Plan og tekniks møde den 08. maj 2024

Beslutning

Godkendt, idet der under punkt 72 tages særskilt beslutning om, hvorvidt sagen kan løftes som en beslutningssag.

Administrationen orienterede om, at sagen er sat på dagsordenen som en drøftelsessag, idet sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst.

Resume

Frederikssund Kommune har med investeringsaftale med Novafos indflydelse på, hvordan ejerstrategien for Novafos og de mål, der er opstillet i kommunens spildevandsplan og vandforsyningsplan konkretiseres. Bo Lindhart, Direktør for Vand, IT & Automation og Martin Moneaux, Teamleder Spildevand Plan fra Novafos vil på udvalgsmødet gøre status for Investeringsaftalen 2023 og orientere om forventning til indholdet i og proces for investeringsaftalen for 2025.

Indstilling

Administration indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

På dette møde i Plan og teknik gives der et indblik i omfanget af og bredden i målene samt målopfyldelsen. I forhold til investeringsaftale for 2025 vil Novafos give eksempler på mål og resultatkrav, der forløber over flere år qua projektets kompleksitet og omfang samt eksempler på mere afgrænsede og korte resultatkrav. Mange af resultatkravene i investeringsaftalen har reduktion af overløb som omdrejningspunkt. De analyser og skitseprojekter, som Novafos har udarbejdet for at reducere overløb, viser alle, at der desværre ikke er en nem eller hurtig løsning. Dette vil Novafos give udvalget et indblik i, så udvalget kan tage denne viden med i prioriteringen af fokus i investeringsaftale for 2025.

Udvalget har her mulighed for at ændre fokus og prioritering i de foreslåede mål og resultatkrav. Med afsæt i udvalgets og administrationens tilbagemelding udarbejder Novafos et samlet udkast til en investeringsaftale 2025. Dette udkast får Frederikssund Kommune til kommentering. Novafos indarbejder eventuelle ændringer og sender en endelig investeringsaftale til Frederikssund Kommune inden sommerferien 2024. I efteråret 2024 fremlægges alle investeringsaftalerne for de ni ejerkommuner for Novafos’ bestyrelse. I tilknytning hertil fremlægger Frederikssund Kommune investeringsaftale 2025 for Plan og teknik til godkendelse.

Bilag 1 Investeringsaftale 2024

Bilag 2 Afrapportering investeringsaftale hele 2023

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Frederikssund - Investeringsaftale 2024
• Bilag 2 - Afrapportering investeringsaftale hele 2023

Resume

Plan og teknik skal med denne sag drøfte principper og proces for den strategiske bymidteplanlægning og livet i byerne i Frederikssund, Slangerup, Jægerspris og Skibby i Kommuneplan 2025.

Chefkonsulent Anker Riis og planlægger Alberte Aalling-Frederiksen deltager under punktet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Sagen drøftes.

Beslutning

Drøftet.

Sagsfremstilling

Baggrund

Efter den seneste planlovsændring skal alle landets kommuner tage stilling til udvikling af levende bymidter for kommunens mindre og mellemstore byer på mellem 4.000 og 20.000 indbyggere. Formålet er at styrke det strategiske fokus på bymidterne og understøtte en udvikling af levende bymidter i de mindre og mellemstore byer, og det skal ske i dialog med byens aktører. Der er en vigtig opgave i at se helhedsorienteret på udvikling og omstilling af bymidterne, for at kunne fokusere den kommunale bymidteplanlægning.

I Frederikssund Kommune er det Frederikssund, Slangerup og Jægerspris, der er omfattet af lovkravet. Foruden de tre byer har Skibby også en rolle som handelsby. Derfor gennemføres strategisk bymidteplanlægning for alle 4 byer. Plan og teknik skal med denne første drøftelse tage stilling til de overordnede principper og processen for den strategiske bymidteplanlægning i kommunens fire hovedbyer.

Krav til strategisk bymidteplanlægning for levende bymidter

Den strategiske bymidteplanlægning skal:

• Udarbejdes i dialog med byens aktører
• angive overordnede målsætninger og virkemidler for udvikling af bymidterne
• tage stilling til placering af offentlige funktioner og bevaring af kulturmiljøer og bygninger i bymidterne.

I Frederikssund Kommune er der allerede lagt et stort arbejde i hovedbyerne, som arbejdet med den strategiske bymidteplanlægning vil tage afsæt i. Det er f.eks. Byudviklingsstrategien fra 2021, Mobilitetsplan 2023, detailhandelsanalyse 2023, trafik- og parkeringsanalyse i Frederikssund by og registreringer af bevaringsværdier i Frederikssund, Slangerup og Skibby og igangværende registreringer af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i Jægerspris. For Frederikssund By vil arbejdet blive koordineret med det allerede igangsatte arbejde i projektudvalget Frederikssund Bymidte - liv og handel.

Den strategiske bymidteplanlægning er i tråd med Byrådets ambitioner i Planstrategi 23. Med Planstrategi 23, som sætter rammerne for revisionen af Kommuneplan 25, har Byrådet bl.a. fastsat mål om, at:

• Understøtte lokale initiativer og en fortsat udvikling, der er med til at skabe levende og forskelligartede byer med fællesskaber og et rigt kultur- og fritidsliv.
• Arbejde for gode trafikforbindelser fra attraktive, lokale trafikknudepunkter
• Understøtte en fortsat udvikling i Frederikssund By, så der er grundlag for en høj kvalitet i tilbud til alle kommunens borgere indenfor kultur, handel og sundhed.

Byaktører

Byens butikker er ikke længere nok til at sikre liv i særligt de mindre byers bymidte. Handelsmønstre er ændret markant med E-handel og forbrugernes mobilitet, der flytter handel mod større indkøbscentre. Der er brug for at tage stilling til bymidternes funktioner og udbredelse. Hvilke byaktører står klar til at sætte liv i byen? Er kommunens velfærds- og kulturinitiativer med til at understøtte byerne? Når der er mindre handel, hvor skal butikkerne så placeres for at skabe kundestrømme? Hvilke begivenheder er knyttet til byerne og med til at skabe omtale og aktivitet. Er der gode mødesteder i byerne, som skaber mulighed for fællesskab? Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive diskuteret, når politikere og administration inviterer byernes aktører til dialogaftener efter sommerferien 2024. Der forventes afholdt én workshop i hver by og aftenens output forventes indarbejdet i byudviklingsstrategien, som er en del af kommuneplan 2025.

Inddragelse

Den strategiske bymidteplanlægning bygger videre på det arbejde, der er foregået i de fire byer inden for de seneste år. Det er afgørende at byens aktører sættes i centrum, da det er dem som ejere, der skaber kvalitet i byerne, ligesom byforeninger, detailhandel, servicevirksomheder og foreninger skaber handel og oplevelser i byen. Der forventes afholdt én workshop i hver by i sensommeren 2024. Borgerne høres om det samlede forslag til Kommuneplan 2025, herunder den strategiske bymidteplanlægning, i høringsperioden som følger efter Byrådets vedtagelse af kommuneplanforslaget. Det forventes at det samlede forslag til kommuneplan kan forelægges for Byrådet i foråret 2025.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Plan og teknik skal med denne sag beslutte principper og konkret planlægning, som indgår i forslag til Kommuneplan 2025 vedr. byernes planlægning og bæredygtighed - boligudvikling, erhvervsudvikling, detailhandel mv.

Chefkonsulent Anker Riis og planlægger Alberte Aalling-Frederiksen deltager under sagens behandling.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Forslag til beslutningsdokument godkendes, inklusiv beslutning om udstrækning af bymidte- og lokalcenterafgrænsninger i kommunens fire hovedbyer.

Beslutning

Udvalget godkendte forslag 2, bilag 2.

Sagsfremstilling

Plan og teknik har på de første tre udvalgsmøder i 2024 drøftet første tema under Kommuneplan 2025, byernes planlægning og bæredygtighed. Plan og tekniks foreløbige prioriteringer vedr. byernes planlægning og bæredygtighed, som omfatter boligudvikling, erhvervsudvikling, detailhandel mv., blev præsenteret for Byrådet primo april (præsentationen er vedlagt som bilag 1). Plan og teknik skal i denne sag beslutte principper og konkret planlægning vedr. planlægningen i byerne, som administrationen herefter indarbejder i det forslag til Kommuneplan 2025, som forventes forelagt Byrådet i første halvår 2025. Forslag til beslutningsdokument vedr. byernes planlægning og bæredygtighed er vedlagt som bilag 2. Vedrørende afgrænsninger af bymidter og lokalcentre for kommunens fire hovedbyer er der i bilag 2 angivet to forslag til afgrænsning i Slangerup, Jægerspris og Skibby. Det anbefales, at udvalget for hver by vælger, hvilket forslag der ønskes indarbejdet i forslag til Kommuneplan 2025.

Planstrategiens vision indarbejdes i kommuneplantema Byernes planlægning og bæredygtighed

Planstrategi 2023 sætter rammerne for revision af kommuneplan 2025. Klima og den grønne omstilling er den grønne tråd i planstrategien og retningen for udviklingen i Frederikssund Kommune de kommende 12 år. For kommuneplantemaet Byernes planlægning og bæredygtighed kommer det f.eks. til udtryk i:

• Byfortætning i Frederikssund By og sikring af eksisterende bykvaliteter
• Prioritering af byudvikling i områder med bæredygtig infrastruktur f.eks. god kollektiv transport og fjernvarme
• Fortætning af erhvervsområder i form af muligheder for mere bebygget areal og større bygningshøjde.
• Fastholdelse og koncentration af butikker i de større byers bymidter, så butikkerne understøtter hinanden og i videst muligt omfang giver borgerne mulighed for at handle lokalt.

Inddragelse

Dialogen med borgere omkring eventuelle ændringer i kommuneplanen vedr. byernes planlægning og bæredygtighed sker, når et samlet forslag til Kommuneplan 2025 er udarbejdet og vedtaget af Byrådet - forventeligt i første halvår af 2025.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Byernes planlægning og bæredygtighed - oplæg for BYR 3. april 2024
• Bilag 2 Forslag til beslutningsdokument vedr. byernes planlægning og bæredygtighed

Resume

Med denne sag orienteres Plan og teknik om status for udarbejdelse af lokalplaner. Udvalget får en status en gang i kvartalet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Der er fortsat interesse for udarbejdelse af lokalplaner i Frederikssund Kommune og stor fremdrift i udarbejdelsen af planer. I 2024 og 2025 bliver der udarbejdet ny kommuneplan, hvilket har et stort ressourcetræk.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Status for lokalplanlægning - Maj 2024

Resume

Frederikssund Kommune har modtaget en ansøgning om at udarbejde en ny lokalplan, der gør det muligt at opføre etageboliger på Bruhnsvej 5 og 7. Projektet understøtter umiddelbart Frederikssund Kommunes byudviklingsstrategi med fortætning af boliger i de stationsnære kerneområde. Projektet kræver dog udarbejdelse af ny lokalplan og der mangler vejadgang til projektområdet. Administrationen indstiller derfor, at der ikke bliver igangsat udarbejdelse af en ny lokalplan, der muliggør etageboliger på Bruhnsvej 5 og 7, som der er ansøgt om.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Der ikke igangsættes ny lokalplan for Bruhnsvej 5 og 7.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Projektet omfatter 3 matrikler i Lille Blødevejskvarteret i Frederikssund (se bilag 1 med oversigtskort).

