Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
19. november 2018

Sig farvel til oliefyret

Hvis du opvarmer din bolig eller sommerhus i Frederikssund Kommune med oliefyr, så er der gode grunde til at overveje at skifte til en grønnere opvarmningsform. Hvis du bor i et område med naturgas eller fjernvarme vil det nemlig ikke være muligt at installere et nyt oliefyr, når det gamle giver op.

Derfor inviterer Frederikssund Kommune og Energistyrelsen dig til en gratis informationsaften om grønne opvarmningsformer. Du vil blandt andet kunne høre om varmepumper og jordvarme, og du vil få en introduktion til værktøjerne på SparEnergi.dk.

Informationsaftnen holdes

tirsdag den 11. december kl. 19 – 21 i Rådssalen, Kongensgade 18 i Slangerup.

Tilmelding sker ved at udfylde formularen på dette link senest den 10. december. (Edit 4. december 2018: Der er lukket for tilmeldinger til arrangementet, da der er fyldt op.)

Hvis du allerede har skiftet dit oliefyr til en anden varmekilde, så vær opmærksom på, at ændringen skal registreres i Bygnings- og Boligregistret.

Hvis du er forhindret i at deltage i mødet kan du læse mere om udskiftning af oliefyr på vores hjemmeside.