Børn, familier og forebyggelses møde den 20. august 2025

Resume

Børnehuset Savannen i Skibby har fremsendt et ønske om opgradering af legepladsen. Ønsket skal ses i forlængelse af Byrådets beslutning om at lukke Børnehuset Tumlebo, hvor Børnehuset Savannen modtog størstedelen af børnene herfra. Børnehuset Savannen oplever, at legepladsen er mangelfuld. På den baggrund foreslås det, at Børn, familier og forebyggelse beslutter den videre proces for legepladsen.

Afdelingsleder i Center for Ejendomme og IT, Thomas Winther, deltager under punktet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Beslutte den videre proces for opgradering af legeplads ved Børnehuset Savannen.

Sagsfremstilling

Baggrund

I forbindelse med høringen forud for Byrådets beslutning den 26. juni 2024 om kapacitetstilpasning og lukning af Børnehuset Tumlebo, fremgik det af høringssvar fra forældre, at legepladsen ved Børnehuset Savannen opleves som mangelfuld. Denne vurdering deles af dagtilbudslederen og personalet i Børnehuset Savannen.

På den baggrund besluttede Børn, familier og forebyggelse at besøge Børnehuset Savannen sammen med Center for Ejendomme. Dette besøg fandt sted den 2. oktober 2024. Her blev børnehusets ønsker til legepladsjusteringer drøftet, og et samlet udvalg oplevede legepladsen mangelfuld og så et behov for justeringer. Blandt de nævnte forhold var:

• For få legeredskaber og stor afstand mellem dem

• Ønske om solafskærmning ved sandkassen

• Behov for tilpasning af vuggestueområdet på legepladsen

Økonomi til opgradering af legeplads

I forbindelse med budget 2025 blev det besluttet at gennemføre yderligere kapacitetstilpasning på dagtilbudsområdet. Udvalget blev på møde 5. februar 2025 præsenteret for et samlet beslutningsoplæg om nødvendige bygningsomkostninger i forbindelse med kapacitetstilpasningen. Da der inden for anlægsbudgettet kun var begrænsede midler til rådighed til dagtilbudsombygninger, blev alene de nødvendige tilpasninger prioriteret. For Børnehuset Savannen betød det, at der blev afsat 42.642 kr. til:

• Depotrum til madrasser

• Flytning af adgangsdør og ændringer i rum

• Etablering af nye børnetoiletter og puslestationer

Der blev ikke afsat midler til opsætning af legeredskaber fra Børnehuset Tumlebo eller til realisering af børnehusets egne ønsker til legepladsen.

Såfremt det politisk ønskes at imødekomme Børnehuset Savannens ønske om forbedringer af legepladsen – helt eller delvist – skal det besluttes og prioriteres i forbindelse med budgetforhandlingerne. Udvalget kan beslutte at indbringe et anlægsønske til budgetforhandlingerne for 2026. Her kan udvalget vælge at søge at dække både en fuld løsning på ca. 1,2 mio. kr. eller et reduceret forslag.

Ønsker fra Børnehuset Savannen

Børnehuset Savannen har i november 2024 selv kontaktet en producent af legepladser og indhentet et tilbud på opgradering, som dækker børnehusets samlede ønsker. Tilbuddet lyder på knap 1,2 mio. kr. Det samlede tilbud, inkl. prisliste, fremgår af sagens bilag.

Det skal bemærkes, at Børnehuset Savannen har tilstrækkelig kapacitet til nuværende børn i henhold til normeringen – både inde og ude. Legepladsen er stor, rummelig og zoneopdelt. Der findes ikke objektive krav til antallet af legeredskaber eller legepladsens udformning i øvrigt, foruden at den naturligvis skal være godkendt til aldersgruppen. Det faglige fokus i denne sag handler således om legepladsens indretning og kvalitet – ikke pladsforhold.

Det skal desuden bemærkes, at Børnehuset Savannen er et relativt nyopført børnehus. Det gælder derfor således også for legepladsen. Beplantningen på legepladsen (træer og buske), har derfor ikke endnu opnået fuld højde og volumen.

Børnehuset ønsker først og fremmest at det område af legepladsen der primært benyttes af vuggestuen, får nye legeredskaber. Det kunne eksempelvis være et tredobbelt legestativ samt legehus med disk (fremgår med priser i bilag)

Foruden priserne der fremgår i vedlagte bilag, har Administrationen estimeret udgifter til solsejl og træer. Disse udgør:

• 2 skyggebærende træer i 4-5 m højde koster omkring 40-50.000 kr. leveret og plantet, der er ikke indregnet etableringspleje i beløbet

• et solsejl inkl. stolper koster 45.000 kr.

Bilag :

Prisliste - fuld opgradering af legeplads (knap 1,2 mio. kr.)

Oversigt over udearealer i Børnehuset Savannen

Inddragelse

Dagtilbudslederen i Børnehuset Savannen har været inddraget i forhold til afgivelse af ønsker. Dagtilbudslederen har også inddraget medarbejdere i børnehuset i forhold til pædagogiske ønsker til legepladsen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Hvis det indstilles, at legepladsen i Børnehuset Savannen skal forbedres, vil foreslaget blive medtaget i de kommende budgetforhandler for 2026 -2029, og vil blive prioriteret blandt øvrige udvidelsesforslag og eksisterende investeringsoversigt for 2026 til 2029. Forslaget medfører, at bruttoanlægsudgifterne vil øge presset på anlægsrammen med maksimalt 1,3 mio. kr. i 2026.

