Skole, klub og SFOs møde den 04. juni 2025

Beslutning

Godkendt.

Resume

Byrådet besluttede med budgetaftalen for budget 2025-2028, at Skole, klub og SFO i foråret 2025 skal arbejde med modeller for et bæredygtigt og fremtidssikret skolevæsen. På møde 4. april indledte Skole, klub og SFO sine drøftelser om den fremtidige organisering af skoleområder med afsæt i nøgletal og data for området. Med denne sag skal Skole, klub og SFO drøfte en række konkrete scenarier for strukturtilpasninger på skoleområdet. Byrådet er inviteret til deltagelse.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Drøfte sagen.

Beslutning

Drøftet.

Sagsfremstilling

Baggrund

Byrådet besluttede med budgetaftalen for budget 2025-2028, at Skole, klub og SFO i foråret 2025 skal arbejde med modeller for et bæredygtigt og fremtidssikret skolevæsen.

Det fremgår således af budgetaftalen, at: "Fagudvalget Skole, klub og SFO arbejder frem mod ressourcetildelingen til skoleåret 2025/26 med mulige ændringer af en tildelingsmodel til skolerne, som i højere grad tager højde for de store forskelle, vi har i klassernes elevtal i dag. Udvalget har samtidigt igangsat drøftelser om mulige modeller for en eventuel ændret skolestruktur. I en situation med faldende elevtal og det økonomiske pres på folkeskoleområdet er det vores fælles mål at skabe et bæredygtigt og fremtidssikret skolevæsen."

Skole, klub og SFO havde på møde 2. april 2025 punkt 28 den første indledende drøftelse af organisering af skoleområdet, med fokus på hvordan Frederikssund Kommune kan få et bæredygtigt og fremtidssikret skolevæsen.

Til brug for udvalgets første drøftelse blev udvalget præsenteret for nøgletal om skoleområdet, der viser relevant bygningsdata, bygningsomkostninger, elevudvikling, faglige resultater mv. Dette findes som bilag under punkt 28.

På mødet bad Skole, klub og SFO Administrationen om at beskrive en række forskellige scenarier for tilpasning skoleområdets organisering. Udvalget præsenteres derfor for på nærværende møde for overordnede beskrivelser af de scenarier.

Skolestruktur til fremtidens skole

Folkeskolen fungerer som en central samfundsinstitution, der sikrer alle børn en fælles, grundlæggende uddannelse og danner grundlag for deres videre udvikling som borgere i et demokratisk samfund. Den bidrager til social integration ved at samle børn fra forskellige baggrunde og fremmer lighed gennem lige adgang til undervisning. Samtidig styrker folkeskolen elevernes demokratiske dannelse og ansvarsfølelse, og den spiller en vigtig rolle i at forberede den kommende generation til videre uddannelse og deltagelse på arbejdsmarkedet, hvilket er afgørende for samfundets sammenhængskraft og økonomiske bæredygtighed.

Folkeskoler er også helt afgørende for den lokale identitet og sammenhængskraft i Frederikssund Kommune, mens det samtidig er nødvendigt, at kommunens folkeskoler er bæredygtige og fremtidssikrede, og kan tilbyde gode og udviklende læringsfællesskaber for eleverne. Kommunens folkeskoler danner nemlig rammen om børns hverdag, læring og trivsel.

Skoleområdet er vedvarende i forandring og kravene til, hvad den enkelte folkeskole og det samlede skoleområde skal kunne, udvikler sig fortsat. Samtidig udvikler børnetallet i kommunen sig over tid, både samlet set og i de enkelte lokalområder. De forhold skal organiseringen af skoleområdet, herunder skolestrukturen, kunne imødegå og understøtte.

Fremtidens folkeskoler skal være inkluderende og kunne imødekomme elevernes forskellige forudsætninger og behov i stærke læringsfællesskaber. Samtidig skal folkeskolerne kunne leve op til de nye krav som den folkeskoleaftale, der netop er trådt i kraft stiller. Det betyder blandt andet at kommunens skoler fremadrettet skal kunne danne rammen om fleksibel, praksisnær og varieret undervisning, og sikre et tæt samarbejde med lokalområdet og det lokale fritids- forenings- og erhvervsliv. Tilpasninger af skolestruktur skal derfor foretages med begge forhold for øje.

