14. oktober 2022
Alle Børn Cykler er arrangeret af Cyklistforbundet og kører hvert år i de første to uger i september og henvender sig til alle klassetrin på alle landets skoler. Eleverne deltager på klassebasis i en landsdækkende cykeldyst, hvor det gælder det om at cykle flest dage til skole og i fritiden.
I Frederikssund Kommune har i alt 1783 elever fra seks skoler deltaget. Tilsammen har de præsteret 8.934 cykeldage i kampagneperioden.
I konkurrencen er der udloddet landsdækkende præmier til de bedste klasser, og i Frederikssund Kommune har Hansens Is og Bageren i Slangerup Brugs også valgt at sponsorere lokale præmier. Præmierne blev uddelt torsdag den 13. oktober til følgende vindere:
Derudover blev lærer på Trekløverskolen Afd. Falkenborg Sara Phillips-Hansen hædret af Cyklistforbundet med Alle Børn Cykler Prisen. Hun modtager prisen for sit store engagement i at få børnene til at cykle mere. Hun har etableret et samarbejde med lokale cykelinteresserede pensionister, som nu kommer og hjælper med cykeltræningen i indskolingen. Hun lægger energi og glæde i det at cykle med eleverne og ikke mindst lære dem at cykle, og hun har på den måde udbredt cykelglæden blandt sine elever.
Sara Phillips-Hansen fik overrakt prisen ved et arrangement på skolen onsdag den 12. oktober.
1. A på Frederikssund Private Realskole.
3. A på Frederikssund Private Realskole.
5. B på Trekløverskolen afd. Falkenborg.
Fotos: Frederikssund Kommune.