Bilag

• Prisliste
• Børnehuset Savannen - Udearealer 2024.pdf

Resume

De tilsynsførende pædagogiske konsulenter i Center for Børn og Skole har, i samarbejde med dagtilbudslederne, gennemført en erfaringsopsamling ift. den nuværende tilsynsramme på dagtilbudsområdet. På baggrund heraf, samt nylige regelforenklinger i dagtilbudsloven, foreslår Administrationen en justering af Frederikssund Kommunes ramme for pædagogisk tilsyn på området. Den nye ramme sikrer et mere udviklingsorienteret tilsyn med et styrket datagrundlag og tættere opfølgning på baggrund af tilsyn.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Beslutte den justerede ramme for udviklingsorienteret pædagogisk tilsyn på dagtilbudsområdet.

Sagsfremstilling

Børn, familier og forebyggelse godkendte på mødet 11. maj 2022 'Rammer for udviklingsorienteret pædagogisk tilsyn med dagtilbud'. Dette er derfor den gældende ramme for Frederikssund Kommunes tilsyn på dagtilbudsområdet.

På møde 5. februar 2025 (sag 7) blev udvalget orienteret om, at Center for Børn og Skole, med inddragelse af dagtilbudslederne, i foråret 2025 ville udarbejde forslag til en justering af den nuværende ramme for pædagogisk udviklingsorienteret tilsyn i dagtilbud. Rammen foreslås justeret, da dagtilbudsområdet ønsker at omsætte erfaringer fra de nuværende tilsyn, samt tilpasse tilsynet til den nye ledelsesstruktur med selvstændige børnehuse. Med den justerede tilsynsramme er det hensigten at højne og skærpe tilsynets bidrag til udviklingen af børnehuse af høj kvalitet.

Børn, familier og forebyggelse forelægges med denne sag den justerede ramme for udviklingsorienteret pædagogisk tilsyn på dagtilbudsområdet til udvalgets godkendelse.

Hovedelementer i den nye tilsynsramme

Før

Som forberedelse til tilsynet indsamles relevant data, herunder tidligere tilsynsrapporter, selvregistreringsskemaer fra børnehuset, resultater fra forældreundersøgelser, mv..

Under

Der bliver gennemført ét anmeldt og omfattende pædagogisk tilsyn i hvert børnehus, hvert andet år. Tilsynet strækker sig over flere dage og indeholder både observationer i vuggestue og børnehave, deltagelse i hverdagsaktiviteter, samtale med børn og medarbejdere og et afsluttende fagligt tilsynsmøde.

På tilsynsmødet deltager dagtilbudslederen, to pædagogiske medarbejdere, en forældrerepræsentant fra bestyrelsen og en tilsynsførende pædagogisk konsulent. Hvis tilsynet har givet anledning til alvorlig bekymring deltager også afdelingslederen for dagtilbudsområdet.

På selve tilsynsmødet besluttes børnehusets udviklingsområder, som dokumenteres i en lokal handleplan, som børnehuset forpligter sig til at arbejde videre med.

Der føres desuden et mindre uanmeldt tilsyn i det følgende år, efter det anmeldte tilsyn. Det uanmeldte tilsyn skal være en temperaturmåling ift. om børnehuset er på rette vej ift. udviklingen af kvalitet, ud fra de udviklingsområder der blev identificeret og nedfældet ved det anmeldte tilsyn.

Efter

Der udarbejdes efter tilsynsmødet en skriftlig tilsynsrapport med vurdering af børnehusets kvalitet, og denne danner grundlag for det videre arbejde med kvalitetsudviklingen i det enkelte børnehus.

Efter tilsynet følges der op med ledersparring, hvor der tages udgangspunkt i de udviklingspotentialer, som tilsynet har identificeret. Ledelsesparringen skal understøtte at der sker konkret handling i det enkelte børnehus, således at arbejdet med de besluttede udviklingsområder giver anledning til ændringer i praksis og for børnene. Ressourcer til opfølgning og støtte tilpasses individuelt, så der er mulighed for tættere opfølgning dér, hvor behovet er størst.

Efter udviklingsmødet faciliterer dagtilbudslederen drøftelser med hele personalegruppen og hele bestyrelsen om tilsynet og de besluttede udviklingsområder.

Yderligere understøttelse

For at understøtte dagtilbuddenes arbejde med udvikling af kvalitet vil der blive udviklet en virtuel platform – en faglig ”reol” – med metoder, værktøjer, podcast, film og artikler, som kan anvendes før, under og efter tilsynet. Dermed understøttes og styrkes det konkrete arbejde med udvikling kvaliteten gennem udvikling af faglige ”kasser” med fokus på fx fysiske læringsmiljøer, relationsarbejde, leg og aktivitet, forældresamarbejde mv., som dagtilbudslederne kan bringe i spil på personalemøder, stuemøder ol. Den virtuelle platform med ”faglige kasser” vil dermed fungere som et supplement til dagtilbudsledernes faglige ledelse af kvalitetsudvikling lokalt.

Vedlagt denne sag findes den nuværende ramme for tilsyn, samt et overblik over den nye foreslåede ramme. Da det lovmæssige krav om, at kommunerne skal beskrive og offentliggøre rammer for pædagogisk tilsyn er bortfaldet, er den nye rammebeskrivelse forenklet til et mere simpelt overblik.

Baggrund for justering af ramme

Siden 2022 har Frederikssund Kommune arbejdet med en toårig tilsynskadence, hvor der skiftevis er blevet gennemført et uanmeldt og et anmeldt tilsyn i hvert enkelt børnehus.

De to tilsynsførende pædagogiske konsulenter har, i samarbejde med dagtilbudslederne, foretaget en erfaringsopsamling fra denne tilsynsform.