Projektet kræver ny lokalplan

Området er omfattet af lokalplan 15 fra 2010 for byomdannelse ved Lille Blødevej (se bilag 4 med gældende lokalplan). Lokalplan 15 dækker hele Lille Blødevejskvarteret og har en klar struktur for området som helhed (se bilag 2 med kort over gældende forhold og projektområdets omrids). Lokalplanen rummer desuden nogle klare principper for Lille Blødevejskvarteret. Principperne er i hovedtræk:

• Der skal være en lukket kantbebyggelse i 3½ etager ud mod A C Hansensvej og Bruhnsvej.
• Der skal være detailhandel og erhverv i stueetagen i kantbebyggelsen.
• Den øvrige bebyggelse skal bestå af rækkehuse i 2-3 etager placeret vinkelret på A C Hansens Vej og i en fast takt med haver og ”boligstænger” imellem.
• Adgangen til kantbebyggesen skal ske fra A. C. Hansens Vej i den vestligst ende af området (Lærkevej).

Projektet, der ansøges om, indeholder en kantbebyggelse på 3½ etager ud mod Bruhnsvej og et punkthus på 6-7 etager bagved (se ansøgte projekt på bilag 3). Projektet er lokalplanpligtigt, da det ikke er i overensstemmelse med lokalplanens principper.

Projektet mangler vejadgang

Det er ikke muligt ved et fremtidigt boligbyggeri at fastholde den nuværende vejadgang fra Bruhnsvej, da vejadgangen er placeret for tæt på en rundkørsel, og derfor vil påvirke trafikafviklingen i rundkørslen. Vejadgang fra Blødevej er heller ikke en mulighed, da det er for tæt på krydset Blødevej-Bruhnsvej. De to eneste muligheder, der er for vejadgang til projektområdet, er således fra Lærkevej eller Lille Blødevej.

En vejadgang fra Lærkevej er i overensstemmelse med lokalplan 15, som har udlagt vejforbindelse til Bruhnsvej 5 og 7 ved en forlængelse af Lærkevej henover naboejendommen (matr. 28bg) på Bruhnsvej 3A. På denne ejendom er der i dag en fritliggende bygning (stenhuggeriet). Vejadgang til projektet henover Bruhnsvej 3A kræver ejerens accept. Ansøger har været i dialog med ejer af naboejendommen, men vurderer, at en frivillig aftale omkring etablering af vejadgang via dennes matrikel er usandsynlig.

Ansøger kan således ikke finde vejadgang til projektområdet, og uden vejadgang kan projektet ikke gennemføres. Frederikssund Kommune er ikke forpligtet til at skaffe vejadgang.

Samlet vurdering

Projektet er lokalplanpligtigt, da det ikke er i overensstemmelse med gældende lokalplan 15. Administrationen vurderer, at projektet isoleret set er i tråd med den øvrige boligudvikling, der de senere år er pågået langs A C Hansensvej og Bruhnsvej. Den seneste planlægning har dog ikke haft de samme udfordringer i forhold til vejadgang, som ved dette projekt.

Da det fremsendte projekt ikke er i overensstemmelse med de overordnede principper i den gældende lokalplan og mangler vejadgang, indstiller administrationen, at der ikke skal udarbejdes lokalplan for det ansøgte.

Inddragelse

Det findes ikke relevant at lave inddragelse i denne beslutningssag.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Oversigtskort
• Bilag 2 Gældende plangrundlag
• Bilag 3 Ansøgt projekt
• Bilag 4 Lokalplan 15 - byomdannelsesområde ved Lille Blødevej

Resume

Plan og teknik skal med denne sag godkende kommuneplantillæg 021 og lokalplan 007.1 – tillæg til lokalplan 007 Nyt butikscenter i Frederikssund ved Nygade/ A C Hansensvej og Baneledet endeligt. Planforslagene har været i offentlig høring 14. februar til 13. marts. I den offentlige høring er der indkommet tre høringssvar. Høringssvarene har ikke givet anledning til, at der anbefales ændringer til planerne.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Kommuneplantillæg 021 og lokalplan 007.1 vedtages endeligt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Lokalplantillæggets indhold

Formålet med lokalplan 007.1 er at muliggøre ca. 50 nye boliger helt centralt i Frederikssund By. Byudvikling vil være med til at understøtte målsætning om at sikre en levende købstad, da de nye boliger vil være medvirkende til at skabe mere liv i byen. At byfortætte centralt i kommunens hovedby er bæredygtig byudvikling, da de nye boliger etableres stationsnært i den eksisterende by og beboerne kan benytte de allerede etablerede funktioner. Der planlægges også for plads til fællesskaber med fælles friarealer, som vil være offentlig tilgængelige.

Lokalplan 007.1 fastsætter blandt andet bestemmelser om facadematerialer, bygningshøjder, placering af affaldshåndtering, placering af cykelparkering og skiltning.

Lokalplan 007.1 fastsætter dertil bestemmelser om at gældende støjgrænser skal overholdes og etablering af elevatoradgang ved Baneledet som forudsætning for ibrugtagning af byggeri.

Kommuneplantillæggets indhold

Parallelt med lokalplan 007.1 er der udarbejdet et kommuneplantillæg, der bringer lokalplan 007.1 i overensstemmelse med kommuneplanen. Kommuneplantillægget ændrer kommuneplanramme C 1.4, hvad angår bebyggelsesprocent og etageantal. Bebyggelsesprocenten ændres fra højest 120 til højest 230. Det højeste etageantal ændres fra 3 til 5.

Offentlig høring

I den offentlige høringsperiode er der modtaget tre høringssvar fra hhv. Banedanmark, en beboer i Frederikssund og Center Manager for Sillebroen Shopping.

Bemærkningerne/høringssvarene til forslag til planforslagene er i hovedtræk:

1. Banedanmark gør opmærksom på, at jernbanelovens § 24 skal overholdes.
2. Der opføres ikke nok store familielejligheder i Frederikssund.
3. Der opføres ikke nok ejerlejligheder i Frederikssund.
4. Der ikke bør stilles krav om en ekstra elevator.

Kommunens svar på bemærkningerne:

1. Jernbanelovens § 24 omhandler anlægsfasen af projektet og har ikke noget med lokalplantillæggets indhold at gøre.
2. Frederikssund Kommune har ikke praksis for at sætte krav om lejlighedsstørrelser ved lokalplanlægning. Lokalplanen forhindrer ikke, at der etableres større lejligheder.
3. Der er ikke hjemmel i planloven til at fastsætte bestemmelser om ejerforhold i en lokalplan.
4. Der er ingen trafikale problemer i at placere en elevator ved Baneleddet. En ekstra elevator vil gøre tilgængeligheden til de nye boliger bedre både for gående og cyklister.

Høringssvarene har ikke givet anledning til, at der anbefales ændringer til planerne. Der er redegjort for resultatet af den offentlige høring i hvidbogen.

Lokalplan 007.1, høringssvar, hvidbogen, placering af planområdet og kommuneplantillægget er vedlagt dagsordenen som bilag.

Inddragelse

Planforslagene har været i fire ugers høring fra 14. februar til 13. marts 2024.

I høringsperioden er der indkommer tre høringssvar.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Lokalplantillægsafgrænsning
• Lokalplan 0071 tillæg til lokalplan 007
• Kommuneplantillæg 021
• Hvidbog
• Høringssvar

Resume

Med denne sag anbefales Plan og teknik at nedlægge et forbud efter planlovens § 14 mod etablering af en dagligvarebutik på Heimdalsvej og igangsætte en revision af den gældende lokalplanlægning for delområde B i den gældende byplanvedtægt.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Der varsles og partshøres et § 14 forbud mod etablering af den ansøgte dagligvarebutik og igangsættes lokalplanlægning, der i dialog med ejeren tager stilling til fremtidig anvendelse inden for eksisterende byplanvedtægts område.
2. Administrationen bemyndiges til at træffe endelig afgørelse vedr. udstedelse af forbud efter partshøringen.

Beslutning

Indstillingspunkt 1 blev bragt til afstemning.

For stemte: Kenneth Jensen (A) og Lars Jepsen (A).

Imod stemte: Kirsten Weiland (N), Michael Tøgersen (I), Anne-Lise Kuhre (A), Jørgen Bech (V) og John Schmidt Andersen (V).

Indstillingspunkt 1 blev forkastet og som en konsekvens heraf bortfalder indstillingspunkt 2.

Kenneth Jensen (A) og Lars Jepsen (A) stemmer imod, idet det ikke understøtter den igangværende bymidtestrategi.

Sagsfremstilling

Vores Bolig, som er en fusion af de tidligere Boligselskabet Rosenvænget, Halsnæs Ny Boligselskab og Ballerup Boligselskab, har ansøgt om etablering af en større dagligvarebutik på 1.200 m2 på Heimdalsvej 9A. Der har tidligere ligget en mindre dagligvarebutik på ca. 400 m2 på Heimdalsvej 7, dvs. i samme bygning, som den nu ansøgte dagligvarebutik.

Forhold til overordnet planlægning i Frederikssund

Der er udarbejdet en opdateret detailhandelsanalyse for Frederikssund Kommune i 2023 - fremlagt til orientering for Plan og teknik på møde d. 27. september 2023. Detailhandelsanalysen viste, at det altovervejende er Frederikssund By, der giver kommunens borgere mulighed for at købe udvalgsvarer i lokale butikker. 84% af omsætningen i udvalgsvarebutikker i kommunen lå i 2022 indenfor den tidligere Frederikssund Kommunes areal og kun 16% lå i de øvrige dele af kommunen. Når kunder skal købe beklædning og øvrige udvalgsvarer, ønsker de ofte at kunne gå i mere end én butik for at se på udbuddet. Jo flere butikker der er med beklædning og øvrige udvalgsvarer i en by, jo stærkere er tiltrækningen overfor kunder, der vil købe udvalgsvarer. Frederikssund har som kommunens største by et kundegrundlag, der gør det muligt at have et bredt udvalg af udvalgsvarebutikker. En væsentlig del af salget af udvalgsvarer sker i forbindelse med, at kunden alligevel er ude at handle for at købe dagligvarer. Frederikssund Bymidte har kommunens største koncentration af dagligvarebutikker og de tiltrækker kunder, der ved siden af dagligvareindkøbet ofte også lige benytter byens udvalgsvarebutikker.

Frederikssund Kommune ønsker at fastholde et bredt udvalg af udvalgsvarebutikker i Frederikssund Midtby og understøtter bl.a. dette ønske ved at sikre en stor del af dagligvareindkøbene sker i bymidten. I kommuneplanen er således kun udpeget 3 lokalcentre i Frederikssund By uden for bymidten, hvor der er mulighed for at etablere større dagligvarebutikker - alle øvrige større dagligvarebutikker skal placeres i bymidten og medvirke til at trække kunderne til udvalgsvarebutikkerne. Byrådet har tidligere behandlet ønsker om yderligere større dagligvarebutikker uden for bymidten, men har sagt nej, fordi det ønskes at fastholde og styrke Frederikssund Bymidte som kommunens vigtigste handelscentrum. Detailhandelsstrukturen for Frederikssund kan ses i Bilag 1.