På nærværende møde præsenteres Skole, klub og SFO for den nyeste skoleprognose, der viser at elevtallet fortsat er faldende i Frederikssund Kommune. Med afsæt i udviklingen i elevtallet, de nye krav til folkeskolen og et behov for en bæredygtig ressourceanvendelse på skoleområdet, hvor flere elever har brug for en særlig indsats i deres skoletid, er det nødvendigt at adressere, hvordan skolestrukturen kan tilpasses til at understøtte de forhold bedst muligt.

Formålet med denne sag er at skabe et fælles grundlag for en politisk drøftelse af, hvordan Frederikssund Kommune bedst sikrer en tidssvarende, fagligt stærk, geografisk afbalanceret og økonomisk bæredygtig skolestruktur – både på kort og lang sigt.

Baggrund for valg af scenarier for tilpasning af skolestruktur

Kommunens skolestruktur – og derfor også de scenarier for mulige tilpasninger, der beskrives nedenfor, skal ses i sammenhæng med den udvikling, der er sket over den seneste årrække. Særligt tre udviklingstendenser har aktualiseret behovet for at drøfte Frederikssund Kommunes fremtidige skolestruktur:

1. Faldende elevtal i Frederikssund Kommune

   Udviklingen i elevtallet de seneste 10 år og befolkningsprognoserne for den fremtidige udvikling viser, at antallet af elever i kommunen som helhed er faldende, og at udviklingen er ujævn fordelt i forhold til de forskellige skoledistrikter. I flere skoledistrikter er elevtallet faldende, mens andre skoledistrikter oplever vækst. Denne ujævne fordeling medfører udfordringer i forhold til kapacitetsudnyttelse, matrikelstruktur, læringsmiljøer, linjefagsdækning samt økonomisk effektivitet og bæredygtighed. Det er parametre som både har betydning for det samlede skolevæsen, men også indenfor det enkelte skoledistrikt, hvorfor tilpasninger i skolestrukturen skal tage højde for udviklingstendenserne ift. elevtal.

2. Nye krav til faglighed og inklusion

   Den faglige kompleksitet i folkeskolen er stor. Folkeskolen skal imødekomme mange forskellige formål og hensyn på én gang. Skolen skal sikre, at eleverne opnår faglige kompetencer i en bred vifte af fag, samtidig med at undervisningen skal tilpasses elevernes individuelle forudsætninger og behov. Den skal både forberede eleverne på videre uddannelse og understøtte deres personlige og sociale udvikling. Derudover skal folkeskolen integrere tværfaglige temaer som demokrati, digital dannelse og bæredygtighed, hvilket stiller krav til koordinering og helhedstænkning på tværs af fag og klassetrin. Denne mangfoldighed af krav og mål gør folkeskolens faglige opgave kompleks og dynamisk. Der stilles i dag endnu større krav til differentieret undervisning, praksisnær undervisning, elevinddragelse og inkluderende læringsfællesskaber end tidligere. Det forudsætter en vis volumen og robusthed i skolernes organisering, hvor der er både den nødvendige økonomi, samt de rette medarbejderkompetencer til stede på skolerne. Skolerne skal have den nødvendige volumen til at sikre stabile årgange, differentieret undervisning og kunne tilbyde attraktive arbejdspladser for medarbejdere og ledere.

3. Økonomiske hensyn og bæredygtighed

   Driften af skoler eller skoleafdelinger med få elever og lav klassekvotient er forholdsmæssigt omkostningstung, og det udfordrer den samlede ressourcetildeling på skoleområdet. Derfor er det relevant at drøfte, hvordan skolestrukturen kan bidrage til, at ressourcerne på området kan anvendes mest hensigtsmæssigt. Skolestrukturen skal understøtte en hensigtsmæssig anvendelse af kommunens økonomiske og personalemæssige ressourcer. Midlerne skal i videst muligt omfang anvendes direkte i kerneopgaven – undervisning og børns læring.

Ovenstående er væsentlige principper for drøftelser af en fremtidig skolestruktur.

