Frederikssund Kommunes logo

Hjælpemidler til stemmeafgivning

Synshandicappede har mulighed for at gøre brug af synshjælpemidler ved stemmeafgivning – både på valgdagen og ved brevstemmeafgivning.

Hjælpemidlerne ved brevstemmeafgivning er:

  • På bibliotekerne: Sorte filtpenne, lup og LED-lampe (en lampe, hvor du kan regulere lysstyrke og lysfarve) og hæve- /sænkebord.
  • I Borgercenteret: Sorte filtpenne, lup og LED-lampe (en lampe, hvor du kan regulere lysstyrke og lysfarve), hæve/sænkebord samt CCTV (et apparat, der forstørrer teksten). 

Giv besked til medarbejderne, hvis du har brug for hjælpemidler eller personlig bistand til brevstemmeafgivning.

Hjælpemidler på valgstederne på valgdagen er:

  • Sort filtpen
  • En lup (ikke håndholdt) der forstørrer mindst 4 gange.
  • LED-lampe (en lampe, hvor du kan regulere lysstyrke og lysfarve)

De er placeret i handicapstemmeboksen.

herudover findes der kun i Frederikssundhallen:

  • Et hæve-/sænkebord og en lup (ikke håndholdt)
  • CCTV (et apparat, der forstørrer teksten)

De er placeret i en særlig stemmeboks.

Giv besked til en tilforordnet på valgstedet, hvis du har brug for hjælpemidler eller personlig bistand til stemmeafgivning.

Læs Indenrigsministeriets informationsfolder om hjælp til stemmeafgivning.