Frederikssund Kommunes logo
25. august 2026

Flagdag for Danmarks udsendte og veteraner

Lørdag 5. september 2026 er national flagdag for forsvaret udsendte og veteraner.

Det markerer kommunen ved et udendørs arrangement på dagen. Er du tidligere udsendt, veteran eller pårørende, så er du velkommen til at deltage i vores markering af dagen.

Arrangementet er fra kl. 11 til 13 på Torvet 2 i Frederikssund. Der vil være taler og nedlægning af krans ved mindestenen. Efterfølgende er der sandwich, sodavand og kaffe samt mulighed for en snak med andre tidligere udsendte eller veteraner.

Alle veteraner og tidligere udsendte bosiddende i kommune, som er tilmeldt digital post, har modtaget en direkte invitation i deres digitale postkasse.