Skole, klub og SFOs møde den 02. oktober 2025

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Kirsten Weiland (N)

Resume

På skoleområdet i Frederikssund Kommune er der flere initiativer der har til formål at styrke det tværgående arbejde med at nedbringe andelen af elever med bekymrende skolefravær. Med denne sag orienteres Skole, klub og SFO om initiativerne. Skole, klub og SFO besøger under punktet skolefraværstilbuddet, SKU-basen, på Fjordlandsskolens afdeling Skuldelev. Der deltager en lærer fra tilbuddet, der giver udvalget nærmere indblik i tilbuddet. Der deltager desuden repræsentanter fra skolefraværstilbuddet på afdeling Kølholm og giver et indblik i status på det nyoprettede tilbud.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

'Bekymrende skolefravær' er en betegnelse der kan bruges som en paraplybetegnelse for fraværsmønstre, hvor barnets eller den unges trivsel, læring eller sociale udvikling er truet grundet fravær fra skolen – uanset årsagen. Det dækker både over højt fravær og fraværsmønstre, der kan udvikle sig til mere alvorlige problematikker, herunder skolevægring. Betegnelsen 'bekymrende skolefravær' bruges som typisk som et kriterie i arbejdet med tidlig indsats. Når en elevs fravær vurderes som bekymrende, forpligter det skolen og de relevante fagprofessionelle til at reagere og samarbejde med familien om at finde årsager og løsninger.

'Skolevægring' er en form for bekymrende skolefravær, hvor eleven primært på grund af angst, ubehag eller anden psykisk mistrivsel, slet ikke, eller nærmest ikke, møder i skole. Eleven vil typisk opleve stærke følelsesmæssige reaktioner eller fysiske symptomer i forbindelse med skoledeltagelse. Skolevægring kræver en tværfaglig og tidlig indsats, da problemet typisk er komplekst og både kan hænge sammen med elevens psykiske trivsel, familieforhold og skolens rammer.

På landsplan er der de seneste år konstateret en stigende udfordring med bekymrende skolefravær og skolevægring blandt børn og unge. Nationale undersøgelser peger på, at flere elever oplever mistrivsel, der kommer til udtryk i fravær fra skolen. Dette udfordrer både elevernes faglige udbytte, deres sociale deltagelse og skolernes mulighed for at løfte deres kerneopgave.

Udviklingen ses også i Frederikssund Kommune, hvor der opleves en stigende andel af elever med bekymrende skolefravær og skolevægring. Derfor arbejdes der i regi af Program for stærkere læringsfællesskaber med at identificere mulige fremtidige skridt med det formål at imødegå problematikken.

Frederikssund Kommunes organisering af indsatsen

Frederikssund Kommune arbejder aktuelt med en todelt indsats for at forebygge og reducere skolefravær.

Indsatsen består dels af en langsigtet strategi, der samler og systematiserer kommunens arbejde på tværs af fagområder, dels af konkrete skoletilbud, der arbejder med at genetablere skolegang for elever med bekymrende skolefravær og skolevægring.

Nedenfor gives en samlet status på begge indsatser.

1. Tværgående strategi samt samarbejde og koordinering

Der arbejdes aktuelt med at udarbejde en fælles strategi for kommunens arbejde med bekymrende skolefravær og skolevægring. Strategien vil blandt andet indeholde procedurer for, hvordan skolerne systematisk registrerer, forebygger og håndterer bekymrende skolefravær. Dermed vil strategien understøtte et bedre og mere systematisk datagrundlag og styrke registreringen af elevfravær.

Strategien vil desuden sikre ensartede procedurer på tværs af skolerne og samtidig understøtte tidlig indsats i samarbejde med forældre og relevante fagprofessionelle. Derudover vil der som en del af strategien være fokus på, hvordan der sikres målrettet opfølgning på elever med bekymrende fravær.

Strategien omfatter seks centrale temaer, som både adresserer eksisterende praksis og udvikling af nye løsninger:

• Afdækning af eksisterende tilbud

• Registrering af fravær og generering af valide data

• Kompetenceopbygning blandt fagprofessionelle i almenområdet

• Overblik over elever med massivt fravær i Frederikssund Kommune

• Styrkelse af samarbejdet på tværs af aktører

• Udvikling af skolefraværsindsatser i regi af distriktsskolerne

Arbejdet med skolefravær skal ske i tæt samarbejde mellem skoleledelser, Center for Børn og Skole, PPR, Center for Familie og Rådgivning og Center for Kultur og Fritid, således at indsatserne hænger sammen omkring eleven. Derfor er arbejdet med fraværsstrategien organiseret.

