Frederikssund Kommunes logo

Mødre- / fædregruppe 

Mødregruppe

Sundhedsplejersken etablerer grupper for mødre i lokalområderne.

Der er også mulighed for grupper på tværs af lokalområderne for mødre med eksempel tvillinger eller adoptivbørn.

Ideen med mødregruppen er, at I får nogle hyggelige timer sammen, blive inspireret af hinanden og knytter nye kontakter. I kan drøfte aktuelle emner. Det kan være søvn, uro, motorik, kost, søskende - listen er lang!

Legestue for fædre

I Fars Legestue kan du komme med dit barn og lege og være sammen med andre fædre og børn.

Tilbuddet er både til fædre, der er på barsel og dig der bare holder en fridag sammen med dit barn.

Legestuen er åben for alle fædre med børn i alderen 0-5 år.
Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding. Du kan komme og gå som det passer dig i åbningstiden.

Sundhedsplejen kigger forbi hver gang i en time, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål og få vejledning.

Fars Legestue finder sted hver onsdag (undtagen helligdage) kl. 10:00 - 12:00 på Ansgarsvej 2, ved Islebjerg kirke i Frederikssund.