktober 2025.

Movia estimerer en årlig merudgift på ca. 0,7 mio. kr. ved eldrift sammenlignet med diesel i perioden 2027–2032. Merudgiften er estimeret udfra, at kørslen udbydes med krav om eldrevne turistbusser. Hvis kørslen udbydes med lavgulvsbusser, som er den bustype, der kører på de almindelige buslinjer, kan merudgiften ifølge Movia reduceres. Den væsentligste forskel på en turistbus og en lavgulvsbus er antallet af siddepladser, hvor der er færre siddepladser i en lavgulvsbus. Børn må gerne stå op i bussen, hvis der ikke er nok siddepladser, og det er kortvarig transport, men det anbefales generelt, at børn sidder ned under kørsel. Administrationen anbefaler, at beslutning vedrørende bustype træffes i Skole, klub og SFO, da serviceniveauet for skolekørsel hører under skole-og klubområdet.

Videre beslutningsproces

• August 2025: Beslutninger om bustype træffes i Skole, klub og SFO og kørselsomfang
• Oktober 2025: Endelig beslutning om nyt kommune busudbud (K11) fremsendes til Movia

Inddragelse

Movia har været inddraget i udarbejdelse af sagen. Administrationen påtænker at foretage en høring af skoleledelse og skolebestyrelser vedrørende krav til bustyper.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Den 14. maj 2024 besluttede Klima, natur og klima, at kommunen i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening skulle rejse fredning for Sønderby Enge og Bakker.

Der er i mellemtiden sket ændringer i fredningsafgrænsningen og indhold i fredningen.

Er mindre område er taget ud af fredningsforslaget og der lægges op til, at stort set hele fredningsområdet ekstensiveres til gavn for øget biodiversitet og reduktion af kvælstof i Roskilde Fjord og i tråd med Grøn Trepart.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Beslutte, om kommunen fortsat ønsker at være medrejser af fredningsforslaget for Sønderby Bakker og Enge

Sagsfremstilling

Den 14. maj 2024 besluttede Klima, natur og energiudvalget at være medrejser af fredningsforslaget for fredning af Sønderby Enge og Bakker. Danmarks Naturfredningsforening og administrationen har arbejdet videre med at udarbejde et endeligt fredningsforslag og fastsætte fredningsgrænserne.

Der er i den forbindelse sket ændringer i forhold til fredningsgrænsen og indholdet i fredningsforslaget. Et område vest for sommerhusområdet ved Harebakkevej er taget ud af fredningsforslaget, da lodsejeren ikke støttede fredningsforslaget.

I sagsfremstillingen af 14. maj 2024 blev der lagt op at området nord og syd for Skovvej skulle udlægges til vedvarende græs mens et mindre område skulle ekstensiveres.

I nærværende fredningsforslag lægges der op til, at stort set hele fredningsområdet ekstensives på nær enkelte områder, der får en ren landskabelig fredning, se kortbilag.

Den permanente ekstensivering af både dyrkede marker og græssede arealer vil betyde, at der ikke længere kan ske opdyrkning. Arealer, der afgræsses i dag, kan fortsat blive afgræsset. Samtidig giver fredningen kommunens en mulighed for en mere helhedsmæssig forvaltning af et større sammenhængende naturområde med fokus på øget biodiversitet til gavn for mange både truede og sjældne arter. Endelig lægges der op til en bedre beskyttelse af holme og øer i Roskilde Fjord syd og vest for fredningsområdet så hverken jagt, kajaksejlads eller andet kan forstyrre fuglelivet.

Kommunen har mulighed for at udarbejde en helhedsorienteret forvaltning- og plejeplan af naturområde med fokus på øget biodiversitet. Det kunne f.eks. være pleje i form af afgræsning for at forhindre at området springer i skov.