På to ledermøder er der gennemført en evalueringsproces, hvor lederne gennem en række refleksionsspørgsmål har drøftet fordele og ulemper med den nuværende tilsynsform, herunder formål med – og ønsker til fremtidige tilsyn. Der er desuden foretaget skriftlig feedback på seneste anmeldte tilsyn, hvor dagtilbudslederne var inviteret til at svare på en række evalueringsspørgsmål.

Erfaringsopsamlingen viser:

• Den nuværende ramme for tilsyn, har givet værdifuld indsigt i dagtilbuddenes kvalitet.
• Begge tilsynsformer, anmeldt og uanmeldt, opleves omfattende.
• Der har manglet systematik og kontinuitet i opfølgningen, som skal sikre, at tilsynets observationer fører til reel udvikling i praksis.
• Der er både blandt dagtilbudsledere og tilsynsførende konsulenter et ønske om et bredere og mere balanceret vurderingsgrundlag, baseret på flere perspektiver, hvor både børne-, medarbejder- og forældreperspektiver i højere grad inddrages.

Samtidig med disse erfaringer er der med lovændring af 1. januar 2025 lagt op til en regelforenkling på området. Kravet om, at kommunerne skal udarbejde og offentliggøre en beskrivelse af deres tilsynsramme, ophæves. Kommunerne får frihed til selv at beslutte, hvilke data der er relevante i forbindelse med tilsyn, hvordan de indsamles, og hvordan de bruges – dog under forudsætning af, at tilsynene fortsat skal være baseret på observationer i praksis. Med lovændringen og et reduceret bloktilskud til kommunerne, sender staten et signal til kommunerne om, at kommunerne skal efterleve hensigten om mindre bureaukrati og færre kommunale regler.

På baggrund heraf har de pædagogiske konsulenter udarbejdet et forslag til en ny tilsynsramme, som er blevet drøftet og kvalificeret i en referencegruppe med lederrepræsentanter fra forskellige geografiske områder af kommunen. Gruppen har tilkendegivet fuld opbakning til justeringerne og fremhævet potentialet for øget kvalitet og samarbejde mellem dagtilbudsledere, forældre, medarbejdere og Center for Børn og Skole om tilsynenes fund.

Formål med den nye tilsynsramme

Den nye tilsynsramme har til formål at styrke sammenhængen mellem tilsyn og kvalitetsudvikling i de enkelte børnehuse, samtidig med at det tilpasses de nye lovgivningsmæssige rammer.

Den nye tilsynsramme skal bidrage til øget involvering af medarbejdere og forældre, en styrket fælles forståelse af kvalitet og et tydeligere fokus på praksisnær udvikling.

Samtidig vil den nye tilsynsramme skabe mulighed for, at kommunens og dagtilbuddenes ressourcer bruges mere målrettet og hensigtsmæssigt, og at arbejdet mellem tilsynene i højere grad bidrager til udviklingen af kvalitet. På den måde er det formålet, at tilsynene i højere grad skal være katalysator for udvikling af kvalitet, i dialog og opfølgning mellem dagtilbudsleder og pædagogisk konsulent.

Den nye tilsynsramme skal understøtte en tættere kobling mellem tilsyn og kvalitetsudvikling og bidrage til, at børnehusene i højere grad oplever tilsynet som et samarbejde om udvikling.

Den nye tilsynsramme skal altså:

• Skabe et bredere vurderingsgrundlag for vurdering af kvaliteten i dagtilbuddene ved at inddrage flere parter

• Øge inddragelsen af medarbejdere og forældre i tilsynsprocessen, og dermed ejerskabet til udviklingen af kvaliteten i det enkelte børnehus

• Understøtte dagtilbudsledelsens arbejde med udvikling og kvalitet løbende mellem tilsyn

• Skabe bedre sammenhæng mellem tilsyn og opfølgning, herunder muligheden for differentierede understøttelsesforløb

• Bidrage til en fælles forståelse af kvalitet og systematik i udviklingsarbejdet, bl.a. gennem brug af KIDS-metoden

Videre proces

Den justerede ramme for tilsyn implementeres med opstart af tilsyn i slutningen af september/primo oktober 2025.

Fremadrettet vil Børn, familier og forebyggelse i 2. kvartal hvert år modtage en samlet afrapportering på det foregående års tilsyn, første gang i 2. kvartal 2026. Derudover vil udvalget blive særskilt orienteret, hvis et tilsyn giver anledning til en særlig indsats i et børnehus.

Der vil være en implementeringsperiode, der betyder at der kun vil være tilbagemelding på 1. rul af de anmeldte tilsyn, altså for halvdelen af børnehusene, når udvalget får sin første tilbagemelding i 2. kvartal 2026. Allerede efter første halvår med de nye anmeldte tilsyn, vil der være tilsyn, enten anmeldt eller uanmeldt, i alle børnehuse hvert år.

Inddragelse

Dagtilbudslederne har været inddraget i erfaringsopsamling i forhold til de eksisterende rammer for udviklingsorienteret pædagogisk tilsyn, samt justering af disse. Fremadrettet vil både forældrerepræsentanter og medarbejderrepræsentanter, sammen med dagtilbudslederne, være en del af tilsyn.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Rammer for udviklingsorienteret pædagogisk tilsyn med dagtilbud.pdf
• Overblik over nuværende tilsyn og justeret tilsyn

Resume

Efter en gennemgang af Frederikssund kommunens offentliggjorte sagsbehandlingsfrister på det sociale område af 26. marts 2025, har Ankestyrelsen den 2. maj 2025 sendt en tilsynsudtalelse til Frederikssund kommune. Ankestyrelsen oplyser, at der fortsat mangler at blive offentliggjort sagsbehandlingsfrister vedrørende ansøgningssager på flere områder. På den baggrund har administrationen lavet en ny oversigt med flere sagsbehandlingsfrister, herunder tilføjet en opsamlende sagsbehandlingsfrist med henblik på politisk godkendelse.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, familier og forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende forslag til tre nye sagsbehandlingsfrister og en opsamlende sagsbehandlingsfrist.

