Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo

5.A på besøg hos statsministeren

Når man er rigtig dygtig og virkelig forbedrer sine resultater, så fortjener man ros. Det mener statsminister Lars Løkke Rasmussen også, så da han hørte om 5. A fra Fjordlandsskolen afd. Dalby, som sidste år havde en utrolig flot fremgang i de nationale tests i dansk læsning, inviterede han klassen til frokost på Marienborg.

Det var et væddemål med klassens daværende dansklærer, Mette Døllner, som virkelig satte skub i udviklingen af klassens læseevner. Det første mål var at blive den bedste 4. klasse til læsning i nationale tests på hele Fjordlandsskolen.

- Det gik rigtig godt, og man kunne virkelig se, at de rykkede sig. Og på et halvt år nåede de deres mål. Men så gik der lidt konkurrence i den, og de ville gerne sætte sig et nyt mål. Det gjorde de, og jeg lovede dem, at hvis de nåede det mål, så ville jeg skrive til statsministeren og spørge, om han gav en tur i BonBon-Land, fortæller Mette Døllner.

Eleverne fra 5. A fik lov at stille spørgsmål til statsministeren. Foto: Frederikssund Kommune.Statsministeren gav ikke en tur i BonBon-Land, men inviterede i stedet 5. A til frokost på Marienborg. Her fik eleverne lov at stille spørgsmål til statsministeren.

Efter endnu et halvt år nåede klassen deres mål i begyndelsen af 5. klasse, men Mette Døllner fik ikke skrevet til statsministeren. Da hun skulle stoppe i klassen og flytte til Fjordlandsskolen afd. Skuldelev, spurgte eleverne, om hun havde holdt sit løfte.

- Og det havde jeg jo ikke. Men det blev jeg selvfølgelig nødt til, og så skrev jeg til statsministeren og fortalte om klassens flotte resultater. Og så svarede han og inviterede på frokost, fortæller Mette Døllner, der var noget overrasket over, at hun fik et svar og endda en invitation.

Frokosten stod på sandwich, pølsehorn, drømmekage og sodavand. Foto: Frederikssund Kommune.Frokosten stod på sandwich, pølsehorn, drømmekage og sodavand.

- Det er lidt eventyragtigt. Mange tænker måske på at skrive til statsministeren, men får ikke gjort det. Og for eleverne er det stort at skulle til frokost med Lars Løkke, siger hun.

Klassen var derfor på Marienborg mandag den 28. maj, hvor de blev budt på sandwich, pølsehorn, drømmekage og sodavand. Eleverne talte med statsministeren og stillede forskellige spørgsmål om hans barndom og skolegang, og ikke mindst om, hvilket fodboldhold han holder med. Efter frokosten var der rundbold i haven, hvor Lars Løkke Rasmussen gav bolden op.

Der blev også tid til et spil rundbold i haven. Foto: Frederikssund Kommune.Der blev også tid til et spil rundbold i haven.

Efter det lidt over en time lange besøg, tog eleverne tilbage til Dalby. Alle var glade og havde haft en god oplevelse.

- Lars Løkke var rigtig god til at få dem til at slappe af. Det var rigtig hyggeligt, og han fik blandt andet talt med dem om, hvor vigtig læsning er, fortæller Mette Døllner.

Nationale tests er hemmelige og elevernes konkrete resultater kan derfor ikke oplyses.

Naturligvis skulle der også tages et fællesbillede af eleverne, lærerne og statsministeren. Foto: Frederikssund Kommune.Naturligvis skulle der også tages et fællesbillede af eleverne, lærerne og statsministeren.

Foto: Frederikssund Kommune