Frederikssund Kommunes logo

Klima, natur og energis møde den 14. marts 2023

Byrådssalen, mødelokale F 1 kl. 08.45

Referat
Fold alle punkter

19Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.

Udvalget ønsker en status på skovrejsningsprojekter.

20Beslutning om frigivelse af midler til kystsikring af Frederikssund midtby

Resume

Med denne sag skal udvalget beslutte, om der skal frigives midler fra anlægsbudgettet til udvikling af kystbeskyttelsesprojektet 'Frederikssund møder vandet - livet mellem by og fjord' (Frederikssund midtby). Midlerne skal sikre projektets fremdrift, henimod et færdigt udbud ved udgangen af 2024.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der frigives anlægsmidler i 2023 på 2,8 mio. kr. til arbejdet med udvikling af kystbeskyttelse af Frederikssund midtby.
  2. Der frigives anlægsmidler i 2023 på 0,6 mio. kr. til medfinansiering af kunst integreret i projektet til kystbeskyttelse af Frederikssund midtby.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Der er i budget 2023-2026 afsat i alt 25,8 mio. til kystbeskyttelse af Frederikssund midtby og Fjordlandet. Administrationen søger med denne sag om at få frigivet en del af midlerne til udvikling af kystbeskyttelsesprojektet i Frederikssund midtby. For at sikre fremdrift i projektet, forventes det nødvendigt at frigive 2,8 mio. kr.

Udgifter til projektet "Frederikssund møder vandet - livet mellem by og fjord" frem til udbud

Projektets udgifter forventes at være 3,4 mio. kr., hvoraf 0,6 mio. kr. bliver dækket af støttemidler fra partnerskabet "Byerne og det stigende havvand" (partnerskab mellem Realdania og Miljøministeriet).

Midlerne skal gå til finansiering af rådgivning til: skitsering, udarbejdelse af projektforslag, udarbejdelse af myndighedsprojekt, udførsel af de nødvendige analyser, borgerinddragelse samt projektering og udbud af anlægsprojektet.

Såfremt udvalget frigiver de nødvendige midler, forventer administrationen, at der er udarbejdet et færdigt projektforslag og en færdig myndighedsansøgning ved udgangen af 2023. Dette skal ligge til grund for projektering og udbud af et anlægsprojekt i 2024.

Administrationen har indgået aftale med rådgivere, der skal bistå med rådgivning frem til, der er indgået aftale med en entreprenør om anlægsprojektet.

Frederikssund møder vandet - kunsten mellem by og fjord

Frederikssund Kommune søgte i januar Statens Kunstfonds pulje: "Kunst i det offentlige rum: Samarbejdsprojekt". Vi søgte om midler til at skabe kunst, der kan integreres i kystbeskyttelsesprojektet.

Vi har fået tilsagn om, at vi får en bevilling på 600.000 kr. samt rådgivning fra kunstfonden. Kunstprojektet kræver kommunal medfinansiering på 600.000 kr., som finansieres af det allerede afsatte budget til kystbeskyttelsesprojektet.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Der er i budget 2023 afsat anlægsmidler på 12,7 mio. kr. til kystbeskyttelsesprojektet "Frederikssund møder vandet - livet mellem by og fjord" (Frederikssund midtby).

I nærværende sag søges der samlet frigivet 3,4 mio. kr. af de afsatte anlægsmidler til projektet.

21Beslutning om udlednings-scenarie for spildevand fra Vinge

Resume

Novafos har ansøgt Frederikssund Kommune om tilladelse til medbenyttelse af Marbækrenden for udledning af regnvand fra Vinge SV. Af ansøgningen fremgår, at lodsejere langs vandløbet overvejende er i mod muligheden for medbenyttelse af Marbækrenden. Administrationen redegør i sagen om muligheden for tvungen medbenyttelse. Da denne løsning kan trække ud ved evt. klagesager, foreslår administrationen en mere fremtidssikring løsning med at etablere en fjordledning, der kan lede regnvand direkte i Roskilde Fjord. Fordele og ulemper ved denne og andre alternativer er beskrevet i Bilag 1.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Godkende, at der arbejdes videre med "Alternativ 1 - Fjordledning"

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 6. december 2022, pkt. 127:

Udsat.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V)

Beslutning fra Klima, natur og energi, 17. januar 2023, pkt. 4:

Jørgen Bech (V) stillede forslag om, at der arbejdes videre med alternativ 5.

