Mobiltelefonerne fyldte for meget – nu er de blevet en del af fællesskabet i klubben

I fritidsklubberne i Frederikssund Kommune har man valgt en anden tilgang til børnenes mobiltelefoner. I stedet for at indføre et totalt forbud har Klub Toppen indrettet særlige mobilzoner, hvor børnene kan bruge deres telefoner, mens pædagogerne er tæt på og kan hjælpe med at navigere i den digitale verden.

Der er liv i sofaerne midt i fællesrummet i Klub Toppen. Nogle af børnene sidder med telefonerne fremme, mens andre følger med på sidemandens skærm. Der bliver scrollet, spillet og snakket om det, der foregår på telefonerne.

Det er ikke tilfældigt, at sofaerne står netop her. De er nemlig en del af klubbens mobilzoner, hvor børnene gerne må bruge deres telefoner, og hvor pædagogerne samtidig har mulighed for at følge med i, hvad der sker på skærmene.

Sådan har det ikke altid været.

For nogle år siden begyndte mobiltelefonerne nemlig at fylde så meget i klubhverdagen, at det blev en udfordring for både fællesskabet og de aktiviteter, som medarbejderne satte i gang.

– Vi kunne se, at børnene hellere ville sidde med deres telefoner end deltage i aktiviteterne. De valgte telefonen frem for fællesskabet, og det var vi nødt til at gøre noget ved, fortæller Tine Koefoed Hansen, der er pædagogisk leder i Klub Toppen.

Forbud var ikke den rigtige løsning

Klubben prøvede sig frem med forskellige tilgange. Der blev eksperimenteret med både begrænsninger, forbud og mere fri brug af telefonerne. Blandt andet forsøgte man med en regel om, at mobiltelefonerne først måtte findes frem efter klokken 15.

Men det viste sig hurtigt, at begrænsningerne havde en bagside.

Færre børn kom i klubben, og nogle valgte i stedet at blive hængende udenfor, hvor de fortsat kunne bruge deres telefoner.

Derfor begyndte medarbejderne at overveje, om løsningen i virkeligheden var at forbyde telefonerne, eller om man skulle finde en måde at være mere aktivt til stede i børnenes digitale liv.

En arbejdsgruppe arbejdede med forskellige muligheder, og det blev starten på en proces, hvor både medarbejdere, forældre og børn blev inddraget.

Arbejdet med skærmpolitikken er ikke kun foregået i Klub Toppen. Alle fritidsklubber i Frederikssund Kommune har været med til at udvikle deres skærmpolitik og arbejder i dag ud fra den samme tilgang, hvor mobiltelefonerne indgår som en del af klublivet, og hvor medarbejderne er tæt på børnenes digitale hverdag.

– Vi havde en rigtig god proces, hvor alle blev hørt. Der var en bred opbakning til arbejdet, og vi var faktisk særligt positivt overraskede over, hvor godt børnene tog imod tanken om mobilzonerne, fortæller Carsten Lunn, leder af fritidsklubberne i Frederikssund Kommune.

Sofaerne midt i det store fælleslokale gør mobilerne til en integreret del af hverdagen - og hjælper til en digital dannelse. Foto: Frederikssund Kommune

En del af det pædagogiske arbejde

I dag er mobilzonerne placeret centralt i klubben. Det er et helt bevidst valg, forklarer Tine Koefoed Hansen.

Når børnene sidder med deres telefoner midt i fællesrummet, bliver det lettere for medarbejderne at være nysgerrige på, hvad der foregår. De kan sætte sig ved siden af børnene, spørge ind til spillene og tage en snak om det, de oplever på skærmen.

Det handler ikke kun om at holde øje med skærmtiden, men også om at hjælpe børnene med at udvikle en god digital adfærd.

– Hvis vi bare indfører et forbud, mister vi også muligheden for at gå i dialog med børnene om det, der sker på telefonerne. Vi har en forpligtelse til at hjælpe dem i deres digitale liv, og det kan vi bedre, når vi er tæt på og kan tale med dem om det, fortæller Tine Koefoed Hansen.

Det kan eksempelvis være, hvis der opstår konflikter i et spil eller på sociale medier. Her kan medarbejderne hjælpe børnene med at forstå situationen og finde ud af, hvordan de håndterer den.

På den måde bliver mobiltelefonerne også en anledning til samtaler om fællesskab, omgangstone og hensyn til hinanden.

Børnene hjælper også hinanden

For børnene er mobilzonerne blevet et sted, hvor de både kan slappe af og være sammen på en anden måde.

Da vi besøger klubben, sidder en gruppe børn i sofaerne. De fortæller, at det fungerer godt, at der er særlige steder, hvor man kan bruge sin telefon. Her kan de blandt andet vise hinanden spil og apps, hjælpe hinanden med forskellige ting og følge med i, hvad de andre laver.

Det betyder også, at mobilbrugen ikke nødvendigvis bliver en individuel aktivitet, hvor hvert barn sidder fordybet i sin egen skærm. Telefonerne kan også være noget, de er fælles om.

Samtidig er der stadig plads til at koble af, scrolle lidt eller spille et spil, inden man går videre til noget andet.

For medarbejderne er det netop en vigtig pointe, at mobiltelefonerne ikke behøver at være en modsætning til fællesskabet, hvis brugen foregår med omtanke og de rigtige rammer.

Mobilerne er stadig en udfordring

Mobilzonerne har ikke fjernet alle udfordringer. Telefonerne fylder fortsat meget i børnenes hverdag, og det kræver stadig opmærksomhed at finde den rette balance.

Der er også naturlige begrænsninger i klubben. Eksempelvis er der pauser fra telefonerne, når børnene spiser, og når de deltager i aktiviteter, hvor mobilerne ikke hører hjemme.

Men oplevelsen er, at flere børn nu tager del i klubbens aktiviteter og fællesskaber, samtidig med at de har mulighed for at bruge deres telefoner.

– Vi prøver at bruge mobiltelefonerne aktivt og med omtanke. Vi skal også følge med tiden og den udvikling, der sker. Børnene bruger telefonerne, og vi skal ikke være bange for den digitale verden, men hjælpe dem med at navigere i den, siger Tine Koefoed Hansen.

For hende handler det i sidste ende om at skabe en klub, hvor der både er plads til det digitale og til alt det andet, som fritidslivet har at byde på.