På det regionale plan er Frederikssund By og dermed Frederikssund Kommune presset. I 2014 lagde kommunens borgere 93% af deres køb af beklædning og 87% af deres køb af udvalgsvarer indenfor kommunen. I 2022 var tallene faldet til henholdsvis 59% og 62%. Frederikssund Kommune har således udfordringer med konkurrence fra udvalgsvarehandel i andre kommuner. Det er administrationens vurdering, at det er vigtigt at understøtte udvalgsvarehandlen i Frederikssund bymidte ved at samle og fremme dagligvarehandlen i bymidten.

En dagligvarebutik på Heimdalsvej vil bidrage til tryghed

Den tidligere mindre dagligvarebutik blev indimellem nærmest indtaget af en kriminel gruppering, så det var utrygt for de almindelige kunder at opholde sig i butikken. I 2017 blev der igangsat en forstærket indsats vedr. tryghed omkring Heimdalsvej, der involverede et tæt samarbejde mellem Nordsjællands Politi, boligselskaberne og Frederikssund Kommune. Der har nu været en længere periode med ro i forhold til tidligere. Det er imidlertid bl.a. sikret ved, at prioritere høj tilstedeværelse af gadeteamet og politiet i området. Det særlige samarbejdsforum omkring den forstærkede indsats blev i marts 2023 nedlagt og arbejdet blev flyttet over i Lokalrådet. Muligheden for en dagligvarebutik ved Heimdalsvej har været drøftet i forbindelse med den forstærkede indsats.

En dagligvarebutik på Heimdalsvej vil give flere mennesker et ærinde ved Heimdalsvej. Trivsel og Kriminalitetsforebyggelse vurderer, at det store ressourcetræk hos politiet og kommunen sandsynligvis kan forebygges, hvis der færdes flere borgere til og fra en dagligvarebutik.

Gældende planlægning ved Heimdalsvej

I den gældende kommuneplanlægning er det ikke hensigten, at der skal kunne etableres en dagligvarebutik på Heimdalsvej. Den gældende kommuneplanramme, som blev vedtaget med Kommuneplan 2009 og er videreført siden da, tillader mange anvendelser, men ikke en dagligvarebutik. Der gælder imidlertid en gammel byplanvedtægt (lokalplan) fra 1972, som åbner for etablering af "et forretningscenter med butikker til kvarterets daglige forsyning" i lokalplanens delområde B. Der er ikke klart sammenfald mellem et forretningscenter med butikker og den aktuelle ansøgning om en dagligvarebutik på 1.200 m2, men på den anden side er der heller ikke en meget klar modstrid. Tegninger af den ønskede butik kan ses i bilag 2.

Af bemærkningerne til planlovens bestemmelser om planlægning for butiksformål fremgår, at en enkeltstående butik bør placeres med en afstand på mindst 500m til andre butikker og lokalcentre. Den ønskede butik ligger godt 300m fra lokalcenteret på Holmensvej og er således ikke i overensstemmelse med hensigten i planloven. Lokalområdet er endvidere allerede dækket ind med hensyn til lokale muligheder for dagligvareindkøb i lokalcenteret ved Holmensvej.

Proces

Frederikssund Kommune har mulighed for at udstede et § 14 forbud mod etableringen af den ansøgte dagligvarebutik. Kommunen kan miste retten til at nedlægge et § 14 forbud, hvis det ikke nedlægges hurtigt efter modtagelsen af ansøgningen. Der er således behov for at tage stilling til, om den nyere kommuneplanlægning, som ikke tillader en butik, eller den gamle byplanvedtægt, som tillader en butik, skal gælde. Et § 14 forbud skal følges op af et forslag til ny lokalplan for området inden for et år. Administrationen anbefaler at forbud varsles og partshøres hurtigst muligt og at administrationen bemyndiges til at træffe endelig afgørelse vedr. udstedelse af forbud efter partshøringen.

Inddragelse

Et § 14 forbud skal i partshøring, inden det kan udstedes endeligt. En ny lokalplan for området ved Heimdalsvej skal sendes i offentlig høring, inden den kan vedtages endeligt.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Detailhandelsstruktur i Frederikssund By
• Bilag 2 Tegninger af den ønskede butik

Resume

Regionen har indkaldt ideer og forslag til den næste råstofplan - Råstofplan 2025. Frist for indsendelse af ideer og forslag er 21. maj 2024. Med denne sag skal udvalget tage stilling til indsendelse af ideer og forslag fra Frederikssund Kommune.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Godkende vedlagte høringsbrev med ideer og forslag til Råstofplan 2025.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Regionen stiller i sin indkaldelse af ideer og forslag til Råstofplan 2025 hovedspørgsmålet: ”Hvordan sikrer regionen med sin råstofplanlægning og administration af råstofloven en mere bæredygtig råstofforsyning?” Hovedspørgsmålet behandles i forhold til temaerne: Kortlægningsstrategi, samspil med andre arealinteresser, genanvendelse og cirkulær økonomi samt fælles råstofstrategi. Derudover stiller regionen en række underspørgsmål indenfor hvert af disse temaer. Regionens indkaldelse er vedlagt som bilag 1.

Det er administrationens vurdering, at råstofplanlægningen i Danmark er meget langt fra at være bæredygtig og at der er behov for en række markante ændringer af råstofplanlægningen, såsom:

• Øget vægt på genanvendelse af råstoffer og på stabilisering af jord i stedet for tilførsel af råstoffer
• Sikring af at råstofgravning kun tillades, hvis nytten af den opvejer dens skadevirkninger på natur og mennesker
• Bedre beskyttelse af borgere mod stavnsbinding ved råstofgravninger
• Ophævelse af råstofplanlægningens princip om regional selvforsyning
• Sikring af, at råstofgrave ved deres nedlæggelse bidrager med nye værdier - f.eks. rekreative værdier - som kompensation for de tabte landskabsværdier, og
• Muligheder for kommunal planlægning for alternativ anvendelse af råstofområder - det kunne f.eks. være til solceller.

Region Hovedstaden dækker 29 kommuner. Ved den seneste revision af Råstofplanen foreslog Regionen udpegning af knap 240 ha nye råstofgraveområder i Frederikssund Kommune og knap 240 ha nye råstofgraveområder i regionens øvrige 28 kommuner tilsammen. Region Hovedstaden gjorde således Frederikssund Kommune til regionens gravekommune med deraf følgende konsekvenser for kommunens landskaber og for borgerne i kommunen. Byrådet gjorde indsigelse mod, at halvdelen af alle nye råstofområder skulle belaste Frederikssund Kommune, men langt hovedparten af udpegningerne blev opretholdt. Kommuner har, uanset at råstofplaner kan have markante lokale konsekvenser, ikke mulighed for at fremsætte indsigelse mod en råstofplanlægning, som strider mod kommunale ønsker, men har tværtimod pligt til at lægge råstofplanen til grund ved kommunes planlægning. Regioner har efter planlovens § 29a ret til at fremsætte indsigelse mod kommuneplanlægning med den virkning, at et kommuneplanforslag først kan vedtages endeligt, når der er opnået enighed mellem parterne om nødvendige ændringer. Kan parterne ikke blive enige indbringes spørgsmålet for miljøministeren.

Administrationen har udarbejdet et forslag til høringssvar, som er vedlagt som bilag 2.

Flere af de ovenstående synspunkter på råstofplanlægningen vedrører den nationale lovgivning, og nogle af dem er regionen enig i, men lovgivningen står i vejen for at regionen kan forfølge dem. Administrationen anbefaler, at kommunen parallelt med indsendelsen af høringssvaret til Region Hovedstaden giver udtryk for de samme synspunkter overfor miljøministeren og ministeren for byer og landdistrikter, som inspiration til en kommende nationale råstofstrategi.

Inddragelse

Inddragelse i forhold til afgivelse af et kommunalt høringssvar er ikke relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Indkaldelse af ideer og forslag
• Bilag 2 Høringssvar RH Råstofplan 2025

Resume

Plan og teknik skal med denne sag drøfte perspektiverne i en mulig kommende placering af et DSB-værksted syd for Frederikssund By.

Deltager: Planlægger Nanna Kloster Kaarsholm.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Sagen drøftes.

Beslutning

Kirsten Weiland (N) stillede et ændringsforslag om, at sagen behandles som en beslutningssag.

Administrationen orienterede om, at sagen er sat på dagsordenen som en drøftelsessag, idet sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst.

For stemte: Kirsten Weiland (N), Jørgen Bech (V), John Schmidt Andersen (V) og Michael Tøgersen (I).

Imod stemte: Anne-Lise Kuhre (A), Kenneth Jensen (A) og Lars Jepsen (A).

Ændringsforslaget blev godkendt.

Anne-Lise Kuhre (A), Kenneth Jensen (A) og Lars Jepsen (A) stemmer imod, idet de ikke kan støtte, at sagen løftes til en beslutningssag. De mener, at det rigtige er at afvente yderligere informationer i sagen, herunder administrationens vurdering af projektet og de alternative placeringer, før de jf. planen for sagens behandling træffer beslutning i juni måned 2024.

Kirsten Weiland (N) stillede et ændringsforslag om, at udvalget beslutter, at DSB anlægget ikke placeres i område 1.

Administrationen orienterede om, at sagen er sat på dagsordenen som en drøftelsessag, idet sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst.

For stemte: Kirsten Weiland (N), Jørgen Bech (V), John Schmidt Andersen (V) og Michael Tøgersen (I).

Anne-Lise Kuhre (A), Kenneth Jensen (A) og Lars Jepsen (A) undlod at stemme.

Ændringsforslaget blev godkendt.

Sagen oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagsfremstilling

DSB undersøger i øjeblikket muligheden for at placere et værksted til reparation af fremtidens førerløse S-tog inden for hovedstadsområdet. Et af de arealer, som DSB finder egnet, er syd for Frederikssund By mellem den eksisterende S-bane og Fjordlandsvej.

DSB har på møde i byrådet den 19. marts fremlagt en projektskitse. I den efterfølgende periode har DSB arbejdet videre og fremkommer på den baggrund med et andet forslag til placering. Dette vedlagt i bilag.

Med denne sag skal Plan og teknik drøfte perspektiver i at placere et værksted i Frederikssund Kommune. Projektbeskrivelse fra DSB er vedlagt og det reviderede forslag er illustreret på side 28/29 i bilaget.

Der er indkommet spørgsmål fra Byrådet til administrationen. Spørgsmålene relaterer sig til DSBs oprindelige projekt. Spørgsmål samt svar er vedlagt som bilag til sagen.