For stemte: Jørgen Bech (V), Ole Frimann Hansen (F) og Søren Andreasen Weimann (B)

Imod stemte: Jesper Wittenburg (A) og Poul Erik Skov Christensen (A)

Undlod at stemme: Hans Andersen (V) og John Schmidt Andersen (V)

Ændringsforslaget tiltrådt.

Poul Erik Skov Christensen (A) begærer sagen i Byrådet.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 25. januar 2023, pkt. 15:

Drøftet.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Rasmus Petersen (Ø)

Anna Poulsen (F).

Beslutning fra Byrådet, 1. februar 2023, pkt. 13:

Sagen sendes retur til fornyet behandling i Klima, natur og energi som følge af nye oplysninger.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D).

Beslutning

Udsat. Der skal afholdes et dialogmøde ml. lodsejere og udvalg, inden sagen genbehandles. NOLA inviteres med til dialogmødet.

Fraværende: Hans Andersen (V).

Sagsfremstilling

Yderligere udbygning af Vinge SV kræver fremtidssikret afvandingsløsning

Udbygning af den del af Vinge, som skal afvande til Marbækrenden (Vinge SV), kan ikke blive igangsat, før Frederikssund Kommune har truffet beslutning om permanent løsning for udledning af regnvand fra området. Marbækrenden er et rørlagt vandløb, hvorfor nye udledninger kræver afgørelse om medbenyttelse efter vandløbsloven. Administrationen kan først meddele udledningstilladelse, når der er opnået tilladelse til medbenyttelse. Afgørelse om medbenyttelse kan påklages. En klage over medbenyttelse vil stoppe muligheden for afvanding, indtil der foreligger en afgørelse fra klagenævnet.

Der er tilstrækkelig kapacitet i vandløbet til fase 1 og 2, men lodsejere ønsker ikke medbenyttelse

Marbækrenden er af rådgiver i 2020 blevet vurderet til at have tilstrækkelig kapacitet til at kunne modtage planlagte udledninger fra Vinge SV (etape 1 og 2, jf. vedlagte kort). Administrationen vurderer ikke, at der er nye forhold, der ændrer på denne vurdering. Det er ikke undersøgt, hvorvidt der er kapacitet i rørledningen til udledninger fra fremtidige projekter, som fx yderligere udbygninger af Vinge, motorvejen, m.m., men der vil sandsynligvis skulle findes andre løsninger til disse udledninger.

På den baggrund har Novafos ansøgt Frederikssund Kommune om medbenyttelse af Marbækrenden, til udledninger fra planlagte bebyggelser syd for S-banen, "etape 1" (se Bilag 2 - kort). Senere vil Novafos sende en ny ansøgning om medbenyttelse til udledning fra planlagte bebyggelser nord for S-banen, "etape 2" (Se Bilag 2 - kort). Novafos har udsendt naboerklæringer til lodsejere langs vandløbet med tilbud om kompensation, samt at Novafos har en fremtidig part i vedligeholdelsesudgifter. 8 ud af 17 lodsejere har givet positiv tilbagemelding, mens 2 ikke har taget stilling. De resterende ønsker ikke at give tilsagn til medbenyttelsen.

Mulighed for afgørelse om tvungen medbenyttelse - men afgørelse kan påklages

Frederikssund Kommune har mulighed for på baggrund af ansøgningen og vurderingen af rørets kapacitet at træffe afgørelse om medbenyttelse i henhold til vandløbsloven. Vandløbet er et offentligt vandløb, og det daglige vedligehold tilfalder derfor vandløbsmyndigheden (kommunen). Så længe der ikke er afvandingsmæssige problemer, har det derfor ikke nogen økonomisk konsekvens for lodsejerne, at kommunen giver medbenyttelsestilladelse til Novafos. Når rørledningen er udtjent, vil vandløbsmyndigheden skulle træffe en afgørelse om renovering, hvor udgifterne vil blive fordelt mellem medbenyttere og lodsejere efter et nytteprincip. Der er en beregnet restlevetid på Marbækrenden på ca. 20 år. Kommunen er i gang med at planlægge et vedligehold af rørledningen, for at sikre at Marbækrenden lever op til sin beregnede kapacitet. Afgørelsen om medbenyttelse kan påklages med opsættende virkning. Med den store andel af lodsejere, som er negative over for medbenyttelsen, er der stor sandsynlighed for, at afgørelsen vil blive påklaget, hvilket vil trække sagen ud. Fordele og ulemper ved scenariet er beskrevet i Bilag 1.

