Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
22. januar 2018

29 nye elever på erhvervsuddannelser

Der er god interesse for at tage en erhvervsuddannelse i Frederikssund, og den 22. januar begyndte 29 kommende tømrere og elektrikere på nye hold.

I august 2017 var der første skoledag på en række nye erhvervsuddannelser på Campus Frederikssund. Nu er de første forløb overstået og det er tid til at byde nye elever velkommen. Denne gang er der for første gang nok elever til også at oprette et hold for tømrer, mens det er anden gang, der oprettes et elektrikerhold hos Esnord i Frederikssund. 

De nye elever på GF2 på tømrer og elektrikeruddannelserne blev budt velkommen af både uddannelsesleder Poul Sørensen og borgmester John Schmidt Andersen.

- I skal vide, at I vil blive værdsat. Både af mig og af resten af byrådet i Frederikssund, men også af samfundet generelt. Der er stor mangel på unge, der tager en erhvervsuddannelse, og det betyder, at rigtig mange virksomheder har svært ved at skaffe kvalificerede medarbejdere. Det er I med til at ændre på, og det vil jeg gerne sige jer tak for, sagde borgmester John Schmidt Andersen.

Borgmester John Schmidt Andersen bød de nye tømrer- og elektrikerelever velkommen til Campus Frederikssund og takkede for, at de har valgt at tage en erhvervsuddannelse. Borgmester John Schmidt Andersen bød de nye tømrer- og elektrikerelever velkommen til Campus Frederikssund og takkede for, at de har valgt at tage en erhvervsuddannelse.

Der er stor mangel på håndværkere og det vil der blive ved at være i de kommende år. Derfor har byrådet i de seneste år prioriteret at få flere erhvervsuddannelser til Frederikssund og sikre et godt og attraktivt studiemiljø på Campus. Frederikssund Kommune er af samme årsag en del af projektet FUEL, der arbejder for at få flere til at begynde på og gennemføre en erhvervsuddannelse.

Mandag den 22. januar begyndte 29 nye elever på Esnord på Campus Frederikssund på henholdsvis tømrer- og elektrikeruddannelsen.Mandag den 22. januar begyndte 29 nye elever på Esnord på Campus Frederikssund på henholdsvis tømrer- og elektrikeruddannelsen.

Det er ikke kun på Esnord, at der er begyndt nye elever her i januar. Også de andre erhvervsuddannelser har startet nye hold. Således er der begyndt 16 elever på TEC, 25 elever på SOPU og 30 elever på Knord.

Styrket palette af uddannelser

Paletten på erhvervsuddannelserne er blevet udvidet og styrket yderligere med AMU-kurser og efteruddannelse. Esnord har indgået samarbejde med seks virksomheder, Frederikssund Erhverv og Frederikssund Kommune om at udbyde kursusforløb for virksomheders medarbejdere i blandt andet forretningsforståelse og LEAN. Den første række kurser kommer til at køre i foråret 2018.