Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
13. januar 2019

Beredskabet knokler på med watertubes

Arbejdet med udlægning af watertubes er i fuld gang, og betyder lige nu spærring af indkørslen til Færgevej fra J.F. Willumsensvej. Bilister på broen opfordres til at vise hensyn.

Med et fortsat varsel om en forhøjet vandstand på op til 145 cm over daglig vande mandag eftermiddag omkring kl. 16, knokler beredskabet ufortrødent på med forberedelserne til det meget ekstra vand i Roskilde Fjord og Isefjord.

Siden kl. 16 søndag eftermiddag har arbejdet med udlægning af watertubes stået på både ved Kignæshallen i Jægerspris og på Færgevej og J.F. Willumsensvej i Frederikssund.

Det betyder at Færgevej er spærret for indkørsel søndag eftermiddag og aften, og at cykelsti og fortov på broen nu er spærret på den sydlige side af broen indtil i hvert fald tirsdag eftermiddag.

Beredskabet lægger watertube ud i Jægerspris ved Kignæshallen. Foto: Kenneth Jensen.Beredskabet lægger watertube ud i Jægerspris ved Kignæshallen. 

Beredskabet igang med udpakning af watertube ved Færgevej i Frederikssund. Foto: Kenneth Jensen.Også ved Færgevej og J.F. Willumsensvej er beredskabet igang - her med udpakning af watertube.

Pumper for enden af Lille Færgevej i Frederikssund til fyldning af watertube. Foto: Kenneth Jensen.For enden af Lille Færgevej i Frederikssund pumpes vand op til fyldning af watertuben.

John Schmidt Andersen ved Kignæshallen i Jægerspris. Foto: Kenneth Jensen.John Schmidt Andersen ved Kignæshallen i Jægerspris, hvor beredskabet k. 17.00 var forholdsvis langt med udlægning og fyldning af watertuben rundt om Kignæshallen.

Foto: Kenneth Jensen,
Frederikssund Kommune