Sagsfremstilling

I tilsynsskrivelse af 2. maj 2025 (bilag 1) har Ankestyrelsen gjort Frederikssund kommune opmærksom på, at kommunen fortsat mangler at offentliggøre sagsbehandlingsfrister på det sociale område. Ankestyrelsen kommer i den forbindelse med eksempler på manglende sagsbehandlingsfrister på flere områder og bemærker, at opremsningen ikke er udtømmende. Det bemærkes, at Ankestyrelsen herudover ikke har yderligere kommentarer til de øvrige forhold, som blev påtalt i tilsynsskrivelse af 9. oktober 2024 (bilag 3).

Ankestyrelsen har endvidere telefonisk opfordret til, at Frederikssund kommune laver en opsamlende sagsbehandlingsfrist gældende for alle de ansøgningssager, som ikke måtte fremgå af kommunens offentliggjorte oversigt. En opsamlende sagsbehandlingsfrist vil medføre, at kravet om sagsbehandlingsfrister for alle ansøgningsparagraffer vil anses for at være imødekommet fra kommunens side, selv om der fortsat er frister, som ikke specifikt fremgår af kommunens oversigt over sagsbehandlingsfrister.

Administrationen har på baggrund af henvendelsen lavet et nyt udkast til sagsbehandlingsfrister på det sociale område (bilag 2) og anbefaler, at der i oversigten over sagsbehandlingsfrister tilføjes en opsamlende sagsbehandlingsfrist på 12 uger gældende for alle ansøgningsparagraffer på det sociale område, der ikke måtte fremgå af kommunens oversigt over sagsbehandlingsfrist med følgende ordlyd:

”For alle paragraffer, som ikke fremgår af listen, gælder en sagsbehandlingsfrist på 12 uger”

Den opsamlende sagsbehandlingsfrist på 12 uger gælder kun for ansøgningsparagraffer inden for det sociale område og lovområder omfattende udvalgene Job, erhverv og kultur, Børn, familier og forebyggelse, Omsorg og ældre, Social og sundhed samt Skole, klub og SFO, som ikke specifikt fremgår af kommunens offentliggjorte oversigt. Dermed vil det kun være et ganske lille antal ansøgningsparagraffer, som omfattes af den opsamlende sagsbehandlingsfrist, ligesom administrationen vil ofte kunne behandle ansøgningerne langt hurtigere end 12 uger, hvis sagerne er ukomplicerede.

Administrationen anbefaler, at Børn, familier og forebyggelse tager stilling til forslag om en ny opsamlende sagsbehandlingsfrist på 12 uger og nedenstående nye sagsbehandlingsfrister:

• kombinationstilbud (§ 85a i Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge) - 4 uger
• forebyggende indsatser (§ 30 i barnets lov) - 6 uger
• netværksanbringelser (§ 58 i barnets lov) - 12 uger

Fastsættelse af fristerne

Administrationen vurderer ved fastsættelse af en frist, hvor lang tid det gennemsnitligt vil tage at oplyse en sag og træffe afgørelse samt om den er afgørende betydning for borgerens livsførelse, som fx ved ansøgninger om kontante ydelser. I spidsbelastningsperioder eller i mere komplicerede sager, kan en sagsbehandlingsfrist blive overskredet. I dette tilfælde, bliver borgeren oplyst om, hvornår de kan forvente at få en afgørelse. En sagsbehandlingsfrist er fastlagt med det udgangspunkt, at 80-90 % af alle sagerne får en afgørelsen indenfor fristen.

Sagsbehandlingsfristen er udtryk for den maksimale sagsbehandling, således borgeren ofte vil modtage en afgørelse før fristen.

Den nye oversigt med sagsbehandlingsfrister (bilag 2) vil, hvis de bliver godkendt, blive offentliggjort på kommunens hjemmeside senest den 15. september 2025.

Inddragelse

Sagen har været i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Rådets svar:

Rådet er af den opfattelse, at det er vigtigt at offentliggøre alle sagsbehandlingsfristerne, da det bidrager til transparens og gennemsigtighed på det sociale område og dermed styrker borgernes retssikkerhed. Rådet er derfor enig i, at det er en god idé med en opsamlende sagsbehandlingsfrist ( på 12 uger) for alle paragraffer, som ikke fremgår af listen, således at borgerne altid kender den maksimale sagsbehandlingstid.

Rådet anbefaler, at det tilføjes, at ”Fristerne gælder fra det tidspunkt, hvor kommunen modtager borgerens ansøgning” samt at borgeren skriftligt får besked, om hvornår han/hun kan forvente at modtage en afgørelse, såfremt tidsfristen ikke kan overholdes.

Mht. de 3 nye sagsbehandlingsfrister har Rådet ikke kunnet nå at indhente kvalificeret fagligt input pga. den meget korte høringsfrist, og Rådet har derfor ingen kommentarer til disse.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1: Tilsynsudtalelse Ankestyrelsen
• Bilag 2 - Sagsbehandlingsfrister på det børnesociale område pr. 15. september 2025
• Bilag 3: Brev fra Ankestyrelsen, okt. 2024

Resume

Børn, familier og forebyggelse mødes to gange årligt med bestyrelserne på dagtilbudsområdet og drøfter aktuelle temaer. Dette fremgår af styrelsesvedtægten for området. Med den nye organisering på dagtilbudsområdet er der nu valgt en forældrebestyrelse lokalt i hvert børnehus, hvorfor udvalget fremadrettet skal mødes to gange årligt til dialogmøde med repræsentanter for forældrebestyrelserne fra alle kommunens børnehuse. Med denne sag skal Børn, familier og forebyggelse beslutte tidspunkt, deltagerkreds samt programmet for dialogmødet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Beslutte tidspunkt, program og deltagerkreds for dialogmøde med forældrebestyrelser 9. september 2025 kl. 19.00-21.00.

