Frederikssund Kommunes logo
1. juni 2023

Fem nye glade statsborgere

Den 1. juni kunne fem nye statsborgere trykke borgmesteren i hånden, skrive under på, at de vil overholde den danske grundlov og modtage deres statsborgerskabsbevis.

Grundlovsceremonien, som de fem deltog i, foregik i byrådssalen på Rådhuset i Frederikssund. Her kom de nye statsborgere med deres familier og venner, klar til at modtage beviset for det danske statsborgerskab. De blev budt velkommen af borgmester Tina Tving Stauning (A):

- Jeg har glædet mig til at se jer i dag og til at være med til at fejre, at I i dag bliver danske statsborgere. De allerfleste af jer her i dag er født og også opvokset i andre lande, men har truffet det aktive valg, at vælge Danmark til som jeres land, sagde borgmesteren i sin velkomst, og fortsatte:

- Det er og har sikkert været en stor beslutning. I har valgt Danmark til. I har kæmpet - for et par af jer - med sproget, med kulturen, med historien, med vaner og skikke, men nu er I i mål. Heldigvis. Velkommen som dansk statsborger. I en usikker verden er det at blive dansk statsborger endnu mere betydningsfuldt end tidligere. Godt I er her i dag, sagde Tina Tving Stauning.

Efter velkomsten skrev hver af de fem nye statsborgere under på papirerne og gav borgmesteren hånden.

De fem nye statsborgere er fra henholdsvis Storbritannien, Afghanistan, Iran, Den Dominikanske Republik og Inden.

Nye danske statsborgere - og en lille datter - venter spændt på at modtage deres danske statsborgerskab. Foto: Frederikssund Kommune.Nye danske statsborgere - og en lille datter - venter spændt på at modtage deres danske statsborgerskab.

Der gives hånd til borgmesteren på det nye danske statsborgerskab. Foto: Frederikssund Kommune.Der gives hånd til borgmesteren på det nye danske statsborgerskab.

Der skrives under på statsborgerskabet. Foto: Frederikssund Kommune.Der skrives under på statsborgerskabet. 

Familie og venner dokumenterer det store øjeblik, hvor der skrives under og gives håndtryk. Foto: Frederikssund Kommune.Familie og venner dokumenterer det store øjeblik, hvor der skrives under og gives håndtryk. 

Der tages billeder af en glad dansk statsborger. Foto: Frederikssund Kommune.Der tages billeder af en glad dansk statsborger.

Foto: Frederikssund Kommune.