Frederikssund Kommunes logo
25. november 2022

Gløgg og Blankfisk

Søndag den 11. december kan du komme med på fisketur i Fjordlandet sammen med Fishing Zealand’s fiskeguide, Keld Juul Michaelsen.

Målet er at fange en af de eftertragtede blanke havørreder, der yder at opholde sig i fjordene her om vinteren. Efterfølgende byder vi på varm gløgg og æbleskiver ved bålet på shelterpladsen ved Skuldelev havn (adressen nævnes længere nede). Husk at tage din egen kop med til gløggen.

Program

Vi mødes kl. 9.00 ved P-pladsen i skoven langs Færgelundsvej lige inden Jægerspris (p-pladsen ned til Tarzan-skrænten). Her snakker vi strategi for dagen, og guiden kommer med tips til dagens fiskeri. Herefter fisker vi på forskellige pladser rundt i fjordene, inden vi mødes igen kl. 15.00 på shelterpladsen i

Skuldelev havn, hvor guiden vil have varm gløgg og æbleskiver klar. Her vil vi forhåbentlig kunne prale og snakke om dagens fangster.

Arrangementet er ganske gratis og henvender sig til alle uanset erfaringsniveau. Det er også underordnet, om du fisker med flue, spin eller bombarda, så er alle velkomne. Alt du skal medbringe er eget fiskegrej, fisketegn, waders og varmt tøj – samt en kop til gløgg.

Tilmelding

Du skal tilmelde dig via mail til guiden Keld Juul Michaelsen på flyordie@fabulousflyfishing.dk – senest d. 8. december.

Mødestedet kl. 9.00 er: P-pladsen lige inden Jægerspris på højre side af Færgelundsvej, 3630 Jægerspris.

Mødested kl. 15.00, hvor der serveres gløgg & æbleskiver: Shelterpladsen ved Skuldelev havn ved Strandvejen, 4050 Skibby.

Du kan læse mere om dagen, som vi kalder ”Gløgg & Blankfisk”, på Fishing Zealands hjemmeside.

Arrangementet laves i samarbejde med Frederikssund Kommune. Vi ser frem til en hyggelig dag i Fjordlandet.

Lystfisker fremviser en stor havørred. Foto: Fishing Zealand.Havørred.

Foto: Fishing Zealand.