Frederikssund Kommunes logo

Søer og Vandhuller

Søer og vandhuller over 100 m2 er beskyttede i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke må foretages nogen former for indgreb i søer og vandhuller. Kommunen kan dog meddele dispensation til oprensning af en tilgroet / tilslammet sø hvis det vurderes, at indgrebet vil forbedre naturtilstanden.

Ansøgning om en ny sø skal indeholde oplysninger om:

  • Placering af den nye sø (du skal medsende et kort)
  • Hvordan anvendes arealet nu?
  • Areal og dybde på den nye sø
  • Ønsker du at udsætte fisk, krebs, ænder eller andet i søen?
  • Hvor vil du placere det opgravede materiale?
  • Kender du til dræn på/nær arealet?

Ansøgning om at oprense/ ændre en sø skal indeholde oplysninger om:

  • Placering af søen (du skal medsende et kort)
  • Hvor stor del af / hvilken del af søen vil du oprense /ændre?
  • Beskriv planlagt metode
  • Ønsker du at udsætte fisk, krebs, ænder eller andet i søen?
  • Hvor vil du placere det opgravede materiale?
  • Er der tilløb til / afløb fra søen?

Læs mere om Etablering og pleje af søer og vandhuller.

Hvis du ønsker at etablere en ny sø eller at oprense/ændre en eksisterende sø, kan du søge via ansøgningssystemet Byg og Miljø.