Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
22. maj 2019

Koncert i psykiatriens tegn

Den 12. juni kan du opleve en ganske særlig aften i Frederikssund Kirke. Her optræder duoen ”Me and Maria”. Duoen er bl.a kendt fra “GO’ Morgen Danmark,” hvor de i februar lancerede titelnummeret fra deres nye album “Med tusind stjerner.” Her fortalte sangerinden Maria Anna Rosenberg om deres koncerter i psykiatrien. Maria mistede sin mor til selvmord for 8 år siden, og lige siden dengang har hun haft et ønske om at bringe mere kreativitet ind i psykiatrien. Hun optræder sammen med Johannes Pehrson på basguitar.

Plads til alle følelser

Musikken skaber rum til ro og fordybelse med blide toner, stemningsfuld lyssætning og fortællinger. De opløftende sange og ønsket om mere kreativitet i psykiatrien, vakte interesse hos “Bedre Psykiatri” i Frederikssund, ”Lær at tackle” fra Frederikssund Kommune og Frederikssund Kirke, der gik sammen om at arrangere en aften for mennesker, der kender til at vakle i livet.

- Med vores musik forsøger vi at skabe plads. Plads til alle følelser, også de svære. Vi er så glade for, hvor megen opmærksomhed der er begyndt at være på musik og kreativitet i psykiatrien. Vi har haft nogle fantastiske oplevelser, når vi har spillet for indlagte, og vi glæder os til at dele ud af både musik og erfaringer til juni,” siger Maria Anna Rosenberg.

Gratis entre

Koncerten finder sted kl. 19.30 d. 12. juni i Frederikssund kirke. På programmet er duoens egne sange, samt kendte sange og fortællinger. Man kan forvente en aften med masser af nærvær og høj kvalitet.

Der er gratis entré, så det er først til mølle. Dørene åbnes kl.19.

Du kan læse mere om duoen på deres hjemmeside www.meandmaria.dk.

Arrangørerne bag koncerten i psykiatriens tegn: “Bedre Psykiatri” i Frederikssund, ”Lær at tackle” fra Frederikssund Kommune og Frederikssund Kirke. Foto: Mynte Lagoni.Arrangørerne bag koncerten i psykiatriens tegn: “Bedre Psykiatri” i Frederikssund, ”Lær at tackle” fra Frederikssund Kommune og Frederikssund Kirke. Foto: Mynte Lagoni.