Frederikssund Kommunes logo
13. november 2025

Ændringer på buslinje 310R skal give færre forsinkelser

Den regionale buslinje 310R mellem Frederikssund og Farum har i længere tid haft store udfordringer med forsinkelser – nogle gange helt op til 30 minutter. For at vinde køretid har Region Hovedstaden besluttet at justere linjens rute og nedlægge i alt otte stoppesteder i de større byer på strækningen – og ruten bliver rettet ud i Frederikssund og Farum.

På linjens strækning gennem Frederikssund Kommune nedlægges:

  • 3 stoppesteder i Slangerup
  • 2 stoppesteder i Frederikssund

På kortet herunder kan du se:

  • hvilke 8 stoppesteder der udgår
  • afstanden til nærmeste stoppested
  • samt den nye rute i Frederikssund og Farum.

Movia sætter information op på de stoppesteder, der ikke længere betjenes, og opdaterer køreplanerne ved de øvrige stop.
Ændringerne vil også fremgå af køreplanen på DOT’s hjemmeside: Køreplan for Bus 310R, samt på Rejseplanen.

Ændringerne træder i kraft 30. november 2025. Movia og Region Hovedstaden vil løbende følge udviklingen og vurdere, om der er behov for yderligere tiltag.

Billedet viser ændringer på ruten. Foto: Frederikssund Kommune