
Hvad gør Frederikssund Kommune?
Frederikssund Kommune har allerede et overblik over indkvarteringsmuligheder for ukrainske flygtninge i kommunen. Lige nu pågår der et arbejde med at klargøre de første steder til brug.
Derudover vil kommunen hjælpe de ukrainske flygtninge med at få en hverdag i Danmark. Det betyder, at børn og unge kan komme i institution og skole, og voksne vil blive hjulpet med at finde et arbejde. Dette er muligt, efter at Folketinget har vedtaget en særlov, som trådte i kraft torsdag den 17. marts 2022.
Er der brug for kommunens hjælp uden for almindelig åbningstid i forbindelse med ankomst af ukrainske flygtninge, kan man ringe til nummeret 21 51 02 49.