Den videre proces

På nærværende møde præsenteres udvalget og det øvrige byråd, som beskrevet, for overordnede beskrivelser af mulige scenarier for en fremtidig organisering af skoleområdet.

De politiske drøftelser på nærværende møde er, sammen med den forudgående drøftelse i Skole, klub og SFO, blandt de første skridt i en proces, hvor målet er at sikre en skolestruktur, der understøtter både faglige ambitioner, lokal forankring og en effektiv anvendelse af kommunens ressourcer. Det forudsætter et balanceret blik på kvalitet, nærhed, kapacitet og økonomi – og et tydeligt politisk ejerskab til processen.

Administrationen anbefaler, at der med udgangspunkt heri udarbejdes egentlige scenarieanalyser, hvor det præcise datagrundlag med elevtal, økonomi, konsekvenser mv. fremlægges for udvalget i 4. kvartal 2025.

Der er afsat en time til drøftelsen på udvalgsmødet. Se dagsorden i vedlagte bilag.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Dagsorden for drøftelse af skolestruktur

Resume

Sagen omhandler Skole, klub og SFOs evaluering af byrådsperioden 2022-2025. Udvalgets evaluering og synspunkter indgår som baggrundsmateriale til Byrådets samlede evaluering af byrådsperioden, hvilket drøftes af Byrådet på et temamøde d. 24. september 2025. Formålet med Byrådets evaluering er at samle op på erfaringer fra indeværende periode med henblik på forberedelse af arbejdsform og introduktion i forhold til det kommende Byråd.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Drøfte evaluering af byrådsperioden inden for Skole, klub og SFOs område.

Beslutning

Drøftet.

Sagsfremstilling

I forlængelse af den gennemførte midtvejsevaluering af byrådsperioden, bl.a. ved et seminar i Byrådet den 25. januar 2024, skal hele byrådsperioden nu evalueres.

Byrådet har den 30. april 2025 besluttet følgende proces i 2025:

• Juni: Evaluering i fagudvalgene (inkl. Økonomiudvalget)
• 24. september: Temamøde i Byrådet med samlet evaluering. Der forelægges et opsamlingsnotat fra de foregående drøftelser i fagudvalg m.v.
• Oktober – december: Mulighed for udmøntning af de ændringer, Byrådet måtte ønske og eventuel indarbejdelse af i ny styrelsesvedtægt for den kommende byrådsperiode.

Skole, klub og SFO kan i sin evaluering af byrådsperioden eksempelvis forholde sig til følgende temaer og spørgsmål:

Politisk organisering, struktur og arbejdsform:

• Hvordan kan kompetencefordeling og udvalgsstruktur eventuelt forbedres?
• Hvordan er samarbejdet og relationen til øvrige udvalg og eventuelle råd, nævn, bestyrelser og andre aktører med relation til udvalgets ansvarsområde?
• Er der den rette mødestruktur mht. antal udvalgsmøder, tidspunktet for afholdelse og mødeform?
• Bruges tiden på møderne optimalt? Hvad kan eventuelt forbedres og hvordan?
• Hvad kan forbedre det politiske samarbejde inden for udvalgets fagområde og udvalgsmedlemmernes arbejdsmiljø og vilkår?
• Hvilke overvejelser kan der gøres om formandsskabsmodellen?
• Har §17 stk.4-udvalgene skabt den ønskede værdi i forhold til udvalgets arbejde?

Administrativ understøttelse:

• Skaber de politiske sagsfremstillinger det rette grundlag for de politiske drøftelser? Hvad ønskes der eventuelt mere eller mindre af?
• Er der arbejdsgange eller andre former for administrativ understøttelse af udvalget, der er uklare eller på anden vis kan forbedres? Hvilke og eventuelt hvordan?

Politisk værdi:

• I hvilke situationer og typer af udvalgssager har udvalget i særlig grad skabt politisk værdi? Hvilken læring kan tages med herfra?
• Især for de nye udvalgsmedlemmer i denne byrådsperiode: Er der noget, der har overrasket enten positivt eller negativt i forhold til de ønsker og forestillinger om udvalgets politiske arbejde, man måtte have haft, inden man blev udvalgsmedlem? Kalder det på ændringer af udvalgets arbejde?
• Især for de udvalgsmedlemmer, der også har været med i udvalget tidligere: Er der sket en positiv eller negativ udvikling i forhold til tidligere perioder, som bør adresseres? Kalder det på ændringer af udvalgets arbejde?

