Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
27. november 2019

Trafikken i Slangerup

Juletræet i Slangerup bliver tændt den 1. december, og i den forbindelse har Frederikssund Kommune givet tilladelse til lukning af Kongensgade fra Nybrovej til Brobæksgade i tidsrummet kl. 15.00 – 18.30. Der er omkørsel via Kingosgade.

Samtidig har Slangerup Cityforening fået lov til at låne pladsen foran administrationsbygningen på Kongensgade 18 i forbindelse med arrangementet.

Renovering af bro

Andetsteds i Slangerup skal Frederikssund Kommune reparere den træbro, der krydser Græse Å i området mellem Københavnsvej og Mosevej. Det betyder, at stien og broen vil være spærret som vist på kortet i tre dage mellem kl. 8.15 og 15.30. Det drejer sig om dagene 3., 4. og 5. december.

Kort over en del af Slangerup, hvor en træbro skal renoveres.