Inddragelse

DSB afholder et borgermøde i Frederikssundshallen mandag den 6. maj kl. 19-21.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Præsentation til borgermøde (06-05-24)
• Bilag 1 - DSB-sag hændelsesforløb revideret 17-04-2024
• Bilag 2 - Korrespondance med DSB revideret 17-04-2024
• Bilag 3 - Søren Weimann - Svar vedr. spørgsmål til DSB-projektet
• Bilag 4 - Inge Messerschmidt - Svar vedr. bemærkninger og spørgsmål til DSB-projektet
• Bilag 5 -Jørgen Bech - Svar vedr. henvendelse 15-04 til DSB-projekt
• Bilag 6 - Jørgen Bech - Svar vedr. henvendelse af 20-3 til DSB-projektet
• Bilag 7 - Rasmus Petersen - Svar ang. natur
• Bilag 8 - Inge Messerschmidt
• Bilag 9 - Niels Martin Viuf - VVM redegørelse
• Bilag 10 - Koordinering af møderække med DSB
• Bilag 11 - Hvordan kommer tog til og fra påtænkt værksted
• Bilag 12 - inddragelse af skitseforslag til planstrategien og revidering af kommuneplanen
• Bilag 13 - Spørgsmål til DSB pbga artikel

Resume

Med denne sag skal Plan og teknik beslutte, om og i givet fald hvordan der skal arbejdes videre med at skaffe mandskab til at besejle overfarten mellem Frederikssund (Kulhuse) og Halsnæs kommuner.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Beslutte, at EU-udbyde muligheden for, at en ekstern operatør overtager færgedriften på tilsvarende vilkår som den nuværende operatør.
2. Beslutte, at der opstartes en rekrutteringsproces for eget mandskab, såfremt der ikke kommer bydende.

Beslutning

Udsat, idet arbejdsgruppens indsendte spørgsmål afdækkes nærmere. Udvalget er opmærksom på, at det kan få konsekvenser for den kommende sejlsæson.

Sagsfremstilling

Det har tidligere uden held været undersøgt, om andre kunne være interesserede i at overtage overfarten. Med vedtagelsen af Budget 2024-2027 blev det besluttet, "at man frem til 1. april 2024 ville give interesserede mulighed for, at undersøge/ afdække mulighederne for overtagelse af Columbus i anden end kommunal konstruktion. Parterne er villige til at overdrage skibet til anden side. Sideløbende med dette undersøges det, hvad en nyere færge vil koste i anskaffelse/drift. Desuden afdækkes det, hvilke omkostninger det vil have for kajanlæg mv. så endelig løsning for at sikre færgeoverfarten mellem Kulhuse og Halsnæs findes. Byrådet ønsker at træffe endelig beslutning inden sommerferien 2024. Columbus fortsætter, indtil anden beslutning er truffet". Udvalget blev på møde den 3. april 2024, sag 57 orienteret om, at ingen har rettet henvendelse med ønsket om overtagelse af Colombus i anden end kommunal konstruktion.

Den nuværende eksterne operatør af færgeoverfarten mellem Kulhuse og Sølager har oplyst, at han ikke ønsker at forlænge kontrakten, hvorfor han stopper den 31.12.2024. Der er således akut mandskabsmangel ved årets udgang. Udvalget skal beslutte, om og i givet fald hvordan der skal arbejdes videre hermed. Træffes der ikke beslutning nu, vil overfarten ikke kunne opretholdes idet det, jf. nedenfor tager 6 måneder at gennemføre et EU-udbud.

Der er to muligheder, hvis overfarten ønskes opretholdt:

1. Der gennemføres et EU-udbud som forventes at tage ca. 6 måneder at gennemføre. Det vurderes svært at finde en ny operatør, idet overfarten ikke er attraktiv set i et markedsperspektiv, og fordi det er vanskeligt for operatøren at finde tilstrækkeligt med uddannet personale.

2. Frederikssund Kommune driver selv overfarten og ansætter selv det nødvendige personale, hvor det skal påregnes, at der skal ansættes minimum 4 skibsuddannede samt 1 - 2 afløsere. Hertil kommer ekstra egen administration af den daglige drift af overfarten, mandskabet mm. Som det fremgår af sag 44 på Økonomiudvalgets møde den 22. februar 2023 må det forventes, at omkostningerne til eget driftssetup overstiger de nuværende omkostninger med ca. 150 t.kr., som vil skulle finansieres indenfor udvalgets ramme.

For begge løsningsmodeller vil det fortsat være nødvendigt at have tilknyttet en fast ekstern skibskonsulent.

Kommunens eksterne skibskonsulent, Ole Kaspersen, har vurderet, at det vil være vanskeligt at finde nye medarbejdere til at sejle overfarten. Arbejdstiden på 12 t pr dag i en ” 7 dages arbejde/ 7 dages fri” turnus i sommerperioden kan være vanskelig for mange at imødekomme.

Tidligere kunne man rekruttere nye besætningsmedlemmer blandt fiskere, som fik konverteret deres papirer til at kunne sejle på færger. Denne mulighed er efterhånden udtømt. Dertil har Søfartsstyrelsen skærpet kravene til at få konverteret papirerne.

De mange jobopslag og genopslag vidner om, at mange ø-færger og andre mindre færgeselskaber har store udfordringer med at rekruttere nyt personale.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Hvis punkt 2 godkendes, vil driftsomkostningerne forventes at blive 150.000 kr. dyrere i forhold til de nuværende afsatte midler i budget 2024 og frem. De øgede driftsudgifter på 150.000 kr. finansieres indenfor egen ramme.

Resume

Med vedtagelsen af Budget 2024-2027 blev det besluttet, "at man frem til 1. april 2024 ville give interesserede mulighed for, at undersøge/ afdække mulighederne for overtagelse af Columbus i anden end kommunal konstruktion. Parterne er villige til at overdrage skibet til anden side. Sideløbende med dette undersøges det, hvad en nyere færge vil koste i anskaffelse/drift. Desuden afdækkes det, hvilke omkostninger det vil have for kajanlæg mv. så endelig løsning for at sikre færgeoverfarten mellem Kulhuse og Halsnæs findes. Byrådet ønsker at træffe endelig beslutning inden sommerferien 2024. Columbus fortsætter, indtil anden beslutning er truffet". Udvalget blev på møde den 3. april 2024, sag 57 orienteret om, at ingen har rettet henvendelse med ønsket om overtagelse af Columbus i anden end kommunal konstruktion.

I anden sag på nærværende møde orienteres udvalget om den akutte mandskabsmangel og skal beslutte, hvorvidt overfarten skal EU udbydes eller der skal opstartes rekrutteringsproces. Afklaring af bådtype, sejlrute m.m. er nødvendig for det kommende udbud, idet de såvel materielle forhold som overfarten skal beskrives i udbuddet og/eller i forbindelse med rekruttering.

Med denne sag skal udvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefale, i hvilken form overfarten skal opretholdes, såfremt det lykkedes at skaffe operatør eller eget mandskab til at opretholde overfarten.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Kommunen, så snart det bliver muligt, skal indkøbe en PAX 12 båd til at besejle overfarten mellem Kulhuse og Lynæs.
2. Udbyde Columbus til salg, når anden bådtype er købt.

Beslutning

Indstillingspunkt 1:

Forkastet, idet udvalget ønsker mulighederne for en bilfærge til Sølager afdækket nærmere.

Indstillingspunkt 2:

Udsat, idet arbejdsgruppens indsendte spørgsmål afdækkes nærmere. Udvalget er opmærksom på, at det kan få konsekvenser for den kommende sejlsæson.

Sagsfremstilling

En ny færge

Byrådet besluttede på møde den 27. oktober 2021, at der skulle indgives ansøgning til Grøn Transportpulje på baggrund af foranalysens design af ny færge samt ombygning af færgelejer. Samtidig blev det besluttet i forbindelse med ansøgningen at udvide sejlperioden til 31. oktober.

Prisen for en helt ny færge, ombygning af færgelejer samt fremføring af el-kapacitet blev på daværende tidspunkt estimeret til ca. 50 mio. kr. Siden da er stålpriser og andre materialer steget markant, således at udgifterne i februar 2023 blev vurderet til 86,22 mio. kr., jf. Økonomiudvalgets møde den 22. februar 2023, sag 44. Priserne er steget yderligere siden da.

Økonomiudvalget drøftede på møde den 22. februar 2023, sag 44 forskellige andre mulige scenarier for videreførelse af overfarten. Disse uddybes nedenfor:

Udlicitering

Der er to muligheder for udlicitering af overfarten. Model 1 hvor Frederikssund Kommune stiller det skib/båd til rådighed, der skal bruges i overfarten til rådighed for operatøren og har fastlagt ruten, sådan som modellen er i dag. Model 2 hvor både besejlingen, metoden (båd) og rute (hvorfra og hvortil) udliciteres.

Forskellige mulige scenarier for udlicitering har været afsøgt. Bl.a. har der været kontakt til Movia, Hundested-Rørvig overfarten m.fl.

Da ruten kun besejles 6 måneder om året, er forretningsgrundlaget dårligt og dermed ikke interessant for markedet. På grund af forholdene i fjorden kan sejlads ikke opretholdes hele året. Det skyldes bl.a. vind- og vejrforhold. Se yderligere resultat af forsøg med sejlads i efterårsferien nedenfor.

Markedet for skibe, der rent fysisk har mulighed for at betjene overfarten mellem Kulhuse og Sølager er yderst begrænset. Igen på grund af forholdene i fjorden stilles der særlige krav til, hvordan et skib skal være bygget (fladbundet, motorer i begge ender idet man ikke vende med et skib eller en båd i Sølager, og man vil skulle bruge skibets dyser til at holde sejlrenden fri for tilsanding løbende i sejlperioden). Det vurderes ikke realistisk at der kommer bydende med et eget skib, der kan besejle overfarten under de fysiske forhold, som gør sig gældende.

Movia takkede nej som følge af, at man ikke ønskede at indgå færgeaftaler udenfor København.

Køb af andet skib

Markedet for skibe, der har mulighed for at besejle overfarten mellem Kulhuse og Sølager har løbende været afsøgt.

Køb af brugt havnebus fra Movia

Havnebusser er ikke godkendt til sejlads i ubeskyttet farvand. Havnebus kan ikke holde sejlrenden indtil Sølager fri for tilsanding og vil ikke kunne lægge til det nuværende havneanlæg i Sølager. Såfremt en havnebus vil kunne opnå tilladelse fra Søfartsstyrelsen til at sejle i ubeskyttet farvand vil der herudover skulle findes et skib, som kan sikre at sejlrenden holdes fri løbende. Derudover vil havneanlæggene i både Kulhuse og Sølager skulle ombygges.

En havnebus vil heller ikke evt. kunne lægge til f.eks. en lang træbro bygget ud fra Sølager og sætte passagerer af der, fordi den vil skulle være ca. 300 m lang. Det vil være utrygt for gående at færdes på den lange træbo i dårligt vejr og skibet vil tilsvarende have problemer med at lægge til. Hertil kommer at det vil være tvivlsomt, om der vil kunne opnås tilladelse fra Kystdirektoratet til en konstruktion af den type i fjorden ud for Sølager i Natura2000 område med stor forekomst af ålegræs i området. I tilfælde af isskruninger i fjorden vil træbroen blive ødelagt.

