Temaet for dette års erhvervskonference er ”Fremtidens arbejdskraft – de unge som det bedste aktiv”. Konferencen holdes hos FGU Nordsjælland i Skibby den 14. november.
For børnefamilier er skolernes efterårsferie en oplagt mulighed, for at opleve naturens “efterårsmagi” på nærmeste hold ved Grønlien Sø – med en fiskestang i hånden og en guide fra Fishing Zealand.
Der bliver rig mulighed for at få et kig bag teatrets verden, når Frede Stærs Postyrium på hjul kommer til Frederikssund. Det er Det Kongelige Teaters mobile børneunivers, hvor børn kan træde ind i en eventyrlig verden af dramatik, opera, ballet og musik.
Frederikssund Kommune er i gang med at undersøge omfanget af en forurening i Skallen Havn som følge af en sunket båd. Beredskabet har udlagt flydespærring, så forureningen ikke spreder sig.
Udvalget Plan og teknik har som et forsøg besluttet at lukke Oppe-Sundbyvej midlertidigt for motorkøretøjer. Lukningen skal reducere mængden af gennemkørende trafik i Sundbylille og vil vare fra 1. oktober 2023 til 31. januar 2024.
Netop nu bliver der foretaget geotekniske undersøgelser i området omkring Kulturhavnen i Frederikssund. Der er tale om forundersøgelser til projektet ”Frederikssund møder vandet”, og arbejdet ventes at vare et par uger.
Efter forhandlinger i weekenden lykkedes det politikerne i Frederikssund Byråd søndag den 17. september at nå til enighed om næste års budget. Det er et budget, der som udgangspunkt tilfører store beløb til blandt andet socialområdet, specialundervisningsområdet og til ældre og samtidig et budget med mange besparelser. Det er lykkedes at fastholde blandt andet skoledrift i Dalby, egnsteateraftalen og at fastholde en færgeforbindelse over fjorden.
Mandag den 18. september oplever vi desværre problemer med vores telefonsystem. Det betyder, at du i øjeblikket ikke kan ringe til Frederikssund Kommune.
Frivillighuset på Lundevej i Frederikssund lægger lokaler til, når der holdes den årlige Frivillig Fredag. Det sker den sidste fredag i måneden, og alle er velkomne.