Andet:

• Er der andet fra udvalgets fagområde, som udvalget vil fremhæve fra byrådsperioden?
• Hvilke gode råd har udvalgsmedlemmerne til kommende medlemmer af dette udvalg?
• Hvilke gode råd har udvalget til administrationen, der skal introducere et kommende udvalg for fagområdet?

Udvalgets forskellige synspunkter vil blive samlet op i et særskilt referat, der indgår i det samlede materiale, der forelægges Byrådet i forbindelse med Byrådets temamøde d. 24. september 2025 om evaluering af byrådsperioden.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Konklusioner om midtvejsevaluering i Byrådsperioden

Resume

Formandskabet for Skole, klub og SFO mødtes med skolebestyrelsesformændene 22. maj til dialog om det fremtidige samarbejde mellem udvalg og bestyrelser. Samarbejdsmødet blev afholdt i stedet for det ellers planlagte dialogmøde mellem Skole, klub og SFO og skolebestyrelser og klubbestyrelse. På baggrund af formandskabets orientering om mødet, skal udvalget drøfte den videre proces.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Drøfte sagen.

Beslutning

Drøftet.

Udvalget ønsker en opfølgende sag med forslag til videre proces på førstkommende møde efter sommerferien.

Sagsfremstilling

22. maj 2025 skulle Skole, klub og SFO have afholdt dialogmøde med skolebestyrelser og klubbestyrelser om arbejdet med inklusion og fællesskaber. På udvalgets møde 14. maj blev udvalget orienteret om, at skolebestyrelsesformændene samme sag havde rettet henvendelse til Center for Børn og Skole med oplysning om, at formændene ikke kunne acceptere den udsendte dagsorden for dialogmødet 22. maj.

Udvalget har stor opmærksomhed på, at dialogmøderne gennemføres på en måde og med et indhold, som alle parter oplever som relevant og meningsfuldt, og besluttede derfor på baggrund af formændenes tilbagemelding, at udskyde det planlagte dialogmøde.

Udvalget ønskede i stedet, at udvalgets formandskab - sammen med Center for Børn og Skole og formanden for skolelederforeningen i Frederikssund - mødtes med skolebestyrelsesformændene med det formål at drøfte rammerne for det gode samarbejde og tilrettelæggelsen af de fremtidige dialogmøder mellem skolebestyrelserne og udvalget.

Derfor blev der 22. maj klokken 17.00-18.30 afholdt møde med følgende dagsorden:

1. Rammer for det gode samarbejde mellem skolebestyrelser og politisk udvalg

• Hvordan styrker vi samarbejdet om alt det vi er fælles om?
• Hvordan sikrer vi tæt og løbende samarbejde?
• Hvordan kommunikerer vi med hinanden?
• Hvad kan vi forvente af hinanden?
• Mv.

2. Tilrettelæggelse af det kommende dialogmøde om inklusion og fællesskab

• Dagsorden for det kommende dialogmøde
• Form og facilitering af det kommende dialogmøde
• Håndtering af skolebestyrelsesformænds fremsendte spørgsmål

3. Planlægning af de fremtidige dialogmøder – proces fremadrettet

• Planlægningsprocessen for forårets dialogmøde - erfaringer
• Planlægningsprocessen fremadrettet - hvilke planlægningsmøder skal afholdes, hvornår og med hvem?
• Hvordan udvælger/fastlægger vi dagsordener til dialogmøderne fremadrettet?
• Hvordan sikrer vi, at dagsordenen er relevant for alle deltagere?