Mulighed for alternativ løsning - Anlæg af ledning fra Vinge direkte til Roskilde Fjord - Anbefales

Administrationen og Novafos har derfor i samarbejde udarbejdet alternative forslag, herunder muligheden for anlæg af en ny fjordledning (alternativ 1), med kapacitet til udledninger fra fremtidige projekter. Dette alternativ kræver et nyt spildevandstillæg men er endnu ikke nærmere undersøgt, herunder placering af ledningens tracé, tekniske og administrative udfordringer m.m.. Der vil fx skulle gives udledningstilladelse til N2000-området i Roskilde Fjord, men administrationen vurderer, at løsningen er teknisk mulig.

Administrationen og Novafos anser dette som den bedste løsning, med de største fremtidsperspektiver. Fordele og ulemper ved alternativet er beskrevet i Bilag 1.

Andre alternativer - opdimensionering af vandløb eller fritlægning af Marbækrenden

Andre alternative løsninger er at tilbyde lodsejere en opdimensionering af rørene for at acceptere medbenyttelse (alternativ 2), fritlægning af Marbækrenden (alternativ 3), eller omklassificering af Marbækrenden til et spildevandsteknisk anlæg (alternativ 4).

Fordele og ulemper ved de forskellige alternativer er beskrevet i Bilag 1.

Supplerende sagsfremstilling til møde i Klima, natur og energi den 17. januar 2023

Nødvendighed for afklaring af vandhåndtering i Vinge

Udviklingen af Vinge by er godt i gang og derfor er der et særligt behov for at fremtidssikre byens yderligere udviklingspotentiale. For nuværende er byudviklingen begrænset til udviklingen i den østlige del af byen, med oplande til Sillebro Å. Der er flere konkrete projekter i gang, som er beliggende i den centrale del af Vinge, hvor vandhåndteringen skal håndteres i Marbækrenden. For nuværende er vandhåndteringen for byggeri af Innovater og Domea med tilhørende infrastruktur udfordret, da vandet ikke kan ledes til Marbækrenden. Der er fundet en midlertidig løsning, men denne er ikke fremtidssikret og der skal hurtigst muligt findes en anden permanent løsning.

De første boliger tages i brug sommeren 2024.

Der er igangsat planlægningen for boliger omkring Fællesmagasinet som en del af 8-punktsplanen, hvor udviklingen også er udfordret af vandhåndteringen til Marbækrenden.

Mange projekter er derudover udsat, da der ikke er fundet en permanent vandhåndteringsløsning for oplandet for Marbækrenden. At man kun kan udvikle i den østlige side af Vinge, giver således flere større konkrete udfordringer for den videre udvikling af byen.

På Bilag 3 er med rødt markeret de udviklingsområder, hvor udviklingen er udfordret, eller helt udsat, pga. manglende afklaring af vandhåndteringen til Marbækrenden.

Mulighed for åbning af Marbækrenden med naturlig slyngning

Fritlægning af Marbækrenden (alternativ 3, se Bilag 1.2) tager udgangspunkt i, at vandløbet fritlægges i det eksisterede tracé. Klima, natur og energi ønskede ved mødet den 6. december 2022 at få uddybet muligheden for, at vandløbet ved åbningen genslynges til et naturlig forløb (alternativ 5, Bilag 1.2).

I praksis vil en fritlægning i begge scenarier ske fra Fjordlandsvejen og nedstrøms, da det ikke vil være teknisk muligt at krydse vejen med et åbent vandløb.

Ved en fuld åbning og genslyngning vil vandløbet i videst mulige udstrækning blive placeret, så det følger terrænet med ”naturlige” slyngninger. Marbækrenden vil ved dette scenarie blive mellem 500 – 750 meter længere end det er i dag. Marbækrenden har flere strækninger med et godt fald, og administrationen forventer, at en genslyngning vil kunne skabe et vandløb med mulighed for at opnå god økologisk tilstand.

En genåbning og slyngning af Marbækrenden kan gennemføres enten ved frivillige aftaler eller ekspropriation.

Administrationen vurderer, at projektet vanskeligt kan gennemføres ved frivillige aftaler. Et åbent vandløb optager arealer og er en barriere for lodsejerne for at kunne færdes på ejendommen. Et genslynget vandløb øger den negative påvirkning af arealudnyttelsen, hvilket normalt vil medføre stor modstand hos lodsejere. Enkelte lodsejere kan komme til at opleve større arealpåvirkninger, hvor terrænet ligger lavt og åbningen af vandløbet eventuelt skaber et vådområde. Dette er endnu ikke undersøgt.

