Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
1. november 2018

Er du inviteret til arrangementet Forebyggelse for ældre?

Tjek din e-boks eller din fysiske postkasse. Måske er du inviteret til en eftermiddag med temaet ”Forebyggelse for ældre”. Invitationen er sendt til nogle af de borgere, der er fyldt 75 år i 2018, og til en række borgere på 80+ år.

God grund til at deltage

Sundhedsfaglige medarbejdere fra Kommunen vil fortælle om, hvad du selv kan gøre for at bevare det gode seniorliv. Kommunen byder på kaffe, te og småkager.

Du kan vælge imellem to arrangementer. De foregår på to af Kommunens brugerstyrede aktivitetscentre. Vores værter vil fortælle om stedets tilbud, og efter arrangementet er der rundvisning på centeret.

  • Tirsdag den 20. november på Skibby Ældre- og aktivitetscenter, Nyvej 7 B, 4050 Skibby
  • orsdag den 22. november på Lundebjerggård, Lundebjergvej 48, 3600 Frederikssund.

Forebyggende tilbud

Arrangementet ”Forebyggelse for ældre” afholdes fire – seks gange om året. Det er et alternativ til et forebyggende hjemmebesøg.

Kontakt os, hvis du har brug for et forebyggende hjemmebesøg

Hvis du ønsker et forebyggende hjemmebesøg i stedet for at deltage i arrangementet, skal du ringe på 47 35 17 51 tirsdag og torsdag kl. 8.00 – 9.00. Besøget varer en time, og det er en sygeplejerske, der kommer hjem til dig og taler med dig om din trivsel og sundhed.

Fra arrangementet Forebyggelse for ældre på Tolleruphøj okt. 2018. Terapeuten holder oplæg. Foto E. Zangenberg.Fra kollektivt arrangement på Tolleruphøj oktober 2018. Terapeuten holder oplæg. Foto Erik Zangenberg.

Tilbuddene omfatter ikke borgere, der modtager både personlig og praktisk hjælp, eller som bor i plejebolig.