Sagsfremstilling

Børn, familier og forebyggelse holder to gange årligt dialogmøde med forældrebestyrelser på dagtilbudsområdet.

Tidspunkt og program

Administrationen foreslår at næste dialogmøde afholdes 9. september 2025 klokken 19.00-21.00, og at dialogmødet omhandler budget 2026 samt nyt fra dagtilbudsområdet, herunder arbejdet med udvikling af kvalitet.

Administrationens udkast til program for dialogmødet er vedlagt som bilag til denne sag.

Deltagerkreds

I styrelsesvedtægten for dagtilbudsområdet fremgår det, at dialogmødet afholdes mellem det politiske udvalg samt repræsentanter for bestyrelserne. I bestyrelserne er både forældre og medarbejdere repræsenteret, ligesom lederen af dagtilbuddet er repræsenteret som sekretær for bestyrelsen. Styrelsesvedtægten efterlader mulighed for fortolkning og beslutning vedrørende relevant deltagerkreds for det konkrete dialogmøde, hvorfor udvalget kan beslutte deltagerkredsen til kommende dialogmøde.

Inddragelse

Med dialogmøderne mellem fagudvalg og forældrebestyrelser på dagtilbudsområdet, sikres en løbende dialog mellem politikere, forældre, medarbejdere og ledere om væsentlige emner for området.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Program for dialogmøde september 2025_til udvalgsmøde

Resume

På møde 14. maj 2025, sag 44, blev Børn, familier og forebyggelse orienteret om tidsplanen for udarbejdelse af strategiske, faglige pejlemærker for kvalitet i kommunens dagtilbud. Her fremgik det, at udvalget på møde i august ville få mulighed for at drøfte og give input til pejlemærkerne på dagtilbudsområdet. Med denne sag skal udvalget derfor drøfte forslag til mulige pejlemærker.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Drøfte sagen.

Sagsfremstilling

Formål med pejlemærkerne

De strategiske pejlemærker skal være med til at sikre, at dagtilbudsområdet i Frederikssund Kommune arbejder systematisk og målrettet med kerneopgaven: at skabe gode betingelser for børns trivsel, læring og udvikling. Pejlemærkerne kan bidrage til at skabe klarhed over retning og prioriteringer – og kan fungere som både styringsredskab og refleksionsværktøj, både i forhold til den overordnede politiske styring af området, og i forhold til de lokale faglige dialoger i de enkelte børnehuse. Det har således været vigtigt i dialogen med lederne og medarbejdere indtil nu – og med forældrebestyrelserne på sigt, at pejlemærkerne sætter fokus på, hvad der skal kendetegne det pædagogiske arbejde i Frederikssund Kommune. Hensigten med pejlemærkerne er at sikre den helt overordnede og fælles udviklingsretning for dagtilbudsområdet, med fortsat frihed og ansvar til det lokale arbejde og prioriteringer i det enkelte børnehus og i dagplejen.

Proces med ledere og medarbejdere

På fælles ledermøder i juni har lederne og Administrationen drøftet - og udarbejdet - konkrete forslag til fælles strategiske pejlemærker for dagtilbudsområdet.

På første ledermøde drøftede lederne og Administrationen formål med pejlemærker; altså hvilken udvikling ønsker området at pejlemærker skal bidrage til og understøtte. Derudover blev væsentlige fælles tematikker, der skal favnes af pejlemærkerne, drøftet - samt sammenhængen til eksisterende og fremtidige indsatsområder og fokusområder. Som en del af den drøftelse har lederne, i grupper, skulle identificere de vigtigste pejlemærker for området.

Efterfølgende har lederne i fire børnehuse involveret deres medarbejdere i en tilsvarende proces, herunder tryktestet udkast til pejlemærker hos medarbejderne.

På baggrund af disse tilbagemeldinger og prioriteringer fra ledere og medarbejdere, har Administrationen udarbejdet et udkast til strategiske, faglige pejlemærker. Disse er gennemgået med - og godkendt af - lederne inden i sommerferien, og forelægges her til udvalgets drøftelse.

Forslag til pejlemærker

Læringsmiljøer

Alle børn skal opleve at være inkluderet i et omsorgsfuldt, udviklende og anerkendende læringsmiljø gennem hele dagen.

• Børnene indgår i - og er medskabere af læringsmiljøer hele dagen, både i hverdagens rutiner, i planlagte aktiviteter og i børneinitieret leg. Børnenes stemme er afgørende for tilrettelæggelsen af hverdagen i dagtilbud.
• I læringsmiljøet har børnene mulighed for at danne relationer, føle samhørighed, udvikle deres kompetencer og de understøttes i deres autonomi.
• Børn bliver mødt af relationskompetente pædagogiske medarbejdere.
• Børns leg udfolder sig i fysiske læringsmiljøer, der inspirerer til udvikling af relationer, leg, glædesfuldt samvær og fantasi.
• Faglig ledelse tæt på i dagligdagen og en evalueringskultur som forkorter vejen fra intention til praksis er et omdrejningspunkt for den fortsatte udvikling af læringsmiljøer

Børnefællesskaber

Alle børn skal opleve sig som en del af et børnefællesskab.

