Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
17. september 2018

Nu er det snart – ORD over FJORD

Nu varer det ikke længe, før Bibliotekerne slår dørene op for læsefestivalen ORD over FJORD og allerede fra den 24. september varmes der op. Programmet er spækket med masser af arrangementer, der samler lokalområderne og byder ind i fællesskaber.

Bibliotekerne har gjort sig umage med at sikre, at der vil være noget for enhver smag og for alle aldre.

Du kan lytte med, når Hanshistorier fortæller eventyr på nye måder - dette er et todelt arrangement, første del er i Slangerup Idræts- og kulturcenter den 25. september og anden del på Slangerup Bibliotek den 29. september.

Trænger du til et godt glas vin, er der vinsmagning parret med digtoplæsning i Kulturarkivet den 04. oktober kl. 18.00-20.00. Er det i stedet æbler du har lyst til, inviteres du til Æbledag på Skibby Bibliotek den 29. september kl. 10.00-13.00.

Der bliver også plads til de nostalgiske og kreative. Den 25. september kl. 13.00-15.00 bliver der på Parkteateret læst Tove Ditlevsens digte op og bagefter vises Barndommens Gade fra 1986. Den 27. september har du mulighed for at brodere et citat fra din yndlingsbog i Kulturarkivet i Frederikssund kl. 15.00-17.00.

Efter disse spændende tilbud er alle klar til at kickstarte selve festivalen. ORD over FJORD byder både på store forfattere som Sara Omar, Lindholm og Zornig og Stockmann og Køster, men også på mange spændende lokale forfattere.

ORD over FJORD læsefestival.