Frederikssund Kommunes logo
5. januar 2026

Valg til Kulturhuset Rejsestaldens bestyrelse

Brænder du for kultur, fællesskab og lokale oplevelser – og har du måske idéer til bæredygtige initiativer? Så er der nu mulighed for at stille op til bestyrelsen for Kulturhuset Rejsestalden.

Rejsestalden er et aktivt kulturhus i Jægerspris, der arbejder for at skabe fællesskaber i lokalområdet gennem kultur, kreativitet, kunst og oplevelser i naturen. Kulturhuset har samtidig fokus på at inspirere til en grønnere hverdag med konkrete og nærværende initiativer.

Ifølge Rejsestaldens vedtægter skal bestyrelsen sammensættes af repræsentanter fra Frederikssund Kommunes kulturområder – herunder folkelige og kulturelle foreninger og grupper samt enkeltpersoner med særlig tilknytning til Rejsestalden og et stærkt engagement i lokalområdet.

På valg i 2026 er:

  • To unge repræsentanter (15–25 år)

  • To repræsentanter fra kulturområdet

  • Én repræsentant for frivilligheden (Staldfolket)

Alle, der er interesserede i at stille op til bestyrelsen, skal henvende sig til Rejsestalden inden valgdatoen.

Valget afholdes torsdag den 22. januar 2026 klokken 17.00 i Rejsestalden, Hovedgaden 29A, 3630 Jægerspris.

Rejsestaldens vedtægter kan læses på www.rejsestalden.dk.