Frederikssund Kommunes logo
27. november 2019

Ny betalingsfrist for renovation

Når du modtager den næste opkrævning af ejendomsskat vil du opdage, at den samtidig indeholder betaling for din dagrenovation/genbrugsordning. Tidligere blev denne betaling opkrævet i marts og september, men for at forenkle opkrævningen har Byrådet i Frederikssund Kommune besluttet, at slå opkrævningen af ejendomsskat og renovation/genbrugsordning sammen, som det er praksis i mange andre kommuner.

Der er ikke ændret på terminen for betaling af ejendomsskatten, som fortsat forfalder til betaling i henholdsvis januar og juli.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Opkrævning og Ejendomsskat på 47 35 10 00.

www.frederikssund.dk/mitaffald kan du få overblik over taksterne for din affaldsordning.