Projektet kan gennemføres ved ekspropriation, hvis kommunen vurderer, at almenvellet kræver det. Ekspropriationsprocessen følger bestemmelserne i lov om offentlige veje. Ekspropriationsprocessen kan forventes at tage mellem 1 til 3 år.

De økologiske, økonomiske, tekniske og landskabelige konsekvenser ved at genslynge et vandløb, samt opbakningen fra lodsejerne, vil skulle afdækkes i en forundersøgelse. På denne baggrund, kan der træffes beslutning om at gennemføre et anlægsprojekt, med tilhørende myndighedsbehandling. Det samlede forløb forventes at kunne tage 5-10 år. Omkostningerne til at gennemføre fritlægning og genslyngning vurderes at være mellem 10 til 20 millioner kr., som skal afholdes af Frederikssund Kommune.

Arbejdet med en åbning og genslyngning af Marbækrenden løser ikke det akutte problem med vandhåndtering fra Vinge SV, og administrationen anbefaler derfor fortsat etablering af en fjordledning (alternativ 1, se bilag 1.2). En fjordledning er ikke til hinder for, at man samtidigt eller i fremtiden arbejder for en genslyngning af Marbækrenden, med henblik på at skabe et naturligt vandløb.

Bilag 1.2 er opdateret med alternativ 5, siden udvalgsmødet i december.

Supplerende sagsfremstilling til møde i Klima, natur og energi den 14. marts 2023

I forbindelse med den politiske behandling af sagen er der opstået en række spørgsmål, som herunder afdækkes. Novafos deltager ved mødet og orienterer om det aktuelle behov for at afvande Vinge SV.

Nødvendigheden for en permanent løsning på håndteringen af overfladevand i Vinge SV

Sagen er forelagt til politisk behandling, da det er vigtigt, at der findes en permanent løsning for håndteringen af overfladevand i Vinge SV. Novafos har ikke mulighed for at forsyne området, før der foreligger en udledningsmulighed til Roskilde Fjord. For de områder, der allerede er bygget/er i gang med at blive bygget har Novafos etableret en midlertidig løsning til at håndtere regnvandet, indtil udledning til Roskilde Fjord er mulig. Dette indebærer, at overflade-spildevandet (regnvand m.m.) lige nu pumpes gennem kloaksystemet, som jf. spildevandsplanen kun skal håndtere husspildevand. Denne løsning bevirker, at der ikke er yderligere kapacitet på denne spildevandsledning.

Novafos vurderer ud fra nuværende erfaringer, at det ikke er muligt at nedsive regnvand i det pågældende område af Vinge i et omfang, der gør at Novafos kan varetage sin forsyningsforpligtelse. Jordbunden er ikke egnet til nedsivning i det nødvendige omgang, og der er desuden en pesticid-forurening i området, der ikke ønskes mobiliseret ved en omfattende nedsivning i området. Lokal afledning af regnvand (LAR-løsninger) kan ikke håndtere regnvand fra større områder som Vinge SV. Vandet skal stadig ledes til en recipient som fx Marbækrenden eller Roskilde Fjord.

I det udfordrede område (markeret på Bilag 3) er øvrige planer for udvikling udsat. Administrationen oplever, at bygherrer er tilbageholdende med at investere yderligere i området, før der er fundet en løsning på håndteringen af overfladevand.

Udgifter fordeles mellem Novafos og Kommunen, alt efter hvilket alternativ der arbejdes med

Novafos må som forsyningsvirksomhed kun afholde udgifter til det minimum, der kræves for at aflede vandet, hvilket for alle alternativer (undtaget genåbning af vandløbet) vil være selve anlægsarbejdet, uden ekspropriation. For alternativ 5 (åbning i naturligt forløb) har administrationen og Novafos ikke været i dialog omkring fordeling af udgifter. Normalt vil udgifter til et vandløbsprojekt skulle afholdes udelukkende hos kommunen. Den del af udgifterne, som ikke udgøres af ekspropriation eller merværdien ved en slyngning, vil eventuelt kunne overtages af Novafos gennem en partsfordeling. Novafos’ udgifter betales i sidste ende af borgerne gennem taksterne, som vil øges i en årrække, alt efter hvilket alternativ, der vælges. Fx vil taksten for alternativ 1 (fjordledningen) ud fra Novafos beregninger stige med omkring 0,5-1,5 kr./m3/år over 50-75 år. Dog vil evt. bidrag til et vandløbsprojekt som udgangspunkt ikke kunne afskrives, men afregnes 100 pct. to år efter udgiften er afholdt. Taksten vil derfor blive påvirket forskelligt alt efter hvilket scenarie for udledning, der vælges.

