Frederikssund Kommunes logo
4. august 2025

Husk at klippe hæk ud til vej og sti

Som grundejer har du ansvar for, at hække, buske og træer på din grund ikke vokser ud over fortov, sti eller vej. Det handler både om trafiksikkerhed og tryghed for gående, cyklister og bilister.

Frederikssund Kommune minder derfor om, at beplantning skal holdes inden for skel og i den rette højde, så færdsel kan ske sikkert og uhindret.

Regler for højde og placering

Hække og anden beplantning må ikke rage ud over skel mod offentlig vej, fortov eller sti. Derudover gælder følgende regler:

  • Over fortove og stier skal der være mindst 2,75 meter fri højde.
  • Over kørebaner skal der være mindst 4,20 meter fri højde.
  • Beplantning må ikke dække for gadebelysning, trafikskilte eller oversigtsforhold i vejkryds.
  • Beplantningen må ikke være til gene eller fare for dem, som færdes på fortov, sti og vej.

Hvis beplantningen ikke beskæres tilstrækkeligt, og det vurderes at være til gene eller fare for trafikken, kan Frederikssund Kommune give et påbud om at bringe forholdene i orden. I sidste ende kan kommunen udføre arbejdet på grundejerens regning.

Illustration af afstande til fortov og kørebane samt højder for hække og træer.Illustration af afstande til fortov og kørebane samt højder for hække og træer.