Frederikssund Kommunes logo
5. januar 2024

Fortsat begrænset tømning af affald pga. vejret

Renovatøren forsøger fredag den 5. januar at afhente affald fra så mange steder som vejrforholdene tillader, men der er stadig mange adresser, de ikke kan komme til pga. sne og isglatte veje.

Renovationsmedarbejderne noterer hvilke veje/adresser, der bliver sprunget over, så disse kan blive indhentet, når det igen er muligt at tømme.

Med den hårde frost, der er varslet henover weekenden, er der dog stadig udsigt til, at det vil tage tid at få indhentet det hele, så vi forventer desværre, at nogle adresser også vil kunne opleve forsinkelser og manglende tømninger i løbet af uge 2.

Vi kommer med en opdatering, når vi har et mere præcist overblik over, hvad vejrforholdene tillader, og hvornår I kan forvente at få afhentet jeres affald.

Tak for jeres tålmodighed.