Biler, motorcykler og tung transport vil skulle køre ”uden om”. Trafiktallene i 2023 efter den nye cykelsti til Kulhuse er taget i brug antyder, at der vil kunne komme forekomme kapacitetsudfordringer i højsæsonen.

Driftsøkonomisk vil udgifterne til at sejle med en havnebus være det samme som at sejle videre med Columbus, men det vurderes at vedligeholdelsesomkostningerne vil være langt mindre.

Færge fra andet sted i Danmark eller udlandet

Markedet for færger i både Danmark og udlandet har været fulgt løbende gennem de senere år.

Markedet for skibe, der rent fysisk har mulighed for at betjene overfarten mellem Kulhuse og Sølager er yderst begrænset og indtil nu har der ikke vist sig muligheder. Igen på grund af forholdene i fjorden stilles der særlige krav til, hvordan et skib skal være bygget (fladbundet, motorer i begge ender idet man ikke vende med et skib eller en båd i Sølager, og man vil skulle bruge skibets dyser til at holde sejlrenden fri for tilsanding løbende i sejlperioden)

Et skib fra udlandet ville skifte til dansk flag. I forbindelse med flagskifte til dansk flag vil Søfartsstyrelsen som udgangspunkt kræve, at alle de nyeste regler skal opfyldes, hvilket oftest vil være forbundet med en anseelig udgift, hvis overhovedet muligt.

Det er først muligt at vurdere omkostninger til ombygninger af havneanlæg, driftsøkonomi eller vedligeholdelsesomkostninger hvis der findes en konkret anden færge.

Køb af passagerskib

Der har enkelte gange været passagerskib til 12 personer til salg, og der forventes yderligere et sådant skib til salg i år. En brugt PAX12 båd forventes at kunne anskaffes for mellem 3 og 4 mio. kr. Skibet vil skulle lægge til i Lynæs og der vil være omkostninger til ombygninger af havneanlæg på begge sider af fjorden. Udgifterne hertil vil udgøre forventeligt ca. 1 mio. kr. inkl. moms. Der vil også være omkostninger til indretning af skibet, så det kan medtage cykler. Udgiften afhænger af skibet konstruktion og skønnes at udgøre under 0,5 mio. kr.

En PAX12 båd kan ikke lægge til i Sølager på grund af konstruktionen af en sådan båd sammenholdt med forholdene i fjorden. En PAX12 båd har kun motorer i den ene ende og ikke kan bakke det nødvendige stykke ud på fjorden indtil der er mulighed for at vende. Columbus har dyse-motorer i begge ender og kan derfor sejle i begge retninger. En PAX12 båd ved ligeledes ikke kunne holde sejlrenden fri for tilsanding på samme måde som Columbus kan. Det vurderes ikke muligt at opnå tilladelse fra Kystdirektoratet til at udgrave vendeplads i fjorden til en PAX12 båd, idet der i fjorden omkring Sølager-indsejlingen er en stor forekomst af ålegræs. Ålegræs har mange vigtige funktioner i havet. En af disse er evnen til at lagre kulstof og hjælpe på klimaproblemerne.

En PAX 12 båd vil heller ikke evt. kunne lægge til f.eks. en lang træbro bygget ud fra Sølager og sætte passagerer af der, fordi den vil skulle være ca. 300 m lang. Det vil være utrygt for gående at færdes på den lange træbro i dårligt vejr og skibet vil tilsvarende have problemer med at lægge til. Hertil kommer at det vil være tvivlsomt, om der vil kunne opnås tilladelse fra Kystdirektoratet til en konstruktion af den type i fjorden ud for Sølager i Natura2000 område med stor forekomst af ålegræs i området. I tilfælde af isskruninger i fjorden vil træbroen blive ødelagt.

Biler, motorcykler og tung transport vil skulle køre ”uden om”. Trafiktallene i 2023 efter den nye cykelsti til Kulhuse er taget i brug antyder, at der vil kunne komme forekomme kapacitetsudfordringer i højsæsonen.

Driftsøkonomisk vil udgifterne til at sejle med en PAX12 båd være det samme som at sejle videre med Columbus, men det vurderes at vedligeholdelsesomkostningerne vil være langt mindre.

Administrationen anbefaler, at der indkøbes en PAX12-båd snarest muligt. Såfremt dette ikke besluttes vil overfarten blive fortsat med Columbus med det forbehold, at der kan skaffes mandskab samt at der løbende afsættes de stigende, nødvendige midler til vedligeholdelse.

Leje af passagerbåd

Det vurderes muligt at finde en passagerbåd som kan lejes. En passagerbåd svarer til en turbåd, og vil på samme vis som beskrevet ovenfor ikke kunne sejle til Sølager, men vil skulle sejle til Lynæs.

Biler, motorcykler og tung transport vil skulle køre ”uden om”. Hvis båden skal kunne medtage cykler, vil der være omkostninger til indretning af skibet. Udgiften afhænger af skibets konstruktion. Trafiktallene i 2023 efter den nye cykelsti til Kulhuse er taget i brug antyder, at der vil kunne komme forekomme kapacitetsudfordringer i højsæsonen.

Udgifter til leje forventes at udgøre ca. 12.500 kr. dagligt, hvilket svarer til 2,250 mio. kr. pr. sæson ved 6 mdrs. sejlads.

Der vil derudover skulle etableres eget drift setup med egen besætning, hvor der ansættes 4-6 skibsuddannede besætningsmedlemmer, svarende til mellem 1,7 og 2,6 mio. kr. årligt.

Såfremt Columbus sælges vil nuværende budget kunne bidrage til driften i et leje-setup.

Fortsat overfart med Columbus

Den nuværende operatør har oplyst, at han ikke ønsker at forlænge kontrakten, hvorfor han stopper den 31.12.2024.

Der er flere gange spurgt til færgens tilstand og hvilke reparationer, der kan forventes i de kommende år, såfremt man opretholder det nuværende setup. Færgen kan teoretisk sejle ligeså længe, der afsættes midler til de nødvendige ekstra reparationer, der tidligere er blevet belyst. Der er dog det forbehold, at Søfartsstyrelsen løbende skal kunne godkende de nødvendige udbedringer. Den eksterne skibskonsulent bistår løbende kommunen med vurdering af, hvilke reparationer der skal udføres hvornår og bistår samtidig med godkendelse af vedligeholdelsesplaner m.v. op mod Søfartsstyrelsen.

Som det fremgår af bilag 2 kan der være risiko for, at det bliver nødvendigt at tage Colombus helt ud af drift i en sæson og sejle til værft i Danmark eller udlandet.

Sejlads i efterårsferien

I 2023 sejlede Columbus forsøgsmæssigt i efterårsferien. Billetindtægterne for efterårssejladsen udgjorde godt 56.000 kr. inkl. moms, men udgifterne udgjorde 185.000 kr. inkl. moms. Der har således været en ekstraudgift til den eksterne operatør på 129.000 kr. inkl. moms.

Der var 10 dage ud af 22 mulige sejldage, som måtte aflyses bl.a. på grund af dårligt vejr, hvilket er normalt for årstiden. Sejladsen i efterårsferien har derudover bevirket, at færge kom senere på værft, hvilket både udskød og forsinkede reparationerne.

Ekstern skibskonsulent

Den nuværende aftale ophører den 31.12.2024, og vil blive forlænget som følge af beslutning om fortsat overfart.

Mulige besparelser ved nedlæggelse af overfarten

Hvis det inden august 2024 besluttes, at færgedrift med Columbus ikke ønskes opretholdt efter den 31.12.2024, vil værftsopholdet i efteråret 2024/25 kunne spares.

Såfremt overfarten helt nedlægges vil den løbende årlige drift på 2.238.004 kr., inkl. moms kunne spares fremadrettet, ligesom ekstraordinære anlægsmidler kr. 1,2 mio. kr. afsat til reparationer vil kunne spares.

Det vurderes, at der i perioden, fra eventuel beslutning om nedlæggelse af overfarten til færgen er solgt eller ophugget, er behov for udgifter til leje af havneplads, småt vedligehold, forsikringer m.v. svarende til 0,160 mio. kr. i 2025.

Skrotpris (indtægt) er vurderet til ca. 0,150 mio. kr. og udgifter til transport til ophugger 0,050 mio. kr., altså en samlet indtægt på 0,1 mio. kr. Såfremt Columbus kan sælges som husbåd forventes indtægten at udgøre ca. 0,1 mio.kr.

Såfremt sejladsen helt nedlægges vil det afsatte beløb i investeringsplanen i 2028+ til indkøb af ny færge skulle annulleres.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Hvis udvalget indstiller at indkøbe anden bådtype i mulig fremtid til at besejle overfarten, vil det medføre øget pres på bruttoanlægsudgifterne og dermed presse anlægsrammen i det år fartøj anskaffes.

Bilag

• Notat Ole Kaspersen ApS

Resume

Plan og teknik anmodes i denne sag om at beslutte, hvorvidt Oppe Sundbyvej i Sundbylille skal lukkes permanent, således at gennemkørende trafik ikke kan benytte Sundbylille som genvej og i stedet forblive på det overordnede statsvejnet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Oppe Sundbyvej lukkes, indtil motorvejen bliver etableret, eller
2. Oppe Sundbyvej holdes åben.

Beslutning

Indstillingspunkt 1 blev bragt til afstemning:

For stemte: Kirsten Weiland (N), Anne-Lise Kuhre (A) og Lars Jepsen (A).

Imod stemte: Kenneth Jensen (A), Jørgen Bech (V) og John Schmidt Andersen.

Michael Tøgersen (I) undlod at stemme.

Indstillingspunkt 1 bortfalder hermed og som en konsekvens heraf bortfalder indstillingspunkt 2, idet Oppe Sundbyvej dermed forbliver åben.

Sagsfremstilling

Udvalget besluttede den 6. september 2023, sag 150, at lukke Oppe Sundbyvej midlertidigt fra oktober 2023 til januar 2024.

Før den midlertidige lukning blev der afholdt et dialogmøde i Klimakassen den 20. april 2023 omhandlende trafikken i Sundbylille. Mødet var et resultat af de høringssvar, der kom i forbindelse med den offentlige høring af lokalplan 164 for erhvervsområde nord for Haldor Topsøe Park i Vinge.

Administrationen har nu evalueret trafikforholdene i Sundbylille. Administrationen har foretaget en trafiktælling på alle veje omkring Sundbylille i maj måned 2023, før forsøgslukningen, og igen i november måned 2023, under forsøgslukningen.

Resultatet af trafiktællingerne med HDT (hverdagsdøgntrafik) viste, at der på Sundbylillevej mod Frederikssund kørte 503 køretøjer før forsøgslukningen og under forsøgslukningen kørte der 739 køretøjer.

På Sundbylillevej mod Jørlunde kørte 1778 køretøjer før forsøgslukningen og 656 køretøjer under forsøgslukningen.

På Oppe Sundbyvej kørte 2189 køretøjer før forsøgslukningen og under forsøgslukningen kørte der 94 køretøjer.

På Højskolevej kørte 1004 køretøjer før forsøgslukningen og under forsøgslukningen kørte der 284 køretøjer.