• Fællesskaberne understøtter og fremmer venskaber og leg, og der er plads til forskellighed og mangfoldighed
• Barnet har mulighed for at indgå i både større og mindre børnefællesskaber, har mulighed for at tage initiativ til leg og samvær samt at være aktivt deltagende i fællesskabet.
• Barnet skal opleve sig lyttet til, imødekommet og respekteret
• Børn, der befinder sig i en udsat position, får en særlig opmærksomhed. De er en betydningsfuld del af børnefællesskabet og oplever at de hører til, har meningsfulde og udviklende venskaber samt tætte og udviklende relationer til de voksne i deres dagtilbud.

Sammenhænge i børnenes liv

Alle børn skal opleve et sammenhængende børneliv.

• Et stærkt samarbejde på tværs af hjem, dagtilbud og øvrige tværfaglige samarbejdsrelationer sikrer at børnene oplever sammenhæng i deres unikke livsverden og at de voksne, der er omkring barnet sammen skaber tryghed og trivsel i de store såvel som små overgange, som barnet indgår i.
• Forældre og forældrebestyrelser inddrages som værdifuld samarbejdspartnere om børnenes hverdag til dagtilbud.

Tidlig forebyggelse og sundhed

Alle børn skal møde sunde rammer i hverdagen, der fremmer barnets trivsel og sundhed.

Dagtilbuddet arbejder med:

• Sund mad og drikke sammen
• Leg og bevægelse sammen
• Oplevelse og nærhed sammen

Tillid, frisættelse og arbejdsglæde

Alle medarbejdernes daglige trivsel, tilknytning og arbejdsglæde er vigtig.

• Alle medarbejdere oplever, at de er en værdifuld del af et positivt arbejdsfællesskab, hvor de indgår i professionelle og tillidsfulde samarbejdsrelationer, oplever frihed til at kunne bruge deres kompetencer og har faglige såvel som personlige udviklingsmuligheder i løbet af deres arbejdsliv.
• Der er løbende fokus på medarbejderes kompetenceudvikling, trivsel og tilknytning til deres arbejdsplads.
• Medarbejdere og forældrebestyrelser kan træffe gode lokale beslutninger, der medvirker til lokalt ejerskab.

Forslag til tre overordnede mål

Administrationen anbefaler, at der arbejdes med pejlemærkerne lokalt og i samarbejde mellem Center for Børn og Skole og de enkelte børnehuse. I forlængelse af pejlemærkerne kan der dog specifikt følges op på tre overordnede målsætninger.

1. Pædagogandel
2. Sygefravær
3. Personaleomsætning

Administrationen forelægger, i forbindelse med udvalgets behandling af pejlemærker på møde i september, forslag til konkrete måltal for de tre områder.

Bagtæppe for udarbejdelse af pejlemærker

Børn, familier og forebyggelse besluttede på møde 13. marts 2024 (sag 21) at udarbejde en dagtilbudsstrategi bestående af faglige pejlemærker for kvalitet i kommunens dagtilbud. Intentionen er samlet set, at der udarbejdes et kort og strategisk sæt pejlemærker for dagtilbudsområdet.

Administrationen har i samarbejdet med lederne og medarbejderrepræsentanter på dagtilbudsområdet arbejdet med et forslag til strategiske, faglige pejlemærker for dagtilbudsområdet.

I processen har der været fokus på at sikre, at de faglige temaer fra den styrkede pædagogiske læreplan er indeholdt i pejlemærkerne. Den styrkede pædagogiske læreplan udgør, jf. dagtilbudslovens § 8, rammen for dagtilbuddets arbejde med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den styrkede pædagogiske læreplan er vedlagt som bilag til sagen.

Derudover har det været væsentligt, at udviklingsområderne fra de to nye nationale kvalitetsundersøgelser på dagtilbudsområdet, er adresseret i pejlemærkerne. Der har desuden været fokus på at udarbejde pejlemærker som flugter med dagtilbudslovens formålsparagraf, med Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik "Et godt sted at vokse", samt med de beslutninger Børn, familier og forebyggelse allerede har truffet for dagtilbudsområdet, hvor blandt andet den nye organisering skal understøtte frisættelse og mere lokal beslutningskraft i det enkelte børnehus.

Disse forhold, sammen med de generelle tendenser fra de udviklingsorienterede pædagogiske tilsyn, har dannet baggrund for at identificere hvilke særlige områder dagtilbudsområdet kommer til at arbejde med de kommende år.

Pejlemærkerne er desuden udarbejdet med afsæt i relevant dagtilbudsforskning, herunder KIDS.

Den videre proces

På baggrund af udvalgets drøftelser af forslag til pejlemærker, herunder mål, foretager Administrationen tilpasninger og forelægger et forslag til endelige pejlemærker på Børn, familier og forebyggelses møde i september 2025, som udvalget kan beslutte at sende i høring i forældrebestyrelser og MED-udvalg inden endelig godkendelse i december 2025.

Inddragelse

Alle dagtilbudsledere samt medarbejdere fra fire børnehuse har været med til at udarbejde udkast til strategiske, faglige pejlemærker for dagtilbudsområdet i Frederikssund Kommune. På baggrund af udvalgets drøftelse, vil ledere, medarbejdere og forældrebestyrelser blive inddraget i det videre arbejde med tilblivelsen af de faglige pejlemærker. Herudover vil forældrebestyrelser og MED-udvalg formelt også blive inddraget ved høring om pejlemærkerne.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Den_styrkede_paedagogiske_laereplan

Resume

Sagen omhandler Børn, familier og forebyggelsesudvalgets evaluering af byrådsperioden 2022-2025. Udvalgets evaluering og synspunkter indgår som baggrundsmateriale til Byrådets samlede evaluering af byrådsperioden, hvilket drøftes af Byrådet på et temamøde den 24. september 2025. Formålet med Byrådets evaluering er at samle op på erfaringer fra indeværende periode med henblik på forberedelse af arbejdsform og introduktion i forhold til det kommende Byråd.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Drøfte evaluering af byrådsperioden inden for Børn, familier og forebyggelses område.