Fredningsområdet omfatter 163 ha, hvor 58 ha allerede er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 og 83 ha ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Trods disse beskyttelser nyder området langtfra den nødvendige beskyttelse, hvis den skal bevares og udvikles på sigt. Myndighedens mulighed for naturpleje af § 3 beskyttede arealer kommer alene i medfør af fredningen, og inden for strandbeskyttelseslinjen er arealerne kun beskyttet mod bebyggelse og tekniske anlæg.

Fordelen ved, at kommunen fortsat ønsker at være medrejser er:

• At en ekstensivering af stort set hele fredningsområdet vil være et konkret bidrag til realiseringen af Grøn Trepart gennem øget biodiversitet og reduktion af kvælstof til Roskilde Fjord.
• En helhedsorienteret forvaltning og pleje af naturområdet med fokus på øget biodiversitet, f.eks. gennem en plejeplan og fælles græsningsaftaler.

Ulempen ved fortsat at være medrejser af fredningsforslaget:

• Fredningsforslaget vil indskrænke lodsejernes brug af deres arealer, der ikke længere kan dyrkes som græs/wrap. Enkelte lodsejere har tilkendegivet at de ikke støtter en ekstensivering af deres jordlodder.
• En ekstensivering vil fordyre fredningen, da det vil indskrænke lodsejernes mulighed for at dyrke græs/wrap på deres arealer.

Udvalget skal beslutte, om Kommunen fortsat vil være medrejser af fredningsforslaget. Vælger kommunen at takke nej til at rejse fredningen, vil Danmarks Naturfredningsforening rejse fredningen selv.

Budget: Danmarks Naturfredningsforening har udarbejdet et budgetoverslag. Erstatningen løber op i 5.127.295 kr. Kommunens udgift er på 25 % af den samlede erstatning. Budgetoverslaget er ikke endeligt, da det afhænger af om hele fredningsområdet bliver fredet, som foreslået. Det bemærkes at såfremt kommunen beslutter IKKE at være medrejser, vil kommunen på lige fod med SGAV (Styrelsen for Grøntrepart, Arealomlægning og Vandmiljø) komme med en udtalelse til budgetoverslaget.

Inddragelse

Der har været dialogmøde med de berørte lodsejere den 15. april 2024, hvor Danmarks Naturfredningsforening præsenterede fredningsforslaget og løbende dialog med de største lodsejere.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Erstatningssummen for fredning udgør 5.127.295 kr. Kommunen er forpligtet til at betale 25% heraf.

Hvis fredningsforslaget gennemføres vil udgiften blive afholdt indenfor udvalgets eksisterende ramme.

Bilag

• Fredningskort med arealer juni 2025
• Fredningskort med arealer november 2024
• Budgetoverslag.docx

Resume

Sagen omhandler Klima, natur og energis evaluering af byrådsperioden 2022-2025. Udvalgets evaluering og synspunkter indgår som baggrundsmateriale til Byrådets samlede evaluering af byrådsperioden, hvilket drøftes af Byrådet på et temamøde den 24. september 2025. Formålet med Byrådets evaluering er at samle op på erfaringer fra indeværende periode med henblik på forberedelse af arbejdsform og introduktion i forhold til det kommende Byråd.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Evaluering af byrådsperioden inden for Klima, natur og energi drøftes

Sagsfremstilling

I forlængelse af den gennemførte midtvejsevaluering af byrådsperioden, bl.a. ved et seminar i Byrådet den 25. januar 2024, skal hele byrådsperioden nu evalueres.

Byrådet har den 30. april 2025 besluttet følgende proces i 2025:

• Juni: Evaluering i fagudvalgene (inkl. Økonomiudvalget)
• 24. september: Temamøde i Byrådet med samlet evaluering. Der forelægges et opsamlingsnotat fra de foregående drøftelser i fagudvalg m.v.
• Oktober – december: Mulighed for udmøntning af de ændringer, Byrådet måtte ønske og eventuel indarbejdelse af i ny styrelsesvedtægt for den kommende byrådsperiode.

