Gå til sidens indhold
Frederikssund Kommunes logo

Webstrategi

Hjemmesiden www.frederikssund.dk er et af flere elementer i kommunes IKT-arkitektur.

Hjemmesiden skal i form og indhold repræsentere kommunen, og vise hvad vi står for.

Hjemmesiden skal være en central indgang til kommunen for borgere og virksomheder, og det kræver at hjemmesiden tager udgangspunkt i brugernes behov.

Hjemmesiden skal leve op til følgende krav

Indhold

Hjemmesiden skal indeholde information om kommunens servicetilbud og beslutninger, samt bringe nyheder om hvad der sker i Frederikssund Kommune. Indholdet skal være opdateret og til at forstå.

Digitalisering

Hjemmesiden skal fremme selvbetjening, og borgere og virksomheder skal kunne betjene sig selv digitalt via hjemmesiden 24 timer i døgnet.

Dialog

Hjemmesiden skal give brugerne mulighed for dialog med kommunen gennem anvendelse af blandt andet Digital Post, høringer, brugerundersøgelser m.v.

Struktur

Hjemmesidens struktur skal være logisk og intuitiv, så brugerne let og hurtigt kan finde den ønskede information.

Søgning

Hjemmesiden skal være optimeret til både ekstern og intern søgning.

Hjemmesidens generelle funktionalitet skal understøtte disse mål, og Kommunikationsteamet arbejder løbende på at optimere hjemmesiden på ovenstående områder til gavn for brugerne.  

Tilgængelighed

Siden er designet så den opfylder kravene i EU's tilgængelighedsdirektiv og Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (WCAG 2.1 AA-kravene).

Har du forsøgt at tilgå et af kommunens dokumenter uden held, kan du kontakte kommunen via feltet "Webtilgængelighed" som du finder på alle tekstsider. Du kan også kontakte os via Digital Post. Så vil vi kontakte dig, og finde og præsentere det relevante dokument for dig hurtigst muligt.

Selvbetjening

Hjemmesiden skal give adgang til selvbetjening via relevante selvbetjeningsportaler. Hjemmesiden skal understøtte digitaliseringen af borgerbetjening og opgaveløsning. 

Sociale medier

Frederikssund Kommune anvender Facebook til information om kommunens generelle tilbud og aktiviteter. Institutioner og afdelinger anvender desuden sociale medier til særlige målgrupper og formål.

Kontakt

Hvis du har idéer til forbedringer eller kommentarer til hjemmesiden, er du velkommen til at kontakte webmaster Kenneth Jensen.