Frederikssund Kommunes logo
22. december 2023

Enkelte strømafbrydelser

Radius, som er elnetselskabet i Frederikssund Kommune, fortæller, at de er til stede i  kommunen og holder øje med deres elskabe. Hvis vandstanden bliver så høj, at elskabe bliver oversvømmet, vil Radius præventivt lukke for strømmen i begrænsede områder for at undgå større skader på elskabene. På den måde sikrer man, at strømmen kan komme tilbage så hurtigt som muligt, når vandet har trukket sig tilbage.

Og det er netop det, der er sket i Over Dråby Strand, hvor 77 kunder fredag formiddag er uden strøm.

Man kan følge med i driftsinformation fra Radius på deres hjemmeside.

Lukkede pumpestationer

Novafos oplyser, at de har lukket fem pumpestationer:

  • Strandvej, Skuldelev havn
  • Sandbergvej – Dalby Huse
  • Vigvejen, Skibby
  • Smedeengen, Nedre Dråby
  • Duevej, Skibby

Genopstart vil blive forsøgt, når forholdene tillader det. Alle berørte borgere er orienteret direkte af Novafos.

Vær opmærksom på opskyllet tang mv. på vejbanen

I krydset Færgelundsvej/Kronprins Frederiks Bro kan der være opskyllet tang mv. fra fjorden. Vi opfordrer derfor til forsigtig kørsel.

Vær opmærksom på vand på terræn

Hvis du oplever vand på jorden eller vejen, så vær opmærksom på, at der kan være coli-bakterier i vandet. Derfor er det en god ide at undgå at bevæge sig unødigt rundt i vandet, ligesom dyr ikke bør drikke af fjordvandet.

Færgelundsvej fredag den 22. december kl. 12. Foto: Kenneth Jensen, Frederikssund Kommune.Færgelundsvej fredag den 22. december kl. 12.

Foto: Kenneth Jensen,
Frederikssund Kommune.