Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
24. april 2019

Informationsmøde om bredbåndspuljen

Bredbåndspuljen er en statslig pulje, som giver støtte til udvikling af bedre bredbånd i Danmark. Puljen kan søges af sammenslutninger af husstande, hvor bredbåndsdækningen er ringere end 10/2 Mbit/sek (download/upload). I 2019 er der 100 mio. kr. i puljen.

Puljen åbner for ansøgninger den 30. april 2019, og samme dag offentliggør Energistyrelsen en liste over samtlige ansøgningsberettigede adresser i Danmark.

Informationsmøder i hele landet

Hvis du/I er interesserede i at høre mere om, hvordan man søger bredbåndspuljen, så bliver der holdt en række informationsmøder over hele landet i begyndelsen af maj. I Nordsjælland holdes informationsmøde:

Tirsdag den 7. maj kl. 15 – 17
Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød
Tilmeldingsfrist den 2. maj.

Man tilmelder sig ved at sende en mail til tele@ens.dk med oplysninger om hvem, der skal tilmeldes.

Hvis du/I ikke kan deltage denne dato, så se listen over alle informationsmøder her.

Du kan også læse mere om bredbåndspuljen, og om hvad det kræver at søge puljen på Energistyrelsens hjemmeside.