I alt er 5474 køretøjer registeret på vejene før lukningen, mod 1773 køretøjer efter lukningen af Oppe Sundbyvej.

Hovedparten af køretøjerne, som kørte igennem Sundbylille før forsøgslukningen, må antages ikke at have et ærinde i Sundbylille. Ved en gennemkørsel af Sundbylille undgår bilisterne to rundkørsler og et lyskryds på statsvejen, hvilket gør ruten igennem Sundbylille, hurtigere end ad Frederikssundsvej og Hørup Skovvej, hvor der er tendens til kø i myldretiden.

Oppe Sundbyvej vil blive lukket omkring krydsningen af Sillebro Å samme sted som under forsøgsperioden.

At holde Oppe Sundbyvej åben vil medføre de samme forhold, som der var før og efter forsøgsperioden, i fremtiden vil der kun komme mere trafik igennem Sundbylille i takt med, at Vinge Nord udbygges.

En lukning af Oppe Sundbyvej kan være en løsning på de trafikale problemer, indtil etableringen af Frederikssundsmotorvejen.

Ved etableringen af Frederikssundsmotorvejen vil den bedste løsning være at åbne for Oppe Sundbyvej, da det er her Sundbylille borgerne har de mest trafiksikre muligheder for at komme til og fra Sundbylille. Ved etablering af motorvejen vil det ikke længere være muligt for trafikken på Frederikssundsvej, at benytte Sundbylille som genvej til Roskildevej og Hørup Skovvej, da det bliver etableret en bro over motorvejen mellem Frederikssund og Haldor Topsøe Park. Se bilaget med skitsen af broen over Frederikssundsmotorvejen.

Til den tid kan de trafikale forhold tale for andre løsninger såfremt borgerne stadig føler at trafikken er til gene.

Sundbylillevej vest vil blive lukket permanent i forbindelse med etableringen af Frederikssundsmotorvejen.

Inddragelse

Der er foretaget høringer af beboerne i Sundbylille. Der er ud fra deres besvarelser lavet en Hvidbog, som er vedhæftet.

Ud af 48 besvarelser fra borgerne i Sundbylille har 11 sagt nej og 1 måske til at lukke Oppe Sundbyvej.

Det vil sige, at 36 af besvarelserne er positive over for lukningen af Oppe Sundbyvej.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Hvidbog - Evaluering af midlertidig lukning af Oppe Sundbyvej
• Brev til beboere Sundbylille
• Skitse af bro over Frederikssundsmotorvejen

Resume

Administrationen har udarbejdet et projekt med supercykelsti på Københavnsvej i Slangerup.

Administrationen har undersøgt berettigelsen af signalanlægget i Slangerup ved krydset Øvej/Københavnsvej og fået en rådgiver til at analysere på trafikmønstrene i krydset.

Denne orientering omhandler, at signalanlægget nedlægges, og at der i stedet etableres gennemgående fortov og cykelsti i krydset.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

På Københavnsvej i Slangerup skal etableres supercykelsti. Det drejer sig om strækningen fra rundkørslen ved Netto og ud forbi indkørslen ved Københavnsvej 37 i Slangerup.

Der er grundlæggende 3 kriterier, der gør sig gældende, hvis der skal etableres signalanlæg:

1. Trafiksignaler anvendes i kryds, hvor trafikmængden på forskellige tider er så stor, at der for de trafikanter, som har vigepligt, opstår urimelige ventetider og kødannelser.

2. Signalerne anvendes endvidere, hvor der ikke med anden afmærkning kan opnås en færdselssikkerhedsmæssig tilfredsstillende færdselsregulering.

3. Endelig anvendes trafiksignaler på vejstrækninger, der er for smalle til modkørende trafikanter.

Der er udført krydstælling i krydset d. 3. maj 2023 kl. 7:00 - 17:00 ved hjælp af videoregistrering.

Videofilm er gennemgået med henblik på at vurdere, om det er skolebørn, der krydser Københavnsvej.

Trafiktællingen viste, at der er begrænset trafik i krydset. Trafikken i krydset er overvejende langs Københavnsvej - kun få krydser Københavnsvej.

Bilag er vedlagt med trafiktællingerne.

Der er ikke i de seneste 5 år registreret uheld i krydset. Det seneste uheld i krydset er sket i 2013, hvor en venstresvingende bil mod syd svinger ind foran modkørende bil - ingen personskade.

- Der er udført en faglig vurdering af behovet for signalanlægget med udgangspunkt i Vejreglernes kriterier.

Det er vurderet, at signalanlægget ikke umiddelbart kan dækkes ind under ovenstående kriterier for etablering af signalanlæg. Dette er primært vurderet ud fra trafiktallene, der alene viser, at der er meget få trafikanter, der krydser Københavnsvej.

Trafikanter skal dog vænne sig til at krydset får en anden udformning. Signalanlægget har eksisteret i mange år. Men et signalanlæg bør fjernes, hvis det ikke har sin berettigelse, da et signalanlæg i sig selv kan skabe uheld, fordi anlægget kun er sikkert, når trafikanterne overholder signalvisningen, hastighedsgrænsen og vigepligten.

Der er vedlagt en skitse af, hvordan en løsning med gennemgående fortov og cykelsti vil komme til at se ud, når signalet nedlægges.

Inden signalet nedlægges, vil administrationen drøfte krydsets udformning med Movia, da der er buskørsel til rutebilstationen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Cykler
• Fodgængere
• Motorkøretøjer
• Skitse

Resume

Byrådet vedtog på mødet 25. oktober 2023 en plan for arbejdet med ”Frisættelse gennem tillid og regelforenkling”. Arbejdet forløber i 2024 og 2025 og er organiseret i tre spor - det organisatoriske, det lokalpolitiske og det nationale spor.

Plan og teknik drøftede på mødet d. 3. april, pkt. 58 (vedlagt som bilag 3), administrationens oplæg til arbejdet i det lokalpolitiske spor.

Udvalget skal med denne sag behandle administrationens forslag til arbejdet i det lokalpolitiske spor (vedlagt som bilag 2).

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Beslutte, om der er politikker og strategier inden for udvalgets område, som kan forenkles.
2. Beslutte, om der er initiativer, der sigter på opfølgning og kontrol, der kan afskaffes eller tilrettelægges på en anden og mere hensigtsmæssig måde.
3. Beslutte, udvalgets mål for arbejdet i det lokalpolitiske spor.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 3. april 2024, pkt. 58:

Drøftet.

Beslutning

Udsat.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog på mødet 25. oktober 2023 en plan for arbejdet med ”Frisættelse gennem tillid og regelforenkling”.

Byrådet besluttede, at arbejdet forløber i følgende 3 spor:

1. Det organisatoriske spor
2. Det lokalpolitiske spor
3. Det nationale spor

I vedlagte bilag 1 er administrationens tilgang til arbejdet i de spor beskrevet nærmere. Notatet har ligeledes været drøftet i Hoved MED-udvalget.

Byrådet har besluttet, at der skal ske en afrapportering af arbejdet i det tre spor ultimo 2024 og ultimo 2025.

Fagområdets inspiration til et muligt mål for udvalgets arbejde med frisættelse gennem tillid og regelforenkling i det lokalpolitiske spor:

Plan og teknik havde en indledende drøftelse af arbejdet med frisættelse gennem tillid og regelforenkling i det lokalpolitiske spor på mødet d. 3. april, pkt. 58.

I nærværende sag anmodes udvalget om at:

- Beslutte, om der er politikker og strategier inden for udvalgets område, som kan forenkles.

- Beslutte, om der er initiativer, der sigter på opfølgning og kontrol, der kan afskaffes eller tilrettelægges på en anden og mere hensigtsmæssig måde.

- Beslutte, udvalgets mål for arbejdet i det lokalpolitiske spor.

Administrationens forslag indenfor ovenstående tre punkter fremgår af bilag 2. Siden behandlingen af bilag 2 på mødet d. 3. april, pkt. 58, er bilaget opdateret med numre for at lette udvalgets prioritering af forslagene.

Inddragelse

MED-organisationen er løbende involveret i arbejdet. På nuværende tidspunkt er yderligere inddragelse ikke fundet relevant i forhold til det lokalpolitiske spor, men det vil senere i processen være relevant med bred inddragelse omkring arbejdet med at opfylde udvalgenes mål.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Notat frisættelse gennem tillid og regelforenkling
• Bilag 2 Frisættelse gennem tillid og regelforenkling - inputs PT - opdateret 16-04-2024
• Bilag 3 Dagsordenspunkt Drøftelse om ”Frisættelse gennem tillid og regelforenkling” – arbejdet i det lokalpolitiske spor behandlet på mødet 3. april 2024 kl. 0815 (Mødelokale SL1) i Plan og teknik (202.docx

Resume

I nærværende sag gives en prognose på det forventede forbrug i 2024 sammenholdt med korrigeret budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger. Endvidere forelægges opfølgning på budgetaftalen 2024-2027.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der gives tillægsbevilling svarende til et mindreforbrug på 18,3 mio. kr. i 2024 vedrørende serviceudgifter.
2. Der gives tillægsbevilling svarende til et merforbrug på 8,4 mio. kr. i 2024 på de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter, hvoraf der overføres 0,9 mio. kr. til 2025 og 0,7 mio. kr. til 2026.
3. Budgetopfølgningen tages til efterretning.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Drift

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i de forventede udgifter i 2024 på 18,3 mio. kr., der alene kan henføres til serviceudgifter under Plan og teknik.

Konkret vedrører reduktionen:

• Mindreforbrug på 10,0 mio. kr. vedrørende hovedvedligeholdelse, ejendomsrenovering
• Mindreforbrug på 7,7 mio. kr. vedrørende energi, grundet nyt skøn på energipriser
• Mindreforbrug på 1,0 mio. kr. vedrørende kollektiv transport, periodisering af efterregulering
• Mindreindtægt på 0,5 mio. kr. vedrørende manglende indtægt for byggesagsgebyrer

I vedlagte bilag 1 udspecificeres budgetopfølgningen nærmere.

Fordrevne Ukrainere

I 2024 forventes et merforbrug på 1,2 mio. kr. til fordrevne ukrainere, hvilket kan henføres til bygningsdriften af de kommunale bygninger, hvor ukrainere er indkvarteret. Det forsøges at finansiere så stor en del heraf indenfor eksisterende rammer. Under alle omstændigheder vil evt. bevillingsmæssige konsekvenser blive medtaget i budgetopfølgningen pr. 30. juni 2024, hvor der vil være en større viden omkring omfanget af den statslige kompensation til udgifter til fordrevne ukrainere.