Formanden for Skole, klub og SFO vil på nærværende møde orientere det øvrige udvalg om mødet. Administrationen udsender desuden et referat af mødet til mødets parter.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Med denne sag orienteres Skole, klub og SFO om, at alle kommunens folkeskoler, både de fem almenskoler og specialskolen, har indgået et samarbejde med Engineer the future om et forløb kaldet Engineering i Skolen, i kommende skoleår. Formålet med forløbet er at styrke rammerne for udbredelse og bæredygtig forankring af teknologiforståelse og problemorienteret undervisning som praksisfaglig didaktik i skolerne.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Engineer the future er en forening, som arbejder for at få teknologi- og problemorienteret undervisning ind i folkeskolen med henblik på at få flere unge til at interessere sig for de naturvidenskabelige fag og ungdomsuddannelser på sigt.

Folkene bag programmet henvendte sig til Administrationen med et ønske om at indgå et samarbejde. Dette skete i forbindelse med, at Administrationen sammen med skolelederne netop havde afdækket, at der var behov for yderligere kompetenceløft samt forandringsledelse med henblik på udvikling og implementering af Makerværkerne, hvorfor både Administration og skoleledelserne ser værdi i samarbejdet med Engineer the future.

Hertil kommer, at Frederikssund tidligere har modtaget bevilling fra Villumfonden til Makerværker på alle skolerne. Med dette projekt understøttes den fortsatte implementering og forankring af Makerværkernes meningsfulde undervisningsforløb gennem samspil - og med teknologi- og problemorienteret undervisning som praksisfaglig didaktik.

Engineering, eller teknologi- og designorienteret problemløsning, handler om at:

• Designe løsninger på konkrete problemer.
• Bygge og teste modeller, f.eks. broer, robotter eller energisystemer.
• Arbejde projektorienteret med faser som idéudvikling, planlægning, konstruktion og evaluering.
• Kombinere viden fra naturfag og matematik til praktisk brug.

Det er således didaktiske metoder og læringsformer, som styrkes med den nye folkeskoleaftale.

Andre erfaringer med samarbejde med Engineering i Skolen

Igennem 10 år har foreningen indsamlet data i forhold til effekten af, at folkeskolen prioriterer naturvidenskab og teknologiforståelse i undervisningen.

En effektevaluering af Engineering i Skolen, som VIVE (Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd) har foretaget blandt 2.337 elever og 210 lærere i periode, 2020 – 2022, viser bl.a. at:

• 94% af de lærere, de har uddannet, efterfølgende har haft engineering i deres årsplan.
• 67% af lærerne mener, at eleverne lærer mere ved at anvende engineering.
• 83% af lærerne mener, at enigineering øger elevernes undersøgelseskompetencer.
• 67% af lærerne, at eleverne lærer mere ved at bruge engineering.

Af Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, fremhæves engineering som:

”en hensigtsmæssig metode til at implementere praksisfaglighed i naturfagene, da engineering som arbejdsmetode og didaktisk tilgang tilbyder lærerne en planlægningsmæssig ramme til at arbejde praktisk, undersøgende og problemorienteret.”

Beskrivelse af projektet

I projektet Engineer the future, skal skolerne indgå i to udviklingsspor. Det første spor indeholder Kompetenceudvikling for lærere samt kompetenceudvikling om implementering for ledere og konsulenter. Begge dele foregår via workshops, som Engineering the future står for.

Det andet spor indeholder en række tilrettelagte forankringsaktiviteter.

I de mellemliggende perioder skal lærerne og pædagogerne gennemføre praksisprøvninger i egen undervisning/praksis.

Dermed ligger der ikke på forhånd en fast plan for indholdet i programmet, men gennem fastlagte aktiviteter udvikles indholdet undervejs gennem praksisprøvninger, som derefter evalueres. Dermed er der tale om udvikling af Professionsviden, som er kendetegnet ved at få viden om, hvordan praksis kan udvikles. Denne vidensform er teoretisk informeret, men bygger videre på praksisviden.

Center for Børn og Skole varetager den interne projektledelse i kommunen i samarbejde med professionshøjskolen og foreningen, herunder har Center for Børn og Skole ansvar for ar identificere udviklingsmuligheder og synergier på tværs af skolerne samt formidle erfaringerne.

I Frederikssund Kommune indgår både lærere og pædagoger i forløbet. I alt har 66 lærere og 8 pædagoger ønsket at være med.

