Frederikssund Kommunes logo
27. december 2023

Oprydningen efter Pia er snart i mål

Alt imens Naturskaderådet lillejuleaftensdag, den 23. december 2023, mødtes for at afgøre, at Pia var en stormflod i blandt andet vores område, og at det derfor er muligt at søge erstatning, hvis man har lidt skade som følge af for eksempel oversvømmelser, gik beredskabet i gang med at fjerne watertubes og andet materiel, som var anvendt til at beskytte mod oversvømmelserne.

Juleaftensdag holdt vi en pause, men siden første juledag har det omfattende arbejde med at rydde op stået på igen.

Watertubes "trækkes på land" for at blive rettet ud og rullet op. Foto: Kenneth Jensen, Frederikssund Kommune.Watertube "trækkes på land" ved Kignæshallen i Jægerspris, for at blive rettet ud og rullet op. 

To brandmænd knokler med at rette watertuben ud. Foto: Kenneth Jensen, Frederikssund Kommune.To brandmænd knokler med at rette en watertube ud så den kan rulles op.

Alle watertubes fjernet onsdag

Onsdag eftermiddag arbejdes der fortsat på sammenpakning af watertuben ved Kignæshallen. Dette arbejde forventes afsluttet onsdag.,

I Hylligeriis har pakningen af den den sydlige watertube drillet, så arbejdet her har taget længere tid end forventet. Det er dog afsluttet, og der arbejdes nu på at fjerne den nordlige watertube. Det er muligt at dette arbejde først kan afsluttes torsdag, den 28. december.

De øvrige watertubes er alle pakket ned, og køres hjem til eftersyn, reperation og nedpakning hos producenten i Kalundborg.

Beredskabet er også i gang med at indsamle bigbags, sandsække og andet materiel som har været anvendt. Afspærringsmateriel indsamles af Vej og Park hurtigst muligt.

Våde sandsække slæbes og læsses ved Kignæshallen. Foto: Kenneth Jensen, Frederikssund Kommune.Våde sandsække slæbes og læsses ved Kignæshallen.

Oprullet watertube klar til afhentning. Foto: Kenneth Jensen, Frederikssund Kommune.Oprullet watertube klar til afhentning. 

Skader på Strandvej

På Strandvej i Frederikssund ser en del af vejen ud til at være undermineret af vandet. Der er derfor udlagt køreplader på strækningen. Vej og Trafik vil hurtigst muligt efter nytår besigtige vejen, og tage stilling til skadernes omfang.

Foto: Kenneth Jensen,
Frederikssund Kommune.