Implementeringen sker gradvist frem mod juni 2026. Strategien forventes fuldt forankret i løbet af 2026/27. Der planlægges løbende opfølgning og evaluering, hvor erfaringer fra prøvehandlinger samles, og der arbejdes på at udarbejde indikatorer til fremtidig monitorering.

2. Særlige skoletilbud

Der er på nuværende tidspunkt tre skoletilbud i Frederikssund Kommune, der særligt målrettet arbejder med elever med bekymrende fravær og/eller skolevægring.

Tilbuddene arbejder på forskellig vis med at give eleverne mulighed for at vende tilbage til undervisningen i et trygt, tilpasset miljø med tæt voksenstøtte og tværfaglig opbakning.

De tre tilbud er:

1. Midlertidigt brobygningstilbud på afdeling Kølholm.

Tilbuddet er nyoprettet fra dette skoleårs begyndelse, hvorfor der i det følgende gives en nærmere status på dette tilbud. Tilbuddet er målrettet elever der vurderes at have behov et specialpædagogisk undervisningstilbud, men som gennem længere tid har haft ustabil skolegang eller slet ikke har kunnet profitere af deres specialpædagogiske skoletilbud eller skole/dagbehandlingstilbud.

Der kan visiteres seks elever til tilbuddet pr. periode, typisk svarende til et skoleår, men forløbet kan afkortes, hvis eleven opnår stabil skolegang og et relevant skoletilbud identificeres tidligere.

Formålet med undervisningstilbuddet er at genetablere barnets relation til skolelivet gennem en fleksibel og individuelt tilrettelagt indsats. Undervisning og aktiviteter tilrettelægges i tæt dialog med barnet og forældrene. Der arbejdes med både faglige og sociale mål, og progressionen sker i et tempo, som passer det enkelte barn. Den pædagogiske tilgang bygger på opsøgende arbejde og systematisk brobygning mellem hjemmet, det midlertidige tilbud og barnets fremtidige skoleplacering.

Der er aktuelt visiteret seks elever til tilbuddet. De første erfaringer er positive, idet flere børn deltager i et undervisningsfællesskab. Det betyder også, at eleverne, som ellers var i massiv skolevægring ved visitation, faktisk møder op i skole i forskelligt omfang. Det giver udfordringer i forhold til at sikre de rette fysiske rammer og lokaler for deres skolegang.

I tilbuddet er både medarbejdere fra skolen samt en familiebehandler fra Center for Familie og Rådgivning tilknyttet. Det sikrer en tværfaglig indsats, hvor både læringsmæssige, sociale og familiemæssige forhold inddrages i arbejdet med barnet.

Der deltager repræsentanter fra tilbuddet under udvalgets møde og fortæller om status på tilbuddet.

2. Gruppeordningen Basen på Trekløverskolens afdeling Marienlyst

Basen er som udgangspunkt et tilbud for normaltbegavede elever, der har haft massivt skolefravær gennem en længere periode.

Medarbejderne arbejder ud fra autismespecifik pædagogik, hvor der er et ekstra fokus på at skabe tydelige rammer i en genkendelig hverdag. Hver enkelt elev har en handleplan, der udarbejdes på baggrund af elevens individuelle behov. Der er stor fleksibilitet i forhold til at understøtte den enkelte elev mod stabil skolegang. Fx kan der for kortere perioder etableres hjemmeundervisning, en til en undervisning samt online undervisning i progressionen mod at få eleven ind i Basen.

I Basen arbejdes der både med de faglige, såvel som de sociale kompetencer. Da mange af eleverne har svært ved at indgå i socialt samspil med andre, faciliteres der dagligt trygge og inkluderende sociale aktiviteter for at øge deres sociale kompetencer.

3. Fraværstilbuddet på Fjordlandsskolens afdeling Skuldelev, kaldet SKU-basen.

Eleverne i SKU-basen er normaltbegavede elever, der alle kommer til tilbuddet med bekymrende skolefravær og skolevægring.