Historik

Beslutning fra Børn, familier og forebyggelse, 11. juni 2025, pkt. 53:

Udsat.

Sagsfremstilling

I forlængelse af den gennemførte midtvejsevaluering af byrådsperioden, bl.a. ved et seminar i Byrådet den 25. januar 2024, skal hele byrådsperioden nu evalueres.

Byrådet har den 30. april 2025 besluttet følgende proces i 2025:

• Juni: Evaluering i fagudvalgene (inkl. Økonomiudvalget)
• 24. september: Temamøde i Byrådet med samlet evaluering. Der forelægges et opsamlingsnotat fra de foregående drøftelser i fagudvalg m.v.
• Oktober – december: Mulighed for udmøntning af de ændringer, Byrådet måtte ønske og eventuel indarbejdelse af i ny styrelsesvedtægt for den kommende byrådsperiode.

Børn, familier og forebyggelse kan i sin evaluering af byrådsperioden eksempelvis forholde sig til følgende temaer og spørgsmål:

Politisk organisering, struktur og arbejdsform:

• Hvordan kan kompetencefordeling og udvalgsstruktur eventuelt forbedres?
• Hvordan er samarbejdet og relationen til øvrige udvalg og eventuelle råd, nævn, bestyrelser og andre aktører med relation til udvalgets ansvarsområde?
• Er der den rette mødestruktur mht. antal udvalgsmøder, tidspunktet for afholdelse og mødeform?
• Bruges tiden på møderne optimalt? Hvad kan eventuelt forbedres og hvordan?
• Hvad kan forbedre det politiske samarbejde inden for udvalgets fagområde og udvalgsmedlemmernes arbejdsmiljø og vilkår?
• Hvilke overvejelser kan der gøres om formandsskabsmodellen?
• Har §17 stk. 4-udvalgene skabt den ønskede værdi i forhold til udvalgets arbejde?

Administrativ understøttelse:

• Skaber de politiske sagsfremstillinger det rette grundlag for de politiske drøftelser? Hvad ønskes der eventuelt mere eller mindre af?
• Er der arbejdsgange eller andre former for administrativ understøttelse af udvalget, der er uklare eller på anden vis kan forbedres? Hvilke og eventuelt hvordan?

Politisk værdi:

• I hvilke situationer og typer af udvalgssager har udvalget i særlig grad skabt politisk værdi? Hvilken læring kan tages med herfra?
• Især for de nye udvalgsmedlemmer i denne byrådsperiode: Er der noget, der har overrasket enten positivt eller negativt i forhold til de ønsker og forestillinger om udvalgets politiske arbejde, man måtte have haft, inden man blev udvalgsmedlem? Kalder det på ændringer af udvalgets arbejde?
• Især for de udvalgsmedlemmer, der også har været med i udvalget tidligere: Er der sket en positiv eller negativ udvikling i forhold til tidligere perioder, som bør adresseres? Kalder det på ændringer af udvalgets arbejde?

Andet:

• Er der andet fra udvalgets fagområde, som udvalget vil fremhæve fra byrådsperioden?
• Hvilke gode råd har udvalgsmedlemmerne til kommende medlemmer af dette udvalg?
• Hvilke gode råd har udvalget til administrationen, der skal introducere et kommende udvalg for fagområdet?

Udvalgets forskellige synspunkter vil blive samlet op i et særskilt referat, der indgår i det samlede materiale, der forelægges Byrådet i forbindelse med Byrådets temamøde d. 24. september 2025 om evaluering af byrådsperioden.

Vedlagt som bilag til sagen er konklusionspapir fra Byrådets midtvejsevaluering.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Konklusioner om midtvejsevaluering i Byrådsperioden

Resume

Social- og Ældreministeriet offentliggør hvert år i juni kommunefordelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedrørende bestemmelser i serviceloven og barnets lov. I denne sag præsenteres data fra danmarkskortet for 2024. På børnehandicapområdet er 13 sager fra Frederikssund Kommune behandlet i Ankestyrelsen i 2024, hvilket er stigning på 3 sager i forhold til 2023. Omgørelsesprocenten er på 54 % og ligger dermed 14 procentpoint højere end 2023 og 5,1 procentpoint over landsgennemsnittet på 48,9 %.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Social- og Ældreministeriet offentliggør hvert år i juni tre kommunefordelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedrørende socialområdet. Socialområdet dækker over alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen over kommunalbestyrelsens afgørelse, og omfatter det specialiserede børne- og ungeområde, det specialiserede voksenområde og ældreområdet.

De tre områder er:

• Socialområdet, der dækker over alle bestemmelser i serviceloven
• Voksenhandicapområdet, der er afgrænset til Servicelovens §§ 95, 96, 97, 100
• Børnehandicapområdet, der er afgrænset til Barnets lov §§ 82-90

Danmarkskortene over omgørelsesprocenter for 2024 blev offentliggjort i juni 2025. De tre danmarkskort kan findes som interaktive kort på Social- og Ældreministeriets hjemmeside:

Omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet i 2024 - Social- og Boligministeriet

Når en afgørelse hjemvises, ændres eller ophæves, kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at resultatet af afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er således andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist, ændret eller ophævet) af Ankestyrelsen, og betyder dermed om de, der klager, får medhold i deres klage eller ret til at få genbehandlet deres sag.