Klima, natur og energi kan i sin evaluering af byrådsperioden eksempelvis forholde sig til følgende temaer og spørgsmål:

Politisk organisering, struktur og arbejdsform:

• Hvordan kan kompetencefordeling og udvalgsstruktur eventuelt forbedres?
• Hvordan er samarbejdet og relationen til øvrige udvalg og eventuelle råd, nævn, bestyrelser og andre aktører med relation til udvalgets ansvarsområde?
• Er der den rette mødestruktur mht. antal udvalgsmøder, tidspunktet for afholdelse og mødeform?
• Bruges tiden på møderne optimalt? Hvad kan eventuelt forbedres og hvordan?
• Hvad kan forbedre det politiske samarbejde inden for udvalgets fagområde og udvalgsmedlemmernes arbejdsmiljø og vilkår?
• Hvilke overvejelser kan der gøres om formandsskabsmodellen?
• Har §17 stk. 4-udvalgene, herunder Grøn omstilling og biodiversitet gennem omlægning af arealer, skabt den ønskede værdi i forhold til udvalgets arbejde?

Administrativ understøttelse:

• Skaber de politiske sagsfremstillinger det rette grundlag for de politiske drøftelser? Hvad ønskes der eventuelt mere eller mindre af?
• Er der arbejdsgange eller andre former for administrativ understøttelse af udvalget, der er uklare eller på anden vis kan forbedres? Hvilke og eventuelt hvordan?

Politisk værdi:

• I hvilke situationer og typer af udvalgssager har udvalget i særlig grad skabt politisk værdi? Hvilken læring kan tages med herfra?
• Især for de nye udvalgsmedlemmer i denne byrådsperiode: Er der noget, der har overrasket enten positivt eller negativt i forhold til de ønsker og forestillinger om udvalgets politiske arbejde, man måtte have haft, inden man blev udvalgsmedlem? Kalder det på ændringer af udvalgets arbejde?
• Især for de udvalgsmedlemmer, der også har været med i udvalget tidligere: Er der sket en positiv eller negativ udvikling i forhold til tidligere perioder, som bør adresseres? Kalder det på ændringer af udvalgets arbejde?

Andet:

• Er der andet fra udvalgets fagområde, som udvalget vil fremhæve fra byrådsperioden?
• Hvilke gode råd har udvalgsmedlemmerne til kommende medlemmer af dette udvalg?
• Hvilke gode råd har udvalget til administrationen, der skal introducere et kommende udvalg for fagområdet?

Udvalgets forskellige synspunkter vil blive samlet op i et særskilt referat, der indgår i det samlede materiale, der forelægges Byrådet i forbindelse med Byrådets temamøde d. 24. september 2025 om evaluering af byrådsperioden.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Konklusioner om midtvejsevaluering i Byrådsperioden

Resume

Udvalget får med denne sag en orientering om status for kommunens målopfyldelse inden for klimaplanens mål om udbygning af vedvarende energi på baggrund af den planlægning, der allerede er igangsat.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

På mødet i Klima, natur og energi den 8. april 2025 meddelte administrationen, at der på udvalgets møde juni 2025 orienteres om status for målopfyldelse inden for klimaplanens mål om udbygning af vedvarende energi på baggrund af den planlægning, der allerede er igangsat.

Kommunens klimamål:

Ifølge klimaindsats 1.7 i kommunens klimaplan omhandlende "Udbygning af vedvarende energi", har kommunen et mål om, at der frem mod 2030 etableres vedvarende energianlæg som producerer 35.000 MWh/år.

Dette klimamål er beregnet til en CO2-reduktion på ca. 6.200 ton CO2 frem mod 2030.

Derudover har kommunen i følge klimaplanen, et overordnet mål om at være klimaneutral i 2045. I kommunens klimaplan ses, at klimaplanens nuværende 72 klimaindsatser vil resultere i en manko på 51.000 ton CO2 i at kunne opnå dette klimamål. Det betyder, at vi mangler indsatser, der skal reducere med 51.000 ton CO2.

