Frederikssund Kommunes logo
6. november 2023

Cykelglade børn fik præmier

Mange skoler i Frederikssund Kommune har gennem flere år deltaget i Cyklistforbundets årlige konkurrence ”Alle Børn Cykler”, men i år har antallet af tilmeldte klasser og elever sat rekord med hele 2079 tilmeldte elever. Det placerer Frederikssund Kommune på en 10. plads blandt de kommuner med flest tilmeldte elever.

Flest dage på cykel

Konkurrencen handler i al sin enkelhed om, at man klassevis skal cykle til skole så mange dage som muligt i en 14 dages periode. Antallet af cykeldage bliver så vekslet til lodder i en lodtrækning om præmier, når konkurrencen er slut. Og der er både landsdækkende præmier fra cyklistforbundet, men også lokale firmer sponsorerer præmier til de cykelglade børn.

Forleden modtog de heldige vindere så deres præmier.

Vinderklasserne er:

  • 5.B på Frederikssund Private Realskole. Præmie: Kagemand fra Menu i Frederikssund.
  • 1. Gult Hold på Slotsparkens Friskole. Præmie: Is til hele klassen fra Hansens Is.
  • 1.D på Ådalens Skole. Præmie: Is til hele klassen fra Hansens Is.
  • 4. Yngre Nida på Slotsparkens Friskole. Præmie: Bolsjer til hele klassen.

1. gult hold på Slotsparkens Friskole vandt is til hele klassen. Foto: Frederikssund Kommune.1. gult hold på Slotsparkens Friskole vandt is til hele klassen. 

5. B på Frederikssund Private Realskole vandt en kagemand. Foto: Frederikssund Kommune.5. B på Frederikssund Private Realskole vandt en kagemand.

Fotos: Frederikssund Kommune.