
Vis os dit pletskud fra Vinge
Udviklingen i Byen Vinge går stærkt, byen tager form, og der er hele tiden noget nyt at betragte i og omkring byen der skyder op i landskabet.
Det vil rigtig gerne se dine billeder af. For hvad vi ser og oplever, og hvad vi syntes er det mest spændende ved den nye by der skyder op, er nemlig meget individuelt.
Mit Vinge
Derfor har vi skudt fotokonkurrencen "Mit Vinge" i gang.
Hen over sommeren og sensommeren håber vi, at du vil dele dine bedste indtryk og oplevelser fra Vinge med os i form at nogle flotte billeder, som du har taget - og har du ikke allerede taget dem, så er den smukke danske sommer en kærkommen lejlighed til at lægge vejen forbi, udforske området, og få nogle gode skud. Måske fanger dit kamera en græssende ko ved Tvinsmosen, spirende byliv i Vinge centrum, solopgang over nybyggeri, en blomstrende mark eller noget helt femte?
Uanset motivet så glæder vi os til at se dit Vinge!
Et udsnit af motiver fra Byen Vinge sat op i kollage. Vi glæder os til at modtage dit pletskud.
Sådan gør du
Om du tager billederne med din mobil eller et "rigtigt" kamera er også underordnet - de skal bare være digitale, så du senest den 1. oktober kan uploade dem til os via formularen på Byen Vinges hjemmeside.
Guleroden
Til enhver rigtig konkurrence hører naturligvis en præmiering - og konkurrencen "Mit Vinge" er ingen undtagelse. Så der er præmie til det bedste billede fra Vinge, og vinderen kåres i løbet af oktober 2025. Hvad præmien er - ja, det er foreløbig en hemmelighed.
Fotokollage: Frederikssund Kommune.