Alle løsningerne vil kunne påklages med opsættende virkning, men sandsynligheden for dette er lav for alternativ 1

Gennemførsel i alle alternativerne kræver flere afgørelser af relevante myndighed. Klager vedrørende ekspropriationsbeslutninger har ikke opsættende virkning, mens klager vedrørende afgørelser truffet efter vandløbsloven (medbenyttelse), naturbeskyttelsesloven (§ 3) eller miljøbeskyttelsesloven (udledningstilladelser), har opsættende virkning. I øjeblikket går der omkring 3 år fra en klage indgives, før behandlingen i klagenævnet starter.

Administrationen vurderer, at sandsynligheden for, at udledningstilladelsen i forbindelse med alternativ 1 (fjordledning) påklages, er lav, da lodsejere vil blive påvirket minimalt, ud over i selve anlægsfasen. For alternativ 5 (åbning i naturligt trace), vurderer administrationen, ud fra kontakt med lodsejere langs vandløbet, at der er stor sandsynlighed for, at vandløbsafgørelsen vil blive påklaget med opsættende virkning.

Det er et vilkår for udledningstilladelsen af vandet renses til BAT (Best Availiable Technique) inden udledning, hvilket vil gælde for alle alternativer. Dette vil typisk være gennem våde regnvandsbassiner, hvis endelige størrelse dog kan komme til at afhænge af det valgte alternativ.

Nytteprincippet

I scenarie 1 er omtalt, at udgifter i forbindelse med en fremtidig renovering af det rørlagte vandløb vil blive fordelt efter et ”nytteprincip”, som kan fastlægges i forbindelse med, at en medbenyttelse af røret gennemtvinges eller som forlig ved vandløbsmyndighedens tilladelse til renoveringsprojektet. De enkelte bidragsydere pålægges pligt til at indgå i bidragsfordelingen efter en nærmere angiven fordelingsnøgle. Fordelingsnøglen udarbejdes efter nytteprincippet, dvs. bidragets procentvise størrelse afhænger af, hvilken nytte den pågældende bidragsyder har af projektet. Det endelige bidrags størrelse afhænger derfor både af de samlede projektudgifter og fordelingsnøglen. Hvis der ikke kan opnås enighed, træffes en egentlig afgørelse om bidragsfordeling af en taksationskommission og kan påklages til en overtaksationskommission.

Bidragsydere vil typisk være ejere (lodsejere langs vandløbet) og andre (fx Novafos eller andre med udledningstilladelser til vandløbet), der opnår nytte ved en foranstaltning.”

Videre proces

Administrationen anbefaler fortsat, at der kan arbejdes videre med alternativ 1 for hurtigst muligt at fremtidssikre vandhåndteringen i Vinge SV.

Da sagen ved Klima, natur og energis udvalgsmøde 17. januar 2023 blev begæret i Byrådet, vil sagen igen blive sendt videre til behandling i Økonomiudvalget samt Byrådet, medmindre begæringen trækkes tilbage.

Hvis den politiske behandling godkender administrationens indstilling om at arbejde videre med alternativ 1 (fjordledning), overgår sagen fra at omhandle vandløb til at være en sag om spildevand. Den videre proces i sagen består blandt andet af et nyt spildevandstillæg og en udledningstilladelse til Roskilde Fjord. Der vil derfor blive oprettet en ny sag, som forelægges Plan og teknik, som er fagudvalg for spildevandsområdet.

Uanset hvilket alternativ der godkendes politisk, er der behov for at gennemføre undersøgelser af blandt andet de fysiske, juridiske, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af at gennemføre alternativet. Herefter vil en ny sag blive fremlagt til politisk behandling inden en endelig godkendelse af løsningen. Undtagelsen til dette er scenarie 1 (tvungen medbenyttelse), som administrationen er bemyndiget via delegationsplanen til at gennemføre uden politisk godkendelse.