SKU-basen tilbyder en mindre pædagogisk ramme, hvor der arbejdes efter autismepædagogiske principper med vægt på forberedelse og en tydelig struktur for skoledagen. Gennem fokus på den relationelle kontakt til eleverne arbejdes der på, at eleverne igen får regelmæssig skolegang. I det arbejde er der særligt fokus på, at eleverne lærer at udfordre sig selv i en tryg skoleramme og på træning af sociale færdigheder og strategier.

Under punktet deltager en lærer fra SKU-basen og fortæller om, hvordan tilbuddet er organiseret og hvordan lærere og pædagoger arbejder i hverdagen med at få genetableret tryghed og tillid for eleverne, så de kan genopbygge stabil skolegang. Læreren vil også sætte ord på, hvad deres konkrete erfaringer indtil nu, herunder hvad de oplever som effektfuld i indsatsen sammen med eleverne.

Opmærksomhedspunkter

Samlet set bidrager ovenstående både til akut støtte til de mest udsatte elever og til en langsigtet, systematisk indsats mod skolefravær.

Når det er sagt, er der en række opmærksomhedspunkter. Skolefravær er et komplekst område, hvor årsagerne ofte er sammensatte, komplekse og som derfor kræver en langstrakt og helhedsorienteret tilgang.

Der er derfor behov for tæt koordinering mellem skolen og fagcentre, ligesom samarbejdet med forældre er en central forudsætning for at lykkes. Selvom der er vilje til tværprofessionelt samarbejde, kan dette til tider udfordres af kommunale strukturer, fx forskellige organisatoriske tilhørsforhold, budgetrammer og prioriteringer. Det skaber risiko for, at indsatserne ikke reelt kan løfte barnet ud af skolefraværet. Dette er derfor et væsentligt fokusområde i fraværsstrategien.

Derudover er en systematisk brug af data og fælles faglige metoder afgørende for at sikre et sammenhængende og effektivt arbejde.

Der er desuden behov for en vedvarende kompetenceudvikling af de fagprofessionelle i almenområdet, så man dér kan håndtere både forebyggende og indgribende indsatser. Der er behov for fokus på personaleressourcer og kompetencer. Det kræver store personaleressourcer at sikre den kontinuitet og tætte voksenstøtte der er behov for omkring elever, der er skolevægrende, og derfor har brug for ekstra støtte for at genoptage skolegang. Personalet der skal arbejde med elever i svær skolevægring skal både stå for undervisning, opsøgende arbejde og brobygning. Det kræver betydelige ressourcer og kompetencer.

Inddragelse

Arbejdet med skolefravær og skolevægring kræver tværfagligt samarbejde, og derfor også inddragelse af både skole, forældre og administrationen.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Skole, klub og SFO har henover de seneste måneder arbejdet med tilpasning af skolestrukturen i Frederikssund Kommune. Senest har udvalget, sammen med det øvrige Byråd, drøftet mulige scenarier. Med denne sag skal Skole, klub og SFO drøfte udbyttet af temadrøftelsen med Byrådet om skolestruktur 4. juni 2025, herunder drøfte formål med - og tidsplan for det videre arbejde.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Drøfte sagen.

Beslutning

Drøftet.

Udvalget ønsker det tydeliggjort, at en tilpasning af det samlede skolevæsens bygningsmæssige rammer er en del af formålet med en ny skolestruktur. Udvalget ønsker opmærksomhed på, at skolernes fysiske rammer fortsat kan understøtte skolernes opgaver, herunder eksempelvis undervisningsdifferentiering og praksis-faglighed.

Udvalget ønsker synlighed omkring økonomien i forskellige scenarier.

Endeligt ønsker udvalget at give Byrådet mulighed for at indgå i de indledende drøftelser også i indeværende år, samt at få belyst om tidsplanen kan tilrettelægges på en sådan måde, at høring om forslag til ny skolestruktur kan gennemføres i det tidlige efterår 2026.

