Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
22. november 2019

Den søde juletid banker på

... og med den også julemarkeder, juletræer der skal tændes og selvfølgelig julemad og -godter. 

Juletræerne funkler

En fast tradition i mange af kommunens byer, store som små, er at juletræerne tændes i weekenden omkring første søndag i advent. Således også i 2019, hvor den falder søndag den 1. december.

Juletræ i sne og aftenmørke på Torvet i Frederikssund - Foto Kenneth Jensen.Juletræ i sne og aftenmørke på Torvet i Frederikssund.

Skibby som altid først

Traditionen med at Skibby er først til at tænde deres træ er der heller ikke rokket ved i år. Her starter julerierne fredag den 29. november kl. 16.00 og selve træet bliver tændt kl. 16.30.

Møde julemanden i Frederikssund

Kort tid efter, kl. 17.00 tændes træet ved Vandkunsten i Frederikssund. Her er det lige så traditionelt borgmester John Schmidt Andersen der taler og sikrer at der kommer lyst i træet. Inden da kan man fra kl. 16.00 møde julemanden, købe lækkerier i juleboderne og høre musikskolen underholde. Det samlede program er:

Kl. 16-18: Julemusik og juleboder med julegodter
Kl. 16-18: Mød julemanden og han kone
Kl. 16.30: Musikskolens juleoptogs-orkester spiller i gågaden
Kl. 16.45: Musikskolens juleoptogs-orkester underholder ved Vandkunsten
Kl. 17.00: Introduktion og åbning af "Ønsketræet". Tale og træet tændes.
Kl. 17.15: Pluk et ønske fra "Ønsketræet", og vær med til at hjælpe et udsat barn
Kl. 17.15: Gratis juleboller til børnene (de første 300 børn).

Julefest i Jægerspris

Den 1. december kommer turen til at tænde træerne i først Jægerspris kl. 16.00 og kort efter i Slangerup kl. 17.00.

I Jægerspris starter løjerne allerede om formiddagen hvor Café Danner har åbent og serverer julemad, julegodter m.m. Fra kl. 13.00 til 17.00 er der Julebazar i teatersalen på Slotsparkens Friskole og fra kl. 14.30 til 17.00 Julecafé i Rejsestalden. 

Kl. 14.30 til 15.15 kan man hjælpe med at finde julemanden på en hyggelig gåtur i Slotshegnet og kl. 15.30 optræder eleverne fra Slotsparkens Friskole på Rejsestaldens udendørsscene, efterfulgt af Jægerspris Amatør Scene (JAS) kl. 15.45. 

Juletræet tændes i Jægerspris - Foto Kenneth Jensen.Juletræstændingen i Jægerspris skete i 2018 i regnvejr. Det afskrækkede ikke folk, men forhåbentlig bliver vejret bedre i år.

Slangerup runder af

Som det sidste sted tændes trædet i Slangerup kl. 17.00 søndag den 1. december. Inden da kan man møde julemanden på Rådhuspladsen fra kl. 16.00, opleve de flotte historiske vægtere, se på brandvæsenets flotte sprøjter og nyde lidt julegodter.

Julemarked og julemad

Ud over julerierne den 29. november til 1. december 2019, så husk også, at AKUcenter Højagergaard holder julemarked den 23. og 24. november 2019, begge dage fra kl. 10 til 15.

Se nyhed om julemarkedet.

Også Café Danner, som er et kommunalt tilbud om beskyttet beskæftigelse i royale rammer, har åbent den 30. november og 1. december, samt tirsdag til fredag kl. 11-15 frem til og med 19. december. Her bydes på salg af juletræer, julestjerner, pyntegran, hjemmebag, økologiske chokolader og julekalendere samt julepynt fra den hyggelige butik - og naturligvis lækker julemad og Danners juletallerken. Sidstnævnte kræver forudbestilling.

Læs mere om Café Danner og menuen.

Foto: Kenneth Jensen,
Frederikssund Kommune.