
Udsendelse af valgkort
Der holdes valg til kommuner, regioner og seniorråd tirsdag den 18. november 2025. Valgstederne er åbne fra klokken 8.00 – 20.00 på dagen. (Til seniorrådsvalget har kun vælgere på 60 år og derover stemmeret.)
Senest den 13. november 2025 vil de stemmeberettigede modtage deres valgkort med posten. Vær opmærksom på, at der ikke udsendes valgkort til seniorrådsvalget.
Hvis du mod forventning ikke har modtaget dit valgkort med posten senest den 13. november 2025 så kontakt Frederikssund Kommunes folkeregister.
Hvis du møder frem på valgstedet på valgdagen uden dit valgkort, kan du alligevel godt afgive din stemme. Du skal blot fremvise gyldig legitimation, så vil du få udstedt et nyt valgkort. Men vi opfordrer dig til at huske at medbringe dit valgkort, da det hele så går hurtigere og nemmere – ikke mindst for dig selv.