Sagsfremstilling

Baggrund

Byrådet besluttede med budgetaftalen for budget 2025-2028, at Skole, klub og SFO skal arbejde med modeller for et bæredygtigt og fremtidssikret skolevæsen. På møde 4. april indledte Skole, klub og SFO sine drøftelser om den fremtidige organisering af skoleområder med afsæt i nøgletal og data for området, og på møde 4. juni 2025 havde udvalget inviteret det øvrige Byråd til drøftelser af mulige scenarier for en fremtidig tilpasning af skolestrukturen i Frederikssund Kommune.

Formål med tilpasning af skolestruktur

På temamødet med det øvrige Byråd 4. juni 2025 blev der, ud over forskellige scenarier for en fremtidig ny skolestruktur, drøftet hvad formålet med en tilpasning af skolestrukturen skal være. Skolestruktur kan på forskellig vis understøtte væsentlige dagsordener, og det er vigtigt, at der forud for en tilpasning af skolestruktur er taget stilling til, hvad der ønskes opnået med en ny skolestruktur. Er der en brændende platform/forhold der har forandret sig, som kalder på handling? Hvad skal en fremtidig skolestruktur understøtte/skabe bedre betingelser for?

Under temadrøftelsen med de øvrige byråd blev følgende overordnede formål fremhævet og drøftet, som væsentlige for en ny skolestruktur:

• Trivsel og udvikling for flere elever. Skolestrukturen skal understøtte, at flere elever end i dag kan trives og udvikle sig fagligt og socialt i kommunens folkeskoler
• Bedre faglige resultater. Skolestrukturen skal understøtte bedre læringsmiljøer, der understøtter arbejdet med elevernes faglige udvikling
• Fællesskaber. Skolestrukturen skal understøtte gode faglige fællesskaber for eleverne og for medarbejderne
• Lokal ledelse og frisættelse. Skolestrukturen skal understøtte en højere grad af lokal beslutningskraft.

Da formålet med arbejdet med tilpasning af skolestruktur er rammesættende for, hvilke scenarier og tilpasninger, der skal arbejdes videre med, anbefaler Administrationen, at Byrådet beslutter et fælles formål med det videre arbejde med skolestruktur.

Skole, klub og SFO skal derfor med nærværende sag drøfte ovenstående input til formål fra temadrøftelsen 4. juni 2025.

Tidsplan for arbejdet med tilpasning af skolestruktur

Vedlagt denne sag er et udkast til tidsplan for det videre arbejde med tilpasning af skolestruktur, som oplæg til udvalgets drøftelse.

Administrationen anbefaler, at der som en del af analysefasen (fase 2) afsættes tid til at foretage et grundigt forskningsreview, hvor nyeste forskning og data om skolestruktur og læringsmiljøer afdækkes.

Foruden vedlagte tidsplan foreslår Administrationen følgende tidsplan for den politiske behandling af emnet.

2. oktober 2025: Skole, klub og SFO drøfter formål med - og tidsplan for det videre arbejde med skolestruktur

5. november 2025: Skole, klub og SFO beslutter at anbefale formål med - og tidsplan for det videre arbejde med skolestruktur over for Økonomiudvalget og Byrådet

26. november 2025: Byrådet beslutter formål med - og tidsplan for det videre arbejde med skolestruktur

3. december 2025: Skole, klub og SFO beslutter, med udgangspunkt i det besluttede formål, hvilke scenarier for skolestruktur der skal analyseres og beskrives fyldestgørende

Inddragelse

Skoleledelser, MED-udvalg og skolebestyrelser vil jf. udkast til tidsplan blive inddraget løbende i arbejdet med at analysere og beskrive scenarier for ny skolestruktur. Hertil kommer, at beslutninger om skolestruktur kræver offentlig høring i minimum otte uger, hvorfor både interessenter og borgere vil blive inddraget via høring forud for beslutning om ny skolestruktur.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Tidsplan_udkast

Resume

Som en del af 'Sammen om folkeskolerne i Frederikssund Kommune' mødes folkeskolernes fælles elevråd to gange årligt med det ansvarlige fagudvalg. Skole, klub og SFO skal derfor mødes til dialog med fælles elevråd i 4. kvartal 2025. Med denne sag skal Skole, klub og SFO drøfte, hvilke temaer udvalget ønsker at drøfte med fælles elevråd på møde i december.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Drøfte sagen.