Den forventede effekt er:

• At flere elever får flere færdigheder inden for science
• At flere elever oplever undervisningen som meningsgivende
• At flere elever vælger science som retning på videregående uddannelse
• At flere elever i Frederikssund kommune får adgang, erfaring og viden om engineering og dermed også til Makerværkerne.

Proces

Projektet startes op i august 2025 og afsluttes 30. juni 2026.

I første halvår arbejdes der med kompetenceopbygning for medarbejdere, ledere og konsulenter. I andet halvår afholdes aktiviteter, som skal understøtte forankringen af de erfaringer man får gennem de løbende praksisprøvninger.

Økonomi

Foreningen støttes økonomisk af Villum Fonden og Novo Nordisk, som driver programmet sammen med Københavns Professionshøjskole, KP.

Foreningen Engineering the future afholder udgifter til workshopsene herunder indhold og forplejning. Derudover finansierer projektet 20.000,- til arbejdstimer for den kommunale projektleder.

Skolerne afholder udgifterne til, at medarbejderne kan deltage på workshopsene. Det være sig vikartimer og eventuel befordring.

Såfremt skolerne gennemfører programmet kan Administrationen sammen med skolerne i juni 2026 søge om tilskud på 50.000,- til et konkret implementerings- eller forankringstiltag.

Inddragelse

Skolelederne har sammen med relevante parter og MED-udvalg på egen skole drøftet og besluttet deltagelse i projektet.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser. Projektet finansieres med projektmidler samt indenfor eksisterende ramme.

Resume

Hvert år udarbejdes en elevprognose, der på baggrund af historiske data og demografiske forhold beregner, hvor mange elever, der forventes at være indskrevet på kommunens folkeskoler i en årrække, fordelt på skoleår. Det skal bemærkes at alle prognoser er behæftet med usikkerhed. Med nærværende sag orienteres Skole, klub og SFO om udviklingen i det forventede elevtal fra skoleåret 2025/26 og frem til skoleåret 2041/42.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Generelt

Hvert år udarbejdes en elevprognose, der på baggrund af historiske data og demografiske forhold beregner, hvor mange elever, der forventes at være indskrevet på kommunens folkeskoler - herunder på de enkelte klassetrin - i en årrække, fordelt på skoleår.

Elevprognosen udarbejdes på baggrund af den befolkningsprognose, som Skole, klub og SFO fik forelagt på møde i april. Befolkningsprognosen estimerer antal borgere på tværs af alle aldre, herunder de skolepligtige 6-16-årige, mens skoleprognosen gennem historiske indskrivningsmønstre og estimerede børnetal forudsiger, hvordan de 6-16 årige fordeler sig mellem skolerne. Sagens bilag indeholder nærmere detaljer om elevprognosen 2025.

Af prognosen fremgår det overordnet, på tværs af det samlede skoleområde, at der forventes et fald i kommunens forventede samlede elevtal til ca. 3129 elever frem mod skoleåret 2027/28. Det er lidt færre end elevprognosen sidste år forudså. Herefter vil der forventeligt ske en stigning frem mod skoleåret 2041/42, hvor elevtallet lander på 3601 elever. Det er flere end der hidtil har været forventet, idet det forventes en større tilslutning til folkeskolen fra elever i Vinge, end der hidtil har været antaget. Dette er beskrevet yderligere i sagens bilag.

Opdelt på skolerne

Prognosen for udviklingen i elevtallet på hver af de fem nuværende almene folkeskoler er baseret på de nuværende skoledistriktsgrænser, samt de nuværende tendenser i søgning til skolerne. I denne skoleprognose er forudsat, at der står en skole færdig i Vinge til skoleåret 2029/30. Det påvirker elevtallet på de øvrige skoler. For så vidt angår Vinge Skole er antaget en høj tilslutningsprocent til skolen, altså at en stor andel af områdets elever, tilvælger deres distriktsskole. Dette er antaget da der dels ikke er privatskoler eller andre folkeskoler i nærheden som alternativ, og dels at det forventes at have en positiv effekt på tilslutningen til Vinge Skole, at det er en nybygget skole i lokalområdet. Tilslutningen til Vinge Skole antages at være næsten på niveau med tilslutningen til Slangerup Skole.

