Frederikssund Kommunes logo
12. juni 2026

Ny kunstrute binder Frederikssund Station og Willumsens Museum sammen

Vejret viste sig fra sin bedste side på en ellers våd og regnfuld torsdag den 11. juni 2026, da Frederikssund Kommunes nye kunstrute mellem Frederikssund Station og Willumsens Museum blev indviet. Indvielsen kommer kort efter, at Willumsens Museum er åbnet med særudstillingen "På hvis skuldre - Lars von Trier kuraterer".

Ved fraktalskulpturen på stationspladsen var mange borgere, kunstinteresserede og samarbejdspartnere mødt op for at opleve den nye rute for første gang. Herfra gik turen gennem byen sammen med kunstner Isaac Malakkai og kunstbureauet Kolossal, som står bag projektet, mens deltagerne undervejs fik fortællingerne bag værkerne og tankerne bag den særlige form for vejvisning.

En gruppe mennesker kigger på gavlmaleri. Foto: Frederikssund Kommune

De mange fremmødte fik forklaringer på de forskellige kunstværker. Her er det et af gavlmalerier, der tager udgangspunkt i et af Willumsens værker. Foto: Frederikssund Kommune

Langs ruten møder man en række bronzefarvede babyfigurer, som er placeret på blandt andet lygtepæle og facader. Sammen med to store gavlmalerier leder de besøgende gennem byen mod Willumsens Museum.

Kunst som vejviser

Kunstruten er skabt som en anderledes form for wayfinding – altså vejvisning. Hvor traditionelle skilte fortæller, hvor man skal gå hen, skal kunsten samtidig vække nysgerrighed og invitere til oplevelser undervejs.

En baby pegerDer er i alt fire forskellige slags bronzefarvede skulpturer at møde i bybilledet - fælles for dem alle er de pegende fingre. Foto: Kolossal

- Det at bruge kunsten som wayfinding giver en helt anden oplevelse. Der kunne godt stå nogle skilte, der viser vej, men når man i stedet bruger kunsten, skaber det nysgerrighed, åbner samtalen på en anden måde og gør kunsten let tilgængelig, siger Mads Fredberg, indehaver af kunstbureauet Kolossal.

Han peger på, at kunsten i byrummet kan få både borgere og besøgende til at opleve Frederikssund på nye måder.

- Du bliver nærmest tvunget til at møde kunsten og forholde dig til den, og det skaber en anden effekt. Samtidig bliver man opfordret til at gå mere på opdagelse i sin egen by. Kunsten er magisk, når vi møder den i byrummet, siger Mads Fredberg.

Anne Sofie Uhrskov byder velkommen. Foto: Frederikssund KommuneBorgmester Anne Sofie Uhrskov og John Schmidt Andersen bød velkommen til de mange fremmødte. Foto: Frederikssund Kommune

Inspireret af Willumsen

Kunstruten tager sit afsæt i J.F. Willumsens kunst og univers, men værkerne er ikke kopier af den kendte kunstners værker. I stedet har Isaac Malakkai skabt sine egne fortolkninger med inspiration fra Willumsens skitser, motiver og skulpturer.

Et af de mest iøjnefaldende elementer på ruten er de små babyfigurer, som alle peger i retning af Willumsens Museum. De er inspireret af Willumsens skulptur Nyfødt.

- Jeg kendte godt Willumsen på forhånd, men under arbejdet med projektet er der kommet meget mere frem, end jeg havde forventet. Jeg har fundet mange ting i hans kunst, som jeg kan spejle mig i, og det har gjort arbejdet mere personligt, end jeg havde forestillet mig, fortæller Isaac Malakkai.

En bronzefarvet baby sidder på toppen af en lygtepæl og peger. Foto: KolossalFormålet med kunstruten er at gøre kunsten tilgængelig i bybilledet - og måske sætte en samtale i gang. Foto: Kolossal

Valget af netop Nyfødt som inspiration til de små figurer kom naturligt under arbejdet.

- Da jeg så skulpturen Nyfødt, virkede det oplagt at arbejde videre med den. Samtidig handler kunstruten også om noget nyt – en form for genfødsel. Derfor passede motivet godt som et symbol på både den nye kunstrute og den nye tid for Willumsens Museum, siger kunstneren.

En ny oplevelse gennem byen

Kunstruten er etableret som en del af arbejdet med at skabe bedre forbindelser mellem Frederikssund Station, bymidten og Willumsens Museum.

På stationen mødes besøgende, og herfra kan de følge sporene gennem byen. Undervejs inviterer både de små figurer og de store gavlmalerier til at stoppe op, kigge nærmere og opleve byen med nye øjne.

Timingen for den nye kunstrute er ikke tilfældig. Den kommer samtidig med, at Willumsens Museum igen har slået dørene op efter en omfattende ombygning. Museet genåbnede den 6. juni med særudstillingen På hvis skuldre – Lars von Trier kuraterer, mens samlingsudstillingen åbner gradvist hen over sommeren.

Kunstruten giver dermed både borgere og besøgende en ny vej til museet og en anledning til at opleve både byens rum og Willumsens kunstneriske univers på en ny måde.

Med indvielsen er kunstruten nu åben for alle, der har lyst til at gå på opdagelse mellem stationen og museet – og måske få øje på både kunsten og byen på en ny måde.

En gruppe mennesker kigger på gavlmaleri. Foto: Frederikssund Kommune

Vejret holdt heldigvis tørt hele kunstruten igennem. Til stor glæde for de fremmødte. Foto: Frederikssund Kommune

På museet sluttede det med en fin samtale om Willumsens og Malakais kunst, mens gæsterne kunne nyde en is. Foto: Frederikssund KommunePå museet sluttede det med en fin samtale om Willumsens og Malakkais kunst, mens gæsterne kunne nyde en is. Foto: Frederikssund Kommune