Beslutning

Udvalget drøftede mulige emner til dialog med fælleselevrådet:

• Hvordan er en rigtig god skoledag - for jer, og for alle de andre børn på jeres skole
• Hvordan bliver I involveret, hvis en klassekammerat har det svært i skolen
• Jeres oplevelse af ressourcer i undervisningen (bøger, materialer mv)
• Jeres rolle og indflydelse gennem skolebestyrelserne
• Hvordan oplever I den nye meddelelsesbog og skole-hjem samtalerne

Udvalget vil foreslå en proces med drøftelser i mindre grupper undervejs, så alle kan komme til orde.

Sagsfremstilling

Som en del af prioriteringen af den formaliserede elevinddragelse i Frederikssund Kommune, har Frederikssund Kommune et fælles elevråd, der består af elevrådsformand- og næstformand fra alle skolers elevråd. Fælles elevråd er en platform der skal sikre, at elevernes stemme inddrages i væsentlige spørgsmål om skoleområdet.

I regi af 'Sammen om folkeskolerne i Frederikssund Kommune' mødes Skole, klub og SFO to gange årligt med det fælles elevråd og drøfter væsentlige temaer.

Fælles elevråd konstitueres ved udgangen af oktober og afholder sit første møde i samme forbindelse. For at give elevrådet de bedst mulige betingelser for at forberede sig, foreslås det, at Skole, klub og SFO mødes med elevrådet på decembermødet, og med nærværende sag drøfter, hvilke temaer og spørgsmål udvalget finder væsentlige at drøfte med eleverne.

Drøftelsen skal ikke munde ud i en endelig dagsorden, men udgøre en ramme og inspiration til fælles elevråds forberedelse. På den måde får elevrådet mulighed for at arbejde med relevante temaer i november og kan møde udvalget med et godt udgangspunkt for dialog. Udvalget kan tage udgangspunkt i følgende punkter.

1. Drøftelse i udvalget

• Hvilke temaer finder udvalget væsentlige at drøfte med elevrådet?
• Hvilke spørgsmål ønsker udvalget at stille eleverne?

2. Opsamling og prioritering

• Udvalget peger på to hovedtemaer, som sendes til fælles elevråd med henblik på deres forberedelse
• Administrationen sikrer, at elevrådet modtager opsamlingen til brug for deres forberedelse i november

3. Næste skridt

• Forberedelse i elevrådet
• Møde mellem fælles elevråd og Skole, klub og SFO i december

Inddragelse

Dialogmøderne med Fælles elevrådet er en del af Sammen om folkeskolerne i Frederikssund Kommune og bidrager til systematisk dialog mellem politisk udvalg og eleverne i kommunens folkeskoler.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

I henhold til styrelseslovens § 11 og Byrådets forretningsorden § 3 har Rasmus Petersen (Ø) anmodet om at få optaget følgende sag om faglig frihed til at vælge emner ved skolevalg og i undervisningen: Brev til folkeskolerne om faglig frihed til at vælge emner ved Skolevalg og i undervisningen.

Indstilling

Rasmus Petersen (Ø) foreslår, at Byrådet i Frederikssund Kommune beslutter:

1. At tilkendegive, at kommunens folkeskoler kan drøfte alle relevante samfundsemner, herunder Israel og Palæstina, i den almindelige undervisning og i lokalt tilrettelagte aktiviteter i tilknytning til Skolevalg, inden for folkeskolelovens formål og principper om åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
2. At forvaltningen udsender et brev til alle skoleledelser og elevråd, som understreger skolernes og lærernes faglige metodefrihed til at rammesætte og gennemføre debatter om kontroversielle emner med fokus på tryghed, inklusion og saglighed. Brevet præciserer samtidig, at Folketingets præsidium har udelukket “Anerkend Palæstina som selvstændig stat” som officiel mærkesag i Skolevalg 2026, men at dette ikke forhindrer lokale drøftelser i undervisningen og i skolernes egne rammer.
3. At forvaltningen giver en kort mundtlig status til udvalget Skole, Klub og SFO i foråret 2026 om, hvordan skolerne har arbejdet med svære emner, og om eventuelle behov for yderligere støtte. Opfølgningen baseres på erfaringsdrøftelser med skolelederne og indebærer ingen særskilt skriftlig afrapportering.

