Frederikssund Kommunes logo
3. december 2021

PCR testcenter flytter midlertidigt til Østersvej

Fra den 10. december vil PCR testcentret flytte fra Lundevej til Østersvej i en midlertidig periode, indtil der findes et mere centralt sted.

For at udvide testkapaciteten af Region Hovedstadens PCR testcenter, er det nødvendigt at finde et sted med mere plads. Derfor vil centret flytte midlertidigt til Østersvej 4 fra fredag den 10. december.

Åbningstiderne er mandag, onsdag, fredag og søndag fra klokken 15.30-21.00 samt tirsdag, torsdag og lørdag fra klokken 8.00-13.30. Med de nye lokaler bliver antallet af de daglige testtider fordoblet, samtidig med at der er gode parkeringsmuligheder og gode adgangsforhold. Der kan allerede nu bestilles tid til PCR-test i det nye testcenter.

Frederikssund Kommune undersøger i øjeblikket sammen med regionen, om det er muligt at finde mere centrale lokaler i Frederikssund midtby.

Østersvej 4. Foto: Frederikssund Kommune.Østersvej 4.

Foto: Frederikssund Kommune.