Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
18. juni 2018

Tilskud til bedre bredbånd

Energistyrelsen præsenterer på sin hjemmeside de godt 200.000 adresser i Danmark, der får mulighed for at søge tilskud fra bredbåndspuljen i 2018. For at kunne søge tilskud fra puljen kræves det, at man på sin adresse maksimalt kan få 10 Mbit/s download eller 2 Mbit/s upload.

Informationsmøde den 27. juni

Energistyrelsen holder en række informationsmøder rundt omkring i landet i juni måned. Hvis du bor i Frederikssund kommune er det nærmeste infomøde:

Dato: Onsdag den 27. juni 2018 kl. 15.30-17.30.
Sted: Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød.
Tilmeldingsfrist: Torsdag den 21. juni 2018.

For tilmelding: Send en mail til tele@ens.dk med oplysning om dit navn og din mail-adresse.

Hvis du ikke kan komme til infomødet i Hillerød, kan du her se en liste over alle informationsmøder.

Læs mere om vigtige datoer i forbindelse med bredbåndspuljen her.

Åben for ansøgning fra den 25. juni

Ønsker man at søge tilskud fra bredbåndspuljen, kan det gøres fra den 25. juni. Inden du går i gang kan det være en god ide, at læse Energistyrelsen ”Spørgsmål og svar om bredbåndspuljen”.

Kort over (en del af) Frederikssund Kommune med gule og røde prikker, der indikerer de adresser, der har mulighed for at søge tilskud fra bredbåndspuljen 2018.Kort over (en del af) Frederikssund Kommune med gule og røde prikker, der indikerer de adresser, der har mulighed for at søge tilskud fra bredbåndspuljen 2018.