En kommune kan have meget få sager til vurdering i Ankestyrelsen, men alligevel have en høj omgørelsesprocent. Hvis kommunen fx kun har én sag i Ankestyrelsen, som bliver hjemvist, så har kommunen en omgørelsesprocent på 100 % (se bilag 1 for yderligere uddybning af omgørelsesprocenten).

Det samlede sociale område

På det samlede sociale område, som dækker børne- og ungeområdet, voksenområdet og ældreområdet, er der i 2024 behandlet 58 sager fra Frederikssund kommune i Ankestyrelsen. Dette er stigning på 14 sager i forhold til 2023. Omgørelsesprocenten er i samme periode steget fra 32 procent til 43 procent, hvilket ligger en smule under landsgennemsnittet på 44,9 procent.

Børnehandicapområdet

Ankestyrelsen har i 2024 behandlet 13 afgørelser fra børnehandicapområdet i Frederikssund Kommune, hvilket er 3 mere end i 2023. De 13 behandlede afgørelser fordeler sig således:

• 6 afgørelser, svarende til 46% af afgørelserne er blevet stadfæstet af Ankestyrelsen. Det betyder, at Ankestyrelsen har truffet samme afgørelse som kommunen i hele den indsendte sag.
• 4 afgørelser, svarende til 31%, er blevet hjemvist af Ankestyrelsen til kommunen. Det betyder, at 4 afgørelser er blevet hjemvist til fornyet vurdering og yderligere oplysning i kommunen, fordi hele eller dele af sagen ikke var tilstrækkeligt oplyste til, at Ankestyrelsen kunne træffe afgørelse. Når en afgørelse hjemvises, belyser kommunen afgørelsen yderligere og revurderer afgørelsen. I de sager, hvor kommunen fastholder den oprindelige afgørelse efter genvurderingen, fremsendes afgørelsen på ny til Ankestyrelsen.
• 3 afgørelser, svarende til 23%, er blevet ændret eller ophævet af Ankestyrelsen. Det betyder, at Ankestyrelsen har truffet en anden afgørelse end kommunen.

Omgørelsesprocenten er udregnet på baggrund af de 13 afgørelser, hvoraf 7 afgørelser enten er blevet hjemvist eller ændret/ophævet. Dette svarer til en omgørelsesprocent på 54 procent, hvilket er en stigning på 14 procentpoint i forhold til 2023 og 5,1 procentpoint over landsgennemsnittet på 48,9%.

Samlet har 434 borgere modtaget ydelser efter de gældende paragraffer i barnets lov.

Det fortsatte arbejde med at sikre faglig og juridisk kvalitet i afgørelser

Høj kvalitet i den juridiske kvalitet i sagsbehandling er et vedvarende og særskilt fokus på alle dele af det sociale område i Frederikssund Kommune. Børnehandicapområdet anses generelt at være et komplekst område, hvor der træffes mange afgørelser, og hvor der generelt ses en større omgørelsesprocent end på det øvrige socialområde.

Myndighedsafdelingen i Center for Familie og Rådgivning har de seneste år arbejdet målrettet med forskellige tiltag for at styrke den faglige kvalitet i sagsarbejdet på børnehandicapområdet, herunder den juridiske kvalitet. Dette arbejde og fokus vil også fremadrettet være en del af arbejdet.

Det er medarbejdernes og ledelsens oplevelse, at det løbende og systematiske fokus på faglige udvikling har stor betydning for kvaliteten i sagsbehandlingen. Dette blandt andet fordi medarbejderne altid er opdaterede på nyeste lovgivning, samtidig med at der er etableret de nødvendige faglige rum til drøftelse af komplekse problemstillinger mv.

Inddragelse

Medarbejdere og ledelse er orienterede om tallene fra det opdaterede danmarkskort og bruger det aktivt i deres løbende kvalitetsarbejde.

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed skriver desuden i deres samlede høringssvar til danmarkskortet:

I Frederikssund Kommune er omgørelsesprocenten i 2024 for det samlede sociale område steget med 32 til 56 procent, svarende til en stigning 24 procentpoint. På landsplan er omgørelsesprocenten på 45,7 %. Forklaringen er delvis matematisk – idet antallet af sager er faldet (fra 44 til 25), hvilket er positivt.

Vedr. Børnehandicapområdet:

Af materialet på Social- og Boligministeriets hjemmeside fremgår det, at omgørelsesprocenten i Frederikssund er på 54%, hvilket dækker over 13 sager, hvoraf 7 er omgjort. Af disse er 3 sager ophævet (23%) og 4 hjemvist (31%). På landsplan er omgørelsesprocenten 48,9%. Frederikssund Kommune har valgt ikke at tilknytte en kommentar til udviklingen. Rådet synes, det er klart utilfredsstillende, at mere end halvdelen af de påklagede sager er omgjort. Rådet er opmærksom på, at antallet af klagesager i sig selv ikke nødvendigvis er et billede på kvaliteten i sagsbehandlingen, men udelukkende siger noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen. Rådet vil dog gerne påpege, at de ankede sager risikerer at være ”toppen af isbjerget”, idet mange sager ikke ankes, fordi borgerne ikke har de nødvendige ressourcer til at klare en langstrakt proces gennem Ankestyrelsen. Der risikerer med andre ord at være et betydeligt mørketal.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1: Uddybende om danmarkskortet 2024

Indstilling

• Kommende arrangementer
• Sager på vej 2025
• Orientering om møde med foreningen DiNA i juni
• Kvalitetsundersøgelse på dagtilbudsområdet, VIVE/EVA præsentation for udvalg m.fl.
• Orientering om ansøgning af Pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner, 2026-2028 (pulje til sociale normeringer)

Bilag

• Sager på vej 2025_BFF_august
• Orientering vedr. udmelding af pulje til sociale normeringer, 2026-2028.pdf

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.