Historik

Beslutning fra Byrådet, 24. september 2025, pkt. 157:

Borgmester Tina Tving Stauning (A) stillede forslag om, at sagen sendes til behandling i Skole, Klub og SFO.

Jørgen Bech (V) stillede forslag om, at sagen ikke sendes til behandling i Skole, klub og SFO. Dette forslag blev sat til afstemning:

For: Morten Skovgaard (V), Jørgen Bech (V), Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Inge Messerschmidt (O).

Imod: Tina Tving Stauning (A) Jesper Wittenburg (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Kenneth Jensen (A), Anne-Lise Kuhre (A), Özgür Bardakci (A), Lars Jepsen (A), Kirsten Weiland (N), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Rasmus Petersen (Ø), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C ).

Undlod: Michael Tøgersen (I), Charlotte Drue (I), Therese Hejnfelt (C).

Forslaget blev forkastet.

Sagen blev sendt til behandling i Skole, klub og SFO.

Fraværende: Maibritt Møller Nielsen (Æ).

Beslutning

Udvalget bekræfter, at kommunens folkeskoler kan drøfte alle relevante samfundsemner i den almindelige undervisning og i lokalt tilrettelagte aktiviteter i tilknytning til Skolevalg, inden for folkeskolelovens formål og principper om åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Administrationen formidler dette til skolerne.

Sagsfremstilling

Folketingets præsidium har besluttet, at emnet “Anerkend Palæstina som selvstændig stat” ikke indgår som mærkesag i Skolevalg 2026. Beslutningen er begrundet i forløbets varighed og i en vurdering af emnets kompleksitet og tryghedshensyn. Beslutningen angår det centrale mærkesagskatalog og er ikke et generelt forbud mod, at skoler lokalt drøfter Israel og Palæstina i undervisningen.

Flere kommuner har allerede handlet. Ishøj Byråd har besluttet ikke at lægge politiske begrænsninger på, hvilke mærkesager der må debatteres lokalt, og lægger ansvaret hos skoleledelserne og det pædagogiske personale. Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget at udsende brev til skoler og elever om ytringsfrihed, invitere ungeråd og elevråd til dialog og understrege, at det er op til folkeskolerne at vælge emner til undervisningen, også i forbindelse med Skolevalg.

Folkeskoleloven forpligter os til at forberede eleverne på deltagelse i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati (§ 1), og kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen (§ 2). Det er skolelederens opgave at sikre, at det undervisende personale planlægger og tilrettelægger undervisningen fagligt forsvarligt (§ 18). Forslaget her understøtter professionens metodeansvar og elevernes demokratiske dannelse.

Bilag A: Udkast til brev til skoler og elevråd (Aula)

Emne: Faglig frihed og trygge rammer for debat i forbindelse med Skolevalg

Kære skoleledelser og elevråd

Byrådet i Frederikssund ønsker at bakke jer op i arbejdet med elevernes demokratiske dannelse. I forbindelse med Skolevalg og i den almindelige undervisning er det vores klare tilkendegivelse, at alle relevante samfundsemner, herunder Israel og Palæstina, kan drøftes, når det sker med fokus på faglighed, tryghed og respekt.

Folketingets præsidium har besluttet, at “Anerkend Palæstina som selvstændig stat” ikke indgår som mærkesag i Skolevalg 2026. Beslutningen ændrer ikke ved jeres faglige metodefrihed i undervisningen og i lokale aktiviteter, som fortsat skal hvile på folkeskolelovens formål om åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Forvaltningen tilbyder gerne sparring og kan henvise til materialer og værktøjer om rammesætning af svære samtaler, herunder kontroverspædagogik, kildekritik, elevtryghed og beskyttelse af minoriserede elever.

Tak for jeres vigtige arbejde med at gøre eleverne klare til at deltage i demokratiske fællesskaber.

Venlig hilsen

Byrådet i Frederikssund Kommune

Inddragelse

Ikke vurderet relevant.

Beslutning

Orientering fra besøg af skoledelegation fra Sydkorea 30. september 2025 (Center for Børn og Skole, Slangerup Skole og Fritidsklubberne).

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

• Kommende arrangementer
• Sager på vej 2025

Bilag

• SKS - Sagsoverblik 2025 + årshjul 2026

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.