Inddragelse

Novafos har haft dialog med lodsejere både enkeltvis og ved borgermøde. Frederikssund Kommune er løbende i dialog med Novafos om projektet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

22Beslutning om godkendelse af varmeprojekt for Skuldelev Energiselskab

Resume

Denne sag omhandler etablering af tre mindre elkedler og en akkumuleringstank ved Skuldelev Energiselskab A.m.b.a, der skal være med til at mindske brug af naturgas i varmeforsyningen. Varmeprojektforslaget viser positiv samfundsøkonomi. Varmeprojektet har været i 4 ugers høring. Der er ikke indkommet bemærkninger i høringsperioden. Klima, natur og energi skal beslutte, om varmeprojektet skal godkendes endeligt.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Varmeprojekt om elkedler og akkumuleringstank til Skuldelev Energiselskab A.m.b.a. godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Hans Andersen (V).

Sagsfremstilling

Det eksisterende anlæg på Skuldelev Energiselskab A.m.b.a. indeholder en naturgasmotor, en naturgaskedel, solfangere og en biomassekedel på flis, der står for henholdsvis 8,9 %, 5,7 %, 23,7 % og 61,7 % af produktionen. I tilknytning til værket er der 2 akkumuleringstanke.

Varmeprojektet omfatter etablering af tre mindre elkedler, der skal erstatte naturgaskedelen og mindske brug af naturgas som brændsel i varmeproduktionen. Dertil skal en af de eksisterende akkumuleringstanke erstattes med en ny større akkumuleringstank, der både skal gøre det muligt at have en højere udnyttelse af de eksisterende solfangere og sikre fleksibilitet i driften af elkedlen. Hvis projektforslaget godkendes endeligt, vil produktionsfordelingen være 4,9 % fra naturgasmotoren, 23,9 % fra solfangere, 56,3 % fra biomassekedlen og 14,9 % fra elkedlen.

Positiv samfundsøkonomisk fordel på 27,2 mio. kr.

Projektforslaget viser en samfundsøkonomisk fordel på 27,2 mio. kr., sammenlignet med referencescenariet, som er produktion på det eksisterende anlæg uden ændringer i produktionen. De følsomhedsberegninger, der er udført på samfundsøkonomien viser, at projektforslaget er den samfundsøkonomisk bedste løsning sammenlignet med referencescenariet. Projektforslagets positive samfundsøkonomi skyldes især, at Skuldelev Energiselskab A.m.b.a. forventer at modtage betaling for at stille de nye elkedler til rådighed for regulering af elmarkedet, kaldet regulerkraftmarkedet. Elkedlerne kan med meget kort varsel bruge store mængder strøm til at producere fjernvarme og kan slukkes lige så hurtigt igen, når elproduktion og -forbrug er kommet i balance. Hvis der ikke skulle være brug for varmen umiddelbart i fjernvarmesystemet, kan akkumuleringstankene gemme varmen til senere. En elkedel i kombination med en akkumulator er derfor attraktiv på regulerkraftmarkedet. Elmarkedets udvikling i fremtiden er usikker, da det ikke vides, hvor mange aktører der i fremtiden vil byde ind på regulerkraftmarkedet. Derfor er det uvist, om Skuldelev Energiselskab A.m.b.a. vil få en stor indtægt ved at stå til rådighed for elmarkedet. Følsomhedsberegninger på modtagelse af mindre rådighedsbetaling viser, at projektforslaget har en robust samfundsøkonomi. I de samfundsøkonomiske beregninger skal anvendes gaspriser udmeldt af Energistyrelsen i februar 2022, der udgør 1/4-1/6 af de faktiske langsigtede gaspriser i november 2022, der er lavere end de faktiske gaspriser, der gælder i januar 2023. Hvis gaspriserne fortsætter med at være højere end forventet af Energistyrelsen, styrker det økonomien i at erstatte naturgaskedlen med elkedler.

Klimarigtig løsning - og billigere for forbrugeren

Med omlægningen af produktionen på Skuldelev Energiselskab A.m.b.a. ses også en klimamæssig gevinst, hvor forbruget af fossile brændsler mindskes og CO2-udledningen reduceres kraftigt.

Projektforslaget viser, at prisen på produktion af varme for Skuldelev Energiselskab A.m.b.a. bliver billigere, hvilket gør varmeprisen billigere for forbrugerne. For et standardhus på 130 m3 som bruger 18,1 MWh pr. år vil der være en estimeret årlig besparelse på ca. 4.600 kr. Reduktionen i forbrugerpriser vil dog være stærkt afhængig af den fremtidige rådighedsbetaling fra elsystemet og udviklingen i energipriser.