Opfyldelse af klimamål:

På nuværende tidspunkt er der realiseret et solcelleanlæg hos Topsil, og igangsat planlægning for et vindmølleprojekt hos FOSS.

a. Topsils har etableret sin solcellepark på ca. 10 MW. Solcelleparken producerer ca. 11.000 MWh/år, og vil resultere i en CO2-reduktion på ca. 2.000 ton CO2 om året

b. FOSS har planlagt at etablere en vindmølle på ca. 2 MW. Vindmøllen vil producere ca. 6.000 MWh/år, og vil resultere i en CO2-reduktion på ca. 1.100 ton CO2 om året.

Med Topsils og FOSS´s to energianlæg mangler kommunen yderligere energianlæg til vedvarende energi for at kunne opfylde klimaplanens klimaindsats 1.7 - svarende til en produktion på ca. 18.000 MWh/år, og som vil resultere i en CO2-reduktion på ca. 3.100 ton CO2 om året.

Den nuværende rest for opfyldelse af klimaindsats 1.7, kan dette eksempelvis opnås ved et solcelleanlæg på mellem 19 - 31 ha. Det er dog administrationens vurdering, at der ikke er noget marked for at realisere så små anlæg.

Til opfyldelse af klimaplanens overordnede mål om klimaneutralitet i kommunen opland i 2045, kan dette eksempelvis opnås ved et solcelleanlæg på mellem 266 - 465 ha.

Behandling af solcelleanlæg ved Skuldelev og Onsved

Det skal hermed oplyses, at der på udvalgsmødet for Plan og teknik den 4. juni, behandles sagen om et solcelleanlæg ved Skuldelev og Onsved på 79 ha.

Der oplyses i sagen, at dette anlæg både vil indfri opfyldelse af klimaindsatsen 1.7, og at det vil bidrage til at reducere ca. 1/5 af klimaplanen nuværende CO2-manko efter, at andelen til indfrielse af indsatsmålet om 35.000 MWh vedvarende energi er fraregnet.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant i denne orienteringssag.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Med denne sag orienteres udvalget om indsatsen for regulering af støjende rågekolonier på kommunale arealer i 2025.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Om råger

Råger er en sort kragefugl der i det tidlige forår samles i ynglekolonier i høje træer, for at udruge deres unger. Fuglelydene fra kolonierne er meget høje næsten hele døgnet rundt. Lydene kan være til stor gene, og f.eks. medføre søvnproblemer, hovedpine mv. for naboer til kolonien.

Lovgivning

Råger er fredede. Der er ikke jagttid på råger, og i artsfredningsbekendtgørelsen er der en særlig beskyttelse af alle fugles ynglekolonier. Som udgangspunkt er det derfor forbudt at beskadige eller forstyrre rågerne, deres æg og reder og deres ynglekolonier.

Naturstyrelsen kan jf. Bekendtgørelse om Vildtskader, give tilladelse til, at regulere råger, i tilfælde hvor støjen fra kolonierne udgør en sundhedsrisiko for mennesker. Det er et krav at rågekolonien ligger indenfor 200m af beboelse. Grundejeren skal give samtykke til at der udføres regulering, før der kan gives reguleringstilladelse.

Regulering i samarbejde med jagtforeninger

Formålet med Frederikssund Kommunes regulering er at nedbringe støjgenerne fra de rågekolonier på kommunale arealer, der ligger tæt ved bebyggede områder. Dem er der i 2025 syv af i Frederikssund Kommune. Derudover faciliterer Frederikssund Kommune i 2025 regulering på det privatejede areal Rosenhaven ved Gerlev, hvor lokale borgere har oplevet store gener i de sidste år.

Lokaliteterne er vist på kortbilag 1.

Reguleringen i maj juni måned foregår i samarbejde med lokale jagtforeninger, der skyder en del af rågerne i hver koloni. Reguleringen udføres af erfarne jægere i henhold til gældende lovgivning og med stort fokus på sikkerheden.

