Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
29. juni 2018

Familieafdelingen flytter til Lunden

Thorstedlund er sat til salg og derfor skal der findes et nyt sted at placere den del af Familieafdelingen, som indtil nu har haft til huse på Thorstedlund.

På Byrådets møde onsdag den 27. juni blev det besluttet, at Familieafdelingens aktiviteter fra Thorstedlund skal flytte til det tidligere bosted Lunden på Lundebjergvej 78 i Frederikssund. Beslutningen tages efter en proces, hvor en arbejdsgruppe har kigget på flere forskellige lokaliteter, og der har været afholdt møder i blandt andet Familieafdelinges forskellige teams. Det er generelt holdningen, at lokalerne på Lunden egner sig bedst til Familieafdelingens aktiviteter.

Samtidig med beslutningen om flytningen gav Byrådet en bevilling på 3 mio. kr., som skal finansiere flytningen og den nødvendige ombygning af Lunden, inden Familieafdelingen sidst på året kan flytte til den nye adresse.

Thorstedlund. Foto: Kenneth Jensen.Thorstedlund. Foto: Kenneth Jensen.