Anlæg - skattefinansieret

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet merforbrug i 2024 på 8,4 mio. kr. på bruttoanlægsudgifterne for de skattefinansierede anlægsprojekter under Plan og teknik, hvoraf der overføres 0,9 mio. kr. til 2025 og 0,7 mio. kr. til 2026

Merudgiften dækker over modsatrettede effekter som vedrører:

• Merforbrug på 10,0 mio. kr. vedrørende Ejendomsrenovering, som skyldes at der overføres midler på 10,0 mio. kr. fra drift til anlæg
• Mindreforbrug på 0,6 mio. kr. vedrørende Kulhusecykelstien, som overføres til 2025
• Mindreforbrug på 0,7 mio. kr. vedrørende Affaldsgårde til kommunal sortering, som overføres til 2026
• Mindreforbrug på 0,2 mio. kr. vedrørende Affaldssortering på kommunale arealer, som overføres til 2025

Anlæg - brugerfinansieret

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til en ændring i bruttoanlægsudgifterne i 2024 for det brugerfinansierede område.

Af vedlagte bilag 2 udspecificeres de enkelte anlæg under Plan og teknik nærmere.

Opfølgning på budgetaftale 2024-2027

Af vedhæftede bilag 3 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i budget 2024-2027.

I bilaget indgår en opfølgning på syv politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2024-2027, hvoraf fire er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Derudover er to initiativer er delvis implementeret (gul) og et initiativ er endnu ikke implementeret (rød). Der er tale om budgethåndtag "Opkrævning af byggesagsgebyr", der ikke forventes implementeret fuldt ud som forudsat i budgetaftalen for 2024. De bevillingsmæssige konsekvenser heraf - tillægsbevilling på 0,5 mio. kr. - er indarbejdet i budgetopfølgningen jf. ovenfor.

Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - 31. marts", hvor det bl.a. fremgår, hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

I vedlagte bilag 3 udspecificeres opfølgning på budget 2024-2027 nærmere.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Drift

Budgetopfølgningen giver anledning et forventet mindreforbrug på 18,3 mio. kr. i 2024 på serviceudgifterne.

Anlæg - skattefinansierede udgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til merforbrug på de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter på 8,4 mio. kr. i 2024, hvoraf der overføres 0,9 mio. kr. til 2025 og 0,7 mio. kr. til 2026.

Bilag

• Bilag 1 Drift budgetopfølgning 31. marts 2024 (PTE)
• Bilag 2 Anlæg - budgetopfølgning 31. marts 2024 (PTE)
• Bilag 3 Opfølgning på budgetaftale 2024 - 2027

Resume

Administrationen har modtaget forespørgsel fra udvalgsformand Kirsten Weimann, om nedrivning af boligen på Hørupvej 9A, 3550 i Hørup landsby. Bygningen på Hørupvej 9A er bevaringsværdi. Plan og teknik skal med denne sag beslutte, om der skal gives dispensation til nedrivning.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Der gives dispensation til nedrivning af bygning på Hørupvej 9A.

Beslutning

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

For stemte: Kirsten Weiland (N), Michael Tøgersen (I), John Schmidt Andersen (V) og Jørgen Bech (V).

Imod stemte: Lars Jepsen (A), Kenneth Jensen (A) og Anne-Lise Kuhre (A).

Indstillingen blev godkendt.

Sagsfremstilling

På ejendommen Hørupvej 9A og Hørupvej 9B er der to bevaringsværdige boliger. Der er tidligere ansøgt om nedrivning af Hørupvej 9A, 3550. Ansøgningen begrundes med, at bygningen har været til salg i lang tid, bygningen står og forfalder og forfaldet har en negativ indflydelse på oplevelsen af landsbymiljøet.

Plan- og Miljøudvalget har to gange tidligere, den 5. maj 2020, samt den 2. november 2022, givet afslag på ansøgning om nedrivning af bygningen på Hørupvej 9A. Afslaget på nedrivning blev begrundet med, at Hørupvej 9A sammen med Hørupvej 9B tilsammen udgør et særligt velbevaret kulturmiljø. Hørupvej 9B er en rytterskole, forløber til folkeskolen, fra 1720’erne, og Hørupvej 9A er opført som sidebygning til rytterskolen. Gamle velbevarede kulturmiljøer er sårbare overfor ændringer i bebyggelsesstrukturen, såsom nedrivninger. Se bilag 1 og 2.

Lokalplanens bestemmelser

En nedrivning af bygning på Hørupvej 9A kræver dispensation fra gældende lokalplan nr. 29.2, som indeholder bevarende bestemmelser. I lokalplanens § 9.1 er det fastsat, at eksisterende bebyggelse ikke må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, medmindre Byrådet giver tilladelse hertil.

Høring

I forbindelse med nedrivningssagen i 2020 var sagen i høring hos Bygnings- og Landskabskultur i Frederikssund og ROMU. Begge høringssvar frarådede nedrivning af boligen på Hørupvej 9A. Yderligere uddyber de, at en nedrivning af Hørupvej 9A ikke kun vil være et tab for ejendommen, hvor både de oprindelige bygninger er bevaret og gårdpladsmiljøet omkring bygningerne, men også et tab for landsbyens historiske kulturmiljø, som er skrøbelig overfor ændringer i bebyggelsesstrukturen, som fx nedrivning.

Sagen var i 2020 også i naboorientering i hele lokalplanområdet, hvor der ikke blev modtaget nogen relevante bemærkninger. Administrationen har ikke gennemført en fornyet høring i forbindelse med seneste ansøgning om nedrivning.

Besigtigelse af Hørupvej 9A

Administrationen har i 2022 besigtiget Hørupvej 9A. Ved besigtigelsen kunne det konstateres, at bygningen ikke er vedligeholdt og er forfaldet yderligere siden 2020.

Terrænet er umiddelbart hævet omkring bygningen, hvilket giver problemer med fugt i fundamentet, vægge og bindingsværk. Stråtaget er kun 1/3 af sin originale tykkelse og har synlige huller flere steder. Der er spor af indtrængende vand flere steder i både stueetagen og tagetage. Foto fra besigtigelse er vedlagt som bilag.

Flere dele af bygningen fremstår ikke originale. Gavlene er på et tidspunkt blevet flyttet 0,5-1 m og opført i murværk i hver ende. Bygningens overordnede form og proportioner er dog bevaret.

Administrationen har ikke foretaget reel besigtigelse med fotodokumentation i forbindelse med denne sidste henvendelse. Dog har vi været forbi adressen i 2024 og kan konstatere, at der ikke er sket nogle positive ændringer i forhold til tilstanden på bygningen. Den står således fortsat og forfalder.

Vurdering af bygningens værdi

Formålet med lokalplanen er at sikre, at eksisterende karakteristisk bebyggelse med tilhørende omgivelser samt bebyggelse af særlig arkitektonisk og kulturhistorisk værdi bevares. Administrationen vurderer stadigvæk, at Hørupvej 9A udgør en kulturhistorisk værdi. De to bygninger i Hørupvej 9A og 9B udgør et samlet værdifuldt kulturmiljø fra 1700-tallet.

Administrationen vurderer, at en nedrivning af Hørupvej 9A er et uundgåeligt tab for kulturmiljøet i Hørup taget bygningens nuværende stand i betragtning. I takt med at bygningen forfalder yderligere, bliver det sværere og dyrere at sætte bygningen i stand.

Administrationen vurderer på baggrund af besigtigelsen, at Hørupvej 9A, er i så dårlig stand, at det ikke længere er realistisk at renovere bygningen. En renovering vil umiddelbart kræve nyt tag, sænkning af terræn omkring bygningen, bundremme skal findes og eller genskabes og bindingsværk renoveres. Hvis ikke kommunen giver lov til at rive bygningen ned, vil bygningen fortsat forfalde, hvis ejer ikke foretager istandsættelser nu.

Ifølge lokalplanen kan der ikke opføres en ny bolig på Hørupvej 9A, da det vil kræve en udstykning. Der må kun være en bolig for en familie på hver ejendom. Der ikke må foretages yderligere udstykning inden for lokalplanområdet, medmindre kommunen giver dispensation til dette.

Inddragelse

Der har ikke været inddragelse af naboer.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Besigtelsesnotat 2022
• Bilag 2 - Billeder fra besigtigelse 2022

Resume

Plan og teknik orienteres i denne sag om byggesagsbehandlingstider i Frederikssund Kommune for første kvartal 2024. Statistikken er udtræk af data fra ansøgningsportalen Byg og Miljø (BOM).

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

For byggesager i kommunerne, har Kommunernes Landsforening (KL) opsat fælles servicemål. Servicemålet beregnes som den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra ansøgningen er fuldt oplyst. Det er ikke alle byggesager, der er omfattet af servicemål.

Administrationen udarbejder hvert kvartal en opgørelse over sagsbehandlingstider på byggesager, der er omfattet af servicemål. Opgørelsen er vedlagt som bilag. Opgørelsen viser antallet af afgjorte sager, den gennemsnitlige sagsbehandlingstid og procentandel af sager der opfylder KL´s servicemål for forskellige sagstyper.

Den længere sagsbehandlingstid og den manglende opfyldelse af servicemål på byggesager afspejler, at administrationen er i gang med at afvikle ældre byggeansøgninger, samt behandle byggesager, der ikke er omfattet af servicemål. Sagsbehandlingstiderne på byggesager ser dog ud til langsom at falde. Liggetiden på sager om nyt byggeri er siden november 2023 faldet fra 14 til 7 måneder og erhvervssagerne er faldet fra 9 til 6 måneder. Administrationen har i 1. kvartal 2024 truffet afgørelse i 66 sager, der er underlagt servicemål fra KL. I første kvartal 2023 blev der til sammenligning truffet afgørelse i 32 sager underlagt servicemål.

Administrationen prioriterer sagsbehandling af byggeansøgninger i erhvervsområderne samt nybyggeri højt. Sager, hvor borger har opført en bygning uden byggetilladelse og som ønsker at få behandlet byggesagen, vil få en væsentlig længere sagsbehandlingstid. Ventetiden kan være flere år. Administrationen er i proces med at lave en plan for, hvordan lovliggørelsessagerne kan afvikles mere hensigtsmæssig. Dette er dog en længere proces, da det skal gøres uden at gå på kompromis med sagsbehandlingstiderne på ansøgninger om nybyggeri og erhvervssager.

Tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiden

Administrationen har, efter den politiske beslutning i forbindelse med Budget 2024, opnormeret byggesagsteamet med to ekstra sagsbehandlere. Der blev konkret afsat midler til ansættelse af tre nye medarbejdere i 2024. Samtidig udløb en tidligere budgettering for en midlertidig stilling med udgangen af 2023. Grundet opsigelser og et rolleskift fra byggesagsbehandler til afdelingsleder, var afdelingen Byg og Landzone først fuldtallige pr. den 1. marts 2024. Der er blevet arbejdet meget med at effektivisere rekrutterings- og oplæringsprocesserne, således at nye sagsbehandlere hurtigere arbejder selvstændigt. Desuden har vi indført en indledende gennemgang af indkomne byggesager.

De administrative og politiske tiltag, der er blevet gennemført i den seneste tid, har beviseligt haft en klar positiv effekt på sagsbehandlingstiderne. Den midlertidige opnormeringen af byggesagsbehandlere jf. budget 2024 er en vigtig del af dette. Med den nuværende mængde ressourcer, ser vi ind i en håndtering af de ca. 1000 lovliggørelsessager, som har en meget lang sagsbehandlingstid på flere år. Det vil dog stadig vare en årrække, før vi kommer ned på en sagsbehandlingstid på under 12 måneder med disse sager. Efter udløbet af den midlertidige normering slut 2025, forventes byggesagstider at vende tilbage på niveau med 2023 igen. Dette også set i lyset af de mange nye lokalplaner og den store interesse for at bygge i vores kommune

Der kan læses mere om servicemål og arbejdet med nedbringelse af sagsbehandlingstider i de vedlagte bilag.

