Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
3. oktober 2018

Ny belysning i Jernbanegade

I Frederikssund Kommune er der i alt ca. 10.500 gadelamper. Lige nu er der et arbejde i gang for at udskifte gamle lamper med moderne belysning, som samtidig er mere energibesparende.

I øjeblikket drejer det sig konkret om Jernbanegade (gågaden) i Frederikssund, hvor Frederikssund Kommune har fået flere henvendelser om mangelfuld belysning, som gør, at det føles utrygt at færdes efter mørkets frembrud. Derfor skifter kommunen nu belysningen ud for at gøre det mere sikkert at færdes i gaden når det er mørkt.

Lamper kan skifte farve

De nye master bliver 5 meter høje, grønne og med et Phillips Københavnerarmatur. Udover at belyse gågaden kan armaturet skifte farve. Det sker ved, at armaturet er indvendigt belyst af en LED-lampe som kan lyse i forskellige farver og som styres via et belysningsprogram.

Masterne kommer til at stå næsten samme sted som de nuværende master. Man kan, hvis man går en tur igennem gågaden, se, hvor de nye master skal stå fra tirsdag den 2. oktober. Arbejdet starter i slutningen af uge 40 og forventes at være færdigt i uge 43.

Projektet sættes i gang netop nu for ikke at genere de handlende i forhold til turistsæson og julehandel mv.

De gamle lamper i Jernbanegade, som nu bliver skiftet ud med bedre og mere strømbesparende lamper. Foto: Steven Rønnenkamp Holst, Frederikssund Kommune.De gamle lamper i Jernbanegade, som nu bliver skiftet ud med bedre og mere strømbesparende lamper. Foto: Steven Rønnenkamp Holst, Frederikssund Kommune.