Frederikssund Kommunes logo
21. december 2023

Ekstra sikring af havn og midtby

Krisestaben har torsdag morgen besluttet at iværksætte arbejdet med bygning af et dige af sandsække ved Nordre Pakhusvej i Frederikssund.

Årsagen er, at DMI's vandstandsvagt torsdag morgen oplyser, at man fortsat forventer en vandstand på op til 190 cm over dagligt vande fredag eftermiddag af aften i Roskilde Fjord, syd for Kronprins Frederiks Bro. Med så høj vandstand, bliver Skyllebakke Havn og området heromkring oversvømmet, og der er risiko for tilbageløb af vand ned mod Frederikssund Kulturhavn og bymidten.

Det søges forhindret ved at bygge ekstra diger af sandsække, som illustreret med gule streger på kortet. Den røde streg er den udlagte watertube, og de blå markeringer er de oversvømmelser som forventes, hvis digerne af sandsække ikke etableres. 

Kort over vandstand og diger ved Nordre Pakhusvej i Frederikssund. Grafik: Frederikssund Kommune.

Nordre Pakhusvej spærres

Etableringen af diget betyder, at Nordre Pakhusvej spærres. Alle biler skal derfor fjernes herfra omgående. Henstår der biler, når beredskabet om kort tid påbegynder deres arbejde, vil de blive fjernet af beredskabet.

Vi udsender også denne besked som SMS-varsel.

Grafik: Frederikssund Kommune.