Nedenfor gennemgås i overordnede træk, hvad prognosen viser for den enkelte skole.

Trekløverskolen

Trekløverskolen forventes at have faldende elevtal frem til og med 2029/30, fra 639 elever i dag til 578 elever i 2026/27, hvorefter det stiger lidt og stabiliserer sig på omkring 550 elever i 2041/42.

Slangerup Skole

Slangerup Skole forventes at have et faldende elevtal frem til og med 2030/2031, fra 720 elever i dag til 669 elever i 2030/31, hvorefter elevtallet stiger til 687 elever frem mod til 2041/42, altså stadig færre end i dag.

Jægerspris Skole

Jægerspris Skole forventes at have et faldende elevtal frem mod 2030/31, fra 362 elever i dag til 337 elever, hvorefter der sker en let stigning og forventes et stabilt elevtal på omkring 350 elever i resten af perioden frem til 2041/42.

Fjordlandsskolen

Fjordlandsskolen forventes at have et faldende elevtal frem til og med 2026/27, fra 568 elever i indeværende skoleår til 525 elever i 2026/27, hvorefter der forventes en langsom stigning i elevtallet frem mod 2041/42, hvor det ender på 569 elever, altså som i dag.

Ådalens Skole

Ådalens Skoles elevtal påvirkes betragteligt af Vinge. Der forventes et støt stigende elevtal på Ådalens Skole fra 877 elever i dag til 988 i skoleåret 2030/31. Den antages at Vinge Skole står færdig i 2029/30 og derfra begynder at optage elever fra Vinge-området, som derfor ikke starter i Skole på Ådalens Skole, samt elever i de mindre klassetrin på Ådalens Skole, som grundet deres bopæl i Vinge, vælger at flytte til deres nye distriktsskole. Med den forventede udvikling i elevtallet generelt for Ådalens Skole og specifikt i relation til eleverne fra Vinge, vil Ådalens Skole lande på 868 i skoleåret 2041/42. Byggede man ikke en skole i Vinge, ville elevtallet på Ådalens Skole være 1138 i 2041/42.

Vinge Skole

Hvis en skole står klar i Vinge i skoleåret 2029/30 forventes 148 elever at tilgå folkeskolen her. Ved prognosens udløb i skoleåret 2041/42 forventes der at være i alt 520 elever til folkeskole i Vinge.

Andel skolestartere der søger distriktsskolen

Elevprognosen opgør endvidere, hvor skolestartere fra hvert distrikt forventes at starte i børnehaveklasse. Som det fremgår af vedhæftede notat, er det på Slangerup Skole, at den største andel af elever fra eget distrikt starter (78 %). Dette er et fald fra sidste års andel på 79 %. For Ådalens Skole forventes 70 % af eleverne fra eget distrikt at starte på skolen, hvilket er en stigning fra sidste år knap 69 %. For Fjordlandsskolen er andelen 71 %, hvilket er næsten det samme som sidste år (70,2%). Mens det er Trekløverskolen (46 %) og Jægerspris Skole (51 %), at den mindste andel elever fra eget distrikt starter på skolen. Trekløverskolen havde sidste år en tilslutning på 43,1 %, mens Jægerspris Skole havde en tilslutning på 51,1 %.

Sidstnævnte skyldes hovedsageligt, at en stor andel af eleverne fra Trekløverskolen og Jægerspris Skole vælger privatskoler fremfor den kommunale skole. Der ligger privatskoler i Frederikssund by og i Jægerspris.

Det forventes at Vinge Skole vil have en tilslutning på ca. 76 % til distriktsskolen.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Notat om elevprognose 2025

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

• Kommende arrangementer
• Invitation fra KL og 'Lær for Livet' til webinar: Fælles om udsatte børn og unges læring og skolegang
• Sager på vej 2025
• Status på praktikportal
• Orientering om resultatet af lodtrækningen vedr. den nationale forsøgsordning for skolemad
• Status på implementering på ny økonomitildelingsmodel på Jægerspris Skole og Slangerup Skole.

Bilag

• Sager på vej 2025_SKS_Juni

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.