Inddragelse

Inddragelse er ikke relevant

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Statistik - servicemål fra Byg & Miljø 2023-2024
• Byg og Landzone - status efter 1. kvartal 2024

Resume

Kommunale Kystbeskyttelsesprojekter finansieres af dem, som har nytte af beskyttelsen, gennem en kommunalt besluttet bidragsfordeling.

Bidragsfordelingerne for de nyligt vedtagne kystbeskyttelsesprojekter i Hyllingeriis og Kulhuse er baseret på BBR data.

Dette kan skabe udfordringer for kommunens byggesagsafdeling, da BBR ikke altid stemmer overens med de faktiske forhold.

I denne sag orienteres udvalget om disse udfordringer.

Indstilling

Administrationen indstiller Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Bidragsfordelingerne i kommunens kystbeskyttelsesprojekter bygger på oplysninger i BBR. Derfor vil bidragsfordelingen have den afledte effekt, at borgerne får fokus på, om oplysningerne i BBR er korrekte. En opmærksomhed der både gør sig gældende hos den enkelte, men også i forholdet til naboerne.

Kommunens myndighedsrolle

Når kommunen som myndighed bliver opmærksom på et potentielt ulovligt forhold, er vi som myndighed forpligtet til at undersøge forholdet og søge det lovliggjort. Det betyder, at henvendelser i forbindelse med øget opmærksomhed på BBR kan føre til sager, som vi er forpligtet til at agere på. Hvis forholdene kræver sagsbehandling, skal vi fuldt afdække alle relevante forhold, hvad angår sagen, før vi kan træffe en afgørelse.

Med en bidragsmodel baseret på BBR, kan der blive sat øget fokus på, hvad naboen har af byggeri og om alt er registreret korrekt. Dette kan eksempelvis komme til ind os som klagesager og blandt andet omhandle:

- Uafsluttede byggerier

- Anvendelse af bygninger

- Ulovligt byggeri

- Ulovlig anvendelse af byggeri - denne er svær at håndtere, da en afklaring vil bero på ord mod ord og potentielt ”dyneløfteri”.

Sager afledt af BBR-henvendelser

Især i sommerhusområder er der erfaringsvis store uoverensstemmelser mellem BBR-data og de faktiske forhold. Der kan også forventes en del ulovligt opførte bygninger eller ombygninger. Lovliggørelser af dette vil indgå i kommunens byggesagsafdelings almindelige sagsbehandling med risiko for en øget sagsbehandlingstid, hvis der indberettes et stort antal sager.

Et øget fokus på BBR kræver ressourcer med det samme, men afledt af BBR henvendelserne opstår der byggesager (lovliggørelsessager). Skal byggesager i disse områder prioriteres vil det trække ressourcer fra den øvrige byggesagsbehandling. Prioriteres sagerne ikke, er der risiko for, at kommunen mister muligheden for at sikre, at lokalplaner og bygningsreglement overholdes. Desuden vil en række medlemmer af kystbeskyttelseslaget sandsynligvis føle sig uretfærdigt behandlet, når grundejere med forkerte BBR-data først indgår korrekt i bidragsfordelingen, når lovliggørelsessagen er afsluttet i kommunens administration.

Hvorfor har vi så valgt BBR?

Flere klagenævnsafgørelser fastslår, at bidragsfordelinger, der udarbejdes i forbindelse med kommunale fællesprojekter, skal sikre, at der er proportionalitet imellem de enkelte grundejeres omkostninger og beskyttede værdier (se nævnsafgørelse NMK-451-00004 – Jyllinge Nordmark 2017). For de områder i Frederikssund Kommune, hvor der nu er udarbejdet bidragsfordelinger, betyder det eksempelvis, at ejere af grunde bebygget med beboelse, skal betale mere end ejere af ubebyggede grunde. Det skyldes, at værdien af beboelsesejendommene er højere end værdien af de ubebyggede grunde.

Klagenævnet lægger vægt på, at der anvendes objektive kriterier til udarbejdelse af bidragsfordelinger. Frederikssund Kommune konkluderer, at BBR-registret er det mest retvisende register, der indeholder objektive kriterier til fastsættelse af bidragsfordeling. Derfor er BBR valgt som datagrundlag.

BBR som system

Vi har som administration erfaringer med, at BBR er et usikkert datagrundlag. I kommunen er der ca. 60.000 bygninger, som er optegnet som bygningstagflader i GIS. Til sammenligning er der ca. 50.000 bygninger i BBR. Der er dermed mange bygninger, der ikke er registreret.

Bygninger registreret i BBR er heller ikke nødvendigvis lovlige. Samtidig er mange uregistrerede bygninger ikke nødvendigvis ulovlige. Det betyder, at hver gang der er indberetninger i BBR, kræver det, at der er en medarbejder, der forholder sig til det konkrete forhold. Dette ender som regel i et større gravearbejde for at finde de korrekte historiske data og lovgivninger, da en bygning kan være mange år gammel og reglerne har ændret sig over tid.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Byrådet har anmodet administrationen om at udarbejde forslag til budgetinitiativer, som kan indgå i det videre arbejde med budget 2025 – 2028. Endvidere er det besluttet, at fagudvalgene på deres møder i maj og juni præsenteres for en status på arbejdet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Foreløbige temaer, der arbejdes med i budgetprocessen 2025-2028, tages til efterretning.
2. Drøfte evt. forslag til yderligere temaer i arbejdet med budgetprocessen for 2025-2028.

Beslutning

Drøftet.

Udvalget ønsker, at forslaget om blomster i byerne udgår.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede 28. februar 2024 tids- og procesplan for arbejdet med budget 2025 – 2028, som blandt andet indebærer, at:

• Administrationen udarbejder forslag til budgetinitiativer, således at der hvert år tilvejebringes midler i budgetarbejdet til finansiering af den demografiske vækst samt andre udefrakommende ændringer, herunder nye politiske tiltag, jf. den økonomiske politik for 2022 -2025
• I forhold til arbejdet med budgetinitiativerne vil effektiviseringer og reduktioner på serviceudgifterne være helt centrale. Der vil dog også være behov for at undersøge andre udgiftsposter – herunder bruttoanlægsudgifter, overførsler mv.
• En orientering om hvilke temaer, der arbejdes med i administrationen, vil indgå i fagudvalgenes drøftelser på møderne i maj og juni måned. Ligeledes vil de konkrete budgetinitiativer fremgå af budgetmappen inden sommerferien.

Status på arbejdet med budgetinitiativer

Til brug for ovennævnte er en status på samtlige temaer for de respektive udvalg vedlagt som arbejdspapir, i den politiske budgetmappe (fagudvalg maj måned).

Bilaget vil efter den politiske behandling blive opdateret, hvorefter de konkrete beskrivelser vil blive udarbejdet, så de kan indgå i budgetmappen til Byrådets temamøde II om budget 2025-2028 den 26. juni.

Fortsat politisk proces

Der afholdes tre temamøder om budget 2024-2027 for det samlede Byråd henholdsvis 24. april, 26. juni samt 28. august.

• I fortsættelse af Byrådets første temamøde om budget 2025-2028 den 24. april afholdes de indledende politiske drøftelser i maj og juni måned.
• Økonomiudvalget behandler budgetforslag 2025-2028 den 28. august til Byrådets efterfølgende første behandling den 4. september.
• De politiske forhandlinger om budget 2025-2028 vil foregå den 20 - 24. september.
• Partiernes eventuelle ændringsforslag til budgettets 2. behandling skal fremsendes senest torsdag 26. september kl. 8.00.

Herudover foretager Økonomiudvalget 2. behandling af budgettet for så vidt angår eventuelle tekniske ændringsforslag 2. oktober. Byrådet 2. behandler - og vedtager - budgettet onsdag 9. oktober.

Inddragelse

Borgerinddragelse og inddragelse af MED-organisationen, råd og nævn m.m. i budgetprocessen:

1. Digital borgerinvolvering

På hjemmesiden vi.skaber.frederikssund.dk kan alle komme med deres input, som bliver videregivet til politikerne. Siden opdeles i følgende emner:

• Erhverv, kultur, unge og fritid
• Ældre og sundhed
• Byplanlægning, natur og den grønne omstilling
• Børn og undervisning

Der er åbent for ideer og forslag foreløbigt frem til den 28. august 2024.

2. Fagudvalgenes dialog med brugerbestyrelser, råd og nævn

En række af fagudvalgene har løbende dialog med bestyrelser, råd og nævn indenfor deres ansvarsområde - typisk i form af halvårlige eller årlige møder. De enkelte fagudvalg vil vurdere, hvordan de vil kunne invitere bestyrelser, råd og nævn med ind i en dialog om mulige temaer i budgetarbejdet, herunder omstillingsbidrag samt tiltag, der kan styrke kvalitet og bæredygtighed indenfor området.

3. Fysisk og/eller digital borgerdialog

Onsdag den 12. juni inviterer Frederikssund Kommune til borgerdialog om Budget 2025. På mødet kan man høre, hvordan et budget bliver til, og hvad det er for nogle rammer og vilkår, som Byrådet har, når der skal lægges budget for 2025 og overslagsårene. Man kan deltage digitalt eller fysisk til mødet.

4. Høringsprocessen

Den 5. september vil der blive afholdt endnu et borgermøde. Borgerne kan gå i dialog med Byrådets medlemmer om budget 2025-2028 samt udviklingstiltag og initiativer indenfor det enkelte område. Borgermødet har til formål at give mulighed for en drøftelse af det budgetforslag, der er sendt i høring. Ved siden af de skitserede initiativer sendes budgetforslaget i høring i perioden fra den 30. august - 16. september, hvor alle interesserede kan afgive høringssvar. Høringssvarene bliver som udgangspunkt offentliggjort på kommunens hjemmeside, ligesom de bliver gjort tilgængelige for Byrådets medlemmer. Ydermere kommunikeres der løbende omkring budgetarbejdet via nyheder og kommunens hjemmeside, f.eks. i forbindelse med høringsperiodens start, vedr. afholdelse af borgermødet m.m.

Hoved MED-udvalget kvalificerer de enkelte budgetinitiativer inden Byrådets temadrøftelse III (28. august). Budgetforslaget planlægges drøftet på møde mellem Hoved MED-udvalget og Økonomiudvalget i høringsperioden, som er planlagt i perioden 30. august - 16. september.

Økonomi

Der udarbejdes et katalog indeholdende budgetinitiativer med henblik på at sikre et tilstrækkeligt grundlag for omprioriteringer og fortsat konsolidering af kommunens økonomi.

Kataloget vil indgå i de videre politiske drøftelser frem imod Byrådets budgetvedtagelse 9. oktober.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

• Meddelelser fra formandskabet

Bilag

• Sagsliste til Plan og teknik 2024

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.