Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
8. maj 2018

Borgermøde om bevaringsværdige bygninger i Skibby

Byrådet vedtog den 25. april 2018 at fremlægge forslag til kommuneplantillæg 002 for bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i Skibby i offentlig høring. Du kan se forslaget her.

Materialet er i høring fra den 3. maj til 3. august 2018.

Borgermøde

Samtidig inviterer Frederikssund Kommune til borgermøde torsdag den 21. juni 2018 kl. 16-17 i gymnastiksalen på Fritidscenteret i Skibby, Nyvej 7, 4050 Skibby.

Formålet med kommuneplantillægget er at registrere og beskrive hvilke elementer på bygninger og i kulturmiljøer, der er helt unikke og derved bevaringsværdige. Registreringen er foretaget på baggrund af den såkaldte SAVE-metode.

Med dette forslag vil 35 bevaringsværdige bygninger med en høj bevaringsværdi og 3 kulturmiljøer i Skibby blive optaget i kommuneplanen og derved udgøre et opmærksomhedspunkt ved konkrete ønsker om ændringer af de registrerede bevaringsværdier.

Skibby Fritidscenter.Skibby Fritidscenter.