Vores erfaringer viser, at denne metode effektivt kan nedbringe støjgenerne. Det er dog også vores erfaring, at reguleringsindsatsen skal gentages i flere år før effekten viser sig.

Følgende jagtforeninger deltager i 2025 i reguleringsindsatsen

Ferslev-Vellerup Jagtforening – regulering i Skibby

Selsø Sogns Jagtforening – Regulering i Gerlev

Frederikssund og Omegns jagtforening – regulering i Frederikssund

Slangerup Jagtforening – regulering i Slangerup

Strategi for rågeregulering

Klima, natur og energi besluttede den 8. oktober 2024 (sag nr. 88), at der skal udarbejdes en strategi for rågeregulering. Administrationen har endnu ikke haft mulighed for at prioritere denne opgave, men forventer at igangsætte udarbejdelsen af strategien i 2025.

Inddragelse

Frederikssund Kommune er løbende i dialog med borgere i berørte områder og vurderer løbende, om der er behov for at igangsætte regulering på nye lokaliteter.

Der har siden 2022 været mange henvendelser fra borgere i Gerlev By, og i oktober 2022 overrakte Rågegruppen i Gerlevs kontaktperson en underskriftindsamling med 85 underskrifter fra borgere, der ønskede at kommunen opstartede en reguleringsindsats i Gerlev. Siden har Frederikssund Kommune afholdt flere møder med rågegruppen, og opstartede i 2023 regulering af rågekolonien ved Børnehuset i Gerlev. i 2024 har Frederikssund Kommune desuden faciliteret, at der reguleres i kolonien på det privatejede areal Rosenhaven, der grænser op til beboelsesområder i Gerlev.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Kortbilag 1 - rågekolonier med kommunal reguleringsindsats 2025

Resume

CONCITO har udarbejdet den første samlede statusrapport om kommunernes klimaplaner. Rapporten har til formål at dokumentere effekten af indsatsen samt identificere barrierer og forbedringspunkter, så Danmark kan nå målene om at reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70% og være et klimaneutralt samfund senest i 2050. Sagsfremstilling fremlægger hovedpointer fra statusrapporten og relatere dem til indsatserne/fremdriften i Frederikssund kommune.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

CONCITO har udarbejdet den første samlede statusrapport om kommunernes klimaplaner. Rapporten har til formål at dokumentere effekten af indsatsen samt identificere barrierer og forbedringspunkter. Første års monitorering giver allerede nu en pejling på tempo og retning i kommunernes klimaarbejde. Klima, natur, energi vil med denne sag blive orienteret om rapportens hovedpointer samt administrationens bemærkninger hertil. Sagen har sammenhæng til sag nr. 27 den 11. marts 2025, hvor Klima, natur og energi blev orienteret om status på Klimaplan 2045 for Frederikssund Kommune.

• Ambitiøse planer kræver forankring og ressourcer

  CONCITO anbefaler bl.a., at klimahensyn integreres på tværs af forvaltninger, og at der sikres tydeligt lederskab og tilstrækkelige ressourcer.

  Bemærkning:

  Frederikssund Kommune har organiseret klimaindsatsen som et program med programleder og styregruppe. Klimateamet i Center for By og Landskab har med de afsatte midler fra 2025 styrket indsatser inden for Klimatilpasning. Administrationen vurderer, at der er politisk og ledelsesmæssig opbakning til at realisere ambitionerne i klimaplanen inden for samtlige indsatsområder; Energi, Transport, Landbrug og natur, Klimatilpasning og Adfærd og forbrug.

• Fjernvarmeudrulningen er forsinket

  CONCITO anbefaler øget fokus på konvertering fra olie og gas og bedre information til borgere.

  Bemærkning:

  Klima, natur og energi har i maj 2025 med sag nr. 44 truffet beslutning om endelig godkendelse af varmeprojekt for Frederikssund By. Udrulningen i Frederikssund og Vinge er forsinket med mindst to år. I Skibby arbejdes der på at etablere et borgerdrevet fjernvarmeselskab, mens Slangerup afventer udmelding om tidsplan fra Vestforbrænding.

• Forbruget af fossile brændsler falder for langsomt

  CONCITO peger særligt på transport og industri.

  Bemærkning:

  Erhverv står for 58% af energiforbruget i kommunen. Energipartnerskabet med de store virksomheder i Frederikssund skal sikre udnyttelse af overskudsvarme. Projektet bliver dog forsinket grundet forsinkelse i fjernvarmeudrulningen. Administrationen vurderer at det er en stor styrke, at der er et energipartnerskab i Frederikssund.

• Behov for øget og inkluderende udbygning af vedvarende energi

  CONCITO opfordrer til realisering af vindprojekter, fokus på solceller og elektrificering.

  Bemærkning:

  Klimaplan 2045 indeholder tre VE-indsatser, som indtil videre forløber planmæssig:

  • 1.7 Udbygning af vedvarende energi
  • 1.8 Screening af tagarealer til VE
  • 1.9 Muligheder for solceller på kommunale tage

Ovennævnte indsatser kører som planlagt.

• Arealforbrug i byggeriet udfordrer klimaindsatsen

  CONCITO anbefaler bl.a. kvadratmeterloft og fokus på renovering.

  Bemærkning:

I klimaplanen er der en indsats om at fremme bæredygtig byudvikling. Kvalitetsprogrammet for Vinge blev vedtaget af Byrådet i marts 2024. Kvalitetsprogrammet er et styringsværktøj for dialog med udviklere om at opnå grøn og bæredygtig byudvikling. I 2025 udarbejdes en arkitekturguide til udviklere i Frederikssund Kommune, der også vil indeholde retningslinjer for bæredygtighed ved udarbejdelse af lokalplaner. Anbefalinger fra CONCITO inddrages i dette arbejde.

• Biltrafik stiger – kollektiv trafik og cykling stagnerer

  CONCITO anbefaler, at kommunerne øger deres opmærksomhed på mulighederne for at dæmpe og reducere biltrafikken især i områder, hvor det også giver gevinster for bymiljø, sikkerhed og trængsel.

Bemærkning:

Administrationen arbejder aktivt både med adfærdstiltag, udvidelse af cykelstinet og flere busafgange. Det er dog et langt sejt træk og der skal fortsat være øget fokus på at udvikle tiltag, der kan flytte flere fra bil til cykel og bus.

• Klimatilpasningsindsatser mangler metoder til fastsætte kvantificerbare mål

  CONCITO efterlyser nationale målbare indikatorer til hjælp for kommunernes arbejde

Bemærkning:

Klimaplan 2045 rummer kvalitative mål for klimatilpasning. Arbejdet med kvantificerbare indikatorer vil ske i forbindelse med planens revision og forhåbentligt efter nogle nationale retningslinjer.

• Ekstremvejrshændelser skal systematisk registreres

  CONCITO anbefaler øget datadeling og opdatering af relevante registre.

  Bemærkning:

  I forbindelse med koordinering af klimatilpasning lægges en plan for, hvordan registrering af observationer som fx. oversvømmelser bedst kan registreres og deles.

• Forbrugsbaserede udledninger skal i fokus

  CONCITO anbefaler en politisk drøftelse af indsatser til reduktion af forbrugsrelaterede og hvordan klimahensyn kan integreres på tværs forvaltninger og i kommunens politikker, planer og øvrige dagsordener. Dette kan eksempelvis løftes igennem kommunal klimabudgettering.

Bemærkning:

Danmark har et af verdens højeste forbrugsaftryk. Frederikssund Kommune arbejder med at reducere egne forbrugsudledninger gennem bl.a. bæredygtige indkøb. Klimaplanen indeholder en indsats om Klimahensyn i politiske beslutninger. På baggrund af indsatsen har Administrationen medvirket til opstart et udviklingsspor under Klimaalliancen omkring udvikling af en guide til klimabudgetter, samt afdækning af udfordringer for udvikling af en fælleskommunal beregningsmodel til klimabudgetter. Projektet forventes afsluttet inden udgangen af 2025, hvorefter der skal tages stilling til implementering af indsatsen. Det forventes, at guiden for klimabudgetter også vil egne sig til indsatsen for forbrugsbaserede udledninger.

CONCITOS statusrapport og anbefalinger giver samlet overblik over, hvor det er vigtigt at rette fokus i forbindelse med revisionen af planen. Klimaplanerne skal revideres minimum hvert femte år. Det betyder, at Frederikssund Kommune senest i 2028 skal vedtage en revideret klimaplan.

Det er administrationens vurdering, at Frederikssund Kommune er på rette vej med nuværende tempo for gennemførelse af klimaindsatserne.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Administrationens bemærkninger til Concitos statusrapport
• Sammenfatning og anbefalinger - Status på kommunernes klimahandling april 2025 ver1.2

Resume

Danmarks Naturfredningsforening vil rejse et fredningsforslag om fredning af Strø Bjerg og Vildbjerg. I alt foreslås et område på 277 ha fredet, hvoraf 11 ha ligger i Frederikssund Kommune.

Danmarks Naturfredningsforening rejser selv fredningsforslaget uden deltagelse fra de tre kommuner.

Formålet med fredningen er at sikre de geologiske og landskabelige værdifulde åse mod råstofgravning.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Danmarks Naturfredningsforening vil rejse et fredningsforslag om fredning af Strø Bjerg og Vildbjerg. I alt foreslås et område på 277 ha fredet, hvoraf 11 ha ligger i Frederikssund Kommune. De resterende områder ligger i henholdsvis Hillerød Kommune (265 ha) og Halsnæs Kommune (0,24 ha).

Formål med fredningen:

Strø Bjerg og Vildbjerg samt det mellemliggende dalstrøg er dele af en markant og meget værdifuld, større geologisk formation, en ås-dannelse, som fremtræder meget bemærkelsesværdigt i landskabet over en lang strækning.

Regionen vil i næste råstofplan udpege et råstofgraveområde på Strø Bjerg. Formålet med fredningen er derfor at sikre de geologiske og landskabeligt meget værdifulde åse Strø Bjerg og Vildbjerg mod råstofgravning.

Formålet med en fredning af området er at sikre de geologiske og landskabeligt meget værdifulde åse Strø Bjerg og Vildbjerg mod råstofgravning, som ville ødelægge de landskabelige og geologiske værdier, som er udpeget som værende af national betydning.

Fredningsforslagets afgrænsning:

Fredningsforslagets område støder mod nordvest op mod kommunegrænsen mod Halsnæs kommune og samtidig den eksisterende fredning af den vestlige del af Strø Bjerge (Lundebakke og Vildbjerg).

Herfra følges åsen mod sydøst og øst ca. 5 km indtil ådalen omkring Gørløse Å, der herefter følges mod sydøst ca. 1½ km indtil ås-bakken Vildbjerg, der følges indtil grænsen af statsskoven Lystrup Skov, se kort bilag.

Budget:

Af budgetoverslaget skønnes det, at Frederikssund Kommune forholdsmæssige andel af de skønnede fredningserstatninger vil udgøre 26.150 kr.

Inddragelse

Danmarks Naturfredningsforening rejser fredningsforslaget uden inddragelse fra Frederikssund Kommune.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Hvis fredningsforslaget gennemføres, vil den forholdsmæssige andel af de skønnede fredningserstatninger udgøre 26.150 kr., som vil blive afholdt indenfor udvalgets eksisterende ramme.

Bilag

• Fredningskort 11122024.jpg

Resume

Inge Messerschmidt (O) og Anne Sofie Uhrskov (V) har anmodet om at få optaget en sag på Byrådets dagsorden angående kommunens indkøb af "turbokyllinger".

Indstilling

Det indstilles, at:

1. undersøge i hvor store mængder Frederikssund Kommune indkøber turbokyllinger
2. beslutte at forbyde indkøb af kød fra turbokyllinger i alle kommunens institutioner
3. undersøge hvorvidt vores selskab Mad til hver dag anvender turbokyllinger

Historik

Beslutning fra Byrådet, 28. maj 2025, pkt. 109:

Der var enighed om at sende sagen til behandling i Klima, natur og energi.

Fraværende: Niels Martin Viuff (C), Morten Skovgaard (V).

Sagsfremstilling

Inge Messerschmidt (O) og Anne Sofie Uhrskov (V) har, jf. styrelseslovens § 11, stk. 1 samt forretningsordenen § 3, anmodet om at få optaget følgende på Byrådets dagsorden:

Det indstilles at:

• undersøge i hvor store mængder Frederikssund Kommune indkøber turbokyllinger.
• beslutte at forbyde indkøb af kød fra turbokyllinger i alle kommunens institutioner.
• undersøge hvorvidt vores selskab Mad til hver dag anvender turbokyllinger.

Sagsfremstilling:

Gennem de seneste år er der kommet mere fokus på dyrevelfærd i fødevareproduktionen. Mange kommuner landet over har taget initiativ til at forbedre forholdene for slagtekyllinger. Der kan bl.a. nævnes Roskilde, Aarhus og Hørsholm. Andre kommuner som Allerød er i gang med at behandle forslaget.

Turbokyllinger, også kendt som Ross 308, bliver avlet til at vokse fra 50 g, når ægget klækkes, til over 2 kilo på ca. 33 dage. Lidt over en måned, hvilket medfører store gener for kyllingerne som bl.a. organsvigt og gangbesvær. Samtidig går der ca. 20 kyllinger pr. m2, hvilket medfører, at det nærmest er umuligt for kyllingerne at leve naturligt.

Dansk Folkeparti og Venstre mener, at det er på tide, at Frederikssund Kommune også stopper for indkøb af turbokyllinger.

På spørgsmål stillet til forvaltningen lyder det i svaret at “Frederikssund Kommunes kantine har i 2024 indkøbt 951,4 kg. Kylling hvoraf de 2 kg ikke er turbo/hurtig voksende kylling”.

Det må betyde at der til kantinen er indkøbt 949,4 kg turbokylling.

Frederikssund Kommune indgår derudover i §60-selskabet MAD til hver DAG. Det vil bero på en større analyse i samarbejde med disse leverandører, at kunne besvare dine spørgsmål nærmere. En sådan analyse derfor kan ikke igangsættes uden nærmere politisk beslutning.

Flere børnehuse i Frederikssund kommune har besluttet frokostordning. Det bør derfor også undersøges, om der her bruges turbokyllinger.

Ved at stoppe for indkøb af turbokyllinger kan Frederikssund Kommune tage et vigtigt skridt mod bedre dyrevelfærd og samtidig sende et signal om, at vi ikke accepterer unødvendig lidelse for dyrene.

Sagsfremstilling

Sammen om Værebro Å

Egedal og Roskilde kommune har taget initiativ til et samarbejde mellem kommuner og forsyninger i oplandet til Værebro Å om en helhedsorienteret planlægning i ådalen. Området rummer mange lavbundsarealer og er derfor relevant i forhold til arbejdet med grøn trepart. Samtidig har området potentiale til at blive et stort, sammenhængende ådals-projekt med en lang række synergieffekter for biodiversitet, vandhåndtering, rekreative værdier mv. Administrationen stiller sig positivt overfor samarbejdet og vil gerne deltage i det videre arbejde, der dog kun omfatter mindre arealer i Frederikssund Kommune. Der arbejdes videre med et kommissorium for samarbejdet.

Bilag

• Sagsliste til Klima, natur og energi 2025

Indstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.

Beslutning

-