Ingen VVM-pligt

Den nye varmeproduktion hos Skuldelev Energiselskab A.m.b.a. er screenet for VVM-pligt. Afgørelsen blev, at omlægningen af produktionen ikke er omfattet af krav om udarbejdelse af Miljøkonsekvensrapport.

Inddragelse

Varmeprojektet har været i 4 ugers høring hos høringsberettigede jf. projektbekendtgørelsen. Der er ikke indkommet bemærkninger i høringsperioden.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

23Beslutning om offentlig høring af udkast til Naturhandleplan 2023-28

Resume

Dette udkast til Naturhandleplan 2023-27 udmønter Naturstrategiens mål og visioner i principper for prioritering af indsatser i planperioden 2022-2027. Med sagen kan udkastet sendes i otte ugers offentlig høring.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Udkast til Naturhandleplan 2023-27 godkendes til 8 ugers offentlig høring.

Beslutning

Anbefales. Udkastet bør sendes i høring i alle fagudvalg.

Fraværende: Hans Andersen (V).

Sagsfremstilling

Byrådet har i april 2022 vedtaget en Naturstrategi 2022-27, en strategi for naturforvaltning med visionen om ” at styrke den grønne indsats...”. Samtidig besluttede Byrådet at igangsætte udarbejdelse af en Naturhandleplan, der skal udmønte Naturstrategiens visioner og mål. Dette udkast til naturhandleplan 2023-27 indeholder mål samt overordnede principper og indsatser, som danner grundlag og retningen for prioritering af indsatser. Derudover indeholder handleplanen en oversigt over tidspunkt for forventet igangsættelse af indsatser samt aktuelle finansieringsmuligheder (Handleplanen s. 29 Plan for indsatser 2023-2027).

Naturhandleplanen viser vejen for, hvordan Frederikssund Kommune ønsker at samarbejde og indgå partnerskaber med lodsejere, borgere, frivillige, lokalsamfund, virksomheder og grønne organisationer, når indsatserne skal gennemføres. Planen understreger det vigtige i at udarbejde planer for, hvordan naturarealer skal plejes, så vi sikrer, at vi når vores målsætninger. Ligesom ved arbejdet med Grøn Plan i 2017-2018, inddrages relevante aktører i at udvikle plejeplanerne.

I handleplanen er primært medtaget de indsatser, som kan indgå i en samlet prioritering, og hvor Frederikssund Kommune har mulighed for at gøre en forskel. Derfor fremgår myndighedsopgaver, som Frederikssund Kommune løbende er forpligtet til at varetage, ikke af planen. Hvor andre myndigheder eller private lodsejere har ansvaret, er indsatser kun medtaget, hvis kommunen kan bidrage i mindre omfang med vejledning og samarbejde med de relevante aktører.

Udmøntning af naturhandleplanens indsatser foreslås fulgt af Klima, natur og energi ved en årlig status. Mange af indsatserne er finansieret af de aktuelle budgetter, men flere indsatser kræver ny finansiering. I 2023 vil indsatserne kunne dækkes inden for budgettet. Det fremgår af handleplanen, hvilke indsatser, der planlægges at starte i 2023 og dermed er finansieret (s. 29 Plan for indsatser 2023-2027). I samme oversigt fremgår også hvilke indsatser, der fra 2024 er ufinansieret og som samlet er på ca. 2,5 mio. kr. årligt. I forbindelse med den årlige status kan tempoet i at opnå målopfyldelse for alle indsatser justeres som led i budgetforhandlingerne.

Tilsvarende kan ikke alle indsatser gennemføres med de aktuelle medarbejderressourcer, så der vil årligt skulle prioriteres i indsatserne og justeres i ambitionsniveauet for at kunne gennemføre indsatserne.

Uddrag af konkrete forslag til, hvordan indsatserne kan implementeres, ses i Bilag A, hvor borgere, foreninger og Grønt Forum har bidraget med input og idéer til fremtidige projekter blandt andet via den digitale portal www.vi.skaber.frederikssund.dk. Administrationen har bemærkninger til disse idéer og projektforslag samt henvisninger til, hvordan de er indarbejdet i Naturhandleplanen.

Naturhandleplanen er blevet miljøscreenet efter Miljøvurderingsloven Bilag B. Konklusionen på screeningen er, at planen ikke indebærer, at der skal gennemføres en egentlig miljøvurdering. Afgørelsen af miljøscreeningen sendes i fire ugers offentlig høring sammen med udkast til naturhandleplanen.

