Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
23. marts 2018

Erfaren chef bliver ny Familiechef i Frederikssund Kommune

Det bliver den 51-årige Søren Ethelberg, der pr. 1. maj 2018 starter som Familiechef i Familieafdelingen.

Søren Ethelberg kommer fra en stilling som områdechef i Københavns Kommunes familieområde under Socialforvaltningen. Her har han de sidste 7 år arbejdet med udvikling og implementering af en række nye kommunale opgaver, løsninger og metoder samt organisationsforandringer indenfor familieområdet. Inden tiden i Københavns Kommune har Søren Ethelberg arbejdet i 5 år som leder af Handicapafdelingen (børn og voksne) i Hvidovre. Søren Ethelberg er cand.pæd. i Pædagogisk Sociologi og har en Master i Public Management. Han har en bred indsigt i børne- og familieområdet, og solid erfaring med arbejdet med lovgivning, politisk servicering, udvikling, økonomistyring og ikke mindst ledelse.

'Jeg glæder mig til og er klar på at tage udfordringen op, og det både visionært, strategisk og i den nære ledelsesgerning. Jeg har rigtig meget lyst til at medvirke og bidrage til den igangsatte og fremtidige udvikling af børne- og familieområdet i Frederikssund Kommune´.

Stillingen som Familiechef for Familieafdelingen er ledig fra 1. maj 2018, idet den nuværende Familiechef Flemming Olsen efter mere end 30 år på familieområdet, nu har ønsket at ændre fokus og har meddelt, at han stopper pr. 1. maj.

Familiechef Søren Ethelberg.