Naturhandleplanens indsatser har sammenhæng til indsatser i øvrige planer i Frederikssund Kommune, herunder især klimatilpasningsplan, mobilitetsplan, DK2020-klimaplan, spildevandsplan og kommuneplan.

Udkast til naturhandleplan lægges i forbindelse med den offentlige høring til orientering i Skole, klub og SFO, Børn, familier og forebyggelse, Plan og teknik og Unge, fritid og idræt. Eventuelle kommentarer i forbindelse med denne orientering vil kunne indarbejdes i den endelige naturhandleplan.

Inddragelse

Naturhandleplan bygger på idéer og input fra en indledende høringsfase på den digitale platform www.vi.skaber.frederikssund.dk, drøftelser i Grønt Forum samt en naturvandring i Græse Ådal.

Administrationen foreslår at sende udkast til Naturhandleplan 2023-27 i otte ugers offentlig høring.

Naturhandleplanen indeholder forslag om, at Grønt Forum løbende vil blive inddraget i opfølgning på naturhandleplanens indsatser og inviteret ind til at bidrage til, hvordan indsatserne konkret udmøntes.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

24Beslutning om frigivelse af Naturhandleplans midler 2023

Resume

I budgetaftalen for 2023 er afsat 500.000 kr. i 2023. Midlerne skal bruges til det videre arbejde med udmøntning af Naturstrategien. Med denne sag kan midlerne frigives til at implementere indsatser i naturhandleplanen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der frigives anlægsmidler i 2023 på 500.000 kr. til at implementere indsatser i Naturhandleplanen 2023-27.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende: Hans Andersen (V).

Sagsfremstilling

I budgetaftalen for 2023 er afsat 500.000 kr. i 2023 til naturhandleplan. Midlerne skal bruges til at prioritere en lang række indsatser, som planen afføder. Naturhandleplanen er en udmøntning af naturstrategien, som Byrådet vedtog i april 2022.

Udkast til naturhandleplan 2023-27 er i politisk behandling i marts 2023 med henblik på at sende planen i offentlig høring i 2. kvartal 2023. Flere af indsatserne er allerede ved at blive implementeret i medfør af eksisterende puljer og driftsbudget på naturområdet. Det drejer sig fx om indsatser for sjældne planter og projekter støttet af biodiversitetspuljen.

For denne pulje forventes det blandt andet at igangsætte følgende indsatser i 2023:

- 2 plejeplaner for særlige værdifulde naturarealer

- Indsatser på særlige værdifulde naturområder,

- Udarbejde handleplan for udmøntning af Træstrategi,

- Udarbejde strategi for invasive arter,

- Forskellig kortlægning til brug for at kunne prioritere indsatserne efterfølgende, så der kan opnås mest mulig værdi for pengene.

Øvrige indsatser vil afhænge af endelig vedtagelse af naturhandleplan, hvor prioritering af indsatserne kan justeres i processen.

Inddragelse

Frederikssund Kommune inddrager lodsejere i løsning af opgaverne. Grønt Forum har bidraget af flere omgange til indsatserne i naturhandleplanen og vil efterfølgende blive orienteret om fremdrift i indsatserne.

Økonomi

Der er i budget 2023 afsat 500.000 kr. til naturhandleplan.

25Meddelelser

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Hans Andersen (V).

Sagsfremstilling

  • Hørup Skov

    Naturstyrelsen, HOFOR Vand og Frederikssund Kommune indgik i 2013 ”Aftale om skovrejsningsprojekt ved Hørup Kildeplads, ”Hørup Skov””.

    Naturstyrelsen og HOFOR ønsker at udvide projektområdet med 73 ha, så området udvides fra 430 ha til i alt 503 ha.

    Der ønskes ikke ændringer i aftalen i øvrigt, så aftalen videreføres med en tillægsaftale om de nye arealer, samt forlængelse af aftale- og etableringsperioden med 5 år. Frederikssund Kommune har ingen udgifter i aftalen. HOFOR og Naturstyrelsen varetager alle udgifter til opkøb af arealer, plantning, pleje mv. Den oprindelige aftale, udkast til tillægsaftale samt afgrænsningskort ses som bilag.

    Nogle områder indenfor skovrejsningsaftalen (både nuværende og nye delarealer) er omfattet af ”skovrejsning uønsket” i kommuneplanens udpegninger. Der vil muligvis blive fremsat ønsker om ændring af dette i kommende kommuneplan-proces.

  • Kommende arrangementer

